Top billede

Top billede

mandag den 30. marts 2015

Fine resultater på de dygtige Brown Hunt'ere

Jeg nyder virkelig at følge mine dygtige hvalpekøbere og føler mig meget priviligeret over at det går jer så fint.

I denne weekend er der rigtig mange der har været afsted på prøve med hundene og det er en stor fornøjelse at hundene lever så aktive liv med træning og prøver sammen med jer. Det er ikke altid at en prøve går som den skal. Men den dygtige hundefører analysere lidt på præstationen og får alligevel og måske det aller vigtigste med sig hjem - nemlig erfaring !

I lørdags startede Inger og Joan deres unge hunde fra H-kuldet på Schweissprøve. Både hunde og fører havde deres debut i sporverden. Inger og Hovsa kæmpede med sporet og kom desværre ikke ud til dyret. Joan og Holly gik glat igennem til en 1.præmie. Det var to helt forskellig oplevelser på en debut. Jeg ved at Joan og Holly fik blod på tanden. Inger og Hovsa I må ikke fortvivle - på med vanten, mere træning og afsted igen. Næste gang er jeg sikker på at det kommer til at gå super fint for jer også.

Lørdag var Sandra og Finlay også fra H-kuldet til prøve i Tyskland. En uoff. Working Test hvor de lavede meget flotte point. Ud af 80 mulige point satte de kun 4 point til og sluttede dagen med 76 point - super flot !!

Lørdag var der også Brown Hunt'ere afsted på vores lokale uofficielle markprøve C i Horsens. I begynderklassen Tryllede Meyer en Due om til en Fasan og det kostede lidt på præmieringen men jeg kunne tydeligt fornemme at Karen var godt tilfreds med ham og deres fint erhvervede 2.pr. Tillykke Karen.

I åbenklasse bøvlede Kosmo og Anne lidt med dobbelt markeringen og så tryllede Kosmo sørme også i søget så det blev til en 3.pr. til de to :-)

I vinderklassen førte Lene og Demo sig flot igennem til 2.vinder - det køre så godt for de to og det er så herligt at Demo er frisk og kan give den gas på prøverne igen efter hendes lårbens brud.

Søndag var der C-prøve i det sjællandske og her var Michael og Mette af sted med de to sorte banditter og jeg fristes til at skrive at de som altid gør en god figur. Mette og Boogie fik 1.pr. i åbenklasse og Michael og Trille blev 4. vinder i vinderklassen - super sejt og stort tillykke til de dygtige sjællændere.

I det jyske var Annie og Bounty på off. _Working Test i Lisbjerg og lavede en vildt flot prøve og sluttede dagen som WT5 i åbenklasse. Tillykke Annie super flot !

Lena og hendes unge Fanta havde deres debut på Championat spor prøve i Frederikshåb. En svær dag på sporet hvor vi havde fået meget regn om natten og ud af 10 hunde blev der kun givet 3 x 1.pr. - Lena og Fanta klarede sporet super flot og med et enkelt tab opnåede de en flot 2.pr. super sejt !!

søndag den 22. marts 2015

En virkelig dejlig weekend.

Sikken en stress denne uge har været. Jeg er virkelig urolig for min nakke/skulder for i fredags var fysioterapeuten bekymret for om det er en nerve som er i klemme i min nakke, fordi jeg ikke kan kigge ned og jeg ikke rigtig kan smerte lindres med smertestillende medicin.

Det gav mig en del stress at jeg ikke var frisk og havde gøre mål som parring af Pasta og træningsweekend som skulle afvikles.

Heldigvis fandt jeg løsninger på det hele og hjælp fra gode venner til at klare at få alt i mål på en fin måde.

Peter og Søren var en kæmpe hjælp på weekendens trænings arrangement og Tommy og Nina hjalp til på hjemmefronten så jeg kunne slappe af.

Parringen af Pasta var min største udfordring. Pasta skulle parres i weekenden - hannerne sluttede med at spise fredag og sagde at nu var Pasta parrings klar. Jeg kunne ikke køre bil langt med min nakke/skulder,så det var ikke muligt for mig at køre til Sjælland.

Jeg vendte flere muligheder. Vente med at parre Pasta til næste løbetid, hvilket ville betyde at jeg skulle parre hende efter hun var fyldt 8 år og dermed få et grimt rødt stempel fra DKK på min fine tæve hmm nej tak. Kunne heller ikke nænne at skulle fortælle alle dem som stod på kø at de skulle vente endnu længere.

Så gik jeg i tanke spind på at finde en mulig hanhund at parre med. Flere fine hanner var mulige at vælge til, men mine tanker kredsede hele tiden tilbage til en hanhund som jeg har mødt flere gange i det svenske når jeg har besøgt kennel Meadowlark. En fin sort han, som altid har fanget mit blik, fordi han så ubemærket viste alt det fine hos en labrador.

FTW Oakleaf Warlord ~Murph. En kraftfuld han med en fantastisk stil på hans jagt formågen, så rolig og ubemærket i sin tilstedeværelse, venlig og opmærksom omkring os og andre hunde. Helt igennem en han som bare gerne vil være hjælpsom, på en stilfærdig og ubemærket måde.

Så jeg vovede pelsen og sendte Birgitta en sms om hun kunne bring med sig Murph :-) Heldige jeg fik ja og fredag aften ankom Birgitta med Murph. Pasta og Murph hang sammen i gårdspladsen 7 minutter efter at Birgitta var rullet ind, jo de var ganske velfungerende sammen :-)

Det var skønt at opleve Murph hos os i Weekenden. Se ham blandt andre hunde på terrænet på Jensgaard under Workshoppen og se ham arbejde - et stort privilegie at komme så tæt på en hanhund som vi har været i disse dage.

Fantastiske Bent Jørgensen tog en stribe billeder af Murph som I kan glæde jer til at se. Murph har bare et øje, fordi han i en tidlig alder fik et hagl i øjet på en jagt - så han ser lidt speciel ud med bare et øje - men han er så sød og fin en hanhund at det ikke bemærkes når man kender ham - så er det alle hans fine kvaliteter som labrador der tydeligst træder frem.

Jeg glæder mig til at se dette kuld hvalpe og jeg skal beholde en lille tæve fra dette kuld helt klart :-)

tirsdag den 17. marts 2015

Skader og planlagte aktiviteter er ikke en god kombi...

I søndags lavede jeg en gedigen fibersprængning i den store muskel der går fra nakken og ned under venstre skulderblad. Nøj det kan jeg bare sige jer at det gør ONDT !!!

Jeg har nu sovet on/off i to dage og spist en del smertestillende, fået en del behandlinger og skal nu holde armen i ro. Hmm det er altså ikke noget for mig. Jeg bliver totalt raskløs af at gå og glo med en arm der ingen ting må.

Weekenden rykker nærmere og jeg er ved at være lidt bekymret for Pasta's parring falder sammen med vores Birgitta Stafflund-Wiberg workshop. Det er ikke så let at skulle parre tæve samtidigt med at have et stort træningsarrangement kørende, specielt ikke når parringen skal ske i det sjællandske.

Så jeg går godt nok og tripper og syntes at drengene godt snart må være lidt interesseret i Pasta så hun kan blive parret inden weekenden. Typisk med sådan nogle piger, de skal altid gøre det mest besværligt for os :-)

Spændende bliver det i mere end en forstand ha ha !

Jeg føler mig SÅ priviligeret over at blive tilbudt hjælp fra alle mulige søde hundevenner med stort set alt i forbindelse med de kommende kuld hvalpe.

Da vi ved at maj, juni og juli bliver travle måneder, så har vi valgt at satse lidt og melde Skimmer og Indy på Labrador's racearrangement på Clausholm i april - samt på Centrums WT den 3. april. Så når vi måske at få en enkelt prøve i hus, inden vi bliver grounded i Hedensted :-)






lørdag den 14. marts 2015

En dejlig dag i Brædstrup på WT

Dagen i dag stod på uoff. Working Test i Brædstrup. Det var skønt og smukt forårsvejr og prøven blev afholdt på et skønt terræn. Som altid er der mange Brown Huntere afsted på sådan en dag og det er bare så dejligt at mødes med sine dejlige hvalpekøbere. Vi hygger os så meget i jeres selskab.

Tænkte sådan på hvor priviligeret vi er. Lige inden prøvestart - ser jeg Helle gå i terrænet for at kaste en markering til Marie og vilde Mejse, der lige skal have løbet lidt krudt af. Det er bare sådan det er i vores lille flok. Vi tager hånd om hinanden og hjælper hinanden. Her idag var det Helle der hjalp Marie, men det kunne have været hvem som helst af vores skønne hvalpekøbere. Et sammenhold og en omsorg for hinanden, som vi aldrig må tage for givet og som vi skal værne om. Tusinde tak alle sammen fordi I bare altid er så dejlige, at være sammen med.

Indy blev i dag igen startet i begynderklassen og sikke en forskel fra sidst vi var afsted. Han slappede så fint af mellem posterne og han var helt igennem skøn at fører dagen igennem. Vi sluttede med 90 point ud af 100 og det var jeg SÅ stolt af at han opnåede. Han er så ung og han var så dygtig i dag :-)

Marie og Karen førte også deres to sorte M'er til bestået i begynderklassen. Dejligt at de to unghunde er begyndt at være stabile og at Marie og Karen får valuta for træningstimerne. Tillykke i to skønne piger.

I åbenklasse gik Brown Hunterne super godt - flotte point blev der scoret i løbet af formiddagen og smilene var brede. Eftermiddagen startede de alle på post 1 som absolut var "killer" posten for åbenklassen. En meget lang dirigering med et lidt specielt terrænskift og en skytte placeret midt vejs, tjaaa det var for svær en opgave i dag. Men som vi blev enige om de løb alle i en fin lige linie de første 60m - alle havde så et stop og kunne presse dem lidt længere - nogle længere end andre, men ikke helt nok. Men det var okay - afstanden var mere end vi havde trænet og så er det ingen skam at sige stop og kalde hjem :-) I kæmpede bravt alle sammen - det var super sejt.

I vinderklassen førte Tommy og Navy sig frem i bedste stil. De var super seje i dag de to. De fulgtes dagen igennem sammen med Holger Davidsen og det passede Tommy godt. De to knejter svinger ret godt sammen så der blev grinet en del og en god stemning smitter altid af på hundearbejdet også. Holger og Tessa vandt vinderklassen meget fortjent - de to er et vildt god makker par og Holger får bare det bedste frem i hans fine tæve. Tillykke Holger.

Tommy og Navy gjorde det også super fint og sluttede på 87 point og det blev til en fin 5. vinder - sådan søde skat !!!

Tak til alle for en god prøve og en rigtig skøn dag.

onsdag den 11. marts 2015

Come back med maner !

I lørdags var der C-prøve i Feldsted i det sønderjyske. Der var 4 Brown Hunt'ere til start og de gjorde det virkelig flot.

I begynderklassen opnåede Lena og Fanta en fin 1.pr. det var super sejt gået af Lena for jeg ved at hun i denne periode har trænet rigtig flittigt mod en 1000m spor prøve - så jeg syntes at det er fantastisk at de to kan  mestre begge discipliner så fint.

I vinderklassen stillede Lene Meisner ikke mindre end 2 hunde. Både Brown Hunt's Kondi og Brown Hunt's Demo og sørme om ikke de begge blev vinderplaceret !!! Det var helt vildt flot af Lene at føre to hunde og så med så flotte resultater.

Jeg er meget imponeret over Demo for hun gør "come back" i denne sæson efter at have haft et meget kompliceret lårbensbrud efter et møde med en flagstang. Efter bruddet havde hun et kuld hvalpe i vinter og så er hun alligevel så godt kørende at hun opnår en flot 4. vinder.

Kondi blev 3.vinder - og egentlig burde det være den bedst placerede der ryddede forsiden til et billede men lige denne gang syntes jeg at det er Demo pigen der skal æres - hun har virkelig gjort det flot.

Kæmpe tillykke til Lene med de første flotte resultater i vinderklasse - jeg er sikker på at det ikke bliver de sidste :-)

Her kommer et billede af Kondi drengen han skal ikke snydes for lidt presse :-)

Billedet er fra B-prøven i Utoft 2013, hvor han blev bedste hund i begynderklassen.


lørdag den 7. marts 2015

Nogen gange så er man bare rigtig uheldig....

Dette forår har vi haft utallige overvejelser omkring parringer af vores tæver. Vi er på en måde havnet lidt i en dum situation af flere årsager.

Ketchup ville ikke lade sig parre i 2014. Hun bliver 4 år i 2015 så hvis hun skal være drægtig og føde sit første kuld i den gode alder hvor det er let så skal hun have hvalpe i år.  Derfor parrede vi hende da hun løb som den første af vores tæver. Ketchup skulle først have løbet i april men det passede damen bedre i februar :-)

Zig Zag løb som planlagt i februar og er blevet parret i denne weekend. Der er kun 4 dage mellem hende og Ketchup i parrings tidspunkt så de kommer sansynligvis til at føde tæt efter hinanden.

Så vi får to kuld samtidigt - det har vi haft før og det er hårdt arbejde men det skal vi nok klare, vi har fine forhold til at have hvalpene og vi er omgivet af skønne mennesker der har tilbudt at give en hånd.

Pasta skulle gerne løbe i april som planlagt så vil det give tilstrækkelig luft til de to andre kuld. Det valgte hun så bare lige at overhøre :-)   Silke startede løbetid i torsdag og det sidder Pasta altså ikke overhørigt :-) Så hun startede løb i dag.

Det blev jeg godt nok lidt bleg :-)  Pasta fylder 8 år i Juli så det er sidste chance for hendes sidste kuld og jeg elsker Pasta og de fine hvalpe hun har lavet så jeg ville aldrig undlade at lave dette kuld. Jeg føler heller ikke at jeg kan være det bekendt for der så mange skønne hvalpekøbere på kø til Hvalpe efter Pasta så dem vil jeg på ingen måde skuffe.

Så nu må jeg sige at jeg føler mig en anelse uheldig med tævernes løbetid og rækkefølgen de er løbet i. Men omvendt føler jeg mig også priviligeret. Priviligeret over alle jer der har tillid til os og vores opdræt og som står på kø til en hvalp :-)

Nu kræver det mere logistik. Vi skal have lidt ekstra fridage fra jobbet og vi skal arbejde hårdt hjemme. Så nu vil jeg gå i planlægningsmode og finde gode løsninger. Holde kalenderen fri i hele maj, juni og juli.

For første gang bliver det også nødvendigt med besøgs dage for vores hvalpekøbere. Så vi vil indfører nogle faste dage med et fast tidsrum så vi ikke har hvalpekøbere alle dage i ugen i alle ledige timer.

Det skal nok blive rigtig udfordrende og sjovt, med så mange hvalpe i huset he he !

onsdag den 4. marts 2015

Forventningens glæde ......

Det jeg husker aller tydeligst fra min barndom er nok juleaftens dag - altså dag timerne den 24. december inden det var tid til at danse om juletræet og pakke pakker ud. Den gang var børn ikke så meget i centrum som i dag - så vi fik pænt vente. Værst var det da jeg var så lille at jeg skulle sove til middag. Det var umuligt at sove ved tanken om det fine træ med alle pakkerne under lige inde i stuen ved siden af.

Det var læren om forventningens glæde og at det kan være værd at vente på noget godt. Som voksen elsker jeg denne "forventningens glæde". Jeg oplever den gang på gang som opdrætter, men også som hundefører. At træne en unghund med alle de forventninger der er og glæden ved at se hunden udvikle sig, blive dygtig og ikke mindst glæden ved at opnå et godt resultat på en prøve med hunden efter mange timers træning.

Selvom jeg syntes jeg er blevet mere tålmodig med alderen så er den sværeste tid som opdrætter altid tiden efter at tæven er parret og frem til at jeg kan se hun er drægtig. Jeg glæder mig altid helt vildt til at få hvalpe. Om alt går vel dette forår så får vi 3 kuld hvalpe hen over sommeren. Alle tre kuld er virkelig spændende og lovende kombinationer. Vi skal beholde en tævehvalp og jeg er virkelig inde i de store overvejelser omkring hvilket kuld jeg skal beholde en hvalp fra.

Det er på en måde et luksus problem, som er skønt at arbejde med i sit lille hoved. Det er også dejligt at have 3 rigtig gode avlstæver med hver deres fortrin og særlige personlighed. Jow jow ... det er den svære tid for den utålmodige ... 

Idag køre jeg til Fyn for at få Zig Zag parret. Bliver både Ketchup og Zig Zag drægtige så bliver der gang i logistikken på matriklen. Jeg har kun en gang før haft 2 kuld samtidigt og det var et lille kuld på 3 hvalpe og et stort kuld på 9 hvalpe. Det ene kuld var alle sorte og det andet var alle brune - så de kunne snildt gå sammen, da de blev lidt større.

Så let går det ikke denne gang. Der vil være sorte i begge kuld så jeg skal have mange forskellige farver halsbånd igang og to hvalpegårde etableret. Det bliver super godt og jeg glæder mig til denne udfordring.

Heldigvis er jeg super begunstiget med skønne hundevenner der gerne vil hjælpe os, så også disse to kuld bliver præget godt og får super fine oplevelser alle sammen.

Spændende bliver det .... Forventningens glæde fornemmes i maven :-)

søndag den 1. marts 2015

Working Test på Lykkesholm...

I dag har vi været på Working Test på Lykkesholm. Det var en kold og våd dag - men i skønt selskab med vores dejlige hvalpekøbere. Ja sådan en dag fuld af godt humør, gode grin og fantastisk opbakning af hinanden er faktisk fuld af sol !!

Jeanette og Helle, kørte med klatten dagen igennem. Super flotte point og sluttede dagen med vinderplaceringer i henholdsvis åben og begynderklassen. Kent, Tommy og jeg selv måtte indkassere mindst et nul. Men vi var alle super godt tilfredse og de små kiks kunne ikke slå os ud i regn og blæst :-)

Tak til jer alle for en skøn dag - det var virkelig dejligt at nyde dagen sammen med jer og jeres skønne hunde.

Da vi kom tilbage til bilerne var der tikket to skønne sms'er ind. En fra Joan og Holly som havde bestået brugsprøven ovre i det sjællandske - super sejt tillykke Joan.
Den anden var fra Malene og Angus der havde været til afsluttende prøve på hvalpetræningen i DCH og havde fået en flot 2. plads - Tillykke Malene super flot.

Nu er tæverne luftet og drengene er smidt i hundegård med kødben og så er det vidst tid til lidt kvalitets forkælelse på sofaen, ind til regnen stilner af så Navy og Ketchup kan få en lille hygge stund i haven sammen.

God søndag til jer alle !