Top billede

Top billede

fredag den 26. juni 2015

20 års jubilæum hos Kennel Brown Hunt

I dag er det 20 år siden at det første kuld hvalpe blev født hos kennel Brown Hunt. Det var en rigtig varm sommer dag, vi havde hedebølge i Danmark det er mindre end vi kan sige i dag :-)

Luka (Avons Tongue-Twister) havde gravet et kæmpe hul i haven hvor hun lå og pustede og stønnede i varmen. Hun valgte at føde i dag timerne og det var virkelig varmt så ikke det klogeste valg men når man skal føde så skal man jo det.

Hun fødte med nogen besvær 7 hvalpe. 1 sort han Brown Hunt's Tapre Tiro, 1 brun han (desværre død), 1 brun tæve Brown Hunt's Bissede Bijou, 4 sorte tæver BH Spica Sporhund, BH Bagheera Badut, BH Emma Evigglad og BH Milli Molly. Et herligt kuld efter DKCH Romlunds Philip.

Det kuld gjorde en stor forskel for mig for det var et rigtig godt kuld. Når man er ny opdrætter så har man ingen erfaring og kan ikke altid se kvaliteten selvom den holdes op foran ens stærkeste briller :-)
Jeg tænkte nok bare at det var skisme nemt det der avlsarbejde. Jeg blev ret hurtigt klogere :-)

I dag er der løbet en del vand i åen og jeg har tilegnet mig en del erfaring. Det er absolut ikke blevet lettere avlsarbejdet. Jeg håber faktisk aldrig at jeg kommer til at tage let på det, for det er et stort ansvar at opdrætte et kuld hvalpe, som andre mennesker skal have glæde af i 12-14 år. Du har pligt til at gøre dig umage og gøre dit bedste.

Jeg elsker opdræts arbejdet og jeg syntes det er virkelig spændende. Visse ting er naturligvis blevet lettere med årene, andre er stadig lige spændende og uforudsigelige. Et er at "parre" to stamtavler på et bord - noget andet er at se hvad den genetiske variationer resulterer i hos hvalpene.

20 års jubilæum er særligt og hvor ville jeg gerne have fejret det og holdt en stor fest med alle vores skønne hvalpekøbere og hundevenner. Men med den dumme ryg jeg døjer med og 3 kuld hvalpe i huset - blev det ikke muligt for os. Jeg lover at vi om 5 år holder en fest når vi runder de 25 år - for det er vel også en slags rundt :-)

Tak til alle jer der har betydet rigtig meget for mig i min tid som opdrætter. Marlene Birkebæk har været uvurderlig. Vi har haft så mange snakke og så mange diskussioner om alt fra egenskaber til sundhed og bare det at være opdrætter. Tak min søde veninde du betyder mere end du kan forestille dig.
Marlene Veiss-Pedersen for utallige sparringer og hvalpetest som har hjulpet mig i min vurdering af samarbejdsevner og temperament i mine linier de seneste 10 år.

Tak til alle jer som altid er der for mig - for gode træningstimer, gode snakke, skønne grin og for at låne mig en skulder når det ikke gik som det skulle.

Jeg tager mindst 10 år endnu :-) Det er alt for spændende til at jeg kan slippe avlsarbejdet nu :-)

tirsdag den 9. juni 2015

En udstillingschampion er kommet til....

Så er det vidst tid til en lidt mere generel opdatering. Jeg glemmer at få opdateret sidste nyt i mængden af hvalpe dagbøger og arbejdet med hvalpene. Der er nok at se til i denne tid og hvert minut er planlagt i løbet af en dag for at nå hele vejen rundt.

I denne weekend skete der noget helt særligt. Anita Bendix Jensen og hendes sorte tæve Brown Hunt's Pathfinder alias Diesel fik i en alder af 11 år sit sidste af 3 certifikater og blev dermed Dansk Champion. Det er virkelig noget helt særligt at være så priviligeret at opnå en sådan titel. Jeg har opdrættet mange spor champions og Diesel er også en af de mange der har et væld af spor titler. Men at jeg nogensinde skulle kunne skrive en DKCH titel på mit opdrætter CV ja det havde jeg ikke troet.

Jeg har godt nok opdrættet Diesel men æren for at titlen kom i hus kan jeg alene tilskrive Anita's utrættelighed. Anita har trænet og showet Diesel på 87 danske udstillinger og været vinderplaceret 52 gange. At Diesel så i en alder af 11 år kan slå alle de unge hunde på udstillingen det er godt nok helt fantastisk. Diesel har altid haft super fine bevægelser og hun har altid kunnet trave fra de fleste af sine konkurrenter - men det kræver også lige en dommer der har bevægelser som en af sine kæpheste for at dette er en stor værdi.

Jeg er vildt imponeret af Anita og Diesel og glæder mig utrolig meget over at det lykkedes for jer at opnå dette flotte mål. Kæmpe tillykke Anita !

Vi har travlt i det lille hus. Vi træner målrettet med vores to unge hunde men de 3 hvalpekuld tager virkelig alt vores tid. Ind imellem er man helt bims i hovedet af alt det der skal huskes i løbet af dagen med mad der skal serveres, nyt mad der skal sættes i blød så det er klar til næste måltid, papir arbejdet og alle de praktiske gøre mål.

Hvalpene skal have udfordringer og nye legesager at udvikle sig på. De skal alle dagligt have mindst en hygge nusse tur på skødet af os og de skal soigneres og kigges igennem. De tumler og leger meget de to kuld der er kommet ud. Igår opdagede de for første gang hinanden bag hegnet. Det var virkelig sjovt at se dem hilse og starte leg selvom hegnet var imellem.

De store R-ollinger er klart for store til at lege med C-irkus artisterne - så det er godt at der er et hegn imellem de to kuld.

Pasta's trillinger er rykket ind i hvalpegården i kontoret og har fået lidt mere plads at være på. Jo det går over stok og sten.

Vi har fået meldt på en masse prøver så vi kan komme ud og lege med egne hunde når hvalpene er rejst. Vi trænger virkelig til lidt fri og lidt omsorg af hinanden så vi må afsted og vi glæder os meget til vores Norges tur.