Top billede

Top billede

søndag den 22. januar 2017

Dejlige dage ....

I denne weekend har vi haft uddeling af Årspokalen - det er altid en vildt dejlig dag. I år var vi kun markprøve tosser og en enkelt spor tosse, så Tommy havde lavet et rigtig fint træningsoplæg - så vi tilbragte 2 ½ time på marken i det skønneste solskinsvejr.
Hundene var SÅ dygtige og det var førerne også - så det lover godt for den kommende sæson. Jeg var imponeret over specielt unghundene der holdt på så længe.

Tak til jer alle for en skøn dag og for den fine gave :-)

Indy har også haft travlt i denne weekend. Han har parret Midt-Labs Cadillac alias Fie. Det har været den letteste parring jeg nogensinde har oplevet. Fie er en rigtig fin tæve med en spændende stamtavle. Hun er også en rigtig smuk sort tæve, med det skønneste temperament. Jeg glæder mig til at følge de fine hvalpe hos kennel Midt-Lab v/Erling Sørensen.
Hvis du vil følge hvalpene kan du gøre det på http://www.kennelmidt-lab.dk

Weekenden har også budt på træning af vores to skønne unge tæver Punktum og DuDer. Det er virkelig to dejlige tæver som vi nyder at træne. De er super dygtige, virkelig kvikke til at lærer og så er de hurtige og stilfulde i terrænet. Kan man så ønske sig mere :-)

De er begge meldt til Brugsprøve i Marbæk hvor Skimmer og Indy også skal have deres debut i vinderklasse så det bliver en spændende dag :-)

I skrivende stund går vi og venter på at DKK bedømmer billeder af bl.a. Punktum. De 3 tæver fra kuldet blev røntgen fotograferet i fredags og billederne så fine ud så vi håber at DKK også syntes at de er fine. Vi må i alle tilfælde sige at de alle løber vildt omkring på deres smukke sorte stænger, så det kan ikke være meget hvis der skulle være en anmærkning.

I starten af April skal de gule D'er røntgen fotograferes og det bliver lige så spændende - det er den værste eksamen at gå til som opdrætter, så jeg både hade og elsker disse røntgen dage.

I næste weekend holder Potepower mini UWT til fordel for Apporterer for Livet - mod Cancer. Jeg er SÅ glad for at så mange bakker op om dette arrangement og deltager, hjælper og/eller sponserer. Det er så dejligt at vi sammen igen i år kan samle penge ind til kræftens bekæmpelse og sammen gøre en forskel.

I år kommer Trond og Aase helt fra Norge for at hjælpe på UWT'en - det er altså ganske specielt at de rejser så langt, for at bakke op om dette arrangement - af hjertet tak for det.

Ugen efter holder jeg ferie en tiltrængt en af slagsen - glæder mig til afslapning, træning af egne hunde og sofa hygge med Tommy :-)

tirsdag den 17. januar 2017

Masser af planer i 2017

I 2016 havde vi to kuld hvalpe på Ketchup - to skønne kuld omend det ene kom lidt for tidligt da Indy tyvparrede Ketchup i juli :-)

I 2017 har vi ikke planer om at lave hvalpe. Ketchup parres i slutningen af 2017, men forventes at løbe i Juli og igen i december og det bliver december løbetiden hun parres på, så bl.a. Nina i det Norske kan få en hvalp fra det kuld :-)

I 2017 har vi derfor lidt flere rejse planer. I juni rejser jeg til Sjøøn i Sverige på en dejlig hundeferie og Tommy tager på en jagt rejse til Polen med gode jagtkammerater. Dejligt at kunne tage på tur hver for sig og også nyde det.

Sammen skal vi både til Norge og England i år. Vi tager en kort tur til Mesterskabet i Norge i september, for at starte både små og store hunde på prøve i skønne Norge. Vi elsker at besøge Norge med deres fantastiske terræn og dejlige og meget gæstfri mennesker. Vi glæder os meget til årets Norges tur.

I slutningen af september tager vi en tur til UK igen. Det er stærkt vanedannende og vi nød de fine trænings pas i et meget smukt land. Vi må klart en tur på The Moore igen, for vi fik slet ikke nok af de store vidder og fantastiske terræn.

Så vi behøver pasning af Navy, Ketchup, Silke og Topper i September :-) Hvis nogen skulle få lyst til at låne et par gode jagthunde og kysse lidt på Gamle Silke.

Ellers har vi planer om at holde Workshop i marts med Trond Gjøtterud og Aase Ramsrud - en weekend vi ser frem mod, for det er SÅ skønne træningstimer med de to skønne Nordmænd. Altid god stemning, altid positiv træning, altid gode grin :-)

Senere på året håber vi at have en Englænder på besøg. Det hele er endnu ikke faldet helt på plads men vi håber at det lykkedes, så vi snart kan løfte sløret for endnu en spændende weekend med en af Englands dygtige kvindelige tophandlere.

Der er opdateret lidt på hjemmesiden med bl.a, nye billeder af DuDer og Punktum.

På lørdag har vi årspokal uddeling og det glæder vi os rigtig meget til - det er altid en utrolig hyggelig dag. Weekenden efter kommer Trond og Aase på besøg for at hjælpe på Apporterer for Livet - mod Cancer mini WT'en. Så skønt at venner gider at rejse fra Norge for at hjælpe med at løfte denne vigtige sag. Søndag skal vi træne og hygge .... åååhhh livet er godt !






fredag den 6. januar 2017

Vinder af Årspokalen 2016

Vinder af Årspokalen 2016 hos kennel Brown Hunt
Nana Hingelberg og Brown Hunt's Remix alias Turbo


I år er første år hvor vi køre med at det kun er de officielle prøver der giver point til pokalen. Det har gjort det noget lettere for mig at holde styr på pointene omend jeg har hængt lidt i bremsen og det beklager jeg meget.

Håber at alle er havnet på korrekt point ellers smider I mig lige en mail snarest.

Nana og Turbo har i år været sværere at slå. Med en sejr på det Norske Unghundemesterskab så var linjen ligesom lagt og hun blev rigtig svær at indhente, trods det at hun holdt prøve pause i efteråret.

Nana har været en stor fornøjelse at følge. Hun har trænet hos mig siden Turbo var hvalp og køre stadig den lange tur fra Sæby til Hedensted en gang i ugen, det er i sig selv imponerende. Nana er en dygtig pige med talent og fornemmelse for træningen af Turbo og de to er et fantastisk match.

Kære Nana jeg ønsker dig det bedste for fremtiden - jeg glæder mig til at følge jer i åbenklasse senere på året - når I føler jer klar til at bide skeer i den klasse :-)

Tillykke med et forrygende 2016 :-)