Top billede

Top billede

tirsdag den 31. december 2019

Godt Nytår !

Rigtig godt nytår alle sammen !

Året 2019 har været et super fint år for kennel Brown Hunt.  Der har været et væld af super flotte resultater og et par Champions er kommet i hus igen i år.

Et par kuld er blevet røntgen fotograferet med super flotte ben og glade ejere for det betyder rigtig meget når man ejer en jagt eller brugshund at den er sund og kan holde i mange år - når vi nu lægger så meget energi og så mange træningstimer ned på vores hunde.

Jeg glæder mig rigtig meget over at der er flere af vores dygtige hvalpekøbere der fører deres hunde på det højeste niveau i prøvesystemet i DRK og RJK.

Andreas og Cenzo har i år vundet B-prøven i region Nordsjælland. De to er bare et helt unikt par som i den grad imponerer os år efter år.

Helle Stockfisch og Spica har haft to rigtig flotte år med vinder placeringer i 2017 og 2018, men 2019 blev et år fuld af skader for Spica og alligevel formåede de at bestå den ene vinderklasse de startede på i år i vinderklasse.

Per Kejlstrup og Tony har i år haft deres debut i vinderklasse og i første start på WT blev de 5. vinder i et skrapt selskab - så det var super flot.

Nana Hingelberg og Remix (Turbo) har startet 2 gange i vinderklasse i år og begge gange med flot resultat. Udmærkelse på B-prøve og WT5 på Working Test.

Jeg ved hvor meget træning der skal lægges på hundene for at klare sig i det bedste selskab og det er et kæmpe arbejde at holde hundene på så højt niveau, så jeg er meget stolt af jeres flotte resultater.

På spor siden er der igen i år kommet utrolig mange flotte resultater i hus. Jesper og F.Bobby som er yngste skud på stammen fra DuDer's første kuld, har i år opnået 1.pr. på både 400m 3  og 20 timers Schweissspor. Det er flot med så ung en hund og det lover godt for Jespers store ønske om at blive optaget i Schweiss registret.
Annie og Maggie har igen i år lavet 2 flotte resultater på sporet. En 1.pr. på 1000m/20 timer og 1000m/40 timer så nu er begge de to danske Spor Champion Titler kommet i hus, mon ikke 2020 byder på en tur til de nordiske lande for de to.

I DCH har Brown Hunt hundene også gjort utrolig flot figur. Desværre er det ikke så let for mig at følge resultaterne i DCH - (nok mest fordi jeg ikke er godt til at lede efter dem) men jeg ved at flere flotte resulater er kommet i hus i både A og E klassen. Jeg ved at der var flere der blev udtaget til DM og jeg ved at  2020 har 2 flotte udtagelser til Elite Turneringen som er den sværeste konkurrence i DCH regi. Super flot og tak fordi I giver jeres fine Brown Hunt hunde så rigtig et liv. Det er vi både stolte og glade for.

2019 sluttede med et super flot Brugsprøve resultat hvor 5 af de nyeste skud på stammen bestod deres brugsprøve. Alle lovende hunde fra Punktum og DuDer's første kuld. Vi glæder os til at følge jer alle.

Vores egne hunde har gjort rigtig god figur i året og de mål vi har sat er til fulde blevet indfriet. Twitter har fået en 1.pr. i begynderklasse, Punktum har fået 1.pr i åbenklasse B, DuDer har fået 1.pr. på åbenklasse A, Indy er blevet Norsk Jagt Champion, Skimmer mangler kun sin udstilling så er også han Norsk Jagt Champion,

Nu sidder der nok nogen og tænker hvorfor nævner hun ikke mig også - jeg ville ønske jeg kunne nævne jer alle men jeg kan simpelthen ikke holde styr på alle de mange flotte resultater der kommer ind år efter år. Så jeg har støttet mig til de officielle resultater jeg kan se på hundeweb - så tilgiv mig - jeg er stolt af jer alle <3 p="">
Jeg glæder mig til at følge jer alle i 2020. Jeg bliver altid glad for en lille sms eller hilsen på mail fra jer når I har været på prøve, så tøv ikke med at sende en besked det vil jeg blive rigtig glad for.