Top billede

Top billede

tirsdag den 19. februar 2019

Punktum er nu 6 uger drægtig....


Fineste Punktum er nu ved at ligne en rullepølse med 4 tændstik ben. Hun er temmelig rund og virkelig sulten :-)

Nogen gange tror man ikke at en labrador kan blive mere sulten end den allerede er - for glad for mad det er labrador jo, men når en tæve er drægtig så bliver det helt afsindigt. De kan være en plage at omgås, men på den forstående og tilgivende måde.

Vores hunde stjæler ALDRIG fra vores borde, på nær når de er drægtige. Så skal vi pludselig til at tænke os om, så vi ikke har fristelser til at ligge på et bord.

Punktum er stadig i fuldt vigør og i dag var hun marken rundt efter mig da jeg kørte på ATV'en ud og lavede opgaver til Indy og Twitter. I frisk galop fulgte hun med marken rundt og lavede opgaver og fik sig en god løbetur. Det er faktisk en fin måde at motionerer hende lidt på, for hvis jeg går en tur med hende så tøffer hun bare afsted, men køre jeg på ATV'en så syntes hun det er sjovt at løbe :-)

Der er idag præcis 3 uger til der er gået 63. dage fra første parring. En tæve går drægtig i 63 dage, som regnes fra den første parringsdag. Mine tæver føder oftest før tid - så det bliver spændende hvornår Punktum har tænkt sig at føde.

Jeg er i England de første 3 dage af hendes sidste drægtigheds uge så der må hun gerne lige knibe ballerne sammen så Hr. Langelund ikke står alene med en fødsel, men mest fordi jeg elsker hvalpefødsler så jeg vil rigtig gerne være hjemme når hun føder.

Kuldet bliver et N-kuld. Så de skal alle have navne der starter med N. Helst korte to stavelses navne der er lette at kalde. Så nu kan I gå i tænke boks jer der har bestilt hvalp.
Nemo er reserveret til Christina.