Top billede

Top billede

torsdag den 31. december 2020

Twitters 8. drægtigheds uge...

Godt Nytår alle sammen!
Hvalpene skal i aften have deres første buldren og bragen ud over lyd cd'en som vi har spillet med jævne mellemrum.

Twitter vokser stadig. Hun kan blive en smule rastløs og begynde at søge efter et egnet sted til hendes hvalpe. Vi har sat badebassinet op til hende og der graver og rumsterer hun i tæpperne.

Dag 56. Hvalpe der fødes før denne dag, kan være for unge til at overleve. Det kan måske begynde at flyde mælk fra brystvorterne. Den sidste uge af drægtigheden forbereder tæven sig til fødslen. I det sidste døgn før selve fødslen vil tæven normalt ikke æde. Skederegionen vil blive stor og slap. Bækkenmuskulaturen afslappes, og hos en del tæver vil der være voldsom mælke spænding flere døgn før fødslen. Umiddelbart før fødslen bliver hun urolig og rastløs, og der vil optræde plukveer eller opblokningsveer. Disse veer presser fosterhinden fra den første hvalp ned i fødselsgangen. Fødselsvejen skal udvides og fosteret skal presses ind i bækkenet før de rigtige presseveer går i gang. I dette forløb, vil fosterhinderne på et eller andet tidspunkt briste og indholdet flyde ud af skeden. Man siger at "vandet er gået" og så starter den rigtige fødsel. Opblokningsperioden varer typisk 4-6 timer, men kan i sjældne tilfælde vare et døgns tid. For bedre at kunne forudsige den nøjagtige fødedag, kan man starte denne uge med at tage tævens temperatur 2 x dagligt (morgen og aften). Herved kan man få et overblik over hvordan tævens temperatur svinger normalt. Når der konstateres et temperaturfald, kan man med fordel tage temperatur hver et par gange om dagen. Når temperaturen ligger ca. 1 - 1½ grad under det normale over flere målinger, vil fødslen gå i gang indenfor 12-24 timer, siger man. Hos nogle tæver kan temperaturen, godt svinge allerede flere dage før forventet fødsel, og man kan så ikke helt regne med denne måde at holde øje med fødselstidspunkt. Der må man holde øje med sin tæves ændrede adfærd.

Dag 57
Hvis hvalpene bliver født efter denne dag, skulle de have gode chancer for at overleve. Man kan nu tage tævens temperatur regelmæssigt morgen og aften. Fostrene har fået pels og fylder nu hele livmoderen ud. Du vil bemærke en masse aktivitet i tævens bug, fostrene går i position til den forstående fødsel. Fostrene er nu færdig udviklet, og man kan nu føle fostrene, samt høre deres hjerteslag. Tæven vil nu rode mere rundt i fødekassen, Det er en naurlig "redebygningsadfærd", hun er ved at forberede sig til den nu nærtstående fødsel.


Twitter graver og rumstere både ude og inde, kroppen begynder at forberede sig på at skulle give slip på de fostre som den har holdt så godt fast på :-)







fredag den 25. december 2020

Twitter 7 uger drægtig



Jeg håber I alle har haft en skøn Jule aften og fået præcis det i ønskede jer og glædet jer med familien.

Twitter har det godt og nyder at der pusles lidt ekstra om hende.

Der er ca. 14 dage til forventet fødsel og jeg må konstaterer at det er et lille kuld vi venter. Twitter er stram og fin og helt sikkert fit til disse hvalpe så jeg overvejer for første gang at tage et røntgen billede af hende blot for at sikre mig hvor mange hvalpe jeg venter.
Alene fordi jeg vil være forberedt hvis der er så få at det ikke starter fødslen normalt - men nu ser jeg lige denne uge an.



Et ufødt hvalpfoster. Dens pels bliver tykkere, inden fødslen.

Det er meget let nu at føle hvalpene. Men det kan være svært at tælle dem. Fine hår fremkommer, næse pigmenten og klørerne hærder.

Tæven begynder at bruge mere tid for sig selv bla. bygge rede. Hun begynder at holde sig ren, omkring sine brystvorter og skedeåbning.

Tæven vokser stadig. Tæven kan miste appetitten i gennem denne periode. Hendes underliv er tætpakket med hvalpe. Fosteret er færdigdannet og kan nu føles, og til tider kan fostrenes hjerteslag høres med stetoskop. Tæven er nu nærmest besværet af sin vægt og sit omfang.
Mælkekirtlerne er spændte og fulde af mælk.

søndag den 20. december 2020

Twitters 6. drægtigheds uge.

Så er vi igang med uge 6 og Twitter viser meget tydelig drægtighed dog uden at være så stor.

Der er gået 35 dage og der er 27 dage til forventet fødsel.

Dette 39-dage gamle hunde foster, synes at være ved at sutte på sin pote. Den lyseblå øjenlåges hinde (Persisterende Pupilmembran) dannse over øjet for at beskytte øjet mod lys når øjensprækken åbnes, når hvalpene er ca. 10 dage gamle.

Dag 43

Tævens bug begynder at blive synligt større. I løbet af denne uge vil kropsbehåring vokse ud, og farvemarkeringen vil kunne ses. Poterne og trædepuderne er efterhånden færdigdannede. Fosteret ligner nu den færdige hvalp, men kan ikke overleve uden for livmoderen. Fra dette tidspunkt er det egentlig kun størrelsen, der øges. Forbeningen i knoglerne er nu så fremskreden, at man fra dag 49 kan se fostrene på røntgenbilleder. Det er nu for første gang i drægtigheden muligt at se fosterbevægelser. Tævens bug er i de fleste tilfælde tydeligt forøget, og mælkeproduktionen er begyndt. 

fredag den 11. december 2020

Twitters 5. drægtighedsuge....

Der er gået 30 dage fra første parring og der er 33 dage til forventet fødsel.

Fostrene er nu udviklede til små hunde, i miniture størrelse. D

Dag 33

Fostrene er udviklet til små hunde. Fosterne er nu ca. 2,5 cm lange.  Omkring dag 33 lukkes ganen, så efter denne dato kan ganespaltning ikke opstå. 

Tævens bug begynder at blive synligt større. Tævens dievoter og mækekirtler begynder at forbedrede sig på at skulle die. Tævens bug begynder at tage form, så man kan se at hun er drægtig, i takt med at hvalpene vokser. 

Hvalpenes øreflipper og øjenlåg vokser og dækker i slutningen af ugen henholdsvis øregang og øjne. De ydre kønsorganer begynder at forandre sig i retning af han- og hunkønsorganer. I starten af ugen adskilles tæerne helt, og i slutningen af ugen vil kløerne blive dannet. Følehår begynder at vokse ud af de anlæg, der blev dannet ugen før. Tarmsystemet forlader navlestrengen og befinder sig nu i den endelig placering i bughulen. Hos tæven ses en svag rosa farvning af dievorterne, og afhængig af antallet af hvalpe i livmoderen vil bugen tiltage en lille smule i omfang. 
Jeg er sikker på at Twitter drømmer sig tilbage til de gode jagtdage hvor hun kunne storme rundt - lige nu er hun mægtig god til at passe på sig selv og tager tydeligvis moderrollen ind.


søndag den 6. december 2020

Træningsjagt....

Grundet Covid19 har der i år kun været holdt et minimum af Vinder A prøver og jeg har først fået lodtrækning til en prøve den 17. november og ugen inden blev alt aflyst på grund af Covid19 - ind imellem føler jeg mig virkelig uheldig.


MEN intet er skidt uden at være godt for noget. Jeg har været så heldig at komme med på nogle Ruff Shootings med Indy. Træning på trampejagt hvor der skydes fugl over hundene og vi får nogle virkelig fine opgaver til hundene. Typisk er vi 5 hundefører og 5 skytter og så går vi gennem terrænet og en hel dag. Det er naturligvis i rand områderne så der er langt mellem fuglene så vi går lange stræk i meget uvejsomt terræn med hundene fri ved fod. Vi deles om fuglene således at alle får forskellige apporteringsopgaver og det er bare guld værd. 

Skytterne er super godt skydende og virkelig tålmodige med bare at stå og kede sig mens vi træner hund. Det er betingelserne for at være med når jagten laves for hundeførerne.

Jeg har haft 4 af disse træninger i år og jeg syntes at Indy bliver skarpere og skarpere. I dag var det på smukke Lykkesholm og det er nok det mest uvejsomme terræn i kender.


Det er tæt og fyldt med væltede stammer og våd områder og utrolig hårdt at gå i. Skytterne kæmper og vi hundefolk kæmper med at holde os på benene og stadig hurtigt bringe hunden i en position hvorfra den kan se de fugle der bliver skudt. Billedet herover er fra den internationale prøve i januar i år på netop Lykkesholm og i dag var vi igennem præcis de samme områder og det gav mange gode minder om fine fugle i januar - men stadig utrolig hårdt at færdes i.

Min balance er voldsomt udfordret specielt hvis jeg kommer til at sidde fast i noget mudder - så kan jeg slet ikke trække mig fri og samtidigt holde balancen. Det bliver spændende om det bliver bedre efter min operation.

 
At gå på skråningerne fuld af brombær er virkelig en stor udfordring. Jeg er SÅ imponeret over Indy som hele tiden holder sig ved mig og som i mange situationer har trukket mig op af en grøft eller støttet mig, hvis jeg har været ved at falde. Det er naturligvis ikke tilladt på prøve at gribe fat i sin hund - men når man er ved at falde, så griber man i det der er ved en og Indy har så tit hjulpet mig her. Han er en stor og stærk hanhund og har tydeligt forstået at jeg ikke er helt på toppen - han venter tålmodigt på mig når jeg ligger i skovbunden og spræller som en bille, efter et fald og vi griner sammen!

Jeg er utrolig taknemlig for de søde mennesker, der hjælper mig og bærer over med mig i denne tid og som gider have mig med på slæb, på disse træningsjagter af hjertet TAK.

I dag var en virkelig fin dag og jeg fik så mange fine fugle og var virkelig godt tilfreds med Indy. Det er SÅ godt at Indy ikke kan udtale sig om hvorvidt han er tilfreds med mig, jeg lavede sådan nogle tumpede fører fejl i dag.
Af en eller anden årsag var jeg bare ikke skarp. Fik ikke linet ham ordentligt op 2 gange og var ikke nøje regnene nok med en af mine linjer. Det er SÅ utrolig vigtigt at være skarp og få trænet hunden i linjer og linet ordentligt op - når man nu har chancen på en rigtig jagt. Fuglen er det mindst vigtige - den skal vi nok finde - men træningen af hunde i den "skarpe" situation er SÅ vigtig. 

Jeg lavede også nogle fine ting og Indy lavede hele tiden nogle fine apporteringer. Særligt hans første fugl som han var anden hund på og som jeg ikke havde set nedfaldsstedet på, men blev guidet af Thomas, som også var den der insisterede i at jeg skulle holde ham på området for fuglen var der. Vi søgte og søgte og han fik lov at søge lidt ud og tilbage i området og i 3 forsøg BINGO så var fuglen der. 
Det at have tålmodighed og at huske hvor hunden har været og hele tiden prøve at handle den i god vind uden at handle så meget at hunden stopper med at søge - det er en svær balance men i dag lykkedes det super godt.
Indy er blevet virkelig god til at holde sit område og til at søge i området, kunsten er at balancerer handlingen af så han stadig holder selvstændigheden. Vi øver videre.

Fedt at se Niels Henrik handle sin hund for det lærte jeg af i dag. Lærte små detaljer hvor han er ekstremt nøje regnende og ikke går på kompromis. 
Ja behøver jeg at sige at disse dage er guld for krop og sjæl. Arhhh måske ikke for kroppen ha ha ha for hold nu kæft hvor er det et tuff terræn og færdes i men også vildt fedt at apportere i fordi det netop er nærmest umuligt at sende på en lige linje så her er balancen også hvordan hunden tager sig igennem terrænet - den skal forsøge at holde linjen det var læren idag.

Nu håber jeg bare at Indy holder sig skarp til næste sæson så vi forhåbentligt kan gøre os gældende på et par vinder A - Vi vil i alle tilfælde gøre et forsøg.

Tak til alle i dag for en virkelig skøn dag.


Twitters fjerde drægtighedsuge....

Twitter er nu i sin fjerde uge af drægtigheden og glubende sulten. Jeg er på Riget den kommende uge så kan ikke se hende p.t. men er hjemme igen om en uge og glæder mig til at se hendes små ændringer som bliver tydeligere når jeg ikke har set hende i en uge.

Der er gået 21 dage og der er 41 dage til forventet fødsel.

Gennem de næste to uger vil vigtige organer udvikles.

Twitter tilbydes lødig kost flere gange dagligt - det kan hjælpe på kvalme eller stærk sult fornemmelse.

Foster er 7,5 mm langt nu.

Fostre kan mærkes i de uterine horn omkring dag 28-32, og de kan også ses ved en scanning.
Rygmarv er udviklet og fosterne er begyndt at vise ansigtstræk. Livmoderene vil snart fylde med væske for at beskytte fostrene. De kommende uger vil fostrene være svære at mærke, og se på en evt. scanning. Øjenlåg kan lukkes. klørene dannes, man kan nu tydeligt skelne forben og bagben. Øreflipperne er synlige og øjne bliver også dannet i denne uge.

Fostrene er nu valnød størrelse og det er nu det bedste eller letteste tidspunkt at tælle dem. Fosterhinderne er i dette stadie, ca 2,5 - 3 cm store. 

Øreflippen vokser, så den næsten dækker over anlægget til øregangen. Fem par dievorter med tilhørende mælkekirtler, samt de ydre kønsorganer begynder deres udvikling.

I løbet af denne uge vil fosterets poter begynde at forme det, der senere bliver til trædepuder og tæer. Omkring dag 33 lukker ganen, så efter denne dato kan ganespalte ikke opstå. I det hele taget er den mest risikofyldte tid, hvor kemikalier og andre stoffer kan skade fosteret, nu overstået. Her begynder også dannelsen af tarmsystemet, som på dette stadium endnu befinder sig i navlestrengen. Drægtigheden kan nu ikke længere føles, men ultralydsscanning er den mest anvendelige metode fra nu af og indtil fosteret kan påvises med røntgen billeder.  Tæven vil muligvis først nu vise de første tegn på drægtighed ved en ændret adfærd, men bugen har ændret facon for det trænede øje. 

Twitters foster, er 28 dage gammelt og har en længde på 1,77 cm

Dag 30

Gennem de næste to uger vil de vigtige organer udvikles. Fostrene er nu valnød størrelse og det er nu det bedste eller letteste tidspunkt at tælle dem.  Det er en god idé at tilbyde tæven mad flere gange om dagen, da der bliver mindre plads til mavesækken, resten af drægtigheden.

 Fostrene er nu udviklede til små hunde.

Der kan fra 5. drægtighedsuge,fremkomme klart slim, fra tævens skede. Dette er helt normalt og vil fortætte frem til forventet fødsel. Hos nogle tæver ser man det måske ikke, da tæve er godt til at holde sig ren. 

 

 


fredag den 4. december 2020

Tredje drægtighedsuge... Twitter ændre facon

Twitter er nu i sin 3. uge af sin drægtighed og har tydeligt ændre facon og adfærd. Vi er ikke itvivl hun er drægtig.

Der er gået 15 dage og der er 47 dage til forventet fødsel


Det kan ligne en mærkelig formet reje, men i virkeligheden er dette et billede af et lille hunde foster, kun få dage gammel. Billederne blev taget ved hjælp af en banebrydende 3D-ultralyd metode.

Dag 17

Gennem de næste to uger vil vigtige organer udvikles. Implantation har fundet sted, og embryoner begynder at udviklel sig. Din tæve kan begynde at vise humørsvingninger, appetitten ændringer.

Gennem de næste to uger vil vigtige organer udvikles, som hjerte, lugtehulen og hovedpladen eksempelvis anlæg til bagben.


Morgenkvalme kan opstå pga. de hormonelle ændringer eller udvidelse af livmoderen. Første gangs tæver kan fremstå lidt følelses kolde. Hun kaster måske op fra tid til anden.


Dag 22

Gennem de næste to uger vil vigtige organer udvikles.

Man kan nu tydeligt skelne forben og bagben. Øreflipperne er synlige som en lille fold og ører og øjne bliver dannet i denne uge.

Fosterhinderne kan i dette stadie føles som cirkler på ca. 2,5 cm størrelse. Hvis man med sikkerhed skal kunne fastslå en drægtighed ved at føle på bughulen (palpation), kræver det en meget rolig og slank tæve.

Drægtigheden kan påvises ved ultralydsscanning fra dette tidspunkt.




onsdag den 2. december 2020

Jagtsæsonen giver lidt skader i år

 


Fineste Navy som i den grad er Tommy's favorit jagthund sluttede sin sæson lidt for tidligt i år. Han flåede sin hale i stykker i grøft fuld af brombær hvor han absolut skulle kæmpe lidt rundt med en anskudt fasan.

Efter at jeg havde badet ham i sæbevand og forsøgt at få det nogenlunde i ro, tog vi en hurtig beslutning sammen med dyrlægen om at der skulle amputeres noget af hans hale. Navy er en hund der logre ganske meget så sandsynligheden for at vi fik den skadede hale til at hele var ikke så stor.

Så nu har vi to hunde i huset med lidt kortere hale en normalt, så Twitter og Navy må logre med deres små haler alt det de kan. Twitter tager sin krop til hjælp så klarer hun fint at logre igennem ha ha !

I søndags havde jeg besøg af Helle Lindholm som fotograferer for mig og hun tog en masse billeder af familien gul. Dels fordi jeg manglede lidt billeder af Paddy, Ketchup, DuDer og Fawn - sammen og så også Indy og Canvas og Fawn som jo er Far, søn og datter. Det blev nogle fine billeder og jeg glæder mig sådan til at se dem. 
Anita og Knirke var også forbi og få filmet Knirke som er 13 år og nok ikke holder så længe endnu.

Vi skal nå at filme de gamle hunde mens vi har dem 💖

I næste uge bliver jeg indlagt på Riget den 8. december og opereret den 9. december og kommer forhåbentligt hjem igen den 13. december.  Det bliver rart at få følelsen i højre side af ansigtet tilbage og min smags sans. Hørelsen og balancen i højre side er forevigt væk så det må jeg lærer at leve med.

Så hvis I ikke høre fra mig i næste uge så er det derfor!

søndag den 22. november 2020

2 uger drægtig....


Twitter er nu 2 uger drægtig talt fra sidste parring. Hun er glubende sulten hvilket absolut ikke ligger til Twitter så det bliver spændende om mine forudanelser holder stik, jeg tror nemlig hun er drægtig.


Hun er som altid utrolig kælen og hun elsker at hænge på mig så ind imellem er det svært at få noget fra hånden med sådan en kælegris i huset.

Denne korona tid er virkelig en prøvelse. Vi prøver så godt vi kan ikke at mingle for meget med nogen og eftersom jeg skal opereres den 9. december så skal jeg helst heller ikke smittes af nogen. Hvad gør man så lige når der er aftalt parring med en tysker ???

Jo man køre til Hinnerup dyrehospital og får tappet Indy og sendt sæden til Tyskland. Det har vi godt nok aldrig prøvet før men der er jo en første gang for alt og det gik SÅ fint.

Kathrine tappede ham på nul komma dut og søde Karin Nordenhof lagde løbske Duma til - så Indy havde noget lækkert at snuse til. Herefter blev sæden farvet og næret til rejsen mod tyskland. Et fint spermogram fik jeg på mail om aftenen og sørme om ikke han har top sædkvalitet. 92% og 5 i karakter og det er vidst det højeste man kan få altså 5.

Jeg må vidst hellere tage mig sammen og få frosset noget sæd fra ham snart inden det går ned af bakke med kvaliteten.

Ellers er vi stort set kommet på plads i huset  - vi mangler lige det sidste.... ha ha !

Dummyshoppen køre for fulde damp og vi går ind i ugen med Black Friday ... så vi får travlt.



søndag den 15. november 2020

Twitter parret ....Sorte eller gule!

 Nyt fra vest fronten .... Undskyld jeg er så længe om at opdaterer.... MEN nu kommer det :-)

Torsdag den 12. november er Twitter parret første gang og vi har grundet Covid19 og min forestående operation - valgt at parre hende indenfor egne rækker.

Faktisk er det blevet en rigtig spændende parring fordi....  

Min favorit kombination med Twitter på hendes første parring hvor vi ikke ved hvad hun giver videre rent genetisk, har hele tiden været Paddy. Men Paddy er egentlig  taget ud af avlen fordi han er fyldt 10 år. Men heldige mig - fik en forespørgsel fra Tyske kennel Femba på en parring med Paddy og de turde godt at parre med ham selvom han var blevet en aldrene herre.

De kom og parrede for 7 uger siden og sørme om ikke fineste Femba's Lieke er stort drægtig. Hun er mega tyk og fuld af hvalpe.

Så tænkte jeg ..... Det gør jeg også parre med Paddy, og som sagt så gjort. Paddy parrede hende torsdag og lørdag og ..... ja så kom den lille stemme inde i mig og sagde ..... hvad nu hvis han alligevel ikke er fertil.

Så søndag aften insiminerede jeg Twitter med Skimmer også. Det var på absolut slutningen af hendes drægtighed så nu bliver det virkelig spændende.

Paddy og Twitter kan kun lave gule hvalpe. Skimmer er dominant sort så efter ham kommer der kun sorte hvalpe - så ..... Får vi et rent gult kuld er det Paddy og Twitter, får vi et rent sort kuld er det Skimmer og får vi både sorte og gule hvalpe - har vi et kuld med 2 forskellige fædre.

Jeg kunne godt ønske mig det sidste, mest fordi det er to rigtig gode hunde og fordi at det er blevet åbnet op i DKK for 2 år siden at vi må parre med flere hanner.

Så hvorfor ikke....  Men nu ved I at der er to hanhunde i spil og at det er helt lovligt. For at registrerer dette kuld skal jeg DNA teste kuldet, så hvalpene kan få korrekt stambog. Ellers foregår alt helt normalt.

Vi har mange bestillinger på tæver så vi skriver ikke flere op til tæve hvalpe.


torsdag den 5. november 2020

Hvalpefoster udvikling - Twitter parret

Drægtighedens længde er hos hund i gennemsnit 63 dage. Der er dog en variation fra 54 - 72 dage, efter den dag hvor tæven har accepteret parring første gang.

Hvis man regner med gennemsnittet på 63 dage, svarer dette til 9 uger, og i det følgende beskrives hvalpens udvikling uge for

uge - fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født.

 

 

Dag 1

Sædceller vandre op gennem tævesn livmoderhal.Inden for få dage, vil sæden nå æggene og befrugtningen finder sted. Efter en vellykket parring transporteres de befrugtede æg ind i æggeledere, hvor celledelingen starter.De første 3 uger bør du holde tæven i ro og ikke udsætte hende for stressede situationer.

 

Tæven er i 1. drægtighedsuge.
Efter en vellykket parring transporteres de befrugtede æg ind i æggelederen, hvor celledelingen starter. Der er gået 0 dag og der er 62 dage tilbage til forventet fødsel.

 

Dag 2

Sædceller søger efter et modnet ægcelle.
Det er vigtigt ikke at stesse tæven de første 3 uger.

Tæven er i 1. drægtighedsuge.
Der er gået 1 dage og der er 61 dage tilbage til forventet fødsel

 

Dag 3

Sædceller når æggene i æggelederne.

Tæven er i 1. drægtighesuge
Der er gået 2 dage og der er 60 dage tilbage til forventet fødsel.

 

Dag 4

Sædsceller når æggene i æggelederne.

Tæven er i 1. drægtighedesuge.
Der er gået 3 dage og der er 59 dage tilbage til forventet fødsel.

 

Dag 5

Sammensmeltning af sædcelle og æg sker i æggelederne, som går fra æggestok og leder til livmoderen.

Tæven kan små bløde et par dage efter parring, dette kan været et tegn på drægtighed.

Tæven er i 1. drægtighedsuge.

Der er gået 4 dage og der er 58 dage til bage til forventet fødsel.

Dag 6

Sammensmeltning af sædcelle og æg sker i æggelederen, som går fra æggestok og leder til livmoder.

Befrugtede æg vandre ned mod livmoderen og ind i livmoder hornene. Fosteret begynder at udvikle sig til - et embryom. Under denne vandring vil ægget gro ind i livmoderens slimhinde.

Tæven er i 1. drægtighedsuge.
Der er gået 5 dage og der er 57 dage tilbage til forventet fødsel.

Dag 7

Befrugtede æg vandre fra æggelederen til livmoderhornene. Forstret begynder at udvikle sig til - et embryom. Under denne vandring vil der ske delinger af cellerne i det befrugtede æg og ægget vil blive til en større og større celleklump - et embryom.

Tæven er i 1. drægtighedsuge.
Der er gået 6 dage og der er 56 dage tilbage til forventet fødsel.

 

Dag 8

Befrugtede æg vandre stadig mod livmoderhornene.

Efter ca. 8 - 12 dage består fosteret af 16 celler, også kaldet morula-stadiet, og i den størrelse kommer det ind i livmoderen.

I livmoderen fortsætter celledelingen. Fosteranlægget er i den kommende uge ikke fæstnet til livmodervægen, men flyder frit omkring.


Tæven er nu i 2. drægtighedsuge.
Der er gået 7 dage og der er 55 dage tilbage til forventet fødsel.

 

Dag 9

Befrugtede æg vandre stadig mod livmoderhornene.

Tæven er nu i 2. drægtighedsuge.

Der er gået 8 dage der er 54 dage til forventet fødsel.

 

Dag 10
Befrugtede æg vandre stadig mod livmoderhornene.

onsdag den 28. oktober 2020

Pigerne er gået i løbetid.....

Egentlig skulle Twitter først løbe i December - MEN nu løber Fawn og det syntes hun åbenbart ikke at hun kan sidde overhørig 😋

Så nu har jeg pludselig lidt travlt .... Men gør det så meget når det er noget jeg glæder mig til !

Twitter er startet løb her til morgen - så der går 12-14 dage inden hun er parringsklar. Hun er vældig sur på drengene der har tjekket hende i dagene op til - den lille heks ha ha !

Sikke en smuk morgen jeg stod op til i dag. Efter en grå og meget regnfuld dag i går, så er det bare så skønt når solen titter frem og varmer alting op. Jeg har dog på fornemmelsen at det ikke helt vare ved resten af dagen så det er med at nyde det NU !

Senere skal jeg træne lidt hund og plante lavendel - kan man leve uden lavendel ..... NEJ !



tirsdag den 20. oktober 2020

Træning og atter træning...

 I denne tid træner jeg Indy myre flittigt hver morgen. Det er A-prøve sæson og jeg håber virkelig snart det er min tur til at komme på prøve. Indy får hver eneste morgen træning i højre, venstre og Back.

Lyder virkelig kedeligt men det er bare en utrolig nødvendig træning. Jeg træner ham hvor han kan se både håndsignal og høre min kommando - og jeg træner ham hvor han ikke kan se mig men kun høre min kommando.

Jeg syntes at han er mega skarp på træningen, så jeg håber at det også virker når der er mange fristelser iform af fært og fugle.

Hans linjer og stopfløjt er fantastiske - nærsøget bliver bedre og bedre. Men at se ham snurre i luften i fuld fart når stopfløjtet lyder..... det er bare SÅ fantastisk og ja jeg roser ham højlydt HVER gang for jeg tager aldrig et stopfløjt for givet.

Nærsøg er en virkelig balance med ham. Han er ganske signal følsom og let at få kontakt med så kunsten er at få ham til at arbejde uden at spørge om lov eller bekræftelse.

Den mest almindelige fejl jeg ser hos hundefører - har Rita Kokeny beskrevet utrolig fint i en af hendes træninger. Hun skriver:

The dog must stop moving 100%, let the speed out of the legs, focus its mind on you before you can give him a handling command. This means his legs should be grounded (like a car at the Stop sign – the wheels must not move!) and his full attention must be on you. To achieve this, you have to wait at least 2-3 seconds, after the dog stopped, before you give any handling (or hunting) command.

Det er helt korrekt. Men hvor er der mange der giver hunden signaler mens den løber og det er det samme som at skyde sig i foden.

A-prøverne som jeg jagter hvert år er for mig cremen af alle hundeprøver. Det er SÅ utroligt svært fordi det ikke KUN er en apporteringsopgave. Du skal følge jagten, du skal se hvor fuglene lander, du skal læse terrænet, hvor vinden komme fra og du skal være heldig med fuglene.

Samtidigt er der ikke ret mange af disse prøver så at være heldig i lodtrækningen er også en del af gamet, selvom vi i de danske klubber har et rigtig fint og fair system.

Der er stor søgning til disse prøver og jeg ville ønske at det var et krav at man havde bestået en Mocktrail eller WT for at få lov at deltage på vinder A. Mest fordi vi på denne måde sikre at hundene har et vidst niveau og at førerne også har et vidst niveau.

Jeg er helt med på at vi alle skal have lov at være nye og skal starte et sted...... MEN A-prøverne er altså i en klasse for sig og bør ikke misbruges af hunde der ikke er klar til det niveau.

Jeg har fået en prøve den 17. november og jeg vil gøre ALT for at klare mig godt igennem. Trænes bliver der og Indy er i topform - det er straks værre med mig - min balance evne er dybest set væk og jeg tumler rundt som en helt klovn - piv.




mandag den 5. oktober 2020

Flytningen er klaret....

SÅ har vi afleveret nøglerne til Østergaard og er flyttet ind på Floritsmølle. Det er SÅ fantastisk et sted og vi nyder hver en time.

Alt står i kasser og vi har ingen lamper hængt op og vi kan ikke finde vores ting.... Men hvad gør det når vi har den smukkeste natur lige uden for døren og en stor skøn terrasse hvor vi kan nyde den sparsomme september sol.

Vi har også nået at træne lidt hund på vores fine areal og det er bare skønt og gå omkring for finde vilde æbletræer og buske med både hindbær og brombær - sidst nævnte er knap så velkommen ha ha.

Hundene stor trives i deres nye hundegårde og på det lækre terræn. Alle hundene er faldet godt til og slapper af når de er i hundegård og når de er inde.

Det har været mere hårdt for os at flytte end vi nok lige havde forventet.... :-)  Vi har heldigvis haft et væld af gode venner der har knoklet for os. Hjulpet med at male, hjulpet med at slæbe og gøre rent. Af hjertet tak for det.

Vi kunne rigtig godt tænke os at spise en middag sammen med jer og vise jer vores nye hjem - men jeg har på fornemmelsen at det bliver en julefrokost istedet :-)

Vi har alle travlt med opsamlinger og jagter, og jeg har lige en operation jeg skal igennem den 21. oktober - så lad os se om ikke vi kan finde en dag og spise en god julefrokost sammen og træne lidt hund.

Vi vil I alle tilfælde godt sige jer alle et KÆMPE TAK !!!!




 

fredag den 28. august 2020

Flytning....

 

Som tidligere nævnt har vi solgt Østergaard og købt Florits Mølle i Klovborg. Vi flytter i tiden fra den 1. september og så længe vi nu skal være om at flytte et helt liv, en butik og 10 hunde til Klovborg :-)

Det bliver fantastisk at få mere plads til Dummyshoppen og at få lov at indrette en helt ny hunde afdeling - det glæder vi os virkelig meget til.

På Østergaard har vi 6,5 hektar jord - og nu får vi 14,4 Hektar jord. Vi har to små vandhuller nu - men vi får et stort dobbelt vandhul adskilt af en tange, der går hele vejen over vandhullet, så det er delt i to. 

Vi får skov, brede levende hegn, marker og mose, kuperet og fladt, hvad mere kan man ønske sig når man elsker at træne hund :-)


Det bliver skønt at få mere plads i Dummyshoppen og ikke mindst at Tommy får to nye legehuse :-) Jeg tror også at hans legekammerater Bob (Bobcatten) og John (Traktor John Deer) syntes rigtig godt om at de får deres ejet hus at bo i sammen med alt det andet store maskin kram. 

Tommy får en super fint værksted med varme på så han kan skrue i Power Poofere sommer og vinter uden at fryse eller få det for varmt fordi der både er varme på og en stor port der kan åbnes.

Vi kommer ikke til at have B&B mere meeeeen vi har naturligvis 2 gæste værelser til alle vores skønne venner. 

Vi kommer til at bo tættere på vores skønne norske venner Trond og Aase, så det bliver herligt at ingen af os skal køre så langt når vi skal træne sammen og vi begge har fine terræner.

Suzanne og Brian, Marlene og Kim, Lasse og Marlene kommer også tættere på os men der er også gode venner der skal køre lidt længere for at besøge os og det håber vi meget at I vil ellers køre vi til jer 💕

Vi glæder os rigtig meget til alle de fantastiske gode timer vi skal have her på denne skønne plet.

Lige nu er vi i fuld gang med at pakke Dummyshoppen ned, naturligvis med gode venners hjælp. Vi føler os SÅ priviligeret over at så mange mennesker har tilbudt at hjælpe os det er fantastisk og hvor har vi allerede nu fået mange gode grin... 

De næste dage bliver hårde men også spændende......

mandag den 24. august 2020

Gode tæver til parring.

Indy har fine Astraglen Wye alias Faith til parring og hun er virkelig en sød og sjov tæve. På en måde lidt blød og forsigtig og på den anden måde virkelig fræk. Hun er herlig at have omkring sig - og virkelig hurtig og stilfuld i terrænet. Hun er ejet af Kennel Batmoor v/Iben Pytlich og Thomas Plambeck.

Oliver Kiraly var forbi os igår og træne lidt. Han var på vej til Tyskland og havde Kingsdale Meadow Crossby med som er efter Indy og Holy Auguzannis. En skøn unghund der i den grad ligner vores Canvas. hans bror. De har begge fået deres mors lidt crazy legs - så vi var ret enige om at det skal styres en lille smule, uden at tage for meget pust fra dem. Til gengæld er de super lækre på temperamentet - præcis som Indy og Holy. 

De arbejder så let med linjer og er super stop lydige, de går gennem alt terræn uden at tøve - faktisk mere så man ind imellem bliver lidt bange for at de kommer til skade. Oliver kunne fortælle nogle ret vilde historier om Crossby ha ha.

Skønne unghunde og jeg glemte at tage billeder så dumt af mig. De var meget forskellige af udseende - Canvas er en lille kraftig hanhund - Crossby er en lidt større og knap så kraftig i bygningen.

Dejligt at se ham og ikke mindst Oliver.

I næste uge kommer INTFTCH Fendawood Dark Velvet til parring med Indy. Det er en virkelig lækker sort tæve som er søster til Fendawood Drummer, som er far til T-kuldet, vores Twitter - så det bliver lidt sjovt at se hende og møde Martina der ejer hende og kommer hele den lange vej fra Østrig.

I sidste uge var jeg på prøve med Twitter og Fawn, Tommy var afsted med Canvas.  Alle 3 hunde fik en 2.pr. og det er sådan set helt ok .... der er bare lige det at vi kommer efter en 1. pr. ha ha!

Fawn og Canvas havde små marginaler vi lige skal have tunet på. Fawn fordi hun bare er vild på den skønne måde og jeg kan godt lide vilde unghunde - men nu tæmmer vi lidt på løvinden når hun kommer hjem fra Norge.

Helle Stockfisch har nemlig hentet hende igår og skal have hende til den 7. september, hun mangler en hund at fører på det norske unghundemesterskab - så hun spurgte om hun måtte låne Fawn med og det må hun selvfølgelig gerne.
Spændende om lille Fawn opfører sig bare en anelse pænt for hun er jo min frække gule bandit og hun er allerede savnet helt vildt her i huset.

Vi er i fuld gang med vores flytning. I den kommende weekend skal vi lave udendørs hundegårde til hundene altså mest noget med belægningssten og det starter vi på fredag og fortsætter lørdag....

I den indvendige del af huset skal vi i denne uge nå at gøre rent og male vægge, samtidigt med at jeg skal nå og pakke alt der bestilles i Dummyshoppen inden vi lukker på fredag.

Det bliver en hektisk uge og hvis nogen kan hjælpe så meld jer endelig under fanerne - jeg mangler i den grad nogen der kan bidrage med noget mad eller kage i løbet af fredag eller lørdag...

Billedet herunder viser stalden inden vi startede - det bliver SÅ spændende at vise jer et billede af stalden når den er bygget helt færdig. Allerede nu ser det ganske anderledes ud :-)






søndag den 23. august 2020

Hunt the area....

 Verdens bedste Indy træner i øjeblikket ganske hæftigt på nærsøg. Jeg har næsten i al den tid jeg har haft Indy, døjet lidt med nærsøget. Han er ikke god nok til at holde sit område og han er også blevet lidt doven og det er min skyld.

Det er på mange måder lidt skørt at sige at han er doven for han elsker jo at løbe....  MEN han er doven på den måde at jeg har hjulpet ham for meget og nu løber han ud og så kigger han sig lidt omkring og så hvis han ikke lige finder noget så kigger han på mig og spørger om ikke lige jeg kan pege på den dummy han skal finde.

Det er SLUT nu :-) Nu træner vi at han ikke får hjælp - men masser af god belønning når han gør det godt. Tak Suzanne for at kigge på os og komme med et anderledes forslag end alt det jeg tidligere har forsøgt. Det her virker - han er blevet langt mere ihærdig og han er begyndt at elske opgaven, som han før fandt lidt kedelig.

Det er faktisk ret fedt at træne på denne måde og jeg nyder at se hans entusiasme når han søger nu. Indy og jeg bruger rigtig meget tid på at polerer højre, venstre, back og nærsøg. Det er nok det vi træner mest af alle de øvelser vi laver ja så slave træner vi hver uge disse 4. 

Nærsøget har altid været noget vi gjorde fordi jeg vidste at han var dårlig til det - og det har aldrig rigtig været fedt at træne denne øvelse fordi vi altid endte med at være utilfredse begge to. Indy fordi han ikke havde motivationen og jeg fordi jeg blev irriteret på ham over at han spurgte.

Vores problem med at kigge hjem er naturligvis ikke løst endnu - når det har været der længe så tager det tid at fjerne en dårlig vane og skabe en stærk motivation... men vi er på rette vej nu og nu er vi begge motiveret fordi vi kan se at det bliver bedre. Fedt !

fredag den 21. august 2020

Blodøre....

 For snart en måned siden fik Navy et blodøre. Det var så stort og voldsomt at dyrlægen lagde ham i narkose og tømte øret og syede en svamp på øret. Desværre er det kommet igen. Vi har ikke den store erfaring med blodøre - ja det er faktisk første gang vi har en hund med blod øre så vi aner ikke hvad dette bære med sig.

Navy fungere sådan set fint den første uge - så begynder øret at hæve igen.... øv Navy bliver nu sat på en ret høj dosis prednisolon i 10 dage - herefter tømmes øret uden bedøvelse hvilket Navy tager helt afslappet så det er åbenbart ikke ømt længere. Vi sendes atter hjem med prednisolon i samme høje dosis og skal så efter 4 dage trappe ned på halv dosis.

Det når vi så ikke for øret hæver igen.. så nu står den på endnu en gang bedøvelse og tømning af øret og rensning af øreflappen og igen en svamp syet på...  Spændende om det virker denne gang.

Navy er ret upåvirket af det hele og syntes at livet er ret godt .... det er mest os der syntes det er skrækkeligt med det øre ....



tirsdag den 18. august 2020

Twitters debut i Åbenklasse!

 

Idag har Twitter og jeg været et smut på prøve sammen. En fyraftens prøve i Centrum - nærmest i vores baghave Horsens.

Jeg har i den seneste træning med Twitter haft rigtig mange stop i hende og hun har været super skarp på mine anvisninger. Hun søger rigtig fint og har super pæn vildt behandling. Jeg tror faktisk hun er den af mine tæver der er den bedste vildt finder.

Så nu var det tid til at prøve kræfter med Åbenklasseprøven. Åbenklasse er som navnet antyder en Åben prøve hvor den færdig trænede jagthund bedømmes. Twitter var med mig på opsamling det meste af sidste sæson og gjorde det rigtig fint. Hun fandt mange fugle i løbet af sæsonen og var super rolig ved min side og fulgte med i jagten.

Så egentlig syntes jeg at jeg var ret godt klar til prøven i dag :-) men der blev jeg alligevel lidt overrasket..... 

Det var en virkelig fin prøve med mange gode elementer i prøven. Vi startede med en lang enkelt markering på et stort vandhul der lå lige om ad motorvejen. Den hentede hun uden problemer. Mens hun var på vej hjem over vandet - blev der kastet og skudt til en fugl ca. 45 grader til højre for den hun lige havde hentet - men på land.
Så da hun var vel hjemme med første fugl - lå den ny kastede fugl som en dirigering over vand. Det gik virkelig ikke helt efter min plan ha ha. Sendte hende lige på - men hun begyndte at svømme mod samme område hun lige havde været i. Jeg lod hende komme godt ud på vandet inden jeg vinklede hende ind til højre. Det to 2 fløjt at overbevise hende om at hun skulle gå til højre. Da hun så kom på land var hun ret ulydig og ville ikke det samme som jeg ville, så jeg blev bedt om at kalde hjem hvilket var helt fair, jeg havde fået tid og chance til at rette op og det lykkes ikke.

Så fik vi et lille søg og her fandt hun hurtigt en and og søgte så rigtig fint rigtig længe og kom ganske meget omkring uden at finde fugl. Jeg ved ikke om det var fordi at udlæggeren stod ude i søget og hun så ikke helt turde på til det område omkring udlæggeren, for der lå en fugl på begge sider der. Men det skal jeg tjekke i min træning.

Herefter gik vi et godt stykke fri ved fod begge hunde ved siden af hinanden frem til et område på højre hånd - her blev Twitter sendt først og bragte ret hurtigt en and, uden at forstyrre eller lade sig forstyrre af den anden hund - de søger samtidigt - så det var jeg godt tilfreds med.

Så gik vi lidt igen og fik endnu et søg på højre side, her blev min makker hund sendt først og så blev Twitter sendt. Der stod en Camplet inde i skoven som var slået ud og den skulle Twitter lige have styr på inden hun kunne finde en fasan :-) ja ja !

Videre fri ved fod til et nyt område hvor vi fik en dobbelt markering. En på land og så en på vand i modsat retning. Her dummer jeg mig - jeg sender min hund lige i det samme som dommeren siger - katalog nr. 7 - men det var virkelig samtidigt at jeg sendte som han gav mig lov at sende - og den søde dommer sagde at det var ok - hun var helt rolig ved min side og ikke på noget niveau i nærheden af at gå før tid det var mig der lige fik en hjerneblødning og glemte at jeg først må sende når dommeren siger til jøsses !!!
Hun hentede begge fugle rigtig fint, det samme gjorde makker hunden. Mere fri ved fod rundt om vandhullet til en dirigering mere ud i vandet igennem noget siv. Når vi havde sendt hunden måtte vi flytte os så vi kunne se hunden på modsat side at sivene - det gjorde hun også rigtig fint så der var jeg godt tilfreds.
MEN fri ved fod ...... jeg kunne have kvalt hende den lille spirrevip .... altså ikke bogstaveligt men nøj hun var fræk - hun gik og lallede og fulgte mig fint nok - men var SÅ ukoncentreret og slet ikke fokuseret.
MEN MEN.... Så er det bare skønt at møde en dommer der fremhæver alt det gode vi lavede. Jeg var så irriteret inden kritikken at jeg blev helt glad inden i da dommeren fremhævede alle de fine ting og dem var der trods alt flest af. Jeg var helt klar over at jeg ikke skulle have en 1. pr. - men hvor var det dejligt at møde en dommer der fokuserede på alle de gode ting og blot til slut nævnte at vi desværre ikke fik første dirigering hjem og at fri ved fod skulle forbedres lidt.
TAK Lars Mouritsen - det var så dejligt at du lige mindede mig om at Twitter faktisk lavede en masse gode ting på den prøve - jeg havde kun fokus på de negative så skønt at få en positiv kritik på en 2.pr. 

Desværre er der ikke flere åbenklasse B prøver i år som jeg kan deltage på så det bliver til næste år at vi kommer igen - med mindre der dukker en prøve frem på DRK's kalender :-)

Ellers tager vi en sæson mere på Jagt og opsamling og træner videre - det vil vi gerne hygge os med lidt endnu :-)

søndag den 16. august 2020

Super dygtige Brown Hunt'ere viser poterne frem....

Det har været en bagende hed dag i dag. Jeg tror faktisk nok at hvis jeg havde vidst på forhånd at det blev så varmt så ville jeg nok ikke have meldt på prøve. Alene af den årsag at det var lidt urimeligt at byde hundene at arbejde i disse varme grader og så var der INGEN vandpost altså ingen vandarbejde til at køle ned på i løbet af dagen,

Men når der er tilmelding flerer uger i forvejen så aner man jo ikke noget om vejret så vi kom afsted på en varm dag.

Først vil jeg fortælle om Peter Kamstrup og Maggie der deltog på Schweiss foreningens årlige Eliteprøve. De var tilmeldt 1000m/20 timer med en afsluttende 500m Hetz. Altså i alt 1500 meter spor.
De sidste mange uger har det været utrolig varmt og tørt i Danmark. Det betyder at skovbunden er tør og alt hvad der er i skovbunden af levende kryb mangler vand eller væske om man vil. Så når der så lægges en lille smule blod ud på et par færtsko - ja så er blodet enten ædt af diverse insekter eller tørret ind så det nærmest ligner lack.
Alligevel formår de kære hundenæser at adskille de forskellige dufte i skoven og udredet et 1 km langt spor med minimum af blod og tørke så langt næsen rækker....
Ja det er vilkårende og Peter og Maggie startede på denne prøve i dag. Jeg er utrolig stolt over at kunne fortælle jer at Peter og Maggie klarede dette svære spor under svære vilkår i utrolig flot stil. 

Det tog dem 30 minutter at udrede de 1000m spor og så tog det Maggi bare sølle 4 minutter at udrede de 500 meter Hetz. Denne fine præstation udløste en flot 1. præmie.

Kæmpe tillykke til Peter og Maggi og ikke mindst Anni som også deltager i træningen og spor udlægning til Maggi. I er et sejt trekløver 💓💓💓


Lidt længere sydpå var vi nogle der deltog på DRK sydjyllands fine Working Test i Stensbæk Plantage. Det var et hede/lyng område med super lækkert kuperet terræn. Små buske var enest bevoksning så det var meget svært at finde skygge til hunden og os selv.

Nøj hvor jeg følte med Dommere og hjælpere der knoklede for os hele dagen. I var de sejeste og jeg bøjer mig i støvet for jer.

I begynderklassen var Jeanette Bundgaard og Brown Hunt's Feel Happy i startfeltet og de gjorde det SUPER flot. Jeanette og Happy lavede ikke mindre end 118 point ud af 120 mulige. Det er bare rigtig flot og specielt når vejret er så varmt. Det vidner om at Happy kan holde sit hoved koldt og ikke lader sig påvirke af varmen, herligt.
Jeanette holdt også sit hoved koldt og førte hende super flot !!!


De blev slået på stregen af en lidt ældre hund fra Tyskland nemlig Borby's Born to be Wild Charlie Chaplin der blot satte 1 point til. Fine Chaplin er efter vores Paddy (Kayteens star at Meadowlark) så det blev i familien og sejt af dem begge. Det er jo så små marginaler der skiller tingene ad sådan en dag.

I vinderklassen havde Sven Spangsberg og Brown Hunt's Carla vovet sig til en start i vinderklasse. Det var deres debut i vinderklasse på Working Test så der er så meget at holde styr på i den klasse med læsning af terræn, vindforhold, opgaven - huske dummy'erne hvor de er faldet osv.

Men sikke en fin debut. De lagde lidt fladt ud men gjorde så super flot på de sidste poster og bestod med 72 point ud af 100 mulige - super sej debut som jeg tror gav lidt mere blod på tanden.

Indy og jeg startede på post 1 hvor Indy gik en super flot linje direkte til området, og hentede en dummy - så det gav 19 point, god start.
Så gik jeg til post 2 og der dummede jeg mig MAX. Opgaven var en dirigering med en kastet distraktion og istedet for at sende direkte på dirigering som jeg ved han er godt til - så syntes klovnen her at jeg skulle vinkle lidt væk fra markeringen - det blev noget omstændigt skrammel og jeg smed 5 poing og gik fra posten med 15, og ærgerede mig grumt for det var en opgave vi skulle have løst på 1 stop.

Nå men så gælder det jo om at hive sig op og sige NU træner vi hund for resten og gør vores bedste - ikke bare Indy men også MIG!
Det gjorde vi så, og lavede 18, 20, 18 og slutted dagen med 90 point på kortet. Det rakte til en 4. vinder som vi var super glade for - vi var a point med 3.vinder som havde 2 x 20 på kortet så derfor sluttede vi efter.
Jeg var super stolt af ham - han holdt hovedet koldt, havde masser af energi på opgaverne og var super lydig. Han er og bliver min fantastiske Indy dreng - elsker ham til månen og tilbage igen. Han gør altid sit bedste og han tilgiver altid mine fadæser - sikke en hund 💓

Så er han iøvrigt far til både Maggi og Happy 💓

Tak til Erik Aalund GILPA for fin foder præmie og naturligvis havde Dummyshoppen sponseret vinder dummy'er som jeg også fik en af - så er det dejligt at det er en fin gul sommer dummy der minder en om en varm dag.




søndag den 2. august 2020

Et super flot resultat ved Vildtspor Unghundemesterskabet 2020




I søndags var der Unghundemesterskab i Vildtspor.  Her deltog Per Christensen med Vincents LabTrack Emma. De to gik et super flot spor og sluttede som vindere af Unghundemesterskabet.

Det er vi super stolte af hos Kennel Brown Hunt. Emma er nemlig efter Castlemans Syrian og Brown Hunt's Kiwi.

Derfor kan vi naturligvis ikke bare smykke os med lånte fjer som man siger - for at lave en hund der er så stærk på sporet kræver rigtig meget træning og der er Henriette og Per der har stået for den del. De er nærmest spor nørder og begge to er Schweisshundefører og næsten alle deres hunde går spor.

Men hvor vi glæder os på deres vegne og klapper i vores små hænder over dette flotte resultat !

onsdag den 22. juli 2020

Opdræt...



Her sidder Paddy, Fawn og Indy.  Paddy er Fawn's Morfar og Indy er hendes far.  Fawn ligner faktisk Paddy en hel del i udseende men hun ligner sin far rigtig meget i sind og arbejdsmoral.

Jamen hvad så med Fawn's mor DuDer, har hun slet ikke haft indflydelse....
Jo det har hun bestemt - for Fawn er virkelig en robust tæve og det er hendes mor også, men det er hendes mormor og oldemor også så har hun nu det fra sin mor....

At have hunde i flere generationer i sit hus er virkelig sjovt. Og det er rigtig sjovt at have halvsøskende og kusiner og tanter og onkler og fædre og bedste forældre.

Vi ser så meget gå igen i vores linjer hele tiden - derfor er det også ind imellem svært at vælge en hanhund udefra til sine hvalpe - for ikke alle hanner passer på vores tævelinje. Ind imellem får vi lavet noget som vi syntes er knap så godt og andre gange laver vi noget vi er super godt tilfreds med.

Det er sådan det er at opdrætte....  Vi følger vores afkom tæt de første år. Ikke dem alle for det er ikke alle vores hvalpekøbere der har lyst til at holde kontakten - men heldigvis har langt de fleste lyst til at fortælle os lidt om deres hunde og rigtig mange af dem ser vi også på prøve rundt i landet og der får vi mulighed for at se og følge hundene. Vurderer deres egenskaber og se deres konstruktion - så vi har et godt billede af hvad de forskellige hunde nedarver.

Det er en vigtig information for os som opdrættere og det er super dejligt at se hundene på prøver. Ikke bare fordi det ofte giver gode resultater - men bestemt også fordi hundene elsker det. Når først man har trænet en labrador i apporteringens kunst så ved man hvor stor betydning det har for den at få lov at apporterer og bruge sine medfødte anlæg for at søge og finde og apporterer. Hvad enten det foregår på et schweiss spor eller en jagtprøve.


fredag den 29. maj 2020

Så kom der hvalpe omend lidt kaotisk...

Pyha vi havde en noget sej dag i går. Ketchup startede opblokning den 27. maj sent om eftermiddagen og det er helt normalt for hende at hun blokker op i et døgns tid. Natten mellem 27. maj og 28. maj var forholdsvis rolig og først sent på formiddagen den 28. maj tog intensiteten til.

Pludselig forandrede forløbet sig fra hendes tidligere fødsler. Om eftermiddagen begyndet hun at drikke meget vand blot for korttid efter at brække det hele op igen. Det er usædvanligt fordi tæverne normalt ikke indtager noget som helst når de er igang med en fødsel.

Samtidigt begynde der at dryppe lidt væske fra Ketchup. Det var klart og fint så umiddelbart ikke alarmerende.... MEN NOTE TIL MIG SELV .... UANSET HVORNÅR DER DRYPPER VÆSKE SÅ TAG DET KEJSERSNIT MED DET SAMME.

Nå det er altid let at være bagklog og både dyrlægerne og jeg var itvivl om hvorvidt Ketchup bare ikke var langt nok i sin opblokning eller om der egentligt var noget galt.

Så klokken 18.00 fik hun en kalk insprøjtning og lidt oxytoxcin for at hjælpe veerne på vej hvis det skulle vise sig at det var vand der var gået.

MEN der skete absolut ingen ting. Jeg har SÅ lang erfaring med hvalpefødsler og fødselsforløb at jeg ofte vejleder andre opdrættere. MEN når det er ens egen tæve så er der lidt mere adrenalin og lidt for lidt fornuft involveret - så kl. 21.00 ringede jeg til en sød opdrætter kollega Pia Rix - som fuldstændig klart i telefonen sagde  Få de hvalpe ud NU!

Afsted til Kejsersnit kl. 22 og det blev lidt af en gyser. Vores 2 fantastiske dyrlæger Bonnie Horne og Dorte Lebech stod klar og åbnede Ketchup hurtigt og smidigt.

Det stod hurtigt klart at Ketchup aldrig ville have født dette kuld selv. Der var 2 hvalpe der samtidigt var gået ud i fødselskanalen og sad fast der. Den ene var desværre død, men det lykkedes os at redde de 4 andre hvalpe i Ketchup.

Under sådan et Kejsersnit er det Tommy og jeg der tager imod hvalpene og masserer og frottere hvalpene til der kommer liv i dem. De er alle lidt bedøvet når de kommer ud så der skal arbejdes lidt på at få gang i blod omløbet og holde dem varme.

Mens vi stod og masserede hvalpe - kunne vi pludselig fornemme at dyrlægerne blev hektiske. Pludselig droppede Ketchups blodtryk til 25 over 25 og hendes hjerterytme blev meget ustabil. De næste mange minutter var SÅ frygtelige. Jeg var SÅ urolig for at miste hende og jeg må indrømme at jeg i denne situation - bliver helt ligeglad med hvalpene og gerne bytter deres liv for deres mors. Undskyld men sådan er det for mig.....

Heldigvis blev Ketchup stabiliseret - men den næste halve time hvor han ikke ville vågne efter narkosen og var længe om at trække vejret selv, var virkelig nervepirrende.

Vel hjemme igen, med en meget grokky og ustabil Ketchup og 4 super friske hvalpe som vi næsten ikke kunne holde kassen for de var bare sultne og ville have mad hos deres mor. Straks Ketchup lå i bassinet pakket ind i varmepuder og min dyne - så diede alle hvalpene med største tilfredshed. Sjov men den mindste af hvalpene var ham der var hurtigst til at finde en pat og gå i krig.

Ketchup og jeg sov on/off i nat. Ketchup vågnede for at slikke sine hvalpe, jeg vågnede konstant fordi jeg var bange for at hun ikke var ok.

Her til morgen måtte jeg tvinge hende ud af kassen og gå en tur. Hun skal op og gå og have gang i blod omløb og maven - så vi gik en lille runde og hun var stadig lidt dingel af narkosen. Vel hjemme igen har hun spist og drukket hver anden time og været på benene og gå tur flere gange så nu tegner alt rigtig godt.

Hvalpene er stærke og spændstige. Så dem er jeg ikke så urolig for omende de næste 72 timer bliver de mest kritiske.

Der er desværre mange af jer der bliver skuffet og må sendes videre til andre opdrættere fordi vi ikke har fået hvalpe nok. Kuldet tæller 1 tæve og 3 hanner alle sorte.