Top billede

Top billede

søndag den 27. december 2015

Skønne trænings og jagt dage....

I dag er Tommy på jagt og jeg slapper af her hjemme. Hundene har været en tur i hundesvømmehallen og blive svømmet godt igennem. Her i eftermiddag har jeg brugt lidt tid på fin pudsning af nogle detaljer i træningen med Indy og Hagrid.

Hagrid var med i svømmehallen for første gang i dag og det gik så fint. Han lærte hurtigt at svømme i bassinet og han er totalt cool med bruser og hårtørre. Han lærer så utrolig hurtigt den hund så ind imellem tager han helt pusten fra mig, men absolut ikke glæden - han er så sjov.

Indy er virkelig ved at have en masse ting på plads. Det er detaljer vi arbejder med men hans linier, markeringsevne og hans afleveringer er SÅ flotte. Healwork bliver stadig bedre og bedre og jeg glæder mig sådan til at fører ham på prøverne i foråret.

Ketchup er totalt fascinerende. Hun er så stærk og så dygtig - laver de flotteste dirigeringer og er blevet SUPER lydig i terrænet også på de lange afstande. Håber at hun løber snart så hun kan komme gennem det meste af sin drægtighed og hvalpe i starten af året så vi kan komme på prøver i resten af året :-)

Vi har været en tur hos Niels Henrik og Anette og træne i sandstakken. Altid hyggeligt selskab og dejlige træningsstunder. Jeg var meget tilfreds med Hagrid, Indy og Ketchup som var super dygtige på fremmet terræn som er noget forskelligt fra vores eget terræn. Specielt Ketchup lavede nogle vildt flotte og lange lige linier, og brillierede med sin lydighed :-)

De to unge drenge fik sig også nogle udfordringer i sandstakkene og de løste dirigeringer gennem løbevand og op af stejle skrænter, både lige på og diagonalt - super sejt. Jo jo de bliver fantastiske at fører på de kommende prøver  - jeg glæder mig SÅ meget.

Skimmer og Tommy er bestemt også SÅ klar - Navy er godt nok gået i jawthunde mode og jeg er spændt på om Tommy får ham fanget ind igen. Paddy motionerer tilgengæld Tommy rigtig meget. De er ikke altid helt enige om hvad der skal ske når stopfløjtet lyder. Ikke at Paddy ikke er stop lydig han er bare lidt hurtig til at træffe en beslutning og det er en sindig jyde som Tommy ikke så de arbejder lidt på at forstå hinanden - meeeen i guder de laver også super flot arbejde og Paddy virker i den grad fit for fight.

Det bliver en spændene sæson vi går i møde og jeg glæder mig til at komme af sted og forhåbentlig lidt mere end i 2015 - det var skisme et sløjt år, med alt det sygdom her på matriklen :-) 2016 må blive mit år og så giver vi den gas !!!

tirsdag den 22. december 2015

Glædelig jul !


Et lille Julekort med billeder fra nogle af mange højdepunkter i årets løb.

Det har igen i år været et begivenhedsrigt år med mange skønne oplevelser i dejligt selskab. Tommy og jeg har nydt så mange fine stunder, gode resultater og dejlig tid med jer og hundene.

Vi har ofte refleksioner i forhold til nogle af de ting vi bruger meget tid på. En af dem er alle de mange timer vi bruger på vores dejlige hvalpekøbere for at hjælpe dem igang med det som vi selv elsker så højt - Træningen og prøverne.

I denne tid hvor vi på de sociale medier ser vores hvalpekøbere ønske hinanden glædelig jul på tværs af landegrænser og naturligvis i Danmark, så er arbejdet på mange måder det hele værd. Der er knyttet så mange venskaber sammen netop fordi VI knokler med hvalpetræning og diverse træningstilbud så I lærer hinanden at kende, skaber nye venskaber og nye relationer. Det er SÅ dejligt og vi glæder os så meget over at I altid hjælper hinanden og styrker Brown Hunt familien.

Tak til alle jer der har hjulpet os igennem i sommer hvor jeg var syg, det var ikke gået uden jeres hjælp, det er vi jer meget taknemlige for.

Håber I alle får en skøn og dejlig jul med jeres familier.

Vi ses i det nye år til flere skønne oplevelser.

Glædelig Jul
Tommy og Pernille

lørdag den 19. december 2015

Årspokalen 2015


Vinder af Årspokalen 2015
Nordvch Sevch Novch DKsch(v) Brown Hunt's Kiwi og Henriette Vincent

Vinder af Veteran Årspokalen 2015
Brown Hunt's Zaxo og Margit Hansen

Kæmpe tillykke til de to dygtige vindere og de fine poter.

Uddeling af Årspokalen
Søndag den 17. januar 2016 kl. 10.00

Alle der har opnået 100 point eller der over er hermed inviteret.
Venligst tilmeld jer på mail

Vi skal igen i år lave sjov og ballade på Sannes Hundecenter, så vi mødes der kl. 10.00

Vi glæder os til at se jer  :-)

fredag den 18. december 2015

Juletid er hygge tid ... planer lægges ... tid til refleksioner !

Disse skønne dage.... Åh hvor jeg elsker julen :-)

I år er jeg rigtig godt med - og har alle gaver klar og styr på det meste så der er tid til hygge. I dag har jeg sendt en lille julepakke til både Philippa og Birgitta.  To skønne kvinder som har betydet en del for mig de seneste år. Dygtige piger som begge har bidraget til mit trænings niveau, piger som ikke lægger skjul på hvad de mener og også tør sige det højt. Jeg elsker mennesker der taler lige ud af posen, de er så lette at omgås og forstå.

Ketchup er startet med at fælde helt vildt - så jeg tror at hun løber før tid. Hannerne er begyndt at snuse hende, så hun ender nok med at løbe i januar i stedet for i februar - men det gør absolut ingen ting :-) Jeg kunne rigtig godt tænke mig at fører hende på lidt prøver i år - så måske kan vi nå noget af sæsonen på denne måde :-)

Hvem skal hun så parres med jaaaaa..... det er jo lige det. Hun er en super fin tæve og jeg er i den heldige situation med hende at jeg har en del spor folk der rigtig gerne vil have hvalp fra dette kuld, så jeg kigger dybt i krystal kuglen og vælger en han med ro i hovedet og evnen til at koncentrerer sig. Navy har lavet et virkelig godt kuld med Ketchup. R-kuldet er snart 8 måneder og de er så fine. De er alle vokset meget harmonisk og de er så arbejdsivrige og stærke hunde mentalt.

Det er skønt at kunne se et kuld vokse til og have mulighed for at vurderer dem under opvæksten. Det er det som gør det så spændende at være opdrætter :-)

Jeg tror nok at mit valg til Ketchup denne gang falder på Indy. Han er en stærk og smidig hanhund, han arbejder med stor vilje og han spore rigtig fint. Det bliver hans første kuld i Danmark - så det bliver spændende at se hvalpene fra dette kuld.

mandag den 14. december 2015

Jagtsæsonen er en herlig tid....

De sidste par uger har vi været meget på opsamling. Det er skønne dage i selskab med dejlige hundevenner og det er meget givende at se hundene arbejde og øge deres erfaring. Ketchup og Navy er helt uundværlige i denne sæson. De er virkelig blevet dygtige.

De er rolige ved siden og de er kniv skarpe når de bliver sendt. Men særligt på efter apporteringerne er de begge blevet stærke. De finder fugle så det er en hel fornøjelse at sende dem i søg. De er dygtige til at færdes de steder hvor vi samler op og deres hukommelse er unik, for det er tydeligt at de søger i terrænet på alle de steder fasaner gemmer sig. På kanten af grøften til åen, i kvasbunker, i hulrum i træstammer osv.

Efter stormen hvor en del træer er væltet har der ofte været udfordringer på efter apporteringerne. Men jeg kan gå ganske langsomt gennem uvejsomt terræn og Ketchup kommer retur med fugl gang på gang. Det er virkelig dejligt at se hende smile over hele hovedet af glæde :-) Rosen er naturligvis også på sin plads.

De store mængder vand der er kommet har oversvømmet flere områder. Det har denne sæson gjort Ketchup stærk på vandarbejdet. Flere af de steder vi kommer har hun skulle svømme rundt i et skovområde mellem træerne og søge efter fugle. Hun har haft stor succes på disse vand søg og det har gjort en kæmpe forskel - herligt.

Nu kan hun finde på at kaste sig i vandet og svømme rundt og søge på søer og oversvømmede arealer alene fordi det tidligere har givet succes. Dejligt at se hvordan sæsonerne udvikler hundene til eminente jagthunde.

Indy og Skimmer har også været med på lidt såter i denne sæson. De får også stille og roligt lidt erfaringer og kan nu hente både døde og anskudte fugle, de har haft succes på efter apportering om end der stadig mangler nogen erfaring i denne disciplin - det kommer med tiden og arbejdet.  Skimmer er rimlig cool i sit hoved og har haft succes med en del dirigeringer. Indy og jeg har ikke været så heldige endnu. Det kræver også at de øvrige apportører på opsamlingen har forståelse for samarbejdet og at jagten giver mulighed for at træne lidt på hundene. Den dag kommer nok til os også.

Det er stadig en svær balance at få dem med ud på de såter der ikke er for vilde. I går kiksede det lidt for Indy og jeg. Vi havnede på en post omgivet af meget dygtigt skydende skytter og det gav mange fugle. Selvom jeg lagde en snor på Indy og holdt ham ude af det, så nåede han at knalde to gange inden jeg fik en snor på ham. Alene fordi der pludselig faldt flere fugle end jeg kunne nå at koncentrere mig om og vi stod med ryggen mod havet og flere af fuglene faldt på vandet, det var for høj en stress faktor til at han kunne blive siddende. MEN det er også jagt og det er et press - men Indy har aldrig tidligere lavet en knald apportering, men nu ved jeg at det kan han godt :-) Dyyyygtig dreng :-)

Hagrid var med på en enkelt såt i går på Fredsholm. Han skulle bare sidde og kigge og se lidt på jagten. Det klarede han fint, dog måtte vi lige have en samtale om at han ikke skulle blande sig, når Ketchup kom hjem for at aflevere en fasan :-)
Tommy har haft ham med på aften træk ved vores egen sø hvor han skød to ænder for ham, det gik super fint og han har på begge jagter været fint i ro. Han udvikler sig dag for dag og han er en virkelig sød og sjov hund.

Pasta er jeg gået i skarp træning med - hun er blevet SÅ uartig og det er absolut min fejl. Pasta blev 8 år i sommer og jeg har ikke været flittig nok til at vedligeholde hendes træning, så nu har hun knaldet for mig på de seneste to opsamlinger hmmm, det var jeg nød til at tage alvorligt. Jeg syntes det er irriterende når hundene ikke sidder roligt og venter på at blive sendt men absolut tror at alt hvad der falder må være til dem. Det kan jeg ikke tolerer og det er heller ikke rimeligt i forhold til de øvrige apportører at ens hund ikke er ordentlig i hånd.

At være en del af et apportør korps forpligter. Jeg syntes det er vigtigt at møde med en hund der er veltrænet og som er til hjælp på jagten. At vi så også er en del hundetosser der holder af at træne hundene lidt på jagten når det kan tillades, det er bare skønt. Specielt på de steder hvor vi kan samarbejde og hjælpe hinanden med at få lidt opgaver på gode afstande og med mulighed for træne lidt dirigering under de forhold som er så unikke på jagterne og hvor hundene er under press.

Jeg har haft mange skønne oplevelser i denne sæson og jeg glæder mig over at være så heldig at få disse helt unikke oplevelser. Samarbejdet, sammenholdet, de gode grin, de små drillende bemærkninger til hinanden, de unikke oplevelser med hunden, de smukke gamle godser, naturen med alle dens luner gennem hele sæsonen, jo det er livet og de bedste dage i efteråret og vinteren. Tak til alle jer skønne apportør venner og tak til jer der har inviteret os i år !



tirsdag den 8. december 2015

Vinter er foredrags tid og tunge beslutninger bliver ikke lettere.

Jeg er efterhånden blevet booket til en hel del foredrag, det er rigtig dejligt for det elsker jeg og det er så givende også for mig. Jeg holder meget af at holde de to foredrag om drægtighed og hvalpefødsel - samt foredraget om Prægning af hvalpe 0 til 8 uger.

Ofte er det en samling af opdrættere der har stor erfaring og som i løbet af aftenen ofte løsner  lidt op og tør at fortælle om de mindre gode ting også - så vi alle bliver klogere i løbet af aftenen. Alle de gode og givende historier er der flest af og det er så skønt at møde opdrættere med stor omsorg og ansvar for deres arbejde.

Andre opdrættere bliver måske flyttet lidt i deres opfattelse af at være opdrættere, vi får alle noget med hjem fra disse skønne aftener med hyggeligt samvær og erfaringsudveksling.

Det har også været travle uger for mig - to af de foredrag jeg har holdt har været på Sjælland og et i nordjylland og det giver lidt kørsel og tid på landevejen. Der er altid en del forberedelse til disse foredrag, så jeg bliver ikke rig men lykkelig :-)

ZigZag er drægtig med Paddy og hun går og hygger sig og bliver mere og mere rund. Tror egentlig godt at hun ville et smut med på jagt - men det bliver ikke i denne sæson. Vi har valgt at beholde en tæve hvalp efter Zig Zag o g Paddy.

For 14 dage siden fik vi BH Hagrid hjem igen. Torsten og Hagrid kunne ikke lige finde melodien sammen - så nu er han hos os. Vi træner ham dagligt i de ting som vi syntes han mangler. Han er en utrolig intelligent hund der lærer rigtig hurtigt. På bare to dage lærte han ikke at hoppe op og at han ikke bare måtte forlade os når han syntes.

Han har også lært at gå tur - hundetur, hvor tiden er hans og hvor han ikke skal tilbyde adfærd. Det arbejder vi stadig lidt med at lærer ham at nyde at han er fri og ikke skal arbejde. Det giver ham noget mere ro i hovedet at han får lov at løbe og snuse og bare være i selskab med resten af flokken, uden at koncentrerer sig om os. Tommy vil gerne beholde ham - men for pokker jeg syntes vi har mange hanner. Vi må se hvad tiden bringer foreløbigt bliver han hos os, med mindre der er en markprøve entusiast der melder sig under fanen - for han skal klart bruges på prøver han har stort talent.

Vi har også truffet en tung beslutning som alligevel var let. Tweed er flyttet tilbage til Lena Nørgaard som passede hende for os i sommer. Vi har lavet en aftale med Lena om at vi må lave et kuld hvalpe på hende hvis hun bliver klar til det sundhedsmæssigt. Så nu er hun Lena's hund, Lena får tid til at træne hende og jeg syntes bl.a. hendes talent på sporene var så stort at det var SÅ dumt at hun ikke blev trænet mere flittigt men jeg har bare ikke tiden lige p.t.

Dejligt med gode venner som Lena der springer til og hjælper, samtidigt med at jeg har mulighed for at få en hvalp efter hende på sigt. Tusinde tak søde Lena.

mandag den 23. november 2015

Herligt besøg fra Norge....

Fredag var jeg på sjælland og holde et foredrag for ikke mindre end 52 personer. Det var nogle herlige mennesker og der var super stemning aften igennem - dejlig oplevelse og i en meget smuk jagtstue med meget flotte trofæer. Så det var virkelig en dejlig aften.

I denne uge skal jeg til Nordjylland og holde et foredrag, denne gang i Retriever klubben - det bliver dejligt at møde en masse skønne opdrættere og kommende opdrættere og nogle der måske bare er nysgerrige på hvad dette emne berøre.

I torsdags ankom de søde norske venner Nina og Ellen. De skulle med os på opsamling lørdag og søndag. Det var deres absolutte debut på opsamling for i Norge har man ikke denne mulighed og både Nina og Ellen vil gerne på A-prøve i DK, så de havde brug for erfaring i arbejdet på jagterne.

Det blev to rigtig fine dage. Lørdag fik de fine såter - både med ro under jagten og ingen apporteringer og fine såter med få kontrollerede apporteringer, hvor de begge fik vidst fint dirigeringsarbejde og at begge hundene ville samle anskudt vildt helt perfekt. Det var en kanon fin dag.

Søndag var vi atter afsted og denne gang på et helt anderledes terræn med meget arbejde i skov. Også her vidste begge hunde hvor flot i hånd de var, med fine dirigeringer, flot flot arbejde på løbere og begge fik en del efter apporterings arbejde som vi manglede fra lørdag. Alt i alt helt perfekt !

Det var så interessant at se hvor hurtigt begge hunde tog erfaringer ind i løbet af de to dage og nærmest blev bedre og bedre for hver såt de gik. Det var skønne dage og med alt hvad vi kunne ønske os.

Vi glæder os over at Ellen og Nina fik så fine oplevelser når de havde rejst den lange tur fra Trondheim til Danmark - det var virkelige gode dage. Tak for dejligt selskab.

onsdag den 18. november 2015

Paddy har parret Zig Zag !

Zig Zag er parret med Paddy og vi venter hvalpe i uge 53 om alt går vel. Jeg glæder mig så meget til at se dette kuld. Vi har besluttet at beholde en tæve fra kuldet, da det er vores sidste chance for at holde Miko's linie inde i vores tæve linier.

Samtidigt er vi ikke helt sikre på at Tweed er fin på sine ben. Hun halter on/off på det ene forben og det er altid bekymrende i 6 måneders alderen.

Paddy har nu været hos os i snart 2 måneder. Jeg er SÅ taknemlig over at vi fik lov at passe ham for Birgitta. Han er en helt unik hund. Han er nok den sødeste hund jeg nogensinde har mødt og hans temperament er ubeskrivelig fint.

Da han havde været hos os i bare 3 dage, tog jeg ham med i hundesvømmehallen. Jeg har aldrig oplevet at en hund gik ind af døren, lod sig overbruse i bruse kabinen, gik op af rampen kiggede lidt på firkanten med vand i - og så bare sprang i og svømmede. Men det gjorde Paddy. Da han var færdig med at svømme sammen med Indy, startede jeg "hårtørren" som er en stor støvsuger med omvendt effekt den blæser og larmer. Kaldte Paddy hen og blæste ham igennem og han bare stod og blev blæst igennem. Ingen panik over noget som helst.

På tur i lufthavnen gik han ind og ud og på glasdøre, dørrondeller, rulletrapper, rullebånd, ind og ud blandt mange mennesker - rundt langs den udvendige platform med fly der landede og lettede og startede motor, tæt på ham, han var totalt cool.

I hans omgang med andre hunde er han rolig og fattet, han forlader selskabet med det samme hvis nogen knurre eller spiller op, der er intet han hellere vil undgå end konflikter.

Han er virkelig en fin rolle model for labrador. At han så er helt fantastisk at gå på jagt med, og utroligt veltrænet af Birgitta ja det er en ekstra fornøjelse.

Som avls han er han sød og venlig og rolig i sin omgang med tæverne, en sød gentleman der altid giver plads og han spørger pænt om lov. Når han får lov så sidder han der i første forsøg. Jo han er en ganske unik hanhund, så naturligvis må vi holde en hvalp eller to efter ham. Hans stamtavle er super fin til vores tæver og vi elskede hans far Bedgebrook Exalibur, en utrolig fin og pæn hanhund, med et lige så unikt temperament, som Paddy's.

Vi glæder os til mange flere skønne timer med denne skønne hund og glæder os til han skal føres lidt på prøver i foråret. Hvis han holder til at blive trænet og ført på lidt WT og lidt prøver i RJK så tror jeg han bliver klar til A-prøverne i 2016.

Tak sødeste Birgitta for at betro os denne helt unikke dreng!

søndag den 15. november 2015

De gode oplevelser er dem der giver energi.

I denne uge har jeg langsomt rejst mig fra sygelejet og er begyndt at virke igen. Stadig på penicillin men dog noget mere frisk end jeg længer har kunnet huske. I går var jeg på opsamling, i gode venners selskab og det var så dejligt at komme lidt ud og mærke den friske luft og se hundene arbejde med stor energi.

Ketchup er SÅ suveræn at have med. Hun slægter i den grad sin mor på som en fantastisk vildt finder, men hun er noget mere samarbejdsvillig og let at dirigerer med på jagterne og det nyder jeg meget. Indy har været med et par gange nu. Han er stone steady og sidder roligt og betragter. Han har hentet sin første levende fugl, noget som har taget ham lidt tid at lærer. Hvis de løb så var han ikke sikker på at de så skulle apporteres. Unghundens usikkerhed på det ukendte. Nu er han super dygtig til at hente markerede fugle, men mangler stadig en masse erfaring i efterapporteringen og i at kunne holde kontakten på en dirigering når der er så mange distraktioner og stress på under jagten.

Men det skal nok komme - han har altid været lidt sen til det hele og jeg er ved at være vant til at spotte hans usikkerhed og hjælpe ham på vej. Han er en skøn hund at arbejde med og han er så sød og nem at lære nyt, så jeg glæder mig til den kommende sæson hvor åbenklassen står for tur.

I den kommende uge starter jeg arbejde igen. Det bliver skønt at starte træningsholdene op igen og se alle de skønne mennesker der kommer til træning hos mig. Jeg nyder at se deres fremskridt stille og roligt. Det at træne lydighed og apporteringer hen over vinteren er blevet et stort hit for mange. Det er lidt af en øjenåbner at se hundene bliver mere fokuseret og mere samarbejdsvillige nu mere af det kedelige lydighed vi lægger på. Det lønner sig på apporteringstræningen som nu bliver mere præcis og kontrolleret.

Jeg starter dog blidt op og prøver at holde mig lidt fri i nogle weeekender frem så jeg kan slappe lidt af ind imellem.

Der er en del Brown Hunt'ere der har været ude og prøve kræfter med åben A. Kent og Seven har opnået en fin 2.pr., Heidi og Saldo snuppede en flot 1.pr. i første forsøg, bare super flot. Jeanette og Anne fik en på opleveren og fik lært en masse da de var afsted. Åben A er en svær prøver som er helt anderledes end vores B prøver. Ingen ting er forudsigeligt og det press der lægges på hundene er næsten umuligt at træne hvis ikke man har adgang til at komme på opsamling i ny og næ.

Jeg kan varmt anbefale jer at melde jer på de få A/C prøver som nogle regioner holder - for det er virkelig givet godt ud at få lidt erfaring der og en masse vejledning i at gå på netop åben A.

søndag den 8. november 2015

Frisk er nok så stærkt et ord ...

I går fik Helle og Spica igen en fin 1.pr. på A/C prøve. Det er så flot som de to har klaret sig i år og de er et utrolig dejligt match at kigge på når de arbejder ;-)

Vi ønsker tillykke til Helle med endnu et flot resultat. Vi glæder os meget til at følge jer i 2016.

I skrivende stund er jeg indlagt på Horsens Sygehus. Jeg har været syg siden onsdag i forrige uge og i fredags blev jeg indlagt. Mit infektionstal, min temperatur og mit bakterie tal er for højt. Ja alt er for højt lige på nær mig :-)

Jeg reagerer desværre ikke på den medicin jeg får, så lægerne er lidt på barbund. De kan bare se at jeg har en bakterie som p.t. sidder på lungerne og i urinvejene men ikke hvad det er for en bakterie og de kan ikke finde noget medicin der kan få bugt med bakterien. Lige p.t. er jeg i en 3. behandling for det de kalder atypisk bakterie. Forhåbentlig får jeg et bedre svar mandag.

Da jeg har rigtig svært ved at opholde mig på hospitaler - får jeg lov at sove hjemme og være hjemme det meste af tiden. De har nu heller ikke for godt plads til mig så det er nok en win win for alle parter. Det har været et meget bekymrende møde med sundhedsvæsenet eller rettere med akutmodtagelsen på Horsens syghus. Jeg er sikker på de gør deres bedste under de forudsætninger de har men i guder der er langt hjem.

I dag har jeg besøg af Helle, Karl og Lone - som er kommet for at hjælpe Tommy med at plante træer. Hvor er det storsindet af andre at hjælpe os når vi har brug for det. Sødeste Lone kom endda med Suppe til os, ja hvad skal jeg sige andet end at du er enestående søde Lone.

Nu vil jeg sove lidt inden jeg igen skal i medicin drop :-)

Så hvis nogen mangler noget respons på noget så må I tage fat i Tommy, jeg er ikke specielt nærværende.


mandag den 26. oktober 2015

Tid til opdatering...

Tiden bare flyver afsted, når man beskæftiger sig med det man elsker - så min tid flyver afsted. Mit lille nye projekt Potepower.dk går over al forventning og jeg er så taknemlig for den fine opbakning jeg får og alle jeres skønne tips og ideer til hvad I ønsker jer, det gør det let at strikke gode programmer sammen.

I sidste uge havde Paddy en fin tæve til parring. Eva Törnqvist kennel Sweetness of Jasmin var i Danmark i 3 dage og hendes tæve Gaia fik 2 fine parringer med Paddy. Paddy er super dygtig til at parre og han er en fin gentleman, der pænt spørger om lov, så en første gangs tæve som Eva's fik tid til at blive tryg ved ham.

I weekenden var gult hold på deres første opsamling. Pigerne om formiddagen og om eftermiddagen fik de gule drenge deres debut, ikke på opsamling i almindelighed, men på opsamling i år. Jeg var rigtig spændt på Indy som i år er 19 måneder og noget mere bevidst om, hvad der sker omkring ham. Han var bare totalt cool. Sad stone steady ved siden af Paddy, selv da der i første såt faldt en del fugle i en periode af såten. Paddy lavede det meste af arbejdet, så Indy kunne træne ro, så Indy fik to fine fugle. Han blev også sendt på en fugl som en anden apportør også sendt på, så jeg måtte stoppe ham og kalde ham retur - det tog han også i stiv pote - så alt i alt en rigtig god dag.

Altid hyggeligt at være ude at apporterer, men når så vejret er helt vidunderligt, som det var i går - så nyder man dagen ekstra meget. Jeg havde som altid mit kamera med og tog nogle skønne billeder undervejs. Det er dejligt med gode minder fra de gode dage i efteråret. På fredag skal vi afsted igen, vi glæder os rigtig meget. Min erfaring siger mig at det først er 3 gang en ung hund er med på apportering at den egentlig fatter hvad der sker. Så jeg er spændt på de næste par gange og håber at Indy fortsætter med at være roligheden selv :-)

Tommy havde Skimmer med på opsamling i sidste uge for første gang og dygtige Skimmer gjorde det så fint. Tommy var også super tilfreds med hans præstation. Jeg tror at vi glæder os over at have fine hunde som Ketchup og Navy til at være omkring os når vi medbringer de unge hunde. Det er altid vigtigt at have en god hund der kan sendes på de svære fugle for jagten er uforudsigelig, så vi er dybt afhængig af de erfarende hunde, specielt på efterapporteringen - som hundene bliver bedre til år efter år :-) Både Ketchup og Navy er eminente jægere og de søger utrætteligt - love them both !


torsdag den 15. oktober 2015

På besøg hos Magtor og papirer på Paddy :-)

I dag har Tweed og Paddy været på besøg hos Christian Hembo - Magtor ! Paddy var så nem at undersøge og behandle - han bare stod der og blev rusket rundt i. Christian fandt lyn hurtigt ud af at det var den 10. bryst virvle der var skæv og som følge af det var Paddy stiv i hele midten af ryggen og låst i bækkenet, så han fik den helt store tur.

Det er altid en stor oplevelse at se en hund blive behandlet. Få en pause på 15-20 minutter få en ny behandling, hvor det kan ses på hunden at den faktisk syntes det er rart. Paddy blev markant mere fjedrende i ryggen, hans bække blev mobilt igen og han kunne dreje sit hoved både til venstre og højre.

Tweed var fin i sin bagpart og det var egentlig det vi kom for at følge op på efter at Christian så hende på Magtor aften hos os for 3 uger siden. Så det var dejligt - til gengæld var hun øm i højre skulder og venstre albue og efter at Christian havde arbejdet med hende så haltede hun på venstre albue hmm. Vi håber at det er en spring skade, så nu står den på smertestillende og ro i 10 dage. Luftes i snor og ingen træning andet en spor. Pyha !

Cæsar var også med inde og blive kigget lidt på. Nøj han er ikke ret godt socialiseret og var vildt bekymret for alt og alle. Åhhh, det er skønt at få en hvalp retur som man så kan knokle for at rette op. Til gengæld vil han rigtig gerne apporterer og det er jo dejligt. Nu er jeg på vej i skoven for at spore med ham og se om han kunne syntes, at det var sjovt.

De næste dage kommer til at gå med at traske rundt og hilse på alle mulige og umulige mennesker, dyr og andre hunde og få lidt på opleveren.

Jeg glæder mig til træningen i aften, det må blive Cæsar der skal med og så må det blive Tweed der slapper af :-) Vi får se om han vil lege med eller om det bliver for stor en mundfuld for ham.


lørdag den 10. oktober 2015

Mentalbeskrivelse af drengene...

I dag har Indy og Skimmer været med mig på fyn for at deltage på mentalbeskrivelse. Det var et super fint arrangement som Anja Buhl-Westermann havde lavet for Raceledelsen for Curly. Der var bare styr på alt og super god information til os der skulle have beskrevet hund.

Jeg valgte at starte med Indy fordi jeg var ret sikker på at han var bund solid i hovedet, og det ville give mig den fordel at jeg havde prøvet banen og så lettere kunne støtte Skimmer hvis han fik brug for det.

Begge drengene overraskede med at være noget stærkere i psyken end jeg forventede. De var super cool og lyn hurtige til at afreagere det ubehagelige. Indy var god til at gå tur og tage kontakt med fremmed og mægtig god til at lege. Han havde ingen flugt, men lidt sikkerhedsafstand på kedeldragten og kæden. Begge dele skulle han have hjælp til at komme hen til, men afreaktionen var så umiddelbar. Spøgelserne var han ikke vild med, men han sagde ikke noget og han blev ved mig.

Skimmer var ikke så vild med at gå tur med en fremmed, men han lod sig håndtere og ville også gerne lege efter lidt overtalelse. Kedeldragten og kæden havde han heller ingen flugt på og var hurtigere til at gå frem til begge dele end Indy - surprise :-)

Spøgelserne var han vred på - han knurrede som en gal kat. Han skulle ligesom Indy med mig ud til spøgelserne for at turde sætte næsen på. Begge var hurtigt færdige med spøgelserne.

Ingen af dem løb på haren og ingen af dem havde problemer med skud. De fik begge meget ros af testlederne og jeg fik af vide at jeg havde to skønne drenge som var utrolig fornuftige i hovedet, dejligt !

Tak til Anja for et godt arrangement.

Velkommen til Kayteens Star at Meadowlark

Jeanette, Helle og jeg havde en skøn tur til Sverige. Birgitta er super skarp og læser os og hundene utrolig godt, så vi fik nogle prygl på den gode måde.

Skønt med special træning designet til præcis dig og din hund og med en super skarp instruktør som tør at gå ordentligt til os som handlere. Vi har vidst alle 3 lidt små ting vi skal hjem og polerer lidt på.

Jeg var SUPER godt tilfreds med både Ketchup og Indy. De har begge fået op arbejdet de gode lige linier. Ketchup mangler nu lidt selvstændighed, hvilket altid kommer efter meget dirigeringstræning så det er jeg ikke urolig for. Der skal arbejdes mere med passage af gammel fært og fastholdelse af området.

Indy er bare en stjerne og hans niveau er SÅ højt for hans alder. Jeg arbejder stadig hårdt med nogle lydighedsmæssige ting - for hans fri ved fod bliver en livs lang vedligeholdelse tror jeg - han skal bare "prøve til" hver dag og hver dag må vi så starte med at gå lidt line føring og fri ved fod inden han skal arbejde med apporteringerne.

En lidt uventet afslutning på ferien var at Birgitta fortalte at Paddy skulle omplaceres. Både Tommy og jeg har været ret vilde med Paddy altid - så vi blev noget overrasket. Paddy fik for 2 år siden en rygskade under en jagt. Det betyder at hans ryg er svag så han ikke kan holde til f.eks.  at springe og gå i meget hårdt terræn. Birgitta har lidt for mange hunde og syntes at han skulle ud og have lidt mere opmærksomhed.

Jeg nævnte det for Tommy i telefonen og ind imellem så overrasker hr. Langelund meget - for han sagde at jeg skulle tage ham med hjem ? Hmm aftalte med Birgitta at vi tog ham hjem en måned for at se om han trives hos os og om han kan enes med vores hanner.

Han har nu været her i 2 døgn og han er SÅ sød. Alle Elsker Paddy !

tirsdag den 6. oktober 2015

Sveriges tur... aaahhh tiltrængt :-)

Nu skal jeg kun sove en gang mere så går turen til Sverige. Helle, Jeanette og jeg suser en tur op til Birgitta Staflund-Wiberg og træner hund i to dage. Det bliver SÅ dejligt.

Tommy har lovet at være vikar på mine to hold onsdag aften - så det blev muligt for mig at komme afsted. Dejligt at de to skøre tøser fra Fredericia vil med på tur :-) Alle mine 4 gule bæster kommer med så de også får lidt kvalitets tid med mig og det glæder jeg mig RIGTIG meget til.

Jeg arbejder vildt meget i denne tid så jeg har ikke fået brugt nok tid med egne hunde så nu skal vi rigtig hygge i to dage, det bliver skønt.

Jeg glæder mig så meget til et gensyn med Bjørkåsen og til at slappe af i et par dage og blot koncentrere mig om egne hunde og om at blive rusket lidt af Birgitta.

Skimmer, Indy og Ketchup har lige deltaget i en lille reklame fotografering, for Siccaro dækner. Det bliver dejligt at se dem på reklame hos Hundeogkattefodershop.dk   Det var faktisk lidt sjovt at skulle håndterer hundene på en lidt anden måde end i normal træning. De var alle 3 rigtig dygtige og tålmodige :-)

Der er fuld gang i Potepower.dk  og det er så dejligt. Jeg har nogle meget søde og meget engagerede kursister og jeg glæder mig til hver eneste time. Vores bane med lys fungere rigtig godt og det er faktisk også sjovt at arbejde med hundene periodisk i de mørke områder. Hundenes øvrige sanser bliver klart stærkere når synet bliver begrænset.

Der er masser af muligheder i træningen om vinteren. Når der ind imellem er afbud på et hold så deltager Tommy med en af sine hunde. Jeg går med Indy på det ene dirigeringshold om onsdagen hvor Tommy underviser. Det er skønt at vi på denne måde kan få vores hunde ud blandt andre hunde og få trænet lidt lydighed hen over vinteren. Det nyder vi begge og ikke mindst hundene.

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                  

søndag den 4. oktober 2015

Piv jeg har brug for hjælp....

Resultat siden er laaaaangt bagud - I laver så mange flotte resultater, og jeg har ikke nået at få dem alle skrevet ind og nu er jeg mere på den end med på den ha ha ! Vil I ikke være søde at sende mig en mail med jeres resultater hvis de mangler på Resultat siden så jeg kan få ajourført Årspokalen - På forhånd tak for hjælpen !!!


Jagt sæsonen er "skudt" igang og vores hunde er i fuld gang med det som de elsker aller mest :-) Det er ikke altid let at få kabalen til at gå op når der skal findes plads i kalenderen på denne tid af året. Men opsamlinger og jagter skal der være masser af tid til og så er det andre ting der må syltes lidt :-)

Det er skønne dage med gode hunde venner, skønne natur oplevelser og så er det en fornøjelse at arbejde med hundene på "the real stuff" og se om træningen virker i praksis.

I går var vi på Tommy's jagt i Lunderskov. En skøn dag i det smukkeste efterårsvejr. Det er et meget hårdt terræn med meget brombær, og et meget kuperet og tæt terræn, så hundene var rigtig godt slidt efter at have drevet området igennem. Vi havde 4 hunde igang og det er ikke nok - vi savnede Topper som p.t. er skadet. Vi håber at han snart er på benene igen.

fredag den 2. oktober 2015

Nu med opdrætter uddannelse....

I sidste weekend sad jeg på skolebænken i 2 dage. DKK's opdrætter uddannelse var på programmet og jeg har længe godt ville have denne uddannelse på mit "CV", men tid og prioritering har været en væsentlig faktor, eller årsag til at den først nu er kommet i hus.

Allerede i marts måned meldt Marlene Birkebæk og jeg os til uddannelsen og så lovede vi hinanden at vi SKULLE afsted og at vi ville hjælpe hinanden med at få det prioriteret. Det kan lyde lidt mærkeligt for det burde jo være "et kald" :-)

Men når man som Marlene og jeg har opdrættet i mange år så er det lidt med blandet følelse at bruge 1000 kr og en hel weekend på en uddannelse der er målrettet nye opdrættere. Vi måtte også erkende at der ikke var meget nyt under solen til os. Sagt helt uden at det skal opfattes negativt. Det er blot svært at finde begejstring når vi kender det hele på forhånd.

Men nu er det fine logo i hus og vi kan sige at vi har taget uddannelsen - også selvom alt erfaringen er høstet for år siden :-)

I min evaluering til DKK har jeg skrevet mange positive ting for jeg syntes bestemt at uddannelsen har sin berettigelse. Jeg savner at DKK er mere synlige og med til at "danne" de nye opdrættere. Der var lidt for meget af det man ikke skulle gøre - istedet for at de nye opdrættere fik lidt mere viden om hvad der anses som god etik, god behandling af hvalpekøbere, og gode forslag til god service af hvalpekøberne.
Jeg savnede et stærkt DKK der viste vejen til den opdrætter de gerne vil anbefale !

tirsdag den 29. september 2015

Endnu en DM titel til Margit og Zaxo :-)


De gjorde det sørme igen og nøj hvor er vi stolte af Margit for i guder hvor er hun vildt dygtig. Margit får altid det allerbedste frem i Zaxo og hvor har det været en stor fornøjelse at følge jer i disse 8 år fra den spæde start med udvælgelsen af Zaxo i kuldet og til at opleve den store glæde det er når du fejre en triumf og dem har der været MANGE af nu !

Endnu en gang stort tillykke Margit - vi håber at vi ser dig til Årspokal uddelingen i år - det vil glæde os rigtig meget !

I dag fik jeg en skøn hilsen fra Gunnar Pedersen og Brown Hunt's Runner (Navy-Ketchup søn). De to træner på livet løs med schweiss sporene og skal allerede starte til prøve den 25. oktober hvor de skal gå et 400m/3 timers spor. 

Det er ingen hemmelighed at jeg er meget spændt på at følge netop Runner fordi, dette kuld er lidt særligt for mig. Kombinationen af to af de hunde jeg virkelig syntes godt om - så det er en glæde at følge dette kuld og se dem udvikle sig og blive dygtige hunde. Det er også vigtigt for mig at vide hvilke kombinationer der egner sig godt til sporarbejdet så derfor følge jeg Runner og Gunnar tæt :-) Ønsker dem et stort knæk og bræk til prøven den 25. oktober i Fløjstrup skovene. 



onsdag den 23. september 2015

Udtagelser til DcH's DM 2015

Igen i år er der udtaget en flok Brown Hunt'ere til DcH's DM den kommende weekend den 26. og 27. september i Toftlund.

I B-klassen starter:
Jacob og Brown Hunt's Frej
Kurt og Brown Hunt's Focus

I A-klassen starter:
Jørgen og Brown Hunt's Maja

I E-klassen starter
Margit og Brown Hunt's Zaxo

Det er alle 4 dygtige hundefører og med meget veltrænede hunde. Margit og Zaxo vandt DM i 2014 i E-klassen, det er den titel de i år skal forsvarer. Margit har faktisk også kvalificeret sin anden hund Brown Hunt's Pondus til DM i B-klassen, men desværre må man kun fører en hund ved DM så Margit måtte vælge. Det var ikke noget let valg da Zaxo har været syg, så Margit har været i tænke box og heldigvis er Zaxo blevet frisk inden afgørelsen skulle falde :-)

Jeg er SÅ spændt på dette års DM for jeg syntes det er et stærkt felt af Brown Hunt'ere og jeg glæder mig til at høre resultaterne fra årets DM.

Jeg er på opdrætter kursus i den weekend så jeg håber at jeg kan koncentrerer mig om undervisningen der - selvom mine tanker vil vandre til Toftlund i løber af dagen.

Jeg vil ønske jer alle et kæmpe stort knæk og bræk - eller hedder det held og lykke i jeres verden ?

Vi vil i alle tilfælde ønske jer det bedste til DM !


mandag den 21. september 2015

Trænings planlægning og første aften i Potepower.dk

Ihhhh hvor jeg glæder mig til i aften. Eller retter til i eftermiddag :-)  Første hold starter kl. 16.30 med jagtlydighed 1. Selvom det regner lidt lige nu så bliver det en skøn eftermiddag med masser af sjov og ballade. Mit vigtigste job i dag er at få de skønne jægere og hundefolk til at syntes det er bare lidt okay at træne alt det kedelige lydighed. Vi krydre det med apporteringer som også bliver til en lydig apportering på sigt :-)

Verdens bedste Tommy har sat lys op så vi kan arbejde hele vinteren - vi har allerede ønsker til mere lys og det kommer nok også i løbet af 2015-16 men forløbigt er der masser af lys til gode, sjove og givende opgaver som vil være guld at vedligeholde hundene på hen over vinteren.

I dag har jeg også med stor begejstring lavet en masse kontor arbejde. Jeg glæder mig vildt over hvor let alting er med netbank og mobilbank. Har bestilt et ekstra betalingskort og bare flyttet rundt med penge så Potepower.dk nu holdes væk fra min private økonomi. Det er bare så let med den slags i dag. Sikke en udvikling der har været i min tid på dette og mange andre områder. Herligt !

Nu skal jeg ud og træne med de gule banditter og så skal Topper svømmes så hans ben forhåbentligt snart kommer iorden.

På onsdag kommer den mest fantastiske Christian Hembo og gennemgår en stribe hunde - der er en ledig plads for en voksen hund hvis nogen har en hund de skal have set efter i sømmende.

Rigtig god dag til jer alle der ude !


lørdag den 19. september 2015

Blandede boljser ....

Først endnu lidt fine resultater !
Nina og Kanutten i Norge har igen været på prøve i åbenklasse B, de fik atter en fin 1.pr. og blev igen prøvens bedste hund - Tillykke Nina og Capri Kanutski !
Åbenklasse i Norge er noget sværere end en dansk åbenklasse, så Nina og Capri har gjort et godt job.

Jeg har siddet og ryddet op i mine trænings artikler og faldt over lidt artikler som måske kan være til glæde for vores hvalpe købere på torsdags holdet - så dem sender jeg lige til jer :-)

I går eftermiddags fik vi sat den første af lysmasterne op på brak marken - hvor er det vildt underligt at sådan en mast virker helt normal når den ligger på jorden og når så man rejser den i lodret så er den godt nok høj :-) 7m er alligevel noget - men sikke en masse lys den giver :-) Tusinde tak til Tommy fordi du kæmper med mit lille projekt.

I dag kommer der endnu en op og så er der jo i forvejen nogle stykker sat op som skal forlænges - men vi har p.t. lys nok til træningen og jeg glæder mig helt vildt til at de første hold går i luften mandag og tirsdag.

Der er foreberedt så mange gode opgaver til jer og jeg glæder mig sådan til at se nye og kendte ansigter til træningen. Konceptet med jagtlydighed har jeg tænkt over i et års tid. Jeg syntes at der generelt ofres for lidt tid og kærlighed på at afpudse og polerer de færdigheder som gør en øvelse rigtig fin. Nemlig alt arbejdet inde omkring føreren. De fleste hundeførere hader lydighed, så jeg tænker at hvis jeg "camouflerer" lydigheden med lidt apporteringer - så bliver det lettere at sluge for både hund og førere. Jeg glæder mig meget til at vi skal polerer sammen :-)

Jeg får ikke trænet så meget med Indy som jeg kunne ønske mig, omvendt tror jeg ikke at han tager skade af at holde en lille pause. Lille Tweed tager en del af min tid og jeg får trænet lidt med hende hver dag. Det er tydeligt for mig at det går bedre og bedre. Dels fordi vi lærere hinanden bedre at kende og hun bliver mere og mere tryg i sine nye omgivelser. Hun er en rigtig speciel hund med en skøn personlighed. Blød som smør og alligevel viljestærk i nogle sammenhæng. Jeg tror hun bliver en udfordring at træne men omvendt så er hun rasende kvik på nogle områder - så måske undervurdere jeg hende :-)

Gamle Silke har virkelig nogle træls dage i denne tid - hun er dårligt gående og det er tydeligt at gigten plager hende og de dage med specielt kold vind der bliver det endnu ringere. Vi har en aftale om at hun skal med ud og gå en lille tur et par gange dagligt - meeeen det kniber nu, så jeg må nok se i øjnene at jeg har hende på lånt tid.... piv !

I går havde Ketchup sin debut på vinder A. Det var en noget underlig oplevelse syntes jeg. Måske også fordi prøven var speciel. Vi fik fugl omkring kl 11 om formiddagen og blev anvist et område ca. 70 m ude i noget pil - Vi stod inde i en frugt have og fuglen var ikke markeret da vi gik på en stub mark bag et hegn da agerhønen blev skudt på modsat side af hegnet.
En dirigeringsopgave på lykke og fromme :-) Kunne følge hende de første 30 m, og så forsvandt hun i pilen med en back kommando i ryggen fra mig. Jeg sjusede mig frem til hvornår hun ca. var i området og gav område fløjt. Efter lidt tid kom hun frem i højre side af terrænet og kiggede på mig - fik dirigeret hende over mod området igen men ikke nemt at dirigere i så høj vegetation.

Jeg blev kaldt hjem og Louise blev sendt men fra kanten af pilen, så hun lettere kunne følge Micka alligevel forsvandt Micka ud i et vandhul - det var helt umuligt at se hundene :-) - ingen af os fandt fuglen og det gjorde dommerne heller ikke.

I samme pile mark gik vi så i en stund til der atter blev fældet fugl. Ketchup markere ikke fuglen for der gik to ænder bagud samtidigt. Jeg kan ikke se nedfalds stedet og mit manglende tredimensionelle syn fik en svær opgave - da jeg ser fuglen kort i luften før den falder. Jeg sender igen på lykke og fromme og hun forsvinder i terrænet 15 m fra mig, så jeg er prisgivet  :-) Jeg kan ikke se hende og dermed ikke hjælpe hende. Bliver bedt om at kalde hjem. Louise bliver sendt og hun står lidt "heldigere" end mig - hun står nemlig i et spor og kan se Micka en del af vejen og her er dommeren venlig og guide hende med sin stok så hun kan se hvor hunden er :-) - godt for hende, de bringer fuglen. Ketchup og jeg er Eyeviped  :-)
Må indrømme at jeg altid har syntes at Vinder A er noget underligt noget, det syntes jeg stadig  :-) men vi kommer igen, for vi har viljen og helt sikkert også evnerne - så vi skal vise dem skal vi !!!

torsdag den 17. september 2015

Potepower blev skudt igang....

I går holdt jeg foredrag for en skøn flok opdrættere og kommende opdrættere. Dermed blev mit første arrangement i potepower.dk skudt i gang.

Det var en skøn aften med en god dialog som jeg allerbedst kan lide det. Opdrættere imellem har så utrolig meget at give hinanden og disse arrangementer er givende for mig. Der sidder en hel flok af skønne piger og drenge med en stor pose erfaring med i hånden som de rundhåndet deler ud af.

Når foredraget holdes som et lille lidt "intimt" foredrag - så giver det større fortrolighed og giver let deltagerne lyst til at bidrage med egne erfaringer. Det var virkelig en dejlig aften som jeg nød meget.

Deltagerne fik en del af historierne bag mit opdræt. Desværre løber tiden hurtigt sådan en aften så jeg fik slet ikke leveret alle de informationer jeg godt ville have givet - men det er svært at nå hele vejen rundt.

Det næste foredrag er om hvalpe prægning de første 8 uger hos opdrætteren og de første 4 uger hos hvalpekøberen eller måske hos opdrætteren.

Begge foredrag har jeg holdt en del gange, sjovt nok så udvikler aftenen sig ofte forskelligt fra foredrag til foredrage. Endnu en ting jeg nyder at deltagerne er med til at påvirke retning og emne. På den måde for alle en masse med hjem og så noget af det jeg måske ikke har planlagt men som er lige så vigtigt.

Tak til alle deltagerne for en fin aften og for jeres dejlige smil, gode bidrag og ærlighed om jeres opdræt. Jeg ved at I vil og allerede gør det, nemlig opdrætter skønne hvalpe med stort ansvar hvilende på jeres skuldre og med etik og fornuft solidt i balance.

Tak til Jeanette Sølvbæk Bundgård for evaluering af mit foredrag og for at give mig de tæsk jeg har brug for, for at udvikle mig. Du er uvurderlig !

I aften skal jeg til hvalpetræning med Tweed - jeg glæder mig - det er Jeanette der styre tropperne og koster Tommy rundt i manegen som hjælper og Tweed og jeg får sikkert også nogle bank i aften og det glæder vi os til :-)

Imorgen skal Ketchup og jeg have vores debut på Vinder A. Det er med nogen sommerfugle i maven at jeg køre til Bramming imorgen tidlig - men jeg glæder mig helt vildt. Det er et meget spændende oplæg Jimmi Henneberg har lavet med stående hunde (setterer) forrest i kæden, og 4 hunde fremme i kæden bag de stående hunde. Spændende jagt form som jeg kender fra "de gode gamle dage" så jeg glæder mig til se flot hundearbejde fra engelske settere og forhåbentligt også fra Ketchup :-)

Vi er nød til at starte på disse prøver og få en fornemmelse af hvad jeg mangler i træningen og hvad der fungerer rigtig godt. Så vi drager ud imorgen - det er et stærkt felt med nogle af de bedste i DK - så jeg forventer også at jeg kan lurere lidt "tricks" ha ha !

søndag den 13. september 2015

Flere super flotte resultater

I denne weekend har der igen tikket flotte resultater ind på mail, sms og Facebook.

Jeg ved godt at det er et luksus problem men nøj hvor har jeg svært ved at følge med i alle de fine resultater I bringer til huse uge efter uge. Jeg håber ikke at der sidder nogen der ude og føler sig glemt i mængden af resultater så skal I være søde at sende mig en sms.
Det er ikke ond vilje hvis jeg glemmer at nævne jer alle !!

Lørdag var der UWT i Tarup-Davinde på Fyn og der var 3 seje tøser til start. Alle 3 bestod !!!
Trine med Huxi bestod begkl. og det var jeg så HIMLE glad for - fordi Huxi har haft en periode hvor han syntes det var sjovt at lave ballade når han var på prøve. Det er lidt svært at træne sig ud af når han spillede artige Huxi på den daglige træning og forvandlede sig til monster Huxi når han var på prøve. Så Trine var fast besluttet på at hive denne prøve ud af programmet og træne Huxi i at når de gik til prøve så gjaldt der samme regler som altid. Det hjalp - SÅDAN ! Godt gået Trine !

Jeanette og Merlot bestod Åbenklassen og det gjorde Helle og Spica også og de sluttede sørme som vinder af åbenklassen - super sejt og stort tillykke til jer to dygtige piger !

Søndag var Nina og Capri på B-prøve i Norge og opnåede endnu en 1.pr. i åbenklasse på B-prøve og blev tilmed Bedste Hund :-) weee seje Nina og Capri.

Jeg må sige at det er ikke uden stolt hed at jeg skriver at der i år er hele 5 Brown Hunt'ere der har opnået 1.pr. på B-prøve i Åbenklasse og dermed har mulighed for at stille på årets Åben A prøver. Disse prøver er for mig noget helt særligt. Det er opsamling bedømt af en dommer og det er altid nogle skønne dage. Det er den prøve i DRK jeg syntes er mest vigtig, her bedømmes jagthundens kvaliteter over en jagt dag og jeg syntes det er det ultimative jeg som opdrætter kan præsterer at avle hunde der kan nå det niveau, at de tager en præmiering på Åben A.

Det kræver flittige hvalpekøbere, der træner og arbejder målrettet med deres hunde og det føler jeg mig meget priviligeret over at så mange gør.

Jeg ved at både Heidi, Anne, Kent og Jeanette skal afsted på Åben A i år, det er lidt sværer for Nina og Kanutten fordi de bor i Norge og ikke har den type prøver i Norge så Nina skal rejse til DK efter prøver. Først og fremmest kommer Nina til DK for at tage på opsamling med mig den 22. november for på jagt og hente varmt vildt er det klart en fordel at have gjort inden man ofre tid og penge på en åben A. Så flittige Nina rejser til DK for at apporterer og så kommer hun nok på Åben A i 2016 :-)

Ja ja vi er sgu nok lidt skøre os hundefolk - men vi skal også huske på at vi i DK er ret priviligeret med A-prøver ! Jeg vil huske på at ønske jer alle knæk og bræk på årets A-prøver.

tirsdag den 8. september 2015

Flere flotte resultater .....

Endnu en weekend med flotte resultater... Jeg tør næsten ikke skrive denne opdatering for jeg er så bange for at komme til at glemme nogen af alle de dygtige Brown Hunt'ere der har været i ilden denne weekend - men jeg vover alligevel pelsen :-)

Lørdag stod den på DCH konkurrence i Ringkøbing og i B-klassen startede Kurt med Focus og Margit med Pondus og ingen af de to starter for at være et nummer - nope de starter for at vinde og det gjorde de så :-)

Kurt og Focus blev nr. 1 med 190,75 point og Margit og Pondus blev nummer 2 kun slået med 0,25 point af Kurt - det er SÅ Sejt I to - og sikke flotte point at tage med til udtagelsen til DM om bare 3 uger. Jeg ønsker jer begge det bedste til DM og jeg ved at I får en helt fantastisk dag begge to.

Tommy og jeg tog til uoff. WT på Fussingø og selvom vi havde været hjemme i nogle dage og hundene ikke var blevet trænet så var det faktisk kun Indy som var helt frisk hmmm hvornår er han ikke det, den hund har totalt overskud både i kroppen og i hovedet :-)

Skimmer, Navy og Ketchup var trætte, så vi talte om at det var nok tid til lidt ferie til bæsterne, som jo bestemt ikke holder ferie når vi holder ferie ha ha !

Nå de var nu ikke helt håbløse, de bestod alle 4 og Navy blev WT4 i vinderklassen og Indy blev WT2 i begynderklassen - så vi var godt tilfreds med dem. Annie og Bounty startede i åbenklassen og også de to bestod og sluttede som WT5. Super dejlig dag i godt selskab.

Søndag var der B-prøve i det nordjyske og her var Kent/Seven, Anne/Kosmo og Jeanette/Merlot tilmeldt i åbenklassen og de gik alle super fine prøver. Jeanette og Merlot var lidt uheldige - Merlot søgte videre med en krikand i munden så Jeanette måtte lige kalde ham hjem - det kostede en præmiering så de opnåede en 2.pr. Anne med Kosmo og Kent med Seven lavede en fin 1.pr. begge to.

Jeanette og Merlot har i forvejen en 1.pr. fra prøven i Utoft, så de tre dygtige er nu klar til at starte på Åben A. Det er dejligt at kunne starte åben A for det er sjove og spændende prøver og jeg kan kun sige at man bliver lidt hooked på dem. Husk at melde på flere da I ikke nødvendigvis får plads på den i melder til på. Jeg ved I er klar - de har alle hentet anskydninger i sidste sæson - så afsted med jer og nyd de skønne A-prøver.

Tillykke til alle vores skønne hvalpekøbere der gør det så flot med jeres herlige hunde !

søndag den 6. september 2015

Norsk Mesterskabshelg og Ferie....

Alt for længe siden jeg har fået opdateret. Ferie uden internet var nu slet ikke så tosset, men bestemt en af årsagerne til at der er gået lidt tid siden sidste opdatering.

Vi har været på en skøn ferie i Norge. Som altid har en del af vores ferie været tilbragt sammen med vores skønne norske hvalpekøber Nina Vik, gode norske venner Ellen og Irene og i år også Anne som vi mødte for første gang men forhåbentligt ikke sidste gang.

Jeanette med Merlot og Helle med Spica var med igen i år og vi havde sådan nogle skønne dage. Det er længe siden at vi har brugt 4 og 6 timer i terrænet med hundetræning  men det klarede vi snildt.

Torsdag trænede vi i et meget smukt skov terræn i Sarpsborg i øs plaskende regnvejr i 4 timer. Når først man er der ude og har det rette tøj på, ja så spiller det ingen trille og vi nød det lækre terræn og fik lavet sådan nogle fine opgaver til alle hundene. Spiste dejlig frokost og så var der ro på både hunde og folk om aftenen.

Vi var rigtig heldige med søde norske Trond og AnneLise, der bød os velkommen i deres flotte terræn om Fredagen, inden mesterskabet hvor vi trænede i 6 timer, stille og roligt med få hunde ude af gangen og god tid til at lave positiv og opbyggende træning til den enkelte hund og hjælpe hinanden. En virkelig skøn dag. Spiste igen en dejlig frokost inden turen gik hjem til hygge og dejlig middag med vores dejlige norske venner.

Lørdag stod den på mesterskab. 287 hunde tilmeldt og trods en del afbud var det en kæmpe prøve. Nok det "kedeligste" mesterskab vi har deltaget på - men det er helt klart antallet af hunde som afgøre at opgaverne bliver så forenklet og kedelige. De fleste af opgaverne i alle 3 klasser foregik på en stubmark eller en græsmark og det er vi som danskere rigtig kede af når vi kommer til smukke norge med de lækreste områder.

Kalnes landbrugsskole var ingen undtagelse - der VAR virkelig fine områder de blev bare ikke brugt til prøve opgaverne - ærgeligt.

Alle vores hunde gik tilfredsstillende prøver. Ketchup var ikke helt frisk - men med lidt hjælp fra Jeanette som altid har ALT med sig fik vi hende til start på elektrolytter og pemikan. Vi aner ikke hvad der var galt med hende men hun virkede noget slatten. Alligevel var hun super lydig og gennemførte 4 poster i vinderklasse med mere end 14 point og et enkelt 20 tal. En enkelt post var lidt for svær for hende og der måtte vi inkasserer et 9 tal og det er der ikke råd til på et mesterskab.

Tommy og Navy havde også en post med 7 point og trods flotte point på flere af de øvrige poster bl.a. 2 x 20 ja så rakte det ikke til noget på mesterskabet.

I åbenklassen brillierede de tre dygtige piger. En norsk åbenklasse er noget sværere end en dansk og i år var absolut ikke nogen undtagelse. De fik præcis samme opgaver som vinderklassen med ganske få justeringer i afstand eller kaster/skyttes placering. Så jeg var ret stolt over at de alle 3 bestod og tilmed alle 3 blev vinderplaceret. Super sejt !!!

Vores to unge drenge gik et vildt flot mesterskab. Indy og jeg lavede 20 20 20 19 7. Jeg syntes han gik en helt kanon prøve og desværre var vi lige lidt uheldige  på post 3, hvor kasteren fik kastet lige godt nok så dummyen kom op på et rapo og landede helt op af stammen på et træ. Den dummy blev rigtig svær for Indy at lokaliserer så vi måtte hjælpes ad og det blev omstændigt.
Tommy og Skimmer var helt suveræne og lavede 20 20 20 20 18. At de kun satte to point til var helt utroligt flot - men niveaet var meget højt - så selv disse flotte point rakte kun til en 5. plads lørdag men sikrede finale pladsen søndag.

Både simifinalen og finalen var utrolig spændende poster og på vildt. Skimmer avancerede til en delt 1. plads og skulle i en spændende matchning med den svenske hund. Desværre måtte de der se sig slået. Skimmer var mentalt træt og gik lidt for kort på markeringen og måtte se sig slået af svensken :-)
Men sikke en flot præstation og det er nu anden gang at Tommy er blevet nr. 2 på det norske unghundemesterskab og det passer ham slet ikke - han kommer jo for at vinde :-) men min søde skat det var SÅ sejt af jer !!!


søndag den 23. august 2015

Fantastiske flotte resultater....

Denne weekend vrimler med super flotte resultater. Hvor er det fantastisk at være opdrætter når man får lov at følge sine hvalpekøbere udvikle sig og blive utroligt dygtige sammen med deres lille Brown Hunt'er.
Jeg glæder mig over de flotte resultater der ustandselig strømmer ind. Tak fordi I er så søde at I altid tænker på at sende mig en sød sms, et dejligt billede eller en sød mail. Jeg bliver altid rigtig glad for at høre fra jer :-)

I dag var det Henriette Vincent der var først på sms'en. Henriette og Brown Hunt's Kiwi var igen i år udtaget til Nordisk Mesterskab i Vildtspor, som løb af staben i det Svenske i denne weekend i år. Der blev sporet i 2 dage i streg og i dag har de blandt andet løst det sværere spor på tegningen.
Henriette gik til en fin 1.pr. lørdag og også i dag gik hun til spor slut uden tab og blev noteret for det 3. bedste danske resultat - super flot. Det danske hold blev sølv vindere, slået med 12 point af de dygtige svenskere !

Med denne flotte præstation er Henriette Vincent og Brown Hunt's Kiwi blevet to flotte titler rigere, nemlig Svensk Vildtspor Champion SEVCH og Nordisk Vildtspor Champion NORDSCH(V) !!!

Kæmpe tillykke Henriette det er SUPER flot af jer - sikke et år i har haft i år. Vinder af DM i Vildtspor og med på sølv holdet ved Nordisk, 2 nye titler og hvem ved hvad der mere kommer - hvor er jeg super stolt af jer !!!

Nordsch(v) Sevch Novch Dksch(v) Brown Hunt's Kiwi og apporterer kan hun også - mageløse Kiwi og Henriette !!!


I DCH har Brown Hunt'erne godt nok givet den gas i dag !!

I B-klassen blev Kurt Laursen og BH Focus nr. 3, og det syntes jeg jo er vildt flot men Kurt var slet ikke tilfreds og det er godt nok at sigte højt :-) Tillykke Kurt og Focus.

I A-klassen blev Jørgen Andersen og BH Maja nr. 2 med hele 275,5 point og dermed var den anden oprykning til E-klassen hjemme. Maja er således E-hund i 2016,  kæmpe tillykke Jørgen og Maja.

I lille Nordisk Rondering løb Elly og BH Frisko med 1. pladsen i dag, super flot i deres første sæson sammen har Elly gjort Frisko til Ronderingshund. Kæmpe tillykke Elly og Frisko.

I lille Nordisk spor blev Rolf Otendal og BH Surfer nr. 2. Hvor fantastisk er det lige at der er to Brown Hunt'ere placeret ved Lille Nordisk - Jeg er i alle tilfælde super stolt - Tillykke Rolf og Surfer.

Elly og Frisko

Brown Hunt's Focus





lørdag den 22. august 2015

Super dejlige sommer dage ...

I dag har Brown Hunt'erne været ude og vise poterne frem :-)
I det sjællandske har Heidi og Saldo igen lavet et top resultat, denne gang på UWT hvor de på 6 poster opnåede ikke mindre end 4 x 20 point som er max. Det rakte til en flot 1.vinder i åbenklasse - tillykke Heidi.
Ida og Balladen var også tilmeldt og bestod begynderklassen - super sejt ! Tillykke Ida.
Brown Hunt's Turner


I det jyske har region Centrum holdt et stort uofficielt arrangement i Kulsø, hvor Dorte og BH Hanne har bestået brugsprøven, tillykke Dorte.
Vibeke og BH Turner har været på skue og opnåede et flot SL (særdeles Lovende) og blev 2. vinder i baby klasse hanner - Tillykke Søren og Vibeke.
På C-prøven var Anne og Kosmo afsted og fik en flot 1.pr. i åbenklasse og sluttede dagen som Bedste hund - Tillykke Anne.


Her hjemme på Østergård er vi i fuld gang med at gøre klar til maleren der kommer og maler indvendigt i huset mens vi er på Norges tur. Det betød en større oprydning og sortering i skabe og skuffer og en tur på genbrugspladsen - men nu er der klar til malerrullen på første salen. De næste dage går med at gøre underetagen klar.

Den fine nye Transporter har Tommy lavet klar til Norges ture. Nøj hvor er den godt nok blevet fin. Alt er ny lavet i bag, med nye kasser til hundene og garderobe til os i hver vores side - præcis som i den gamle, men bare endnu bedre. Skønt at skulle af sted i så fin en bil.

Igår var vi på vores første prøve i RJK. En rigtig fin prøve, RJK's apporteringsprøve. Lidt sværer end DRK's begynderklasse. En enkelt markering på land på ca. 50m, og tilsvarende på vand. Et søg som igår var ganske bredt men kun 30m dybt, men i høj vegetation, af græs og tidsler. En dirigering på 35m som igår var skråt væk fra vandhullet ud på en åben græs mark.

Navy og Tommy havde katalog nr. 1 og de fik det godt nok til at se nemt ud. Alle markeringer blev bragt hurtigt og i søget hentede han hurtigt alle 4 stykker vildt. Dirigeringen havde han to korrektioner på og så var den hjemme, men prøven var også i den lette ende for Navy drengen :-)

Skimmer og Tommy havde katalog nr. 8 og de gik en rigtig fin prøve men bøvlede noget med dirigeringen og Skimmer låste for Tommy, så selv om den kom hjem var det ikke godt nok til at bestå - det syntes vi var rigtig fint, en dirigering skal være overbevisende ikke tilfældig, så de to får lov at prøve igen.

Indy og jeg havde katalog nr. 19 så vi var dagens næst sidste og havde godt nok ventet længe, hvilket ikke er så befordrende for mine nerver :-)

Men i guder Indy var så sej. Han plukkede markeringen på land, lavede en super fin aflevering, gik fin fri v/fod, bragte lyn hurtigt 4 stykker vildt i søget. Hentede lyn hurtigt vandmarkeringen og så lavede han en super flot dirigering direkte til området og hjem. Jeg jublede indvendig over den fine kritik vi fik af dommer Torben Luxhøj, som roste os for smukke afleveringer, flot fri ved fod og super opgave løsninger, jeg var totalt høj !!!

Inden prøven havde jeg væddet med Tommy om hvorvidt de ville sige at min fri ved fod var flot eller utilstrækkelig. Behøver jeg at sige at Tommy skylder Pizza :-)

Vi træner hårdt på fri ved fod Indy og jeg og det giver resultat - han bliver bedre og bedre og vi træner videre :-)

søndag den 16. august 2015

PPP - Projekt Pote Power

Fra den 15. oktober 2015, går jeg fra fuldtids job i Billund Lufthavn og ned på 20 timers stilling. Jeg har længe haft en lille drøm om at starte et deltids job i eget "firma". Jeg vil starte en lille hundetrænings virksomhed.

Potepower.dk åbnes i september med en stribe trænings tilbud til Retrievere. I kan alle følge med på hjemmesiden www.potepower.dk som allerede er i luften.

I september og oktober er der også to foredrag på plakaten. Jeg har altid syntes at der mangler lidt information opdrættere imellem, så nu har jeg valgt at starte med to foredrag, hvor jeg øser ud af mine erfaringer igennem de 20 år jeg har været opdrætter.

Et par weekends træninger bliver der også med dirigering på programmet og skulle du sidde og brænde inde med et ønske om en bestemt type træning så send mig en mail - det er jo dig som bruger der kan inspirerer til nye tiltag, jeg er lydhør.

Vi har også valgt at åbne en lille butik med salg af foder (Profine) og lidt snacks til meget favorable priser. Vi sender ikke foder eller andet, men sælger direkte fra vores butik.

Det bliver en meget spændende tid jeg går i møde og jeg glæder mig til at starte hold op og komme igang med træningen af en masse skønne jagthunde.

Del gerne budskabet blandt hundevenner - og link gerne til min hjemmeside www.potepower.dk fra din hjemmeside eller blog. På forhånd tak !

fredag den 14. august 2015

I dag rejser de små ...

Uhhh det bliver ikke nemt at sende de to små sorte banditter afsted - men vi skal heldigvis ikke sige farvel til dem -nærmere på gensyn for vi kommer jo til at se dem igen :-)

Men de er nu så søde at have omkring os og vi nyder at have dem i dagligdagen - men det er nok også ved at være tid til at skille dem ad. De leger voldsomt og de har brug for nye oplevelser på egne poter.

I dag fejre vi også vores søde veninde Philippa Williams fødselsdag med en lille fotosession af Indy for Pips skulle naturligvis have et lille billede og det skulle være et fødselsdags billede af Mango's smukke søn. Pips blev også mormor i nat - ganske få minutter over midnat fødte hendes datter Totti en skøn lille pige - 3 uger for tidligt og på mormors fødselsdag - det var da vidst ikke så tosset en gave at få :-)


tirsdag den 11. august 2015

Sunde linier.

Nu er der røntgen fotograferet 7 ud af 9 søskende fra Indy's kuld. Det ser bare rigtig godt ud.

Der er 3 tæver med følgende resultat:  HD 6 /AD 0, HD 7/ AD 0, HD 10/ AD 0.
Der er 4 hanner med følgende resultat: HD 8/ AD 0, HD 8/ AD 0, HD 12/ AD 0, HD A/ AD 0

Alle med det der svarer til A eller B på hofterne og 0 på albuerne, altså ingen søskende med dårlig knogle status p.t. Det er bare rigtig dejligt at vide, at de ser så fine ud hans søskende.

Indy

Sunny - Brother to Indy

Et spændende projekt....

I sidste uge fik jeg et brev fra DRK og Raceledelsen for Labrador. Både Silke og Bonus er udtaget til denne undersøgelse. Begge hunde som jeg ikke længere har i avlen men som opfylder kravet til det høje sikkerhedstal på 0,70. Jeg syntes det er så dejligt at der de senere år bliver brugt tid og ressourcer på at blive klogere på sygdomme i vores race.

Labrador hører til en af de sundeste racer i Danmark. Derfor kan det ind imellem virke mystisk at vi hele tiden laver undersøgelser af racen. Men det er bl.a. fordi racen antalsmæssigt er stor og dermed lettere at lave undersøgelser på. Samtidigt er det også en race som der er "penge" i at udvikle DNA test til fordi der avles mange labrador.

Det er en styrke for racen, men en KÆMPE forpligtigelse for opdrætterne. Vi skal navigerer i blandt mange test og vurderer vigtigheden af sundhedsresultaterne, således at vi stadig avler den "hele" hund og ikke kun avler blindt på at undgå en bestemt lidelse, hvor fornuftigt det end kan være at undgå syge hunde. Ja så er der ikke så meget ved  at have en helt rask hund hvis den ikke længere er en labrador :-)

Fremtiden stiller store krav til os som opdrættere og den dialog glæder jeg mig til at der også en dag tages hul på.

Herunder kan i læse brevet og lidt om den undersøgelse vi naturligvis med største glæde takker ja til at deltage i. Tak til Raceledelsen for at inviterer mine hunde, jeg ved godt at det er søgemaskinen hos DKK der har udtaget hundene, på baggrund af deres sikkerhedstal, men tak alligevel.

Kære Hundeejer

Du modtager denne henvendelse, fordi vi gerne vil inddrage din hund i et projekt, der skal vurdere en ny DNA test for HD hos labrador. Det eneste, vi skal bruge fra din hund, er en blodprøve.

Firmaet IDEXX har for nyligt lanceret Dysgen® DNA testen for HD hos labrador retriever. Testen bruger syv forskellige genetiske markører til at afgøre, om den genetiske disposition for HD hos en hund er henholdsvis minimal, lav, moderat eller høj.  Det meste af den forskning, der ligger bag udviklingen af testen, er foretaget i Spanien, og det er ikke altid muligt, at overføre resultater fra et land til et andet. Derfor er DKK, Dansk Retriever Klub, IDEXX og genetikafdelingen på KU/SUND (tidligere Landbohøjskolen) gået sammen om at gennemføre en vurdering af DNA testens anvendelighed i Danmark.

Hvis det viser sig, at testen er ligeså anvendelig på danske labrador retrievere som på spanske, vil det være en stor fordel for HD bekæmpelsen fremover.

De hunde, der er udvalgt til projektet, er alle født i 2002 eller senere, og har en HD status registreret i DKK’s database Hundeweb.
Herudover har de, så vidt muligt, en sikkerhed på deres HD-indeks, der er over 0,70. Der er i alt udpeget 180 hunde til projektet, og de repræsenterer alle HD-klasser (A, B, C, D og E).

Hvis du er indforstået med at din hund deltager i projektet, bedes du give dit tilsagn ved at besvare denne mail. Du må også meget gerne give os besked hvis du ikke ønsker at deltage, hvis din hund har fået ny ejer, eller hvis den ikke lever mere.

Du vil herefter få nærmere besked om hvornår og hvordan blodprøveindsamlingen kommer til at foregå. Dansk Retriever Klub og IDEXX vil forsøge at arrangere en række samlinger, hvor man kan møde op med sin hund for at få udtaget en blodprøve. Hvis du ikke bor i rimelig geografisk afstand fra en af disse samlinger, kan du gå til din egen dyrlæge og få udtaget blodprøven. Du skal ikke betale noget for hverken blodprøveudtagningen eller DNA testen.

Vi håber, at du har lyst til at deltage i projektet, som kan få stor betydning for avlsarbejdet hos labrador fremover.

Med venlig hilsen


Dansk Retriever Klub / Raceledelsen for labrador


mandag den 10. august 2015

Oplevelser fra et Unghundemesterskab.

Skrev en lille artikel til Retrieveren - men de har heldigvis stof nok om UHM så nu kommer den her istedet :-)

I 2013 rejste jeg mig i min fulde højde, på DRK’s generalforsamling og spurgte MU om ikke godt de ville tage hånd om en ændring af DRK’s unghundemesterskab. Flere har bidraget til denne debat efterfølgende, hvilket resulterede i at vi i år fik et nyt koncept.

Wau for et super flot arrangement Østjylland igen havde lavet til stor glæde for alle os andre. MU, Morten Jakobsen og alle hans hjælpere havde virkelig lavet et super flot bud på fremtidens mesterskab. Posterne var alle super fine og på et niveau hvor hundene stille og roligt skilte sig ud dagen igennem.

Den første post var en enkelt markering på en due. Indy bragte duen direkte. Når duen var bragt gik vi fri ved fod i en halv bue rundt, så vi kom lidt tættere på det område duen var faldet i. Imens vi gik denne fri ved fod, udlagde hjælperen en kanin. Da vi var på plads, blev der skudt til denne kanin og Indy skulle så sendes ud til samme område, men fra en lidt anden vinkel. Jeg så de fleste af formiddagens hunde og ingen havde problemer med at sende ud på kaninen. De som faldt fra på denne post gjorde det på, vildt behandling, fri ved fod eller fordi hunden manglede fokus og derfor gik af hånd i området. Indy hentede kaninen rigtig fint og vi opnåede 20 point. Herlig start.

Post 2 var en fin enkelt markering over vand. Duen faldt næsten helt synligt for de fleste (rigtig god kaster) og skulle hentes på en svømmetur på ca. 35m over blankt vand. Jeg syntes det var en rigtig fin opgave. Jeg meldte klar og Indy kiggede fint ud på kasteren. Jeg ved at han markerede duen super fint, men i det jeg sendte ham bemærkede jeg at han kiggede over på skytten, han stoppede på kanten af vandet og tøvede med at gå i vandet.

Jeps det er sådan det er med de unge hunde. Jeg tog ham hjem igen og sendte ham som en dirigering og glædede mig over at jeg trods alt havde dette lille værktøj i værktøjskassen. Indy svømme direkte over og hentede duen, men det koster naturligvis så vi gik fra denne post med 8 point. Nogle vil måske syntes det er lidt men det var helt rigtige point. En retriever må ikke tøve på vandkanten til en enkelt markering på denne afstand og der var nuancer i denne apportering jeg ikke vil kede jer med.

Post 3 var to enkelt markeringer med fri ved fod imellem. Dejligt at man på unghundemesterskabet har valgt at prioriterer lydighedsøvelserne mere og at dommerne også dømte andet end bare apporteringen. Mange unghunde er set ødelagt på at træne og udfører svære markeringer, men fri ved fod, afleveringer og roen om føreren har været virkelig dårlig og er ikke blevet prioriteret i bedømmelsen de senester år, efter min mening. I år var der taget hånd om dette og det var en glæde.

Denne post løste vi helt perfekt. Indy plukkede begge markeringer og gik en flot fri ved fod. Vi høstede 20 velfortjente point.

Det nye i år var at hunde der havde gennemført post 1 til og med 3 med mere end 5 point på hver post og mere end 30 point i alt, kunne fortsætte til post 4 - Søget.

Post 4 var et frit søg. Terrænet i Bjerregrav mose er håbløst til at lave frit søg i - så jeg kan ikke sige at jeg var begejstret for søget - men jeg er sikker på at det var den bedste løsning Morten har kunnet finde. Området er slået græs eller meget høje siv omkring vand, så dette søg var som tidligere år, fladt græs og så en mur af høje siv/græs, og det var svært for nogle af hundene. De kommer lettest til at se lidt dumme ud, når de skal søge i sådan et terræn. Vildtet lå på det åbne og i det lukkede og med den sommer varme og fluer, så var det bestemt ikke optimalt - selvom de søde udlæggere gjord hvad de kunne for at vildtet var frisk og klar til hundene.

Jeg var bestemt ikke tilfreds med Indy’s præstation på denne opgave. Han er en stærk hund som normalt går gode søg. Men jeg dummede mig max. Jeg var så heldig at der ingen kø var på nogen af posterne så jeg ”ræsede” igennem til post 4. Set i bagklogskabens altid så klarer lys så behøvede Indy en pause.

Men jeg gik direkte på og han var lidt oppe og køre. Han gik hårdt til opgaven, men tøvede med opsamlingerne af fasanerne ude i det åbne. Han rullede dem alle inden han samlede dem og kom hjem med dem. Det ser virkelig dumt ud, men han søgte fint og havde ikke problemer med at krydse terrænskiftet mellem det flade og den høje vegetation. Jeg ved godt at der kan være fluer i vildtet sådan en sommer dag meeeen hans opsamlinger var ikke gode nok. Vi kom helt fortjent ud fra denne post med 13 point i bagagen.

De hunde der nu havde gennemført post 4 og havde mere end 5 point på alle poster og til sammen mindst 40 point, blev godskrevet for en 1.pr. i begynderklasse. Virkelig fint efter min mening. Det svarede så godt og vel opgave mæssigt til en begynderklasse og samtidigt var der plads til lidt ”usikkerhed” i opgaveløsningen hos en unghund.

Jeg vil tillade mig at nævne at jeg var SUPER STOLT af katalog nr. 47 Peter Kristensen og Brown Hunt's Handy som gennemførte dette års UHM med virkelig flotte point. I sidste weekend gennemførte de Vildtspor UHM også med en flot 1.pr.

Det er mig bekendt første gang at der er en hund der har gennemført begge Unghundemesterskaber i DRK. Tillykke Peter og Handy det var helt utrolig flot.

Nu var det frivilligt om man ville fortsætte til post 5. Jeg husker ikke at der var nogen som takkede nej til dette men det kan ske at der var nogen. Vi havde 61 point Indy og jeg. Yes selvfølgelig skal post 5 prøves.

Post 5 var en herlig opgave på så godt og vel åbenklasse niveau. To vandhuller med en lille sivbremme på ca. 5 meter, der så fortsatte over i et levende temmelig lukket hegn, der adskilte de to vandhuller.

Opgaven var en dobbelt markering på linie kastet i sivbremmen og så i det bageste af vandhullerne. Pyha den så virkelig svær ud og var det også for rigtig mange hunde. For mit eget vedkommende kan jeg sige at opgaven, som det så ofte er, så meget sværere ud fra tilskuer pladsen end fra selve standpladsen.

Den første markering har hundene let ved at hente. Det svære i denne opgave er at få hunden til at gå igen og så få dem til at passere det område de allerede har hentet fugl i.

Indy hentede begge fugle helt selvstændigt, men skulle desværre overbevises om at han godt kunne hente nr. 2 han tøvede på bredden, jeg forsøgte at skubbe ham med kommando i vandet, valgte at tage ham hjem og sende ham som en dirigering. Endelig lykkedes det at overbevise ham og da han først var i vandet løste han opgaven i en lige linie uden problemer med at passerer området han havde apporteret i. Det er sådan det er med unghunde de bliver usikre og skal have hjælp, men på helt forskellige steder i en opgave.

Der var, med forbehold for fejl, 38 hunde der gik videre til post 5 og ca. 17 hunde der løste opgaven på post 5.

Jeg var rigtig stolt af Indy – jeg syntes han havde været igennem et lidt ”forsømt” forår, hvor jeg har gået syg med en discusprolaps og han derfor netop ikke har fået den fornødne træning på vand. Så jeg vidste at det var vandarbejdet der haltede.

Unge hunde skal lærer at svømme på mange forskellige vandhuller og opbygge selvtillid i vandarbejdet og der må jeg nok sige at jeg kørte ham på naturtalentet :-)

Vi sluttede med 72 point og det var desværre ikke nok til at vi fik lov at deltage i finalen, men jeg var meget godt tilfreds alligevel.

Der var 13 hunde der kom med i finalen. Tommy og Skimmer kom med og var nr. 6 med flotte 88 point. Det var bare sejt af Skimmer og Tommy.

Finale posten var en dobbelt markering på linie over et vandhul fyldt med Åkander og en meget svær og tæt sivbremme der skulle forceres for at komme op på land på modsatte side.

Det viste sig at være en meget svær opgave. Jeg tror roligt at jeg kan sige at både prøveleder og dommere virkede noget slukøret efter finalen. Kun en hund ud af de 13 hunde løste opgaven. Gudskelov for det !

Det var ikke en hvem som helst der løste opgaven, det var selveste Hr. Unghundemester Stig Andersen og hans fine sorte tæve Blackthorn Rosa. Jeg er imponeret over Stig’s evne til at skabe den helt rigtige unghund. Selvtilliden er i orden, de er veltrænede og de føres så let at det for alle os andre ser let ud. Det var meget velfortjent. Tillykke Stig og Rosa.

Tak for et helt nyt og meget flot Unghundemesterskab. Jeg vælger at se Mesterskabet i en helhed og der må man sige at alt klappede og var en stor fornøjelse at deltage på.

Jeg startede som katalog nr. 56 og jeg blev mødt af friske og søde dommere, der dagen igennem knoklede og dømte rigtig mange hunde. Hjælperne er jo helt uvurderlige sådan en dag. Af hjertet tak til hver og en af jer, måske et særligt tak til Bjarke på post 5 – der løftede en arm da min hund havde samlet nr. 2 fugl op i søen bag ved – det var nu det bedste håndtegn nogen har kastet efter mig i lang tid.

Tak er et alt for lille ord. Men alligevel TAK, Morten Jakobsen fordi du atter en gang har lavet dette utrolig flotte Mesterskab til glæde for alle os andre. Til side sat egne hunde, brugt mange mange timer på forberedelsen, fået skaffet alle hjælperne, sørget for vildtet var i orden og sidst men ikke mindst gjort denne dag uforglemmelig for os der deltog.

Tak til MU for et nyt og rigtig godt koncept. Jeg glæder mig til at deltage på fremtidens Unghundemesterskaber.