Top billede

Top billede

søndag den 30. december 2018

Ketchup er gået i løbetid....

Sørme om ikke Ketchup besluttede at følge med Punktum på løbetids runden. En hel måned før tid jo jo - nogle løber for sent og andre for tidligt.

Nu får vi så 2 kuld hvalpe i lige i streg det bliver et travlt forår :-) Men jeg er nu sikker på at Ketchup har nydt at være med på alle opsamlingerne i år, for hun blev snydt sidste år. Jeg har i alle tilfælde virkelig nydt at have hende med.

Ketchup parres omkring den 10. januar 2019 med NordJCH NOJCH SEJCH DKJCH Huntingmate Femme's Barn, der ud over alle hans flotte titler også har vundet Norsk Unghundemesterskab og den danske Eliteprøve vandt han i december 2018.

Vi glæder os til denne parring.


torsdag den 27. december 2018

Punktum er endelig gået i løbetid....


Punktum er endelig gået i løbetid. Hun skulle have løbet i starten af oktober men først her i slutningen af december har det behaget damen at løbe. Det har jeg ikke prøvet før at vores tæver pludselig har gået så lang tid siden sidste løb, de plejer at være ret stabile.

Flere vil nok tænke aaahhh betyder det nu så meget.... Ja det gør det! Ikke for planlægning af hvalpene - men jeg har f.eks. undladt at melde hende på prøver i september fordi jeg tænkte at hun kunne risikerer at løbe før tid. Jeg har undladt at træne med hende for at give hende ro til at løbe. Så jeg må indrømme at jeg ærgere mig lidt over at jeg ikke kørte på og fik hende startet i åbenklasse i efteråret.

Nå men det må vi klare på sensommeren i år, for nu er det tid til hvalpe og jeg glæder mig SÅ meget til dette kuld.

For år tilbage havde jeg en tæve der hed Brown Hunt's Pasta. Hun var en helt speciel tæve og jeg var utrolig glad for hende. Hun var efter en rigtig fin hanhund der hed Foxon Joodii opdrættet af Heidi Andreasen - som lavede ganske få kuld labrador, men virkelig fine hunde.

Michnos Friend Chandler Bing som Zacho hedder på sin stamtavle er også efter Foxon Joodii og dermed halvbror til Pasta. Jeg syntes at han ligner sin far rigtig meget, så jeg er så spændt på at se hvalpene i fra dette kuld.

Jeg forventer parring i perioden 7. til 10. januar og så kommer der hvalpe i uge 10/11-2019, der er salgsklar i uge 18/19-2019.

Så nu kan I begynde at planlægge, jer der tålmodigt venter på en hvalp efter Punktum :-)


tirsdag den 25. december 2018

Hvalpene er nu 3 uger gamle!

Åhhh hvor jeg bare elsker at have hundehvalpe. Specielt uge 3 er en helt forrygende uge, for der sker der bare SÅ meget. Hvalpene har fået øjne i uge 2, hørelsen er kommet til i uge 3 og i dag hvor de er 3 uger og 3 dage gamle har de også fået tænder.

Det har betydet at de sidste 2 dage er der nogle af hvalpene der har været lidt passive og har sovet en del. Særligt den limegrønne og brune han, samt den pink tæve har været lidt matte og haft lidt ondt. Hvalpe der får tænder, får ofte lidt tynd mave, sover meget, de kan have lidt feber og de er ikke så aktive som ellers. Flere af hvalpene har haft disse symptomer men nogle af dem har haft hele baduljen, så de har været hårdt ramt.

Nu er de alle friske igen og køre for fuld styrke. De spiser atter med stor appetit og NU er der larm i hvalpegården. Det høres tydeligt at de nu bider hinanden, så der lyder højlydte protester. I starten flyver man op af stolen og tror at nogen er kommet tilskade - meeeen det går hurtigt over :-)

Det kan godt mærkes at der er 11 hvalpe - for der går virkelig nogle aviser til, hvalpene sviner i den grad, der er jo 11 der besørger 3-4 gange i døgnet, så de holder os i gang kan man vidst roligt sige.

Nu er der kommet gang i fyrværkeriet her i nabolaget så de første kanonslag er gået af og det har de taget i stiv pote. Det tegner godt at de er helt upåvirket. Vi ser ikke nogen reaktion hos dem.

I går aftes havde vi 10 familie medlemmer til juleaften og mange var ude og hilse på dem og nusse dem lidt og det gik også rigtig fint. I dag har de haft besøg af Nicolaj på 3 år og det var også et hit, så deres prægning fortsætter i fin stil :-)

Hvalpemapperne er sendt ud til alle hvalpekøbere og jeg opdaterer hverdag i Facebook Gruppen F-kuldet 2018 - hvis der er nogen der ønsker at følge kuldet der.

DuDer er ved at kede sig bravt - så da jeg kørte på marken i formiddags for at lave trænings oplæg til Spike og Twitter, så løb hun med efter ATW'en :-) - hun ville ud og træne - så hun fik et par apporteringer på marken og det nød hun i fulde drag.

Jeg har lovet hende at hun må få lidt træning imorgen også :-)

Fortsat glædelig jul til jer alle.

lørdag den 15. december 2018

Hvalpene er nu 2 uger og 3 dage gamle...

Sikke et fantastisk kuld DuDer har leveret. Det er virkelig et fint og meget harmonisk kuld i alle nuancer af gul. De er stort set ens på vægten, som det ofte er med de store kuld. Her er de så mange om at dele mælken fra tæven at det ikke kan lykkes for en enkelt eller to at stikke lidt af i størrelsen, for det er sjældent at de får diet to gange i streg.

I dag har hvalpene fået der første måltid mad og det spiste de med kæmpe appetit. Jeg havde målt 200 gr. Royal Canin Starter op til dem og sat i blød i vand. Da det havde taget vand ind blev det blendede med yderligere lidt kogtvand - for at få rette konsistens og så det var lunt.

Hvalpene kastede sig over det. Rigtig ofte så tager de bad i maden og går rundt i det - men dette kuld var virkelig sultne, så de bare spiste der hvor de blev sat. Så det var på rette tid at jeg fik gang i fodringen.

Nu øger jeg til to måltider allerede imorgen og jeg skal også have indrettet bassinet så der er aviser i den ene halvdel  - så de kan besørge der. De er allerede nu begyndt at søge udenfor vet bed'et for at besørge så de er bevidst om det, så der er ingen grund til ikke at give dem muligheden for at træne renlighed.

Kuldet har været super fine på Bio-sensor programmet. Nogle af hvalpene er nærmest umulige at stresse og det er jo virkelig imponerende. Imorgen skal jeg prøve at filme et par af hvalpene når de bliver arbejdet med.

De har alle fået øjne og i løbet af de næste par dage vil hørelse komme til. De ligner rigtige hvalpe nu og de er SÅ søde. De er begyndt at gribe om min finger med munden og forsøger også at ruske den - ikke let når man endnu ikke har fået tænder ha ha !

De vil også starte på at lege med hinanden i de kommende dage så det er en spændende tid vi går i møde :-)


mandag den 3. december 2018

Hvalpene er nu 3 dage gamle...

DuDer er mægtig frisk og spiser godt nu. Det hjalp helt tydeligt at få lidt smertestillende hos dyrlægen, så vendte appetiten straks tilbage. Hun passer hvalpene rigtig fint og der er dejlig ro i badebassinet.

DuDer har de seneste 2 dage været med resten af flokken på tur 3 gange om dagen og det er tydeligt for os at hun nyder disse afbræk og tager nogle vældige galop ture rundt på marken, efter at hun er blevet mange kilo lettere. Faktisk har hun sin kamp vægt på 28 kilo lige nu - det er ganske fint efter at have født og båret hvalpe.

Hvalpene er SÅ søde. I dag startede jeg på Bio-sensor programmet og det tog de virkelig fint alle sammen. Det var ganske lidt brok, de fleste fandt sig i at blive håndteret, med hovedet op ad og på ryggen og med hovedet ned af var der naturligt lidt klagen og den kolde klud var heller ikke rar at blive lagt på, men der var ingen panik - herligt.

DuDer syntes nok det var lige rigelig håndtering af hendes hvalpe - men vi tog det lidt roligt og gav hende lidt tid imellem.

Jeg skal filme hvalpene og så skal jeg lægge billeder, i et lille galleri til jer. Jeg opretter en Facebook Gruppe til kuldet og inviterer jeg ind i så jeg ikke får spammet hele facebook med hvalpe billeder.

søndag den 2. december 2018

Piv vi har mistet en tæve hvalp.....

Når man får så stort et kuld er det altid spændende og se om alle klarer sig gennem de første 72 timer som jeg syntes er de meste kritiske i den første tid. Det er i denne tid at hvalpen skal vise om de er intakt og at alle organer fungerer godt.

Vi mistede desværre en tæve hvalp i går eftermiddags. Der var ingen indikation af at noget var unormalt om morgenen, Tommy fodrede og passede DuDer hele dagen - men pludselig lå der en død hvalp i kassen. Den var ganske udspilet på bugen, så noget tyder på at denne hvalp har haft lidt fordøjelsesbesvær eller at noget ikke har virket godt nok. Hvalpen har ikke klaget sig eller på anden vis givet udtryk for at være dårlig.

Det er altid kedeligt at miste en hvalp, men det er bare sådan det er ind imellem. Så nu tæller kuldet 7 drenge og 4 piger.

Alle de øvrige hvalpe har det fint og virker sunde og stærke. DuDer passer dem rigtig fint - men hun er ikke selv stort spisende. Hun har ingen feber - men hun har ikke nogen appetit, så vi køre til dyrlægen med hende i dag kl. 13.00 og får hende tjekket igennem, så at vi er sikker på at alt er godt.

Kuldet bliver et F-kuld så de af jer der venter på hvalp kan begynde at finde et navn med F til jeres hvalp. Anni og Tony har valgt Findus til deres tæve - så dette navn er reserveret men ellers er der frit slag på alle hylder.

fredag den 30. november 2018

Et dusin guld unger !

Sikke en fantastisk oplevelse at få så stort og flot et kuld med stærke fine hvalpe. En mor der bare passer hvalpe som den naturligste ting i verden og i øvrigt har overskud til en lang gå tur i morges med hele flokken - som hun nærmest  bare måtte ud til og fortælle dem om alle hendes vidunderlige små hvalpe.

DuDer er bare helt særlig, der er til syneladende ikke noget den hund syntes er svært :-)

Nu har vi sovet 5 timer og jeg har pakket lidt varer i Dummyshoppen, så nu vil vi bare slappe af og nyde dagen.

DuDer har spist 450 gr. hakket fersk kylling og fået kalk i - så lidt glider der ned, men hun er ikke stort spisende - så vi nøder hende lidt :-)

Der er han hvalpe der p.t. ikke er reserveret, så står du og mangler en god Schweisshund, jagthund eller DCH hund så ligger der et kuld virkelig fine arbejdsmaskiner, der rigtig gerne vil arbejde for føden :-)

Kontakt mig gerne på telefon 30288003.



torsdag den 29. november 2018

Hvalpene er på vej ....

DuDer har haft den roligste opblokning jeg længe har oplevet. Hun har gravet og rumsteret lidt - men ingen halsen og pusten, bare lidt uro med at grave og så ud og sove på sofaen i et par timer, for så at fortsætte med at grave og rumsterer og tage endnu en lang lur.

Kl. 18.00, begyndte hun at puste lidt, gravede lidt men var egentlig helt rolig. Jeg sad en halv time med hende i sofaen - og så lokkede jeg hende stille og roligt ud i baggangen - hvor hun helt naturligt gik op i bassinet.

Her lå hun stille og roligt, mens hun begyndte at puste mere og sitre en del i kroppen, som det er helt normalt at gøre i et fødselsforløb.

Kl. 19.10 begyndte hun så småt at have veer og kl. 19.30 blev den første hvalp født en fin dreng som fik farven grøn.

Herefter fødte hun så ialt 5 hanner og først kl. 23 kom der en tæve. Fra kl. 23 til kl. 0040, kom der 4 hvalpe lige i rap 3 tæver og en han, så p.t. ligger hun med 10 hvalpe fordelt på 6 hanner og 4 tæver. Hun er ikke færdig med at føde for jeg kan mærke en hvalp mere, så vi må se hvor vi ender.

Kl. 01.30 fødte hun 2 hvalpe mere en tæve og en han, så nu er vi på 12 hvalpe, 7 hanner og 5 tæver.

Vi har hanhvalpe der ikke er reserveret, hvis du står og mangler en kommende jagt, schweiss eller markprøve hund :-)






Spændingen stiger ...

DuDer har ikke spist her til morgen. Hun har været med rundt på vores gå tur og der har hun gravet flere steder. Hun vil gerne ud i haven og grave lidt også, så det er jo bare skønt at det regner og alt er mudderet, jo jo hvis det var let kunne alle jo gøre det :-)

Hun er egentlig ret rolig inden døre men hun vil gerne grave lidt i tæpperne i hunde sengene. Så mon ikke vi lige så stille indstiller os på en hvalpe fødsel.

Hendes temperatur er 37,3 - så den falder helt stille og roligt. Det bliver nok i løbet af det kommende døgn vil jeg tro.

onsdag den 28. november 2018

8. uger drægtig....

DuDer er nu 8 uger drægtig og hun går ind i den sidste uge af sin drægtighed. Det betyder at hun principielt kan føde hvornår det skal være og hun er ganske besværet.

Hendes appetit svinger lidt, hun spiser ikke sit mad med glubende appetit, så der er ingen tvivl om at hun har svært ved at have for meget mad af gangen. Hun bliver derfor tilbudt lidt flere måltider og istedet mindre måltider.

Hun ligger og puster i perioder, og hun sover ganske meget. Hendes temperatur er dalet 1 grad så hun er p.t i et helt normalt forløb, den sidste drægtigheds uge. Hun går glad med på alle lufte ture med hundene - men hun bliver luftet med Ketchup og Paddy som selskab. De vilde unge hunde får hun ikke længere lov at gå tur med.

Hun har ind imellem perioder på dagen hvor hun bliver lidt raskløs og piber lidt. Jeg kan ikke helt forstå hvad det er der sker - men hun virker glad og tilpas - så måske er det bare den ret store forandring der er i denne uge - hvor hun skal skifte fra at holde på fostrene og til at skulle give slip.

Hun er begyndt at følge mig som en skygge, hvilket også er helt normalt for mine tæver i den sidste uges drægtighed. De vil gerne have at jeg er omkring dem og jeg forsøger at have så få aftaler som muligt, så jeg egentlig kan slappe lidt af, sammen med tæven.

Badebassinet er sat op i baggangen og der er håndklæder og min fødebog klar, så ja vi er klar til at tage imod lidt hvalpe, når de melder deres ankomst.

I år er mit 23. år som opdrætter, så jeg har taget imod en del hvalpe i min tid, men denne oplevelse bliver aldrig hverdag. Det er lige vidunderligt og fantastisk hver gang og jeg føler mig utrolig priviligeret over at få lov at opleve det.

Det er altid lige bekymrende og spændende når det er en tæve der skal føde for første gang. Selvom min tævelinje er stærk på præcis dette område med at føde og passe hvalpe, så ER det jo første gang og jeg kender ikke præcis "hendes" forløb endnu. Så jeg følger DuDer nøje og noterer i min lille bog - så jeg får det lettere næste gang hun skal føde.

Jeg lover at jeg skriver en besked her på bloggen - straks der er tegn på en fødsel, så I ved hvornår hun leverer hvalpe.



mandag den 19. november 2018

7. uger drægtig...

Nøj jeg syntes tiden flyver afsted. Imorgen er DuDer 7 uger drægtig og i skrivende stund er hun lidt utilpas. Hun er nok den type tæve der bare ikke kan lide at være tyk, så hun syntes at alting er mægtig anstrengende og at hun ikke rigtig er tilpas i kroppen.

Hun er stadig meget sulten - men ikke nødvendigvis efter alm. hundemad. Jeg tror at tæverne har det lidt som mange kvinder, at de godt ville vælge noget bestemt at spise hvis de kunne. Hun tigger meget ved bordet når vi spiser og som alle vores tæver når de er drægtige så får hun madrester og hun elsker det.

Dejligt at få lov at ligge på Navy :)
Hun ligger helst i hundesofaen i forgangen. Her er der tilpas køligt og hun kan komme op at ligge - og helst som her - op af noget eller nogen. Vores hus flyder med dejlige hunde senge og puder - men de skal altid helst ligge i lag. Dejligt med en flok hunde der bare elsker hinanden.

Nu er der små 14 dage tilbage og vi er begyndt at passe på DuDer. Hun bliver luftet for sig selv - så hun ikke risikerer at blive løbet ned af nogle af vores vilde unghunde. Hun flytter ikke så hurtigt på sine ben længere så det er ikke let at komme hurtigt af vejen hvis de unge kommer stormende ;-)

I denne uge kommer badebassinet op, ude i baggangen og fødestuen bliver gjort klar således at DuDer kan nå at vende sig til området. Hun er selv født i et badebassin og måske vækker det minder - vi får se :-)

Det bliver SÅ spændende at se hvad hun bærer rundt på i sin tykke mave :-)

onsdag den 14. november 2018

Butiks tyven DuDer :-)

DuDer vinder Åbenklasse WT i sydjylland.
Når ens tæve har levet et MEGET aktivt liv, men nu går og er drægtig - så kan hverdagen godt blive lidt kedelig. DuDer er temmelig tyk, så hun bliver allerede nu, taget en del hensyn til og jeg syntes ikke hun skal træne længere, så de daglige gå ture er den adspredelse hun får.

I dag tog jeg hende med over i butikken, så hun kunne være lidt med på jobbet. Det syntes hun helt tydeligt var mægtig hyggeligt. Der var bare lige den fikse detalje at hun havde lidt svært ved at holde sig fra de lækre gnave godter, som Dummyshoppen er fuld af.

Så først blev hun tilbudt et kanin øre med pels på, nix det ville damen ikke have. Så tænkte jeg at så var det jo det. Men i næste sekundt var hun i fuld gang med at spise en tykke stang...... Som hun havde hentet oppe på mit pakkebord ???? Jow Jow vend bare ryggen til DuDer hvis der er noget du gerne vil af med :-)

Nå men hun ser nu brand godt ud og virker også mægtig fornøjet. Det er helt sikkert at vi venter et pænt stort kuld hvalpe. Det bliver SÅ spændende at se hvad hun bærer på, men der må jeg have lidt tålmodighed endnu. Hun har termin i uge 49, så det bliver spændende hvornår hun føder.

Det er DuDer's første kuld hvalpe. Så selvom jeg har mange års erfaring i drægtighed og fødsler, ja så er en ny ung tæve altid som en første gangs fødsel. Jeg håber altid på at min tæve linje bliver ved med at være stærk og dygtig til at føde og passe hvalpe. Men jeg ved det først når vi står i det. Så spændende er det altid. DuDer går 7 generationer bagud til min stamtæve Avons Tongue-Twister. Alle tæverne i den linje har været eminent dygtige mødre - så det bliver DuDer naturligvis også - skal vi ikke bare fastslå det :-)

En ting er i alle tilfælde sikkert - det bliver et helt gult kuld og de er meget velkommen alle sammen.


tirsdag den 13. november 2018

6. uger drægtig og megaaaa sulten....

Fineste DuDer er så fint drægtig - hun ser virkelig godt ud og virker mægtig tilpas med sin drægtighed.

Hun er dog noget utilfreds med ikke at skulle med på jagt. Alle de andre hunde og jeg bliver gennem "snuset" når vi kommer hjem - og jeg kan nærmest se på hende at hun nyder duften af fasaner og ænder, når hun står der og snuser.

Hendes tykke pels er blevet virkelig vinter tyk. Hun er begyndt og fælde pels af på sin mave - så der drysser en del hår fra hende i denne tid.

Alle vores tæver får gode kost tilskud under deres drægtighed. DuDer er skiftet over på hvalpefoder og der ud over får hun Amino Dog tabletter hver dag 3 stk og så får hun DiVet olie fra Vetcur.

Begge produkter har jeg rigtig god erfaring med. De styrker tævens immunforsvar, kroppens balance både hormonelt og måske specielt på de næringsstoffer som tæven bruger ekstra af. Det er jo ikke noget jeg kan måle og veje men alligevel er det. Alle mine tæver er utrolig hurtige til at trække deres yver på plads, fælde deres pels af efter de er stoppet med at die hvalpene og sætter også hurtigt en flot ny pels. Det tillægger jeg klart disse to produkter.

DuDer suser stadig rundt i strakt galop på alle gå ture og nyder at give den gas på vores store træningsareal - hvor hun dagligt løber med flokken.

DuDer har både sin mor Kethup og far Paddy i vores flok - samt 2 halv søskende, Twitter og Punktum. Det er sjovt at have en flok af hunde der er beslægtet for der er så mange fælles træk og sjove oplevelser med dem.


mandag den 5. november 2018

DuDer er drægtig....

Brown Hunt's DuDer er parret med Castlemans Syrian "Indy" og hun er drægtig. DuDer er 5 uger drægtig imorgen og hun syner allerede nu ganske drægtig. Hun er mega sulten og tigger meget når vi spiser hvilket hun aldrig gør ellers men det er sådan noget der følger med en drægtighed.

Hun er mægtig i hopla og løber stadig hurtigt ud over markerne - men jeg vil tro at det får en ende snart :-) med den tykke vom hun har allerede nu.

Det er altid spændende når en tæve skal have hvalpe første gang. Jeg glæder mig rigtig meget til dette kuld. Dels fordi jeg holder umådeligt meget af mine to hanhunde Paddy og Indy, så at parre Indy med en Paddy datter, er et stort ønske.

Nu kommer hvalpene til verden i starten af december og jeg skal nyde dem hele december og januar, inden de rejser ud til deres nye ejere. Derfra starter en stor rejse fra nuttet hundehvalp til fuldt uddannet jagthund. En utrolig spændende rejse, hvor de nye ejere skal lære at forvalte den energi og arbejdsiver disse hvalpe har.

Jeg har allerede nu det store privilegium at have gode og dygtige hundefolk skrevet op til hvalp i dette kuld. Det glæder jeg mig rigtig meget over, for disse hvalpe skal helst ud til nogle med lidt erfaring og lyst til at træne hund til prøve og jagt.

Det bliver spændende at følge hvalpene i fremtiden og selvom et par stykker skal til det store udland så håber jeg at nogle af de som sælges i nærmiljøet, vil træne hos os.

I den kommende tid skal jeg nyde DuDer's drægtighed. Nyde en tæve som tager alting helt cool, som aldrig rigtig kan bringes ud af balance. Jeg håber at alle hendes hvalpe arver hendes fantastiske temperament, hendes utrolige gå på mod, deres fars evner til at løbe linjer og gå gennem alt terræn.

De må også gerne arve deres mors tykke pels og deres fars velbyggede og stærke krop, jo jo - forventningerne er store :-)

Brown Hunt's DuDer da hun blev nr. 3 ved det Norske Unghundemesterskab.

søndag den 23. september 2018

Endelig gik DuDer i løbetid :-)

I torsdags gik Brown Hunt's DuDer i løbetid. Efter et helt forrygende år på prøver, med et væld af flotte resultater er det nu tid til at træde ind i de voksnes rækker og blive mor.

Brown Hunt's DuDer parres med Castlemans Syrian i uge 39/40 og vi forventer hvalpe i uge 48/49. Et gult kuld hvalpe vil det blive og de vil være salgsklare i uge 4/januar 2019.

Dette kuld bliver et herligt kuld for jer der ønsker at arbejde med hundene i prøvesystemet, hvad enten det er i Dansk Retriever Klub, Retrievernes Jagthunde Klub, DCH, DKK eller måske du vil ud og gå spor Schweiss eller Nordisk - du vil få en hund med super egenskaber, god koncentrationsevne og masser af vilje.

Hvalpene egner sig til aktive hundefører og du skal være god til at være tydelig og konsekvent, for disse hvalpe vil frem i verden, de har alt hvad der skal til :-)




lørdag den 26. maj 2018

Kom maj du søde milde...

Sikke en skøn maj måned vi har haft med det dejligste sommervejr, som vi nyder hver eneste dag. Det er virkelig sommer i Danmark i denne måned.

De fine Brown Hunt'ere har også vist poterne frem i denne måned. Det er dejligt når det går jeg godt på prøverne, for jeg ved hvor myreflittige i er med træningen. Jeg føler mig meget priviligeret over at have så aktive og dygtige hvalpekøbere, af hjertet tak.

Jeg vil tillade mig at nævne nogle af de fine resultater - jeg håber at jeg nævner dem alle - men hvis jeg har glemt nogen er det ikke min mening - jeg har bare svært ved at følge med - på forhånd undskyld.

Andreas Artmann og Brown Hunt's Cenzo har i maj haft debut i vinderklasse og sørme om ikke de vandt deres første prøve i denne klasse i RJK. Super flot kæmpe tillykke. Få uger efter startede Andreas og Cenzo endnu en vinderklasse prøve og blev der 3.vinder - wau super flot !

Søren Andersen og Brown Hunt's Turner opnåede en fin 1.pr. i åbenklasse på Mocktrailen i Bække og de deltog også på skuet hvor de fik Very Good og dermed vandt de Dual pokalen i Åbenklasse - Super sejt og stort tillykke.

Mads Nørsøller og Brown Hunt's Citrus startede på RJK's Apporteringsprøve og bestod med glans, stort tillykke til Flammen og Citronen :-)

Nana og Brown Hunt's Turbo havde deres anden start i vinderklasse på C-prøve og sørme om ikke også de vandt !!! Wau super dygtige piger I to :-)

Ellen og Brown Hunt's Mira/Mille har været på Begynderklasse Working Test og bestod med glans - kæmpe tillykke Ellen og Mille !

Sven Spangsberg og Brown Hunt's Carla var på aften prøve i ynglingsskoven i Hønning Plantage og opnåede en flot 1.pr. i begynderklasse.

Per Kejlstrup og Brown Hunt's Tony, jagter en 1.pr. i åbenklasse på B-prøve og det er blevet til et par 2.pr. - meeeen mon ikke den ETTER kommer i hus snart - tillykke Per og Tony.

I det norske har Linn og Brown Hunt's Rutta haft deres debut i begynderklasse og opnået en fin 3.pr. - Tillykke Linn og Rutta.

På Bornholm har Jakob og Brown Hunt's Milton været på begynderklasse C prøve, de opnåede en flot 1.pr. og blev også bedste hund - kæmpe tillykke Jakob og Milton.

Tillykke til jer alle sammen også jer jeg måske har glemt :-)

Der er også kommet lidt hvalpe til verden efter både Indy og Paddy, begge kuld i Tyskland. Fine stærke kuld med store sunde hvalpe. Dejligt !

lørdag den 19. maj 2018

Punktum venter hvalpe.....

Punktum er nu 4,5 uge drægtig - hun er nu synligt drægtig og hun har det fint. Hun er ikke så legesyg mere og passer lidt mere på sig selv, så hun påtager sig moder rollen rigtig fint.

Vi glæder os meget til dette kuld og venter spændt på at se hvad det er for nogle små vidunderer der kommer til verden. En ting er i alle tilfælde sikkert - de vil blive elsket hver og en. Det er sådan nogle skønne mennesker der venter på hvalpe og vi glæder os til at følge dem i fremtiden.

Foreløbigt så nyder Punktum det gode vejr og nogle skønne svømme ture i vores søer, når hun ikke lige ligger på ryggen i hundenes sofa i vores forgang og sover med alle 4 stænger lige op i vejret - sådan sover Punktum nemlig oftest :-)

Brown Hunt's Punktum

lørdag den 21. april 2018

Himlen har fået en ny stjerne!

Jeg tror aldrig at jeg har haft en labrador der var så skør som Silke. Hun var SÅ sjov og helt fantastisk at arbejde med. Jeg har altid elsket hende utrolig højt, alene fordi hun var alt man kunne ønske sig af en labrador, men også en hel del der slet ikke passede på en labrador.

Silke besluttede sig tidligt i livet at hun ville dø for dummy. Så den der havde dummyerne var hendes bedste ven. Alle andre talte ligesom ikke rigtigt. Hun var ubetinget min hund og hun regnede ikke nogen andre for noget hvis jeg var der.... Sikke en gave at få 💕

Tommy irriterede sig ofte over hende for hun kunne starte med at gå aften tur med ham for så pludselig at være vendt om og gået hjem midt under turen. Hvor har han tit ledt efter Silke som så bare var gået hjem - køter det var hun også 😻

Som avlstæve var hun en god tæve - hun havde dog den ulempe at hun altid fødte meget store hvalpe som var meget svære at presse ud. Men hvor hun elskede dem når de var kommet til verden. Silke elskede faktisk hvalpe og forsøgte ofte at adopterer kuld fra vores øvrige tæver jo jo hun var aldrig kedelig.

Hun var min første hund jeg førte i vinderklasse - det var virkelig sjovt for hun var jo en Pippi langstrømpe og hun gjorde alt med stor begejstring også det hun ikke skulle ha ha 😛

Da Silke var 7 måneder gammel ødelagde hun sit korsbånd. Det tog et helt år at få det stærkt og fint igen. I dag er jeg ret overrasket over at det holdt til Silke. Hun var en vildbasse af dimensioner og hun skånede ikke sig selv for noget. På jagter forcerede hun hvad som helst for at hente en fasan eller and eller hvad der nu var skudt. Men knæet det holdt og Silke blev ind til nu min ældste labrador.

Silke blev 14,5 år gammel. De sidste dage har hun haft det skidt og hun har ikke helt kunnet holde balancen på sine gamle ben. Det var tid til at sige farvel. Det er altid helt forfærdeligt at sige farvel til en hund, men Silke har fulgt mig utroligt længe. Hun har fulgt mig i en tid hvor jeg havde det svært og i de seneste år hvor tilværelsen har budt på så meget godt.

Nøj hvor kommer jeg til at savne mit skønne brune skind med de levende mørke brune øjne.... Silke min aller kæreste ven, held og lykke på din vej 💔

fredag den 20. april 2018

Endelig hvalpe planer ....

Endelig gik Punktum i løbetid og idag kl. 12.10 blev hun parret med fineste Brown Hunt's Kosmo. Denne parring har jeg set frem til i årevis. Det absolut mest spændende i ens avls arbejde er når man kan begynde at kombinerer linjer af eget avls materiale. Det tager tid at nå her til. Der går år med at lave forskellige kombinationer. Nogle gode andre knap så gode, så skal der sorteres i stærke og svage sider i egne linjer og efter en år række når man her til - hvor jeg har to gode stærke tæve linjer som er forskellige.

De har hver deres stærke og svage sider, men fælles for begge mine tæve linjer er at de er fornuftige i deres hoveder - de har stabile temperamenter, de er dygtige og instinkt stærke mødre og de er godt bygget med gode pelse.

Med præcis denne parring, får jeg forenet mine to tæve linjer. Jeg parre Punktum som er ud af ZigZag's linje, med Kosmo der er bror til Ketchup og ud af Pasta's linje. Det kan kun blive godt :-)

Jeg glæder mig rigtig meget til dette fine kuld hvalpe.
Det ved jeg at også rigtig mange andre glæder sig til. Vi har flere skrevet op til hvalp og det kan jeg godt forstå. Vi venter sorte og gule hvalpe i uge 25.

Det er sjovt at se billedet her under. Så tydeligt et kønspræg der er på de to helt ned til halen. Kosmo er en tæt bygget han med super pelskvalitet - han syntes i alle tilfælde at det var varmt at præsterer i dag :-)



torsdag den 8. marts 2018

De fine sorte drenge ....


På billedet her over ser du vores 3 sorte hanhunde. De er trods deres ens pelsfarve, utroligt forskellige.

Fra venstre er det vores yngste han hund men ikke længere yngste i flokken Fendawood Nomad kaldet Spike. Spike er 9 måneder gammel og I fuld gang med sin uddannelse som jagthund. Han er en meget talentfuld og let hund at træne. Han er også meget fræk og charmerende :-) Han er Tommy's hund og de to er allerede et rigtig fint team. Jeg kan se at de to allerede er bedste venner og nyder deres træninger :-)
Spike er efter Ragweeds Grandeur of Fendawood og hans mor er Fendawood Doris Day. Spike er linje avl på INTFTCH Ragweeds Travel of Craighorn. Spike's mormor er INTFTCH Ragweeds Greedy en virkelig stærk tæve, der har avlet flere champions, bl.a. er 3 af brødrene til Doris Day FTCH'er. Spike's far er efter INTFTCH og IGL Winner Beileys Aguzannis of Fendawood.

I midten sidder Brown Hunt's Navy. Navy er 6 år gammel og Tommy's krigsmaskine af en jagthund. Han er en fysisk virkelig stærk hund som altid gør sit bedste når han arbejder. Han elsker at være på jagt og bruges både som drivende og apporterende jagthund. Han er en gudsbenådet vildt finder og en slider, der gerne knokler for Tommy i flere dage i streg. Navy er vinder placeret på Working test i vinderklasse, men han har desværre haft en lidt uheldig oplevelse i et søg, som i dag gør at han ikke føres på prøver. Han er bekymret for at søge med andre hunde i den opstillede prøve situation, hvor imod han søger helt kanon og med stor iver på jagter.
Navy er efter Cynhinfa Justin og Brown Hunt's ZigZag. Han er linje avl på INTFTCH Craighorn Braken og hans morfar er vores fine gamle RetrieverMester Miko. Navy's farfar er FTCH Mediterian Blue der 4 gange har kvalificeret sig til IGL og som er far til mange Champions.
Navy er også den "pæneste" af vores drenge - han har Excellent og 3. vinder i brugshundeklasse på udstilling og er en meget velbygget hund som dybeste set aldrig har skader.

Længst til højre sidder Salemasky Skimmer som er 4 år og kaldes Skimmer. Vores store dreng, som er vokset alle andre hunde over hovedet. Skimmer er en høj og lang benet hund, men han ser utrolig let og smart ud i terrænet. Han er Tommy's markprøve hund, som ligesom Tommy's øvrige hunde er 100% jagthunde i jagtsæsonen. Han både driver og apporterer så også han arbejder en del fra september til februar :-)
Skimmer er en sød og blid hanhund, specielt over for os mennesker - i hundeflokken er han en bestemt herre som de andre ikke bider skeer med :-)
Skimmer er efter Levenghyl Sky Walker og Nevillebriar Jubilee. Skimmers far er ud af det nok mest berømte Levenghyl kuld som talte 7 hvalpe hvor af de 5 er fieldtrial champions og de 3 er internationale fieldtrial champions. Skimmers farmor er den berømte tæve Glenpatrick Eve som blev nr. 3 ved IGL2001 og som har født champions i alle hendes kuld.

Det var lidt om vores fine sorte drenge.

onsdag den 28. februar 2018

Vi venter og venter...

I skrivende stund venter og venter vi på at Punktum skal gå i løbetid. Det skulle hun have gjort i Januar men nu er vi i slutningen af februar og hun er stadig ikke gået i løbetid. DuDer startede løbetid for 16 dage siden så jeg håbede at hun ville trække lidt i Punktum, men det lader ikke til at damen lader sig dikterer af andre.

Den kulde vi har lige nu, er så heller ikke specielt befordrende for at gå i løbetid. Så nu må vi se når vejret slår om - så kan det være at hun bliver forårs kåd.

Det er aldrig let at gå og vente og vente på at en tæve løber. Jeg får dagligt mails fra de som er skrevet op til hvalp, for det er klart at de glæder sig rigtig meget og ser frem til deres kommende lille hvalp. Så kære Punktum kom nu lige lidt igang :-)

Brown Hunt's Punktum

tirsdag den 27. februar 2018

Arbejd, arbejde.......

Jeg træner på livet løs med de små fine hvalpe. Jeg er på overarbejde i denne tid - for jeg arbejder fra 7 morgen til 22 aften og er stadig lidt bagud. Det er ikke altid en god fornemmelse og jeg kan mærke stressen i kroppen. Så jeg husker at lægge mig på langs på sofaen en gang om dagen. I går var det bare 20min men det var godt :-)

Det at have 3 hvalpe der skal socialiseres og trænes, er virkelig tidskrævende. Jeg bruger ca. 2 timer om morgenen på at lufte hunde i 3 hold fordi vi p.t. har tæver i løbetid. Så dagen starter med en gå tur med hvalpene. De skal ud og gå hver dag, gerne flere gange om dagen - så deres liv ligner så meget som muligt, et liv i en helt almindelig familie.

Når jeg har gået med hvalpene, bliver de fodret og får noget at tygge på. Så lufter jeg drengene og de skal have en lang tur morgen og eftermiddag - for de er altid lidt tossede, når tæverne er højløbsk og det er de lige nu. Så drengene skal ud og strække benene.

Når de så er færdige og fodret, så er det tævernes tur. En god gå tur med dem og så lidt oprydning i foderrum og hundegårde. I dag var det køkkenet der trængte til en tur - men der er altid et eller andet der skal vaskes og rengøres, når man har mange hunde, som vi har.

Vejret er helt vildt i dag. Det blæser 10m i sek og sneen fyger rundt om ørene på en. Det fryser 6 grader og føles som 20 i min verden, så det er skønt med en hyggestund ved computeren efter 2 timer i det vejr.

Nu er det tid til at træne hvalpene og jeg har tændt op i slyngelstuen for der er koldt over alt og alt for koldt udenfor til at hvalpene kan holde varmen.

I skrivende stund prioriterer jeg min træning med de norske hvalpe. Jeg fokuserer på baljen og på impulskontrol øvelser - så de er stærke på dette. Den ene øvelse indeholder også et hjemkald som jeg egentlig mest bruger til at bevidst gøre hvalpen om sit navn.

I næste uge når tæverne er stoppet med deres løbetid, skal hvalpene skilles ad. Så kommer Timo til at gå sammen med Paddy, Tindra kommer til at gå sammen med Indy og Twitter kommer til at gå sammen med hendes mor, men det er ikke sikkert at det går så længe. Både Ketchup og Paddy er lidt for søde, så hvis Twitter og Timo bliver for stride - så får de Navy og DuDer som makkere istedet, eller de får lov at gå helt alene 😲

Hvalpene skal skilles ad for de tumler alt for voldsomt. De har brug for at sove mere og være mere i ro og det vil de få tid til i selskab med en af de voksne hunde. De vil stadig få lov at få stunde hvor de kan lege sammen - men det bliver ikke den primære aktivitet som det er lige nu.

Men de er godt nok stærke i kroppen alle 3. De bevæger sig utrolig meget og jeg kan mærke at musklerne udvikles og de bliver mere og mere stabile i deres bevægelser.

De høre dagligt lyd CD for at ruste dem på de høje lyde og det har den positive effekt at også Spike bliver lyd påvirket og det kan vi se at han har brug for. Han er lidt følsom på høje lyde, så det er godt til Spike at bo i samme område som hvalpene.

Nu vil jeg skære nogle kødboller op og træne hvalpene. God dag til jer alle der ude.

onsdag den 21. februar 2018

Pas på tænderne ....

En knækket tand i venstre overmund.

Klargjort til operation - lunt og godt.
For få dage siden opdagede jeg at Paddy kun tyggede med sin venstre side. Da jeg fik kigget ham i munden kunne jeg se at den ene af hans rovtænder i overmunden i højre side var knækket og fuld af tandsten. Jeg fik rigtig dårlig samvittighed. Tandstenen vidnede om at han havde gået med den tand et stykke tid. Jeg har ikke som sådan mærket at han har været anderledes men den kan have gjort ondt.
Som I kan se på billedet så ser tanden virkelig dårlig ud og den skulle bestemt ud.

Dyrlægen beroligede mig med at den ikke havde været dårlig længe for så ville der være mere tandsten på de øvrige tænder i samme side, men de ser faktisk pæne ud.

Jeg besluttede at han skulle have en tandrensning på alle tænderne. For den næste periode vil han nok ikke kunne gnave rå knogler, som vores hunde gør hver uge.

Jeg syntes på INGEN MÅDE at det er sjovt at afleverer mine hunde til en operation. Jeg er panisk for at få en opringning om at noget er gået galt og at hunden har fået hjertestop. Så det var med bævende hjerte at jeg afleverede Paddy imorges klokken 8.00 på Vrønding Dyreklinik.

Jeg gik en god tur med ham og kyssede ham længe inden Sarah fik lov at tage ham. Jeg kiggede konstant på uret hele formiddagen for jeg ventede kun på at Sarah skulle ringe og sige at han var klar til at blive hentet og at han havde det fint.

Kl. 11.20 ringede Sarah :-) Paddy havde det fint og det var den rigtig beslutning at fjerne tanden for den var flækket helt ned gennem roden. Men der var ingen betændelse så alt så rigtig fint ud. Hans tænder var fine i almindelighed og nu helt rene - renset for tandsten i de små hulninger og på bagsiden af hjørne tænderne.

Sarah ved at jeg er kronisk nysgerrig så hun havde taget en masse billeder under operationen - så jeg kunne se hvordan det foregik. Tak for det.

Lene tager røntgen inden operation.
Røntgen af tanden.
Rensning af tænderne.

Hullet syes til.

Nu har jeg hentet Paddy. Han er frisk og glad som altid og suser rundt og nyder livet. Han er på ingen måde mærket af operationen, selvom han har været i narkose i et par timer i dag. Sej er han den fine Paddy dreng.

Det var en god lektie til mig selv - tjek hundenes tænder så de ikke risikerer at gå med en dårlig tand og deraf følger, samt smerter. De kan ikke selv sige til og labrador er utrolig hårdførere og viser ofte ikke smerter før det virkelig er slemt.

Paddy har fået lidt "søbe" mad i dag og det har passet gutten fint. I aften skal han have hakket lammekød som let kan spises med en ny opereret tand :-)

Da jeg hentede Paddy hos dyrlægen var han iført denne forbinding. Et hjerte var sirligt klippet ud af en rød forbinding og sat oven på den fine forbinding med poterne på. Hvor er det bare sødt at "nogen" giver sig tid til at sende sådan en fin hilsen til mig, tusinde tak Vrønding Dyreklinik.

Så dejligt at modtage sin hund med sådan et fint hjerte !

tirsdag den 20. februar 2018

Klikker træning af T-kuldet.

I går startede hvalpe træningen for T-kuldet. 5 ud af 7 hvalpe var mødt frem og vi havde en vældig hyggelig aften.

Helle Voigt er hyret ind til at undervise hvalpene, fordi jeg selv går på holdet med Twitter og derfor vil have ro og overskud til at arbejde med hende og ikke skulle koncentrerer mig om at undervise også.

Det var virkelig en fin aften. Helle er SÅ dygtig og arbejder med hundeførerens timing og er super dygtig til at forklarer de enkelte trin. Vi trænede balje øvelsen igår en super øvelse til at starte på med nye hundefører der ikke har så meget erfaring i at klikker træne.
Der var meget hurtigt fremskridt og næsten alle hvalpene var oppe og stå på baljen inden vi var færdige. Det var SÅ flot.

Alle hundeførerne havde super god timing, trods det at det for Karen, Camilla og Thomas er deres første klikker trænings lektion. Dejligt at se den ildhu og entusiasme de alle lagde for dagen, det varmer en opdrætters hjerte 💓

Thomas og Texas var et helt vidunderligt par at se på. Det er så tydeligt at Texas bare knus elsker Thomas, for han har slet ikke øje for andet end Thomas. To gange gik han ind i baljen fordi han slet ikke ser hvad der er mellem ham og Thomas - det er SÅ sødt.

Thomas havde kanon fin timing og Texas stod hurtigt op på baljen, så jeg tror at Thomas blev overrasket over at det gik så let :-)

Camilla og Tulip var første hvalp på gulvet og det er altid virkelig svært at være den første der skal starte - men ikke for Camilla, hun er en sej pige der bare nyder at træne hund og kan grine af sig selv og os andre og HUSK Camilla man må ikke pege samtidigt med at man GRINER :-)

Tulip var også super kvik og fandt hurtigt rytmen. Hvalpene virker så hurtige i hovedet så det er dejligt at se at det for det meste er os andre der halter bagefter ti hi !

Karen og Tindra var 3 hvalp på gulvet. De to er helt nye. Tindra er Karens første hund og de to skulle træne sammen for første gang. Jeg havde trænet Tindra lidt og jeg er ganske levende og nok lidt for hektisk ind i mellem og Karen er det modsatte. Stille og rolig og tænkende - så Tindra tænkte rigtig meget over om det nu var de øvelser hun kendte - for det var lidt svært for hende at genkende - men de kom rigtig godt fra start. Karen er en dygtig og tålmodig pige og hun så ganske hurtigt at Tindre blev lidt passiv og så fik hun liv i hende og de to fik mange fine klik sammen.

Nina og Timo var 4 hvalp på gulvet og Timo var så fin. Nina har klikket meget så hun har det i fingrende og de to fik hurtigt klaret trinet op og ned af baljen og fik begyndt på at flytte bagparten til venstre. Super flot.

Lille Twitter lukkede og slukkede. Hun var bare super sej og her var det mest jeg som fik træning af Helle og det var SÅ godt. Jeg er alt for hektisk og hurtig i mine bevægelser og Helle fik talt mig ned i tempo og det gav resultat med det samme.

Vi fik talt meget om hvilke øvelser vi kunne lave. Vi lavede en fin impulskontrol øvelse på ikke at løbe ud af døren når den går op, fik talt om at få overført til madskål og andre dagligdags ting som kan klikker trænes.

Vi sluttede aftenen med pølsehorn og romkugler - vi er SÅ sunde :-)

Næste gang har Camilla kage med - det bliver nok lidt bedre for os ha ha !

Jeg har bestilt 5 finger klikkere - og håber at jeg får dem snaaaart for de er bare lettere at bruge end de andre, syntes jeg.

Husk at lege med hvalpene alle sammen så I får et alternativ til godbidden at arbejde med.

Tak alle sammen for en virkelig skøn aften, I var super seje og jeg blev, så glad for at se at I alle har knyttet fine bånd til jeres skønne hvalpe.


torsdag den 15. februar 2018

Hoveder og udtryk

Brown Hunt's Silke
Brown Hunt's Pasta


Hver eneste dag kigger jeg på mine hunde, kigger dem ind i øjnene og taler lidt med dem. Nok mest fordi jeg elsker mine hunde....

Jeg tænker ofte over at jeg hver dag møder deres udtryk og jeg hver dag nyder en stille stund med nærhed, fra varme brune øjne, der stråler af mildhed og godhed.
Brown Hunt's Navy

Jeg syntes at udtrykket hos en labrador siger rigtig meget om hunden. Ligesom at temperamentet er racens adelsmærke, så er udtrykket sjælens spejl. De behøver ikke være ens i udtryk, men de skal alle have et mildt og venligt udtryk.

Jeg har fundet lidt billeder frem i gemmerne. Alle af tæver jeg har opdrætte og alle med det udtryk jeg syntes, så godt om. Der skal være et glimt i øjet og der skal være venlighed.

Race standarden beskriver hovedet således:

Dansk oversættelse.
Hoved:
Skalle: Bred og renskåret, uden kødfulde kinder.
Stop: Tydeligt.
Næse: Bred, med veludviklede næsebor
Næseparti: Kraftfuldt, hverken spinkelt eller spidst.
Kæber, bid: Middellange kæber. Stærke kæber og tænder med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs. at overkæbens tænder tæt overlapper underkæbens, og at biddet ligger vinkelret på kæberne.
Øjne: Middelstore øjne, der udtrykker intelligens og godmodighed. De er brune eller nøddebrune.
Ører: Hverken store eller tunge. Bæres hængende tæt til hovedet og ansat ret langt tilbage.
Hals: Tør, stærk og kraftfuld, godt ansat og indpasset i de velplacerede skuldre.

FCI
HEAD CRANIAL REGION:
Skull: Broad. Clean-cut without fleshy cheeks.
Stop: Defined.
FACIAL REGION:
Nose: Wide, nostrils well developed.
Muzzle: Powerful, not snipy.
Jaws / Teeth: Jaws of medium length, jaws and teeth strong with a perfect, regular and complete scissor bite, i.e. upper teeth closely overlapping lower teeth and set square to the jaws.
Eyes: Medium size, expressing intelligence and good temper; brown or hazel.
Ears: Not large or heavy, hanging close to head and set rather far back.


Brown Hunt's Ketchup
Når jeg opdrætter er det en af mine kæpheste. Hoved og udtryk.

Jeg hader de tunge hoveder og udtryk som flere udstillingshunde har i dag, med øjenkanter der hænger og læber der krænger ud af. Ofte har de også for kort snudeparti som giver et helt forkert udtryk, for en labrador. At det så også er til gene rent arbejdsmæssigt er helt utilgiveligt.

Jeg hader også de spids snudede, som tillige er små i størrelse, som har for kort kæbeparti, som forhindre dem i at bærer store stykker vildt som gås og hare. De kan tillige med have afskyelige gule øjne som giver et hårdt og uvenligt udtryk, som er helt atypisk for racen.

Blandt opdrættere af jagtlabrador oplever jeg Heldigvis at flere og flere prioriterer de gode egenskaber hos racen. Ikke kun vildtfinder egenskaber - men rent faktisk også prioriterer god dobbelt pels, korrekt hoved og udtryk.
Nyeste skud på stammen Brown Hunt's Twitter

Temperamentet som jeg finder aller vigtigst hos racen, er stadig alt for dårligt prioritereret syntes jeg. Specielt tæverne som præger hvalpene, først gennem de 9 uger hun går drægtig, efterfølgende de 8 uger hun passer hvalpene. Tæven må ikke være nervøs eller opfarende, hun skal være i fuld balance, hun skal passe sine hvalpe og være en dygtig rolle model for kuldet.

Nu kom vi vidst lidt væk fra hoveder og utryk - men jeg syntes det er en fornøjelse at se et skønt labrador hoved. Da jeg for efterhånden 3 år siden bestilte en parring med Kayteens Star At Meadowlark alias Paddy, gik jeg for første gang på kompromis med et godt hoved. Paddy ligner en tæve, hans hoved er sådan set fint nok - men det er bare lidt for feminint. MEN jeg ville have hans temperament ind i min linje. Paddy er for mig en ambassadør for racen hvad angår temperament - derfor gik jeg på kompromis med hoved og udtryk :-)

Jeg brugte Paddy på to forskellige tæver og fik 2 vidunderlige kuld hvalpe. Smukke hoveder hos de fleste fordi min linje slog igennem. Vidunderlige temperamenter YES - lykken er gjort som opdrætter i sådan en situation.

Hoveder og udtryk vil altid være en af mine kæpheste :-)












mandag den 12. februar 2018

En dejligt træningsdag...

I går var jeg så heldig at få lov at deltage på en træningsdag med Carsten Nissen kennel Hegnsager. Det var en rigtig kold dag, vejret vekslede mellem snestorm, slud og sol, så vi blev prøvet noget af vejr mæssigt.

Vi startede med de unge hunde om formiddagen, hvor vi arbejdede med de lige linjer. Carsten arbejder meget som jeg selv gør, så jeg glædede mig over at der ikke var de store forskelle, men der er altid noget at få med hjem. En af de ting, der gav rigtig god mening i mit hoved var, at Carsten roser hundene når de løber ud i linjen, specielt hvis hunden speeder op, fordi den for øje på dummyen, så falder rosen præcis der.  Rigtig god ide :-)

Ros var i det hele taget, en stor del af temaet - dagen igennem, så det var dejligt :-)

Med de unge arbejdede vi også med nærsøg og det at holde hunden i et snævert område. Gode øvelser og dejlig stemning, rigtig flinke unge hunde var med på dette hold. DuDer var fin og viste for første gang at hun godt kan bytte ha ha !

Om eftermiddagen stod den på vinderklasse træning. Carsten var virkelig kreativ og lavede nogle rigtig gode øvelser. Da Indy har flækket en negl og Paddy har en rift ved sit øje som ikke er helt god, så valgte jeg at tage Ketchup med ud.

Jeg må sige at jeg var meget imponeret af Ketchup. Hun var klart rusten på nogle ting, men hun faldt på ingen måde igennem, men klarede alle øvelserne rigtig fint, i betragtning af at hun ikke har arbejdet i 6 måneder. Det var dejligt at have hende ude igen - hun er en skøn hund at arbejde med og hun er en rigtig stædig madamme ha ha !

Dejligt at se Carsten udnytte vores terræn. Det er altid spændende at have en anden instruktør til at lave opgaverne, ikke altid let for vores hunde at blive trænet på egen matrikel men det er en fin trænings udfordring.

Det var en rigtig dejlig dag og jeg nød at få lov at træne hund, uden selv at skulle være på som instruktør. Tak til Ulla Lindner for at arrangerer og tak fordi jeg måtte være med.

fredag den 9. februar 2018

Vi præsenterer Brown Hunt's Twitter


Som nogen af jer måske allerede har set så er der kommet en ny tæve til under tæverne. Det er Brown Hunt's Twitter der er kommet til. I oktober 2017 kørte jeg til Østrig for at parre Ketchup med en fin International Field Trial Champion Fendawood Drummer.

Det var en rigtig sjov tur som Suzanne var så sød at tage med på så jeg ikke skulle køre den lange tur alene, for Tommy skulle blive på Østergaard og passe menageriet.

Ketchup blev parret med fine Drummer og med hjem kom også vores fine Spike (Fendawood Nomade). Suzanne fik fine Fate med hjem (Spike's bror). Ja det var skisme lidt tosset men når man ser en god hvalp, og kan mærke helt inde i sjælen at den hvalp er rigtig fin - ja så må den med hjem.

Tommy er rigtig glad for Spike - så det var et kanon godt køb. Jeg vidste bare at den hund var perfekt til Tommy. Jeg har trænet alt hvalpe dimse duttet - men Tommy er så småt begyndt at lave lidt arbejde med ham og det er SKØNT at se de to sammen.

Nå men jeg ville jo egentlig skrive lidt om min lille gule pige Twitter :-) I skrivende stund går hun sammen med sine to søskende, som skal videre til Norge til Påske. Hun er en super lækker pige med masser af mod på tilværelsen og også fornuftig i sit hoved. Jeg håber at hun bliver en lige så fin hund som sin mor og halv søster DuDer, som jeg er utrolig glad for.

Træningen starter i denne weekend og jeg må se om jeg ikke kan få tid til at træne de tre små gule hver formiddag den kommende tid.

Twitter har en super fin stamtavle og jeg håber at hun bliver en rigtig fin tæve ikke kun prøve mæssigt men også avls mæssigt i kennelen. Store forhåbninger - dejligt at glæde sig ..... :-)

tirsdag den 16. januar 2018

Vinder A - en verden for sig !

I 2016 startede jeg min hund Paddy, to gange på vinder A. Det var en helt ny verden der åbenede sig for mig. Jeg har ført mange hunde på åben A, men ikke på vinder A, som er i en liga for sig, af flere årsager.

I 2016 startede jeg på 2 prøver og efter de to prøver måtte jeg sunde mig lidt.... Jeg kan ikke sige at det var gode oplevelser jeg havde og jeg var meget skuffet over at jeg oplevede at det handlede om at få hundene afviklet fremfor at holde hundene inde i prøven. Det virkede også som om at de som var garvede handlere havde en fordel fremfor os der var nye. Det brød jeg mig ikke om.

Jeg læste reglementet igennem flere gange. Det kan varmt anbefales at læse markprøve reglementet en gang imellem, for vi glemmer alle at følge op på de justeringer, der sker gennem årene. Jeg var så heldig at jeg også fik lov at være facebook redaktør på Eliteprøvens sidste dag på Gyllingnæs. Her fik jeg lov at gå i linjen og særligt Oliver Kiraly var imponerende at følge som dommer. Jeg stod ganske tæt på dommere og hundefører hele dagen. Oplevede bedømmelsen tæt på og hundeførerne tæt på. Den dag lærte jeg utrolig meget. Prøven var helt vildt god og prøveleder og skytte samarbejdede, så fint og fik tingene til at fungere helt fantastisk godt.

En af de ting som Oliver og jeg drøftede på Eliteprøven var begrebet eller reglerne omkring "First dog down". For jer der måske aldrig har hørt dette udtryk før, kommer der en lille forklaring.

Når der falder en fugl og første hund sendes på den fugl, så har den hund de bedste forudsætninger for at finde fuglen. Når hund nummer 2 sendes så har den en dårligere chance fordi fuglen kan være løbet eller flyttet sig til et nyt område. Derfor kan man opleve at første hund bliver bedt om at forlade prøven - mens hund nr.2 holdes inde i prøven, selvom ingen af hundene eller dommerne har fundet fuglen.

Der er dog nogle forudsætninger der skal være opfyldt for at man kan tage "First dog down"(FDD) i brug og jeg ser begrebet anvendt ganske sjældent.

DRK skriver således i deres vejledning:

I ”vinderklasse” bruges FDD, om en ikke brugt chance for at finde og bringe et anskudt eller formodet anskudt stykke apporterbart vildt. Vildtet skal/burde have været markeret af hunden der umiddelbart og uden tøven skal sendes på denne opgave.
Begrebet skal altid anvendes med omtanke, f.eks. i en situation hvor fuglen ikke synligt er set falde helt ned. Dommeren kan vælge, hvis opgaven vurderes at være ”ekstremt svært apporterbart” men prøves af hensyn til jagtetikken, at dømme ”No Bird”, hvilket medfører at den eller de hunde der er afprøvet på opgaven, ikke belastes i det videre forløb. 


På den første prøve jeg deltog på, faldt min nr. 2 fugl i nogle meget tætte og høje grantræer. Jeg kan huske at jeg tænkte - den fugl hænger måske i træerne og kom aldrig helt ned. Vi kunne ikke se det der fra hvor jeg stod.
Den hund med lavere nummer end jeg var allerede sendt på en fugl og var dermed ude i nærheden, nærmere betegnet i skov kanten, hvor min fugl faldt inde i skoven.
Først da denne hund var helt hjemme, blev jeg sendt. Min hund løb i en lige linje ned til skoven godt 120m, stoppede og søgte i skov kanten hvor den anden hund lige havde samlet fugl.

Jeg stoppede ham og sendte ham ind i skoven. Han søgte længe. Spurgte to gange om jeg stadig mente at han skulle søge der, inden at dommeren bad mig kalde hjem. Næste hund i rækken blev sendt - men blev ulydig og kunne ikke holdes i området, blev også bedt om at kalde hjem. Dommeren går herefter ned og kan heller ikke finde fuglen.

Kommer herefter retur og siger til mig at jeg ryger ud på First Dog Down. Det var virkelig skuffende at jeg måtte konstaterer, at jeg kendte reglerne bedre end dommeren. Jeg nævnte stilfærdigt og i en pæn tone, at det ikke var korrekt dømt eftersom min hund ikke kunne markerer fuglen og jeg ikke blev sendt med det samme. Til det svarede dommeren mig. at det jo heller ikke så særlig smart ud det jeg lavede og at han stod fast ved sin beslutning.

Jeg tror egentlig at jeg blev mest skuffet over kommentaren, for jeg syntes virkelig ikke at min hund gjorde andet end det jeg bad ham om. Han var ikke ulydig, han søgte i hærdigt, han løb en fin linje ned til skoven og han kom hjem, da jeg kaldt ham hjem igen. Det var dommeren der begik en fejl.

Jeg har senere talt med den pågældende dommer om denne dag og faktisk fået en undskyldning som jeg tog imod. Jeg syntes det var fint at få talt om det. Jeg syntes der er lidt berørings angst omkring det at få talt om hunde arbejdet, som vi jo ofte ser eller opfatter forskelligt. Jeg syntes også at det er stort, når en dommer erkender at noget kunne have været gjort anderledes. Jeg er sikker på at denne oplevelse bliver husket af dommeren, som iøvrigt efter min mening er en meget dygtig dommer.

På min næste prøve, røg jeg ud uden overhovedet at få fugl, kan man nærmest sige. Da første såt var blæst af fik dommeren besked om at der lå 3 fugle i et skovstykke på den anden side af en grøft ca. 150m fra hvor vi står. Første hundefører sender sin hund og henter fugl på det anviste sted. Jeg er næste og får at vide at min fugl ligger i samme område.
Jeg sender min hund som løber de 150m ned til grøften i et stræk uden korrektion (- sejt :-)) men da han skal krydse grøften bremser han brat op og går i søg i noget tuegræs, i højre side af den linje han er sendt på. Jeg stopper ham og giver en back kommando. Han snurre og går i søg igen. Jeg kalder ham lidt hjem og giver ham igen en stop og back. Han snurre igen og går i søg. Dommeren beder mig kalde hjem.
Da jeg kalder på min hund stopper han og kigger på mig i adskillige sekunder. Jeg ved at jeg når at give 3 hjem kalds fløjt, hvor han bare står og kigger på mig. Set i bag klogskabens altid så klarer lys - ved jeg at min hund sagde til mig, giv mig 10 sekunder mere så finder jeg fuglen og så skal jeg nok komme hjem- men istedet var han så lydig, at han kom hjem.

Næste hund blev sendt og der gentager sig præcis samme scenarie som for mig. Hunden går i søg i tuegræsset og dommeren beder hundeføreren om at kalde hjem. Denne hund er mere ulydig end min hund, så den søger og søger og føreren kalder og kalder og vupti så fandt hunden sørme en fugl på kanten af grøften i tuegræsset.

Så sker der det at dommeren dømmer mig ude men holder den anden hund inde i prøven fordi den fandt fugl, dog dømte han "no bird" fordi vi blev anvist forkert område så den fugl talte ikke for den hund dommeren valgte at holde inde i prøven ???????????

Jeg blev dagen ud og fulgte prøven og de hunde som deltog, mest for at lærer noget. Men jeg endte med at køre hjem temmelig frustreret og ikke meget klogere.

Jeg startede ikke hund igen det år. Jeg måtte sunde mig og tænke over om Vinder A var noget for mig.

I 2017 besluttede jeg at give det en chance til. Jeg ville gerne prøve min 3 år gamle hanhund på en prøve for at se hvor langt vi er. Jeg syntes han var så lovende at jeg måtte ud og mærke verden :-)

Jeg meldte på 3 prøver i håb om at få en enkelt prøve, så jeg lige kunne teste formen. Skæbnen ville at jeg fik start på alle 3 prøver - wau, men også lidt gys og bananer, for jeg var jo ikke sikker på at han kunne stå distancen.
Det skulle vise sig at det kunne han godt. Vi har ikke opnået en vinderplacering endnu - men for hver prøve vi startede kom vi tættere på.

Første prøve var en fantastisk god prøve. Jagten blev fulgt og hundene blev sendt på de fugle der faldt for os og alle fuglene blev brugt fornuftigt. Vi fik markeringer, dirigeringer med distraktioner og vi efterapporterede/søgte på både område med faldne fugle og et tomt område vi kontrollerede. Jeg røg ud i anden sidste såt, hvor jeg og 2 andre blev eyewiped af en anden deltager - helt reelt.
Dygtige dommere og igen en god prøveleder og skytte der arbejdede perfekt sammen og gjorde dagen helt særlig for os der deltog på prøven.

Anden prøve, var jeg igen med næsten til slut, men røg ud på min 5. fugl, igen eyewiped, men denne gang var jeg klar over at vi havde et trænings problem, som jeg skulle have bugt med inden næste prøve. Jeg var igen meget tilfreds med min hund og kunne blot konstaterer, at noget ikke var trænet godt nok.
Denne prøve var på et helt utrolig smukt sted og at vejret var frostklart og høj sol gjorde dagen helt utrolig smuk. Jeg nød dagen i fulde drag og tænkte at min hobby ikke er den værste af slagsen :-)
Igen gode dommere der ville os det bedste og en prøveleder der gjorde en forskel - af hjertet tak.

Tredje prøve, var en helt unik prøve for mig. Jeg havde trænet SÅ flittigt med at polerer på side retningerne på de store afstande og på at holde et område tæt efter et stop. Jeg kunne se at når jeg stoppede ham og satte ham i søg, søgte han i kort tid og løb så ud af området, det havde jeg rettet nu vidste jeg.
Denne gang var det mig der Eyewiped, hentede 5 fugle på 3 såter og var sidste hund tilbage på mit hold. Det var en virkelig god mavefornemmelse - ikke at eyewipe for det vender jeg mig ikke til, men at se min hund være så skarp og lydig var helt utrolig dejligt. Der er stadig masser jeg skal have trænet men jeg ser ham udvikle sig i den rigtige retning.
4. såt var jeg tilgået det andet hold hvor der var 3 hundefører tilbage. Så vi var 4 tilbage og jeg tænkte at nu skulle vi være skarpe og holde os inde i prøven. Men men disse A-prøver er jo helt uforudsigelige :-)

Da jeg var en fugl foran resten af holdet, kom dommeren og forklarede mig at jeg skulle vente en rum tid og de øvrige deltagerer skulle således have to fugle hver, før det igen blev min tur. Jeg tænkte okay det kan vi godt - for Indy har aldrig knaldet og han er rolig i linjen :-)

Note til mig selv - TÆNK ALDRIG SÅDAN IGEN !!! ha ha !

Efter kort tids venten i linjen falder der en fugl 15m til venstre for os - Indy rejser sig og jeg gør ingen ting for normalt sætter han sig af sig selv. Jeg kunne sagtens have visslet et sit ud mellem tænderne for det blæste en pelikan og dommerne stod lidt fra os. Men det gjorde jeg ikke for jeg var sikker på ham.... Så startede fuglen med at løbe og det gjorde Indy også ha ha !!!

Ja han hentede den anskydning og ja han havde ikke fået lov og JA jeg var ude... Men sikke en fin dag og på en af Danmarks mange smukke Øer med utrolig flot natur og flotte velflyvende fasaner.

Whats not to like 💓💗💖👌👏

Rigtig mange af de som allerede var røget ud kom og gav mig et kram - tak for det - SÅ sødt af jer og dejligt at vi har sådan et fint fællesskab hvor vi kære om hinanden. Det er aldrig sjovt at forlade en prøve når man er SÅ tæt på - men jeg syntes jeg selv bar en del af ansvaret og min hund havde gjort det ubeskrivelig godt, så vi må træne videre og komme igen.

Jeg må igen sige at jeg mødte 4 meget kompetente, venlige og dygtige dommere. Jeg følte mig utrolig godt behandlet. En prøveleder der havde sin debut på en svær jagt hvor skytterne flyttede rundt så det var svært at give dommerne gode anvisninger på hvor de bedst kunne placerer hundeførerne.

Men vi fik alle fugle og vi fik gode situationer og sværere fugle, der udfordrede både hunde og førere.

Vinder A er i en liga for sig. Dels fordi det er så vildt spændende, at jagten styrer prøvens forløb. Du skal have lidt held med fuglene, du skal være dygtig til at læse terrænet og huske fuglene, det kræver noget helt særligt, af dig og din hund. Alle de gode oplevelser jeg har haft i år, er med til at jeg er blevet smittet af bacillen :-) Jeg syntes det er sjovt og spændende og jeg kommer igen.

Jeg kunne ønske mig, at der var lidt mindre brok og hysteri blandt deltagerne. Men jeg har lært mig at flytte mig væk fra de negative og pleje omgang med de positive. Dette er en gentleman sport og vi skal som deltagere værne om vores image og om de som sørger for at vi kan komme på prøve med vores hunde.

Nogen ligger deres smukke terræn og jagt tilrådighed.
Nogen står op klokken kvalme og bruger det dyrbareste de har - nemlig deres fritid.
Nogen tager lang dommer uddannelse for at dømme os.
Nogen er bare helt fantastiske for vores skyld.

Tak til alle jer prøveledere, alle jer frivillige der sørger for at vi får en kanon dag, alle jer dommere der stiller op uge efter uge, for at vi andre kan lege med hund på bekostning af jeres egne hunde, familie og fritid.

Tak for fine dage på vinder A i denne sæson.