Top billede

Top billede

søndag den 27. december 2015

Skønne trænings og jagt dage....

I dag er Tommy på jagt og jeg slapper af her hjemme. Hundene har været en tur i hundesvømmehallen og blive svømmet godt igennem. Her i eftermiddag har jeg brugt lidt tid på fin pudsning af nogle detaljer i træningen med Indy og Hagrid.

Hagrid var med i svømmehallen for første gang i dag og det gik så fint. Han lærte hurtigt at svømme i bassinet og han er totalt cool med bruser og hårtørre. Han lærer så utrolig hurtigt den hund så ind imellem tager han helt pusten fra mig, men absolut ikke glæden - han er så sjov.

Indy er virkelig ved at have en masse ting på plads. Det er detaljer vi arbejder med men hans linier, markeringsevne og hans afleveringer er SÅ flotte. Healwork bliver stadig bedre og bedre og jeg glæder mig sådan til at fører ham på prøverne i foråret.

Ketchup er totalt fascinerende. Hun er så stærk og så dygtig - laver de flotteste dirigeringer og er blevet SUPER lydig i terrænet også på de lange afstande. Håber at hun løber snart så hun kan komme gennem det meste af sin drægtighed og hvalpe i starten af året så vi kan komme på prøver i resten af året :-)

Vi har været en tur hos Niels Henrik og Anette og træne i sandstakken. Altid hyggeligt selskab og dejlige træningsstunder. Jeg var meget tilfreds med Hagrid, Indy og Ketchup som var super dygtige på fremmet terræn som er noget forskelligt fra vores eget terræn. Specielt Ketchup lavede nogle vildt flotte og lange lige linier, og brillierede med sin lydighed :-)

De to unge drenge fik sig også nogle udfordringer i sandstakkene og de løste dirigeringer gennem løbevand og op af stejle skrænter, både lige på og diagonalt - super sejt. Jo jo de bliver fantastiske at fører på de kommende prøver  - jeg glæder mig SÅ meget.

Skimmer og Tommy er bestemt også SÅ klar - Navy er godt nok gået i jawthunde mode og jeg er spændt på om Tommy får ham fanget ind igen. Paddy motionerer tilgengæld Tommy rigtig meget. De er ikke altid helt enige om hvad der skal ske når stopfløjtet lyder. Ikke at Paddy ikke er stop lydig han er bare lidt hurtig til at træffe en beslutning og det er en sindig jyde som Tommy ikke så de arbejder lidt på at forstå hinanden - meeeen i guder de laver også super flot arbejde og Paddy virker i den grad fit for fight.

Det bliver en spændene sæson vi går i møde og jeg glæder mig til at komme af sted og forhåbentlig lidt mere end i 2015 - det var skisme et sløjt år, med alt det sygdom her på matriklen :-) 2016 må blive mit år og så giver vi den gas !!!

tirsdag den 22. december 2015

Glædelig jul !


Et lille Julekort med billeder fra nogle af mange højdepunkter i årets løb.

Det har igen i år været et begivenhedsrigt år med mange skønne oplevelser i dejligt selskab. Tommy og jeg har nydt så mange fine stunder, gode resultater og dejlig tid med jer og hundene.

Vi har ofte refleksioner i forhold til nogle af de ting vi bruger meget tid på. En af dem er alle de mange timer vi bruger på vores dejlige hvalpekøbere for at hjælpe dem igang med det som vi selv elsker så højt - Træningen og prøverne.

I denne tid hvor vi på de sociale medier ser vores hvalpekøbere ønske hinanden glædelig jul på tværs af landegrænser og naturligvis i Danmark, så er arbejdet på mange måder det hele værd. Der er knyttet så mange venskaber sammen netop fordi VI knokler med hvalpetræning og diverse træningstilbud så I lærer hinanden at kende, skaber nye venskaber og nye relationer. Det er SÅ dejligt og vi glæder os så meget over at I altid hjælper hinanden og styrker Brown Hunt familien.

Tak til alle jer der har hjulpet os igennem i sommer hvor jeg var syg, det var ikke gået uden jeres hjælp, det er vi jer meget taknemlige for.

Håber I alle får en skøn og dejlig jul med jeres familier.

Vi ses i det nye år til flere skønne oplevelser.

Glædelig Jul
Tommy og Pernille

lørdag den 19. december 2015

Årspokalen 2015


Vinder af Årspokalen 2015
Nordvch Sevch Novch DKsch(v) Brown Hunt's Kiwi og Henriette Vincent

Vinder af Veteran Årspokalen 2015
Brown Hunt's Zaxo og Margit Hansen

Kæmpe tillykke til de to dygtige vindere og de fine poter.

Uddeling af Årspokalen
Søndag den 17. januar 2016 kl. 10.00

Alle der har opnået 100 point eller der over er hermed inviteret.
Venligst tilmeld jer på mail

Vi skal igen i år lave sjov og ballade på Sannes Hundecenter, så vi mødes der kl. 10.00

Vi glæder os til at se jer  :-)

fredag den 18. december 2015

Juletid er hygge tid ... planer lægges ... tid til refleksioner !

Disse skønne dage.... Åh hvor jeg elsker julen :-)

I år er jeg rigtig godt med - og har alle gaver klar og styr på det meste så der er tid til hygge. I dag har jeg sendt en lille julepakke til både Philippa og Birgitta.  To skønne kvinder som har betydet en del for mig de seneste år. Dygtige piger som begge har bidraget til mit trænings niveau, piger som ikke lægger skjul på hvad de mener og også tør sige det højt. Jeg elsker mennesker der taler lige ud af posen, de er så lette at omgås og forstå.

Ketchup er startet med at fælde helt vildt - så jeg tror at hun løber før tid. Hannerne er begyndt at snuse hende, så hun ender nok med at løbe i januar i stedet for i februar - men det gør absolut ingen ting :-) Jeg kunne rigtig godt tænke mig at fører hende på lidt prøver i år - så måske kan vi nå noget af sæsonen på denne måde :-)

Hvem skal hun så parres med jaaaaa..... det er jo lige det. Hun er en super fin tæve og jeg er i den heldige situation med hende at jeg har en del spor folk der rigtig gerne vil have hvalp fra dette kuld, så jeg kigger dybt i krystal kuglen og vælger en han med ro i hovedet og evnen til at koncentrerer sig. Navy har lavet et virkelig godt kuld med Ketchup. R-kuldet er snart 8 måneder og de er så fine. De er alle vokset meget harmonisk og de er så arbejdsivrige og stærke hunde mentalt.

Det er skønt at kunne se et kuld vokse til og have mulighed for at vurderer dem under opvæksten. Det er det som gør det så spændende at være opdrætter :-)

Jeg tror nok at mit valg til Ketchup denne gang falder på Indy. Han er en stærk og smidig hanhund, han arbejder med stor vilje og han spore rigtig fint. Det bliver hans første kuld i Danmark - så det bliver spændende at se hvalpene fra dette kuld.

mandag den 14. december 2015

Jagtsæsonen er en herlig tid....

De sidste par uger har vi været meget på opsamling. Det er skønne dage i selskab med dejlige hundevenner og det er meget givende at se hundene arbejde og øge deres erfaring. Ketchup og Navy er helt uundværlige i denne sæson. De er virkelig blevet dygtige.

De er rolige ved siden og de er kniv skarpe når de bliver sendt. Men særligt på efter apporteringerne er de begge blevet stærke. De finder fugle så det er en hel fornøjelse at sende dem i søg. De er dygtige til at færdes de steder hvor vi samler op og deres hukommelse er unik, for det er tydeligt at de søger i terrænet på alle de steder fasaner gemmer sig. På kanten af grøften til åen, i kvasbunker, i hulrum i træstammer osv.

Efter stormen hvor en del træer er væltet har der ofte været udfordringer på efter apporteringerne. Men jeg kan gå ganske langsomt gennem uvejsomt terræn og Ketchup kommer retur med fugl gang på gang. Det er virkelig dejligt at se hende smile over hele hovedet af glæde :-) Rosen er naturligvis også på sin plads.

De store mængder vand der er kommet har oversvømmet flere områder. Det har denne sæson gjort Ketchup stærk på vandarbejdet. Flere af de steder vi kommer har hun skulle svømme rundt i et skovområde mellem træerne og søge efter fugle. Hun har haft stor succes på disse vand søg og det har gjort en kæmpe forskel - herligt.

Nu kan hun finde på at kaste sig i vandet og svømme rundt og søge på søer og oversvømmede arealer alene fordi det tidligere har givet succes. Dejligt at se hvordan sæsonerne udvikler hundene til eminente jagthunde.

Indy og Skimmer har også været med på lidt såter i denne sæson. De får også stille og roligt lidt erfaringer og kan nu hente både døde og anskudte fugle, de har haft succes på efter apportering om end der stadig mangler nogen erfaring i denne disciplin - det kommer med tiden og arbejdet.  Skimmer er rimlig cool i sit hoved og har haft succes med en del dirigeringer. Indy og jeg har ikke været så heldige endnu. Det kræver også at de øvrige apportører på opsamlingen har forståelse for samarbejdet og at jagten giver mulighed for at træne lidt på hundene. Den dag kommer nok til os også.

Det er stadig en svær balance at få dem med ud på de såter der ikke er for vilde. I går kiksede det lidt for Indy og jeg. Vi havnede på en post omgivet af meget dygtigt skydende skytter og det gav mange fugle. Selvom jeg lagde en snor på Indy og holdt ham ude af det, så nåede han at knalde to gange inden jeg fik en snor på ham. Alene fordi der pludselig faldt flere fugle end jeg kunne nå at koncentrere mig om og vi stod med ryggen mod havet og flere af fuglene faldt på vandet, det var for høj en stress faktor til at han kunne blive siddende. MEN det er også jagt og det er et press - men Indy har aldrig tidligere lavet en knald apportering, men nu ved jeg at det kan han godt :-) Dyyyygtig dreng :-)

Hagrid var med på en enkelt såt i går på Fredsholm. Han skulle bare sidde og kigge og se lidt på jagten. Det klarede han fint, dog måtte vi lige have en samtale om at han ikke skulle blande sig, når Ketchup kom hjem for at aflevere en fasan :-)
Tommy har haft ham med på aften træk ved vores egen sø hvor han skød to ænder for ham, det gik super fint og han har på begge jagter været fint i ro. Han udvikler sig dag for dag og han er en virkelig sød og sjov hund.

Pasta er jeg gået i skarp træning med - hun er blevet SÅ uartig og det er absolut min fejl. Pasta blev 8 år i sommer og jeg har ikke været flittig nok til at vedligeholde hendes træning, så nu har hun knaldet for mig på de seneste to opsamlinger hmmm, det var jeg nød til at tage alvorligt. Jeg syntes det er irriterende når hundene ikke sidder roligt og venter på at blive sendt men absolut tror at alt hvad der falder må være til dem. Det kan jeg ikke tolerer og det er heller ikke rimeligt i forhold til de øvrige apportører at ens hund ikke er ordentlig i hånd.

At være en del af et apportør korps forpligter. Jeg syntes det er vigtigt at møde med en hund der er veltrænet og som er til hjælp på jagten. At vi så også er en del hundetosser der holder af at træne hundene lidt på jagten når det kan tillades, det er bare skønt. Specielt på de steder hvor vi kan samarbejde og hjælpe hinanden med at få lidt opgaver på gode afstande og med mulighed for træne lidt dirigering under de forhold som er så unikke på jagterne og hvor hundene er under press.

Jeg har haft mange skønne oplevelser i denne sæson og jeg glæder mig over at være så heldig at få disse helt unikke oplevelser. Samarbejdet, sammenholdet, de gode grin, de små drillende bemærkninger til hinanden, de unikke oplevelser med hunden, de smukke gamle godser, naturen med alle dens luner gennem hele sæsonen, jo det er livet og de bedste dage i efteråret og vinteren. Tak til alle jer skønne apportør venner og tak til jer der har inviteret os i år !



tirsdag den 8. december 2015

Vinter er foredrags tid og tunge beslutninger bliver ikke lettere.

Jeg er efterhånden blevet booket til en hel del foredrag, det er rigtig dejligt for det elsker jeg og det er så givende også for mig. Jeg holder meget af at holde de to foredrag om drægtighed og hvalpefødsel - samt foredraget om Prægning af hvalpe 0 til 8 uger.

Ofte er det en samling af opdrættere der har stor erfaring og som i løbet af aftenen ofte løsner  lidt op og tør at fortælle om de mindre gode ting også - så vi alle bliver klogere i løbet af aftenen. Alle de gode og givende historier er der flest af og det er så skønt at møde opdrættere med stor omsorg og ansvar for deres arbejde.

Andre opdrættere bliver måske flyttet lidt i deres opfattelse af at være opdrættere, vi får alle noget med hjem fra disse skønne aftener med hyggeligt samvær og erfaringsudveksling.

Det har også været travle uger for mig - to af de foredrag jeg har holdt har været på Sjælland og et i nordjylland og det giver lidt kørsel og tid på landevejen. Der er altid en del forberedelse til disse foredrag, så jeg bliver ikke rig men lykkelig :-)

ZigZag er drægtig med Paddy og hun går og hygger sig og bliver mere og mere rund. Tror egentlig godt at hun ville et smut med på jagt - men det bliver ikke i denne sæson. Vi har valgt at beholde en tæve hvalp efter Zig Zag o g Paddy.

For 14 dage siden fik vi BH Hagrid hjem igen. Torsten og Hagrid kunne ikke lige finde melodien sammen - så nu er han hos os. Vi træner ham dagligt i de ting som vi syntes han mangler. Han er en utrolig intelligent hund der lærer rigtig hurtigt. På bare to dage lærte han ikke at hoppe op og at han ikke bare måtte forlade os når han syntes.

Han har også lært at gå tur - hundetur, hvor tiden er hans og hvor han ikke skal tilbyde adfærd. Det arbejder vi stadig lidt med at lærer ham at nyde at han er fri og ikke skal arbejde. Det giver ham noget mere ro i hovedet at han får lov at løbe og snuse og bare være i selskab med resten af flokken, uden at koncentrerer sig om os. Tommy vil gerne beholde ham - men for pokker jeg syntes vi har mange hanner. Vi må se hvad tiden bringer foreløbigt bliver han hos os, med mindre der er en markprøve entusiast der melder sig under fanen - for han skal klart bruges på prøver han har stort talent.

Vi har også truffet en tung beslutning som alligevel var let. Tweed er flyttet tilbage til Lena Nørgaard som passede hende for os i sommer. Vi har lavet en aftale med Lena om at vi må lave et kuld hvalpe på hende hvis hun bliver klar til det sundhedsmæssigt. Så nu er hun Lena's hund, Lena får tid til at træne hende og jeg syntes bl.a. hendes talent på sporene var så stort at det var SÅ dumt at hun ikke blev trænet mere flittigt men jeg har bare ikke tiden lige p.t.

Dejligt med gode venner som Lena der springer til og hjælper, samtidigt med at jeg har mulighed for at få en hvalp efter hende på sigt. Tusinde tak søde Lena.