Top billede

Top billede

søndag den 26. juni 2016

Endnu et godt træningsseminar.

I dag har jeg været kursist på et rigtig godt træningsseminar afholdt af region Østjylland. Rammerne var sat på naturskolen på Fussingø - et skønt sted med en pragtfuld natur.

Instruktøren på dette kursus var Kerstin Andersson kennel Ringlets fra Sverige. Kerstin har præsteret at lave ikke mindre end 5 jagtchampions og det er en utrolig flot præstation i sig selv - men hvis nu jeg siger at det er Curly coatet retrievere så vokser respekten helt enkelt til nogen ganske stort.

Kerstin var en virkelig dygtig formidler, hun var dygtig til at sætte tankerne igang hos os hundefører og arbejdede med både vores og hundenes mentale tilstand i forhold til en opgave. Vi fik en hel del at tænke over og jeg syntes at Kerstin var ganske troværdig i alt hvad hun arbejdede med.

En dygtig instruktør, som dagen igennem lavede mange fine opgaver til hundene og som var klar i sine informationer og fik os til at blive tydeligere for vores hunde.

Tak til region østjylland for et rigtig godt arrangement. Jeg håber at det bliver gentaget næste år - gerne med samme instruktør så vi kan få endnu mere bygget på.

Tænk hvis alle regionerne lavede sådanne fine arrangementer for medlemmerne hvert år, det ville være så fantastisk dejligt.

Jeg syntes det er så givende at mødes med andre - få rystet sin grund opfattelse lidt, blive sparket lidt på alt det som vi godt ved men som vi ind imellem slagger lidt på, få nye detaljer at polerer på og ikke mindst få udvekslet gode og givende samtaler hundeførerne imellem.

Tak for en fin dag til alle der deltog.


lørdag den 25. juni 2016

Skønne billeder fra Bent Jørgensen

Sidste weekend var vi på træningsweekend med Wayne Mitchell hos Musmanden og Niels Henrik. Det var en rigtig god weekend og vi vendte hjem trætte og mættet af gode oplevelser. En ekstra bonus ved denne weekend var at mester fotografen Bent Jørgensen var der og fotograferede.

Bent Jørgensen var så sød sidste år at sætte en fotosession på auktion på min Indsamling Apporterer for Livet - mod Kræft. Kim Sørensen var så sød at byde på denne fotosession og vandt den. Kim trak dette trumf kort til denne weekend og Bent sagde ja. En win win for os alle. Lige på nær Bent der fik en masse arbejde i to dage - men skønt at være i selskab med Bent en hel weekend der er så meget vidunderligt over hans billeder.

Jeg har lagt billederne ind i galleriet og jeg glæder mig over hvert et billede fra denne weekend. Det er helt unikt at få så mange fine billeder af hundene i trænings situationerne - tusinde tak til Bent Jørgensen og Kim Sørensen.






fredag den 24. juni 2016

Skønne oplevelser ...

I dag har jeg trænet hund med Jeanette. Vi har desværre begge lidt for mange formiddags jobs til at vi får trænet så meget mere - men jeg nyder de få dage vi kan mødes og træne. Det er altid hyggeligt at træne med Jeanette.

I dag var vi i vinding og træne vand dirigering. Hundene var super dygtige eller også gjorde vi det ikke svært nok :-) men mine hunde trængte nu til lidt opbyggende træning så vi kørte diagonalt og på langs med mine hunde og med Merlot stod den på lige ud og til højre og venstre - han var bare sej.

Da vi kom tilbage til bilen var der ankommet en hel 1. klasse der holdt skole afslutning. Så Jeanette syntes at mine hvalpe skulle ud og lege med børn og det var en rigtig god ide :-)

Både børn, hvalpe og voksne hunde hyggede sig gevaldigt. Indy var nærmest omringet på et tidspunkt og Paddy kastede sig ind i den ene børne cirkel efter den anden - det var et herligt syn.




onsdag den 22. juni 2016

Midsommer i Danmark

De har lovet regn og atter regn i dag hvor det er Skt. Hans, midsommer. Så er det godt at vi bare skal træne hund som vi plejer :-)

Dagen starter med træning af mine egne hunde uanset vejret så skal jeg slave dirigerer i dag og pudse på et par detaljer.

Duder skal også en tur på baljen, lidt kontakt og lidt liv og død, så må hun vente til i eftermiddag hvor hun skal træne med bror mand Dukan.


tirsdag den 21. juni 2016

Træning og atter træning.

Foråret har været fyldt med gode Workshops med meget erfarende instruktører. Vi har været afsted 4 gange og på søndag deltager jeg i region Østjyllands Workshop også.

Det er skønt at være afsted på disse altid meget inspirerende kurser. Jeg får altid noget nyt med hjem og får et spark på de ting jeg har slagget på. Kurserne er vigtige for mig for at holde en hvis standard på min træning og for at holde fingeren på pulsen.

I år har der været mange input, jeg har taget meget med mig fra hver eneste af kurserne. Instruktørernes tilgang til træningen har været meget forskellig i metoder, men helt ens i opgaver, så det har været lærerigt at se flere metoder på de samme opgaver.

De to englændere David Latham og Wayne Mitchell arbejdede med mange ens opgaver, men med forskellige metoder til at nå målet. Begge var utroligt dygtige til at arbejde med hundeføreren, se alle de små detaljer og virkelig sparke til mig, på de ting jeg slaggede på. De fleste af deres øvelser var afprøvning ingen opbygning men det var for at vi nåede igennem så mange øvelser som muligt for at vi fik flest mulige input. Så det var helt ok - men hårdt for hundene der ikke altid lykkedes med flere opgaver i streg.

Trond Gjøtterud, Aase Ramsrud og Birgitta Stafflund-Wiberg er enormt dygtig til at opbygge opgaverne og træne hundene. De er begge kanon gode til at læse hund og fører, få ændret detaljer så ekvipagen, får større præcision i opgaven. Opgaverne bygges trinvis sværer og der er ikke afprøvning på opgaverne før de er trænet færdig.

Jeg syntes at kombinationen af den skandinaviske metode med at løfte hundene ved at bygge opgaverne er super god, men englænderne får sparket en ud af comfort zone. De får vist en vigtigheden af hundetræningen. Træn hunden - lad være med bare at hente dummyer.

De piller i hver eneste lille detalje. Line up, udløb, opsamling, retur løb, aflevering. Alt splittes ned i atomer og alt bliver poleret og der ser jeg tydeligt en stor forskel på UK og DK :-)

Når jeg er afsted på alle disse workshops, så bruger jeg meget tid efter workshoppen på at skrive noter og lave tegninger. Disse notater og tegninger kommer mig til gode med andre hunde eller de kommer mine kursister til gode. Jeg kan ikke huske alle detaljerne hvis jeg ikke skriver dem ned og jeg syntes også at det er sjovt at se udviklingen i træningen over tid.

For mig er det rigtig vigtigt at jeg også sorterer i alt det jeg lærerer. Jeg oplever mange af mine kursister sige til mig - jeg gør sådan her fordi det gør .. og så nævner de navnet på en eller anden tophandler i DK. Det er rigtig fint syntes jeg at man tager ting til sig fra de dygtige hundefører, man skal bare vide hvorfor man vælger præcis den løsning. Uanset hvad man gør med sin hund så skal det nemlig have et formål.

Når man træner i Potepower regi er der absolut metode frihed - man må line up, rette sin hund og lave sine afleveringer som man vil. Men det hænder at jeg spørger "Hvorfor" gør du dette eller hint og der er det ikke nok at sige at det er fordi det gør den og den og de vinder.

Jeg syntes ikke man skal kopiere andre man skal lave sin egen stil og være tro mod den. Det tror jeg at man når længst med.

Jeg talte med David Latham om det at Line up og sende. Vi fik sådan nogle gode grin sammen over netop dette emne. David (Birgitta, Trond, Aase og Wayne) mener at det vigtigste er at komme så langt frem foran hunden som muligt når man peger ud. David er en ikke bare slank nej virkelig slank mand med lange arme og ben. Han ønskede at jeg skulle undlade at tage et skridt frem men blot bøje ned i knæ, række armen frem og sende min hund. Men da jeg viste ham det og forklarede ham at tykke piger i dummyveste, ikke kan anvende denne metode af flere årsager. Blandt andet fordi armen bliver kortere, røven er så bred at dummyvest lommen skubber til hunden, så grinede han ikke længere, men tog det meget alvorligt og roste mig for at være bevidst om lige præcis dette, så min hund fik de bedste betingelser.
Derfor skal man tænke over om man kan kopiere andres metoder eller man rent faktisk må kompenserer og gøre noget andet fordi det er bedre til lige præcis din hund.

I løbet af disse trænings weekender har jeg taget flere forskellige ting til mig som jeg vil ændre i min måde at fører hundene på. Jeg kan ikke ændre det hele på en gang, det vil være for svært for mine hunde, så jeg kobler tingene på gradvist. Men hvor jeg glæder mig over at have haft alle disse skønne oplevelser, med så mange dygtige mennesker  i år.

I august rejser vi til England og skal træne med Philippa Williams - det glæder jeg mig SÅ meget til. Specielt fordi træningen med Pips altid er fuld af gode grin. Vi træner i ramme alvor men vi griner bare også rigtig meget af hinanden og roser hinanden for alt det vi er pisse gode til og det vi virkelig er dårlige til det filmer vi og analyserer på, retter og filmer igen.
Jeg glæder mig helt ubeskriveligt til vores englands tur og til at se Indy's søskende og til gode grin, dejlig træning, dejlig mad og hygge.


tirsdag den 14. juni 2016

Fantastiske fine resultater ....

Så er det vidst tid til lidt opdateringer.

Pasta er kommet hjem i en urne og står på min reol. Jeg kan på en måde ikke helt grave hende ned endnu, er pludselig i tvivl om hun skal graves ned. Men dejligt at hun er hjemme eller en slags hjemme :-) Hun er meget savnet ...

Der er på flere måder kommet rigtig mange fine resultater til huse. Nogle af de resultater der er kommet ind er røntgen resultater. Vi lavede 20 hvalpe sidste sommer og største delen af dem er blevet røntgen fotograferet her i Maj. Der mangler Nikolajs Ringo og de to i Norge og Sverige fra Ketchup/Navy kuldet og så mangler Kenneths Cato, fra ZigZag/Poacher kuldet.

Det forløbige resultat ser således ud:

Cali A/0, Citrus A/0, Cougar A/0, Cimba A/0, Cæsar C/0, Carla A/0, Chinook A-0, Cenzo A/1, der ud over er Cargo opereret på en albue og derfor ikke HD fotograferet - men han er registreret i DKK med sin dårlige albue.  Det er første gang Zig Zag har lavet et kuld med 3 anmærkninger.

Tony A/0, Turner A/0, Tweed A/2

Royal A/0, Runner A/0, Remix A/0, Rufus A/0,

Men ud af 16 hunde er der 14 x A, 1 x C, 13 x 0 og 3 x ikke nul på albue. Det er statistisk godt - selvom jeg kunne ønske mig A/0 på alle :-) så ved jeg også at det ikke er realistisk desværre.

Heldigvis går hundene på deres ben og ikke på deres røntgen billeder og bortset fra Cargo er der ingen af de øvrige hunde der halter eller ved at de har en anmærkning, det er værd at glæde sig over.

Rigtig mange Brown Hunt'ere har været afsted på prøver i foråret og klaret sig super flot. Vi er rigtig stolte af at så mange af vores hvalpekøbere er så myre flittige.

I weekenden var Tommy og jeg også på prøve med en stor flok af helt nye hvalpekøbere hvor af flere var afsted for første gang. Det var en svær prøve i Fjellerup, der var mange opgaver som flere af hundene bøvlede med. Alligevel bestod alle Brown Hunt'erne i de klasser de blev startet i og i begynderklassen vandt Nana og Turbo (jeg fristes til at skrive IGEN !!) og kurt og Focus blev nr. 2. I åbenklasse vandt Kent og Seven, det var vildt sejt for det var som sagt en svær prøve - Tommy og Skimmer bestod åbenklassen.
I vinderklassen var der 17 hunde til start og kun 8 hunde gennemførte og mine to banditter var de 2 af dem - dog uden placering men det var dæleme ikke en let prøve så jeg var skisme stolt.
Traditionen tro kørte vi til Vaffelhuset og spiste kæmpe is som afslutning.