Top billede

Top billede

torsdag den 22. juni 2017

Lidt funderinger på den lange bane :-)

Parringer i efteråret og 2018.

Til oktober skal Ketchup gå i løbetid. Det er allerede nu planlagt at hun skal parres med INTFTCH Fendawood Drummer. Så jeg skal på tur til Østrig for at få hende parret. Det bliver sjovt og spændende. Jeg har kigget på Drummer siden jeg så en video af ham som lille. Fulgt ham og hans kuldsøskende.
Drummer er ud af et kuld på 7 hvalpe. Alle er rene i røntgen og bare 3½ år gamle var 2 af dem Internationale Fieldtrial Champions (INTFTCH). Drummers mor er FTCH Ragweeds Greedy. Der er ikke så mange tæver der er Champions, så når jeg ønsker at finde en han i udlandet til mine tæver, så går jeg bl.a. benhårdt efter en han, der har en mor der er champion. Gode tæver, parres aldrig med dårlige hanner.

Da Drummer's kuld blev til, var der også lavet en del overvejelser. Greedy blev kørt til en hanhund uden bys. Det til trods for at David og Stefanie har mange fine hanner selv. Så denne parring har været velovervejet.

Jeg glæder mig til at beholde en hvalp fra dette kuld. Kuldet er p.t. solgt, hvis jeg er så heldig at jeg får det rette køn og antal hvalpe. Der er i skrivende stund bestilt 4 tæver og 4 hanner, mere er det ikke rimeligt at modtage bestilling på. Så vil jeg glæde mig til en tur til Østrig og forhåbentligt et par gode parringer :-) og et fint kuld sorte og gule hvalpe :-)

Du kan se en fin video af Drummer  på dette link.

https://vimeo.com/163215796

I 2018 forventer jeg at parre de to unge damer Brown Hunt's Punktum og Brown Hunt's DuDer. Jeg forventer at Parre Punktum med Indy. DuDer har jeg kørt en hanhund i stilling til, nemlig Suzannes Floyd (Batmoors Birdy Grouse) som jeg har kendt i snart 2 år og som jeg virkelig syntes er en super repræsentant for vores race. Hans eksteriør kunne være bedre men tilgengæld har han alt det som er SÅ vigtigt hos en labrador. Da jeg gerne selv vil beholde en tæve fra denne kombination - så er jeg i tvivl om jeg skal skyde denne parring til 2. løbetid for ikke at få en hvalp - mens jeg har en unghund fra kuldet med Ketchup/Drummer. Vi får se hvad jeg finder på, Navy er også i spil, samt en anden lækker dreng - alle sorte - så de kommende 3 kuld bliver alle med sorte og gule hvalpe.

Trænings tilbud i efteråret.

Inden længe starter A-prøve sæsonen. I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at lokke nogle af de udenlandske deltagere, der alligevel er i DK for at gå på A-prøve, til at undervise lidt hos mig. Så der kommer lidt tilbud til specielt Brown Hunt'erne i denne periode.

Jeg har skrevet til nogle stykker og regner med at få mulighed for at få nogle gode dage i efteråret. Da denne undervisning bliver afhængig af om underviseren også får plads på en A-prøve, vil træningsdagene blive annonceret i god tid - men de kan også aflyses med kort varsel.

De bliver udbudt til Brown Hunt'erne i første omgang - men med kort beslutnings frist så andre også får chancen for at melde på.




mandag den 19. juni 2017

Retriever Mesterskabet 2017

I lørdags deltog vi på Retriever Mesterskabet 2017. Det blev i år holdt i Dons hos og af Flemming Roed.

For de af jer der ikke ved det, så er det Flemming Roed der er ophavsmanden til det Danske Retriever Mesterskab. De første år var mesterskabet ikke anerkendt af DRK, så der blev det afholdt som et uofficielt mesterskab. Først i 2001 blev mesterskabet officielt og den nationale titel RMxx blev en officiel titel.

I 2009 vandt Tommy og Miko mesterskabet. Den gang blev det afholdt i Hønning Plantage og det var Christian Brix Søndergaard og hans team der stod for årets mesterskab. Det er noget helt særligt at vinde en 2 dages prøve, så det var stort.

I 2011 blev Tommy og Miko nr. 3. Det var også det år vi mistede Miko :-(

I år skulle vi debuterer med vores to unge hanner Skimmer og Indy. Vi syntes begge drenge har gået rigtig fint i foråret, hvor de begge har været vinderplaceret i vinderklasse, dog uden at ringe klokken ind, så er de helt sikkert på et højt niveau.

Vi startede dog ikke med troen på at vi skulle vinde - men med målet om at få alle fuglene hjem. Det måtte være et første mål, at sætte for to så unge hunde.

Der ud over glædede vi os over at Heidi og Saldo, Jeanette og Merlot, samt Helle og Spica også startede deres Brown Hunt'ere på Mesterskabet. Saldo havde lige haft hvalpe så hun kunne  enten være super sulten efter at arbejde eller ikke helt i top form, Merlot har virkelig lavet super flotte resultater i år hvor han både har vundet officiel WT og en C-prøve, så Jeanette var klar og med selvtillid i bagagen. Også Spica har fornyeligt stået 4. vinder så også hun havde vist fanen i år.

Indy's Scorekort :-)
Vi var spredt på forskellige hold så vi sms'ede i løbet af dagen, med hinanden. Det gik kanon for Tommy som lagde ud med et 20 tal og dem lavede han ikke mindre end 4 af i løbet af dagen, men desværre kom der også et nul i hus på den svære post 6.

Heidi og Saldo lavede gode point, på næsten alle posterne og sluttede dagen med 106 point. Sejt af de to efter hvalpe og en pause i træningen  - det er hårdt arbejde at få tæven på rette køl igen.

Jeanette og Merlot lavede også kanon flotte point inden også de måtte indkasserer et enkelt nul på post 7. Rigtig uheldigt for de to at Merlot ikke kunne finde fuglen i tuegræsset. Det drillede trods det at Jeanette holdt ham i området længe.

Indy og jeg startede svagt på aller første post som var to ret simple enkelt markeringer - men Indy så ikke den sidste så vi måtte dirigerer den hjem til et 9 tal. Men vi fik den hjem fedt og videre. Herefter lavede vi solide point på alle posterne og særligt på den svære post 6, var jeg SÅ imponeret af ham. Han kørte der ud af på begge opgaver og som Walter sagde havde han ikke sat sig og skidt næsten hjemme så havde klokken ringet højt :-) Men opgaven var løst ekstremt flot og vi sluttede dagen uden nuller og med 113 point på kortet. Målet var nået alle fugle var hjemme.

Helle og Spica gik en solid prøve dagen igennem. Laveste score var 15 på den svære post 6 ellers lå de over 15 på alle øvrige poster og med et flot 20 tal på post 3. Helle og Spica sluttede med 119 point - højste score af os alle.
Desværre tog de kun de hunde med der havde 120 point og der over. Det var godt nok surt, specielt for Helle og Spica, men glæden var stor over at vi havde fuglene hjemme og lå godt over middelscoren som var 105.

Tilslut skal lyde et KÆMPE TAK til Flemming Roed og Allan Holm og alle deres fantastiske hjælpere for en helt fantastisk dag.

Et stort tillykke til de 4 vindere af dette års Mesterskab !! Holger Davidsen, Danny Fraser, Stig Andersen og ikke mindst debutanten Majbrit Jensen !!!

onsdag den 14. juni 2017

Afsked med en helt særlig hund....

Idag har Anita Bendix Jensen taget afsked med sin sorte stjerne. En helt speciel hund som var Anita's helt unikke ven, hund og på alle måder en sort stjerne, der altid gjorde sit bedste også når hun var til spas og løjer :-)

SEVCH NOVCH DKSCH(V) NORDSCH(V) DKCH LP1 Rally-BKBHVV16 RGCVW16
Brown Hunt's Pathfinder Alias Diesel ♥ RIP ♥

Diesel var bedre kendt som den sorte slyngel. Hun er uden tvivl den hund jeg har opdrættet med flest titler og eneste Udstillings Champion jeg har opdrættet. Hun bar faktisk to udstillingstitler både den Tyske veteran Champion titel og Dansk Udstillings Champion, samt Københavns vinder titlen.

Det er absolut ikke min fortjeneste, at hun havde alle disse flotte titler, det var suverænt Anita's fortjeneste.

Anita elskede at arbejde med Diesel. Hun startede med at gå spor med hende og opnåede at blive Champion i Norge, Sverige, Danmark og dermed Norden. Efter dette spor eventyr tog udstillingerne dem med storm. Anita og Diesel var afsted hver weekend det meste af året. De kørte landet rundt og lidt syd for grænsen blev det også til.

Jeg har ikke tal på alle de utrolig flotte rosetter som de to har båret hjem sammen, unikke oplevelser som både Diesel og Anita elskede.

Ved siden af udstillingerne trænede Anita også lydighed og Rally. Her tog de naturligvis også en del titler hjem, men mest af alt tror jeg at de nød samarbejdet på det grønne græs. De to var et. De to var noget helt særligt.

Tak Anita fordi du passede Diesel og gav hende så rigt et liv !
Tak Anita fordi du kæmpede så hårdt for at få hver en titel hjem !
Tak Anita fordi du elskede Diesel af hele dit hjerte !

Jeg er stolt og taknemlig over at Diesel levede i 13 år sammen med dig, sikke en fest I to ofte har haft og sikke et fantastisk liv Diesel har haft.

RIP skønne sorte slyngel !