Top billede

Top billede

mandag den 26. oktober 2015

Tid til opdatering...

Tiden bare flyver afsted, når man beskæftiger sig med det man elsker - så min tid flyver afsted. Mit lille nye projekt Potepower.dk går over al forventning og jeg er så taknemlig for den fine opbakning jeg får og alle jeres skønne tips og ideer til hvad I ønsker jer, det gør det let at strikke gode programmer sammen.

I sidste uge havde Paddy en fin tæve til parring. Eva Törnqvist kennel Sweetness of Jasmin var i Danmark i 3 dage og hendes tæve Gaia fik 2 fine parringer med Paddy. Paddy er super dygtig til at parre og han er en fin gentleman, der pænt spørger om lov, så en første gangs tæve som Eva's fik tid til at blive tryg ved ham.

I weekenden var gult hold på deres første opsamling. Pigerne om formiddagen og om eftermiddagen fik de gule drenge deres debut, ikke på opsamling i almindelighed, men på opsamling i år. Jeg var rigtig spændt på Indy som i år er 19 måneder og noget mere bevidst om, hvad der sker omkring ham. Han var bare totalt cool. Sad stone steady ved siden af Paddy, selv da der i første såt faldt en del fugle i en periode af såten. Paddy lavede det meste af arbejdet, så Indy kunne træne ro, så Indy fik to fine fugle. Han blev også sendt på en fugl som en anden apportør også sendt på, så jeg måtte stoppe ham og kalde ham retur - det tog han også i stiv pote - så alt i alt en rigtig god dag.

Altid hyggeligt at være ude at apporterer, men når så vejret er helt vidunderligt, som det var i går - så nyder man dagen ekstra meget. Jeg havde som altid mit kamera med og tog nogle skønne billeder undervejs. Det er dejligt med gode minder fra de gode dage i efteråret. På fredag skal vi afsted igen, vi glæder os rigtig meget. Min erfaring siger mig at det først er 3 gang en ung hund er med på apportering at den egentlig fatter hvad der sker. Så jeg er spændt på de næste par gange og håber at Indy fortsætter med at være roligheden selv :-)

Tommy havde Skimmer med på opsamling i sidste uge for første gang og dygtige Skimmer gjorde det så fint. Tommy var også super tilfreds med hans præstation. Jeg tror at vi glæder os over at have fine hunde som Ketchup og Navy til at være omkring os når vi medbringer de unge hunde. Det er altid vigtigt at have en god hund der kan sendes på de svære fugle for jagten er uforudsigelig, så vi er dybt afhængig af de erfarende hunde, specielt på efterapporteringen - som hundene bliver bedre til år efter år :-) Både Ketchup og Navy er eminente jægere og de søger utrætteligt - love them both !


torsdag den 15. oktober 2015

På besøg hos Magtor og papirer på Paddy :-)

I dag har Tweed og Paddy været på besøg hos Christian Hembo - Magtor ! Paddy var så nem at undersøge og behandle - han bare stod der og blev rusket rundt i. Christian fandt lyn hurtigt ud af at det var den 10. bryst virvle der var skæv og som følge af det var Paddy stiv i hele midten af ryggen og låst i bækkenet, så han fik den helt store tur.

Det er altid en stor oplevelse at se en hund blive behandlet. Få en pause på 15-20 minutter få en ny behandling, hvor det kan ses på hunden at den faktisk syntes det er rart. Paddy blev markant mere fjedrende i ryggen, hans bække blev mobilt igen og han kunne dreje sit hoved både til venstre og højre.

Tweed var fin i sin bagpart og det var egentlig det vi kom for at følge op på efter at Christian så hende på Magtor aften hos os for 3 uger siden. Så det var dejligt - til gengæld var hun øm i højre skulder og venstre albue og efter at Christian havde arbejdet med hende så haltede hun på venstre albue hmm. Vi håber at det er en spring skade, så nu står den på smertestillende og ro i 10 dage. Luftes i snor og ingen træning andet en spor. Pyha !

Cæsar var også med inde og blive kigget lidt på. Nøj han er ikke ret godt socialiseret og var vildt bekymret for alt og alle. Åhhh, det er skønt at få en hvalp retur som man så kan knokle for at rette op. Til gengæld vil han rigtig gerne apporterer og det er jo dejligt. Nu er jeg på vej i skoven for at spore med ham og se om han kunne syntes, at det var sjovt.

De næste dage kommer til at gå med at traske rundt og hilse på alle mulige og umulige mennesker, dyr og andre hunde og få lidt på opleveren.

Jeg glæder mig til træningen i aften, det må blive Cæsar der skal med og så må det blive Tweed der slapper af :-) Vi får se om han vil lege med eller om det bliver for stor en mundfuld for ham.


lørdag den 10. oktober 2015

Mentalbeskrivelse af drengene...

I dag har Indy og Skimmer været med mig på fyn for at deltage på mentalbeskrivelse. Det var et super fint arrangement som Anja Buhl-Westermann havde lavet for Raceledelsen for Curly. Der var bare styr på alt og super god information til os der skulle have beskrevet hund.

Jeg valgte at starte med Indy fordi jeg var ret sikker på at han var bund solid i hovedet, og det ville give mig den fordel at jeg havde prøvet banen og så lettere kunne støtte Skimmer hvis han fik brug for det.

Begge drengene overraskede med at være noget stærkere i psyken end jeg forventede. De var super cool og lyn hurtige til at afreagere det ubehagelige. Indy var god til at gå tur og tage kontakt med fremmed og mægtig god til at lege. Han havde ingen flugt, men lidt sikkerhedsafstand på kedeldragten og kæden. Begge dele skulle han have hjælp til at komme hen til, men afreaktionen var så umiddelbar. Spøgelserne var han ikke vild med, men han sagde ikke noget og han blev ved mig.

Skimmer var ikke så vild med at gå tur med en fremmed, men han lod sig håndtere og ville også gerne lege efter lidt overtalelse. Kedeldragten og kæden havde han heller ingen flugt på og var hurtigere til at gå frem til begge dele end Indy - surprise :-)

Spøgelserne var han vred på - han knurrede som en gal kat. Han skulle ligesom Indy med mig ud til spøgelserne for at turde sætte næsen på. Begge var hurtigt færdige med spøgelserne.

Ingen af dem løb på haren og ingen af dem havde problemer med skud. De fik begge meget ros af testlederne og jeg fik af vide at jeg havde to skønne drenge som var utrolig fornuftige i hovedet, dejligt !

Tak til Anja for et godt arrangement.

Velkommen til Kayteens Star at Meadowlark

Jeanette, Helle og jeg havde en skøn tur til Sverige. Birgitta er super skarp og læser os og hundene utrolig godt, så vi fik nogle prygl på den gode måde.

Skønt med special træning designet til præcis dig og din hund og med en super skarp instruktør som tør at gå ordentligt til os som handlere. Vi har vidst alle 3 lidt små ting vi skal hjem og polerer lidt på.

Jeg var SUPER godt tilfreds med både Ketchup og Indy. De har begge fået op arbejdet de gode lige linier. Ketchup mangler nu lidt selvstændighed, hvilket altid kommer efter meget dirigeringstræning så det er jeg ikke urolig for. Der skal arbejdes mere med passage af gammel fært og fastholdelse af området.

Indy er bare en stjerne og hans niveau er SÅ højt for hans alder. Jeg arbejder stadig hårdt med nogle lydighedsmæssige ting - for hans fri ved fod bliver en livs lang vedligeholdelse tror jeg - han skal bare "prøve til" hver dag og hver dag må vi så starte med at gå lidt line føring og fri ved fod inden han skal arbejde med apporteringerne.

En lidt uventet afslutning på ferien var at Birgitta fortalte at Paddy skulle omplaceres. Både Tommy og jeg har været ret vilde med Paddy altid - så vi blev noget overrasket. Paddy fik for 2 år siden en rygskade under en jagt. Det betyder at hans ryg er svag så han ikke kan holde til f.eks.  at springe og gå i meget hårdt terræn. Birgitta har lidt for mange hunde og syntes at han skulle ud og have lidt mere opmærksomhed.

Jeg nævnte det for Tommy i telefonen og ind imellem så overrasker hr. Langelund meget - for han sagde at jeg skulle tage ham med hjem ? Hmm aftalte med Birgitta at vi tog ham hjem en måned for at se om han trives hos os og om han kan enes med vores hanner.

Han har nu været her i 2 døgn og han er SÅ sød. Alle Elsker Paddy !

tirsdag den 6. oktober 2015

Sveriges tur... aaahhh tiltrængt :-)

Nu skal jeg kun sove en gang mere så går turen til Sverige. Helle, Jeanette og jeg suser en tur op til Birgitta Staflund-Wiberg og træner hund i to dage. Det bliver SÅ dejligt.

Tommy har lovet at være vikar på mine to hold onsdag aften - så det blev muligt for mig at komme afsted. Dejligt at de to skøre tøser fra Fredericia vil med på tur :-) Alle mine 4 gule bæster kommer med så de også får lidt kvalitets tid med mig og det glæder jeg mig RIGTIG meget til.

Jeg arbejder vildt meget i denne tid så jeg har ikke fået brugt nok tid med egne hunde så nu skal vi rigtig hygge i to dage, det bliver skønt.

Jeg glæder mig så meget til et gensyn med Bjørkåsen og til at slappe af i et par dage og blot koncentrere mig om egne hunde og om at blive rusket lidt af Birgitta.

Skimmer, Indy og Ketchup har lige deltaget i en lille reklame fotografering, for Siccaro dækner. Det bliver dejligt at se dem på reklame hos Hundeogkattefodershop.dk   Det var faktisk lidt sjovt at skulle håndterer hundene på en lidt anden måde end i normal træning. De var alle 3 rigtig dygtige og tålmodige :-)

Der er fuld gang i Potepower.dk  og det er så dejligt. Jeg har nogle meget søde og meget engagerede kursister og jeg glæder mig til hver eneste time. Vores bane med lys fungere rigtig godt og det er faktisk også sjovt at arbejde med hundene periodisk i de mørke områder. Hundenes øvrige sanser bliver klart stærkere når synet bliver begrænset.

Der er masser af muligheder i træningen om vinteren. Når der ind imellem er afbud på et hold så deltager Tommy med en af sine hunde. Jeg går med Indy på det ene dirigeringshold om onsdagen hvor Tommy underviser. Det er skønt at vi på denne måde kan få vores hunde ud blandt andre hunde og få trænet lidt lydighed hen over vinteren. Det nyder vi begge og ikke mindst hundene.

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                  

søndag den 4. oktober 2015

Piv jeg har brug for hjælp....

Resultat siden er laaaaangt bagud - I laver så mange flotte resultater, og jeg har ikke nået at få dem alle skrevet ind og nu er jeg mere på den end med på den ha ha ! Vil I ikke være søde at sende mig en mail med jeres resultater hvis de mangler på Resultat siden så jeg kan få ajourført Årspokalen - På forhånd tak for hjælpen !!!


Jagt sæsonen er "skudt" igang og vores hunde er i fuld gang med det som de elsker aller mest :-) Det er ikke altid let at få kabalen til at gå op når der skal findes plads i kalenderen på denne tid af året. Men opsamlinger og jagter skal der være masser af tid til og så er det andre ting der må syltes lidt :-)

Det er skønne dage med gode hunde venner, skønne natur oplevelser og så er det en fornøjelse at arbejde med hundene på "the real stuff" og se om træningen virker i praksis.

I går var vi på Tommy's jagt i Lunderskov. En skøn dag i det smukkeste efterårsvejr. Det er et meget hårdt terræn med meget brombær, og et meget kuperet og tæt terræn, så hundene var rigtig godt slidt efter at have drevet området igennem. Vi havde 4 hunde igang og det er ikke nok - vi savnede Topper som p.t. er skadet. Vi håber at han snart er på benene igen.

fredag den 2. oktober 2015

Nu med opdrætter uddannelse....

I sidste weekend sad jeg på skolebænken i 2 dage. DKK's opdrætter uddannelse var på programmet og jeg har længe godt ville have denne uddannelse på mit "CV", men tid og prioritering har været en væsentlig faktor, eller årsag til at den først nu er kommet i hus.

Allerede i marts måned meldt Marlene Birkebæk og jeg os til uddannelsen og så lovede vi hinanden at vi SKULLE afsted og at vi ville hjælpe hinanden med at få det prioriteret. Det kan lyde lidt mærkeligt for det burde jo være "et kald" :-)

Men når man som Marlene og jeg har opdrættet i mange år så er det lidt med blandet følelse at bruge 1000 kr og en hel weekend på en uddannelse der er målrettet nye opdrættere. Vi måtte også erkende at der ikke var meget nyt under solen til os. Sagt helt uden at det skal opfattes negativt. Det er blot svært at finde begejstring når vi kender det hele på forhånd.

Men nu er det fine logo i hus og vi kan sige at vi har taget uddannelsen - også selvom alt erfaringen er høstet for år siden :-)

I min evaluering til DKK har jeg skrevet mange positive ting for jeg syntes bestemt at uddannelsen har sin berettigelse. Jeg savner at DKK er mere synlige og med til at "danne" de nye opdrættere. Der var lidt for meget af det man ikke skulle gøre - istedet for at de nye opdrættere fik lidt mere viden om hvad der anses som god etik, god behandling af hvalpekøbere, og gode forslag til god service af hvalpekøberne.
Jeg savnede et stærkt DKK der viste vejen til den opdrætter de gerne vil anbefale !