Top billede

Top billede

torsdag den 19. oktober 2017

Gode dage på Kennel Brown Hunt.

De seneste tre dage har vi haft besøg af Trond og Aase Gjøtterud fra Norge. Det er altid hyggeligt at have besøg af de to norske venner og vi har igen hygget os eller "koset" os som norskerne siger :-)

Tirsdag havde vi træning for en udvalgt skare på åbenklasse niveau. Det var et virkelig godt hold hunde med samme høje niveau. Det betyder at vi kan lave mange sjove træningsopgaver for en fin gruppe på 8 når alle har samme udgangspunkt.

Vi har efterhånden haft disse trænings samlinger en del gange og mange af dem som er med, er de samme personer, for vi elsker at nørde og vi kan godt lide at blive set efter i krogene :-)

Suzanne, Anne-Grete og Karin skulle overnatte og nøj hvor havde vi det hyggeligt. Vi fik drukket G&T og grinet meget - Tak skønne tøser for en dejlig aften, stakkels Trond måtte trækkes med os for Aase lå syg og Tommy var til møde i jagtforeningen - så jeg tror nok at Trond syntes vi var noget skøre - men han overlevede på jægermeister ha ha !

Onsdag var det vinderklasse hundene der var på. Faktisk var der et par af hundene fra dagen før, som ønskede at deltage begge dage, så de var med på vinderklassen og klarede det super flot. Måske fordi øvelserne var bygget op, dagen i forvejen og hundeførerne var "tunet ind" på den rigtige kanal.

Jeg skulle selv have deltager med Indy - men fik plads på en RJK åbenklasse markprøve i sidste øjeblik så jeg måtte overlade roret her hjemme til alle de skønne tøser.

Jeg havde en skøn dag - på en fantastisk jagt i et guddommeligt terræn. Virkelig dygtige og behagelige dommere, der ønskede os det bedste og som i den grad havde forståelse for at få jagten og hundearbejdet til at gå op i en højere enhed. Indy og jeg opnåede en Udmærkelse, det var det jeg kom efter så jeg var glad. Jeg syntes dog at jeg har en del justeringer, der skal klares inden jeg bliver helt tilfreds.

Da jeg kom hjem og kørte ind i gården stod alle tøserne og lavede bølge - ihhh hvor er jeg heldig at have så skønne piger omkring mig som gør mig så glad i låget alene af deres skønne selskab. Tak søde og skønne piger.

Helle var i fuld gang med at lufte mine hunde og dagen igennem havde de sørget for lille Spike så han fik pauser fra at stå i hundegården. Tusinde tak søde piger.

Alle pigerne var høje af dagens træning og Aase og Trond fik SÅ meget ros - det var skønt. Dejligt når arrangementerne lykkes så fint. Der var trænet A-prøve træning hele dagen og alle havde fået justeret og fået øvelserne til at lykkes. Herligt !

Verdens bedste Indy :-)



torsdag den 12. oktober 2017

RIP Topper

Topper
I sidste uge sagde vi farvel til vores helt igennem skønne Springer Spaniel Topper. Topper blev kun 6 år. Et alt for kort liv for en hund af hans kaliber. Topper var en sund og glad hund indtil han blev 4 år gammel.

Han begyndte pludselig at halte under en jagt. Han haltede på højre bagben. Når han arbejdede var det ikke til at se på ham. Han løb stadig i fuld fart og han arbejdede med stor lyst. Altid ærlige og fine Topper.

Straks han stoppede og skulle være i ro, trak han benet op under sig eller hvilede tåen på jorden uden at have vægt på benet, som en hest står når den hviler.

Han blev undersøgt og det var hans knæ det var galt med. Korsbåndet var ikke revet over men ledbåndene var generelt for slappe og hans knæskal ville ikke ligge stabilt.

Nu fulgte et skrækkeligt år med Topper i snor, svømmeture i hundesvømmehallen, ingen træning og ingen belastning af knæet. Efter lang tid og ingen bedring prøvede vi lidt af hvert på alternative behandlinger. Anne Line Pedersen udgjorde et mindre mirakel og fik ham på benene igen.

Topper løb nu hele sommeren og har været fin de seneste måneder ingen halten og ingen bekymringer. Pludselig en dag i August startede det igen - men nu på det andet ben, venstre bagben. Det kom og gik on/off som det startede med det andet ben.

Efter vi kom hjem fra England var det helt galt. Han havde 3 dage hvor han trods smertestillende ikke gik på benet og de sidste dage var han småt spisende. Uanset vi elskede Topper måtte vi kigge på hinanden og vurdere om det var fair overfor ham at skulle det hele igennem igen.

Tove Due fik ham i hænder men hendes melding var klar. Det højre knæ er ikke 100% stabilt og nu er hans venstre knæ virkelig dårligt. Han vil ikke kunne holde. Fredag eftermiddag blev han lagt til at sove.

Topper var en herlig hund, en hund med stor personlighed, et skønt temperament, han kunne med alle, var sød med vores hvalpe og han var en fin jagthund. Alle kunne tage Topper med på jagt, han var ikke så hårdt gående som nogen ønsker det - men han var styrbar for alle.

RIP fine Topper - du har lært os meget om spaniels og hvem ved om ikke vi en dag får en ny fin en af slagsen.

torsdag den 5. oktober 2017

Ketchup er parret :-)

INTFTCH Ragweeds Travel ~ Bracken
Sikken en Østrigs tur vi har været på :-)

Søndag aften efter 2 x 10 timer i lufthavnen, dragede jeg og Suzanne afsted mod Østrig og Kennel Fendawood. Det var en lang tur for Fendawood kennelen ligger helt op til grænsen til Ungarn i Andau så turen gik ned gennem Tyskland, ind gennem Tjekkiet, gennem Slovenien, videre en smut ind i Ungarn for så at køre lige ind på den anden side af grænsen til Østrig.

Vi var så kloge at vi tog en overnatning i Tyskland i Velten, efter 5 ½ times kørsel - det var perfekt for så havde vi godt 7 timers kørsel dagen efter. Men men der var mega meget vejarbejde i Tjekkiet hvor de laver ny og bedre motorvej så det tog 9½ time at nå frem.

Vel fremme blev Ketchup luftet, og sat tilbage i bilen. Jeg ville se ham først, for at se om han var den type labrador jeg ønskede og om hans temperament var i orden. Men vi kunne ikke finde Stefanie nogensteder. Til gengæld så vi to lækre kuld hvalpe - dog var det ene kuld af langt bedre kvalitet end det andet, i mine øjne. Et kuld på 7 hvalpe 2 gule og 5 sorte, super harmoniske og med lækre tykke pelse og skønne hoveder og udtryk.

Vi fik skrevet en besked til Stefanie og kort tid efter kom hun ud til os.

INTFTCH Fendawood Drummer
Jeg blev SÅ glad da Stefanie kom gående med Drummer. Han var præcis lige så fin som jeg havde set ham på videoen. En middel hanhund i super kondition, et klassisk labrador hoved og pæne mørke øjne. Han var i absolut topform og skulle to dage efter rejse til UK for at deltage på nogle Field Trials med Stefanie.
Han var sød og imøde kommende, uden skyggen af utryghed. Så jo han var hermed valgt. Ketchup blev sluppet ud og jeg tror egentlig første parring var fortidlig - men hun lod sig overtale og blev parret efter en kort stund.

Så drønede vi videre til hotellet for at nå at tjekke ind inden kl. 19.00 som de havde meddelt os. Men vi kom frem til noget man ikke helt kan kalde et hotel - men jeg tror nok at det efter Øst Østrig standard var ok. Der hang en kuvert på døren med nøglen i til os ha ha !

Vi fik luftet alle hundene og fik installeret os på hotellet. Ud i byen og fine noget mad som endte med at blive en kedelig pizza på den lokale kro. Da vi skulle betale blev det ret sjovt. De tog ikke kredit kort ha ha - vi blev henvist til at hæve penge i en automat ved byens bibliotek. Der stod jeg så og proppede det ene kredit kort i efter det andet og ingen af mine eller Suzannes kort ville den accepterer. Indtil vi opdagede at det var biblioteks automaten vi stod og fyldte med kort og bank automaten stod længere til højre ha ha - fuccck vi grinede.

Nå men tilbage på hotellet og endelig var det G& T tid - dejligt.

INTFTCH Ragweeds Greedy
Næste morgen gik turen tilbage til Fendawood. I dag var det den helt rigtige dag for Ketchup og de parrede lyn hurtigt og hang igen i 20 minutter - super fint.

Jeg vidste at Stefanie havde Drummers Søster DorisDay og Drummers mor Greedy, så dem ville jeg gerne se. Vi gik tilbage til huset og ud lukkede Stefanie en flok skønne gamle hunde. Greedy på 10 år, Bracken (Ragweeds Travel) på 11½ år og to gamle sorte hunde på 12 of 14 år begge to af Stefanies gamle Champions. Dejligt at se at hundene er i kennelen selvom de er gamle og pensioneret. De var alle velholdte og fine gamle hunde.

Så gik vi over for at hente Drummers Søster DorisDay, og kom igen forbi de fine hvalpe. Jeg spurgte hvem hvalpene var efter. Det var Drummers Søster DorisDay der var mor til dem og Ranger (Ragweed's Grandeur of Fendawood) der var far til dem. Jeg vidste at jeg havde set Ranger på videoen The Secret to Succes - hvor han og kuldbroren Ricki optræder. To lækre powerfulde unghunde og de har bestemt holdt hvad de lovede.

Så måtte vi også se både Ranger og DorisDay. Ranger var om muligt endnu bedre en Drummer. Jeg tror faktisk at havde jeg set ham før - havde jeg nok parret Ketchup med ham, han var gude smuk. Jeg tror at Stefanie kunne se på mig at jeg virkelig godt kunne lide Ranger. Så da Suzanne spurgte om hvalpene var solgt sagde hun fluks at hun havde 2 drenge der ikke var solgt :-)

Stefanie er god til at sælge op ha ha ! Ud lukkede hun de to hvalpe der var til salg. De løb nu rundt mellem gamle hanner og tæver og deres mor og hyggede sig. Alle var søde og omgængelige ingen knurren overhovedet. Det er jo lige noget for Pernille Lillevang med søde venlige hunde med gode temperamenter.

Jeg skrev en sms til Tommy, som så ringede til mig og sagde "Go". Hvor er jeg heldig at jeg deler denne passion med verdens bedste mand.

Herefter kiggede jeg på Stefanie og sagde jeg vil gerne købe en af hvalpene, to sekunder ca. senere sagde Suzanne - jeg vil gerne købe den anden ha ha ! Så blev der handlet og lavet papirer.

Da vi kom ud til bilen og Stefanie kom ud med hvalpene spurgte hun om hun måtte se Indy. Stefanie og David skulle have haft Indy fra det kuld, men det var mit held at de havde for mange gule hanner på det tidspunkt og derfor sprang fra. Stefanie ville gerne se ham for hun havde sådan fortrudt at hun ikke havde købt ham. Jeg lukkede Indy ud af bilen og han stod nu omgivet af Stefanies fine hunde og logrede med sin hale en anelse utryg ved de mange fremmede hunde der hilste på ham på en gang. Men han var cool og da de havde hilst, løb Indy ud og tissede og så hilste han på de små hvalpe.

Stefanie spurgte om hun måtte bruge ham på en af hendes tæver næste år, det måtte hun selvfølgelig gerne :-) det kunne jo være det blev en interessant parringshvalp :-)

Så fik vi læsset hvalpe og hunde og så gik turen hjem mod Danmark. Suzanne og jeg fik adskillige grine flip i bilen på vejen hjem over vores fantastiske impuls køb :-)

Men hvor mange gange har man lige mulighed for at se 6 hunde af anerne i en stamtavle live. Se typen, se temperament og bygning, få en fornemmelse af hundene. Det er ikke så ofte. Men hold nu op hvor er han fræk den lille Spike og jeg tror nok at Tommy får sin sag for. Suz var klog og tog ham jeg helst ville have for han var noget mere afdæmpet og så havde han det fede navn Fendawoods Nothern Dancer (opkaldt efter verdens meste vindende galophest) Spike hedder Fendawoods Nomad gaab det er kedeligt navn, men Spike er tilgengæld the best bucking horse i det vilde westen :-)

Jeg glæder mig til at skulle træne lidt med ham. Jeg skal lave alt hvalpetræningen (klikker træningen) med ham så Tommy overtager ham, når han er ca. 6 måneder. Det er en god løsning for jeg har mere fri i dagtimerne når det er lyst og kan socialiserer ham. Tommy har også mere travlt i jagtsæsonen end jeg har og så ELSKER jeg at klikker træne :-)
INTFTCH Ragweeds Travel 11½ år gammel og still going strong :-)