Top billede

Top billede

søndag den 31. januar 2016

Skolehunden Eddie ...

Jeg har de seneste dage modtaget skønne sms'er fra flere af vores hvalpekøbere.

Gunner med Brown Hunt's Runner skrev i fredags en dejlig sms med et billede af Runner forenden af sporet hvor han havde fundet dyret. De to skal til Schweissprøve i april og formen er tip top - herligt.

I går  fik jeg en skøn mail fra Helle Døj der ejer Kashmir og Eddie. Eddie er nemlig blevet skole hund og Helle sendte mig en fin artikel som jeg gerne vil dele med jer.

Jeg syntes det er så dejligt at Brown Hunt'erne kan bruges i mange forskellige opgaver. Der er allerede 3 der er besøgshunde i Trygfonden, og nu er Eddie blevet Skolehund, det er virkelig dejligt at hundene tages mere ind i arbejdet med børn og ældre. En god anvendelse at hundene, for de kan så meget på det sociale plan.

Jeg kan desværre ikke vedhæfte en pdf til men loader artiklen op på Facebook i Brown Hunt's gruppen.

I dag fik jeg en skøn sms fra Mads Nørsøller der havde været til Brugsprøve med Citrus. De fik en frygtelig dramatisk start, hvor en anden hund kommer løbende og overfalder og bider Citrus, lige da de skal til at starte brugsprøven. En frygtelig oplevelse var det, men hvor er det sørgeligt at høre at ejeren af den anden hund som var en stor voksen udstillings labrador, ikke en gang sagde undskyld.
Virkelig dårlig stil og sådan en hund burde bortvises fra området.

Citrus fik lov at vente en omgang og så gå til start igen og her lavede Mads og Citrus 40 point ud af 40 mulige point, og bestod Brugsprøven i flot stil. Det var godt nok sejt af Citrus at hun formåede at gå på banen igen og være tryg i arbejdet - sejt !!! Godt Kæmpet Mads !!!

I skrivende stund har jeg også lige fået en sms fra en af mine dygtige kursister Karin Faurholm som også har bestået brugsprøven - hvor er det skønt når det går jer godt alle sammen.

Nu vil jeg køre ud og træne lidt med Helle og Jeanette - tror at Indy og jeg trænger til at komme på andet terræn - glæder mig !



onsdag den 27. januar 2016

Kennel inspektion hos kennel Brown Hunt

I dag har vi haft besøg af Dansk Kennel Klubs konsulent Kirsten Kristensen. I forbindelse med at jeg har taget DKK's opdrætter uddannelse skal jeg have inspektion på vores kennel forhold. Det syntes jeg er super fint og betryggende at DKK kommer forbi og ser om forholdene er i orden, i forhold til det antal hunde man har, samt hvalpe.

Det er sat grundigt i system så Kirsten målte hundebokse og hundegårde op, kontrollerede mange ting som f.eks. temperaturen i det indedørs rum, sove og ligge forhold såvel ude som inde, at vandskålene hænger oppe og ikke står på gulvet, at der ikke er træk fra hundelemmene, at der ikke kan komme vand ind via hundelemmen, at der er tørt og varmt hvor hundene sover.

Der udover blev alle hundene tilset, sammen med mig. Om de var fortrolige med mig, om de kendte deres navn, om de virkede friske og raske.

Jeg skulle vise, aktivitetslegetøj til beskæftigelse i hundegårdene, baderum til hundene, foder rum, opbevaring af foder og tæpper, svare på spørgsmål til rengørings interval i kennelen, til hvor og hvordan vi havde hvalpe når de blev ældre og ikke var i badebassinet som de ligger i nu. Jeg svarede på en masse spørgsmål om aktivering og prægning af hvalpene, både fra 0-8 uger og frem til 6 mdr. alderen.

Jeg fremviste også kennel protokol, dagbog og regnskab. Dette er normalt ikke en del af inspektionen men vi kom til at tale om det og så faldt det naturligt.

Det var et virkelig fint besøg. Jeg følte at Kirsten var der for at hjælpe og vejlede og slet ikke for at kontrollere. Kirsten roste vores hunde og forhold meget, det var dejligt - men hun på pegede også at hun ønskede vindfang på alle vores hundelemme - så det ikke frit kunne blæse ind/regne ind, samt at vi med fordel kunne lave ligge pladser i hundegårdene der var hævet over jorden. Det har vi i to af de 4 hundegårde men Kirsten så gerne at det var der i alle 4 hundegårde.

Et dejligt besøg, og dejligt at vide at vores forhold er som de skal være.






onsdag den 20. januar 2016

Ketchup er gået i løbetid....


Så er Ketchup startet løbetid og endnu en spændende parring ligger foran os. Vi syntes at Ketchup og Indy er et unikt match og vi glæder os meget til denne kombination ser dagens lys.
Vi skal beholde en tæve selv, alt andet ville være helt utænkeligt :-)  Kuldet er stort set solgt alt efter fordelingen af køn, når hvalpene ankommer. Vi har mange bestillinger på både hanner og tæver af denne kombination, det er dejligt når andre end os syntes at kombinationen er interessant.

Vi glæder os meget !

mandag den 18. januar 2016

Ny sæson, Nyt om Årspokalen 2016

I går havde vi uddeling af årspokalen og som altid var det en rigtig dejlig dag. Både Tommy og jeg nød selskabet af alle de dygtige Brown Hunt'ere der igen i 2015 har opnået mindst 100 point.

Vi hyggede os rigtig meget på Sanne's hundecenter med både Rally og agility stafet, fotografering. Der efter gik turen hjem på Østergaard og spise hjortegryde, spille pakke spil og så havde vi i år et lille kinesisk lotteri på to fine pakker sponseret af Kennel Brown Hunt, til støtte for indsamlingen Apporterer for Livet - mod Cancer.

I år var det Henriette Vincent og hendes gule stjerne Kiwi der vandt pokalen og kunne smykke sig med titlen Årets Brown Hunt'er !  Det var meget vel fortjent og der var mere end 200 point der adskilte Henriette og Heidi der i år blev nr. 2.

Veteran pokalen blev i år vundet af Margit og hendes sorte stjerne Zaxo. De to er et usædvanligt makker par. Jeg gik tilbage og kiggede på deres placeringer i årenes løb og Margit og Zaxo har hvert eneste år ligget i top 5 i alt den tid de har været i konkurrencen - det er godt nok flot og meget prisværdigt.

De blev begge begavet med et Sicarro dækken med hundenes navne broderet på.

Nu starter en ny sæson. Jeg har i de seneste to år været så heldig at rigtig mange af mine hvalpe købere har været utroligt aktive i prøvesystemet - og kan man ønske sig mere som opdrætter ? NEJ det tror jeg bestemt ikke.

Det har dog voldt mig nogen problemer at holde styr på resultaterne og alle pointene. I år forsøger vi så noget nyt. Vi registerer kun de officielle resultater i DRK, RJK og DKK. Det betyder at alle resultater opnået på uofficelle WT'er eller C-prøver og skuer ikke bliver talt med.

I skal stadig selv sende mig resultaterne for at deltage i konkurrencen, men jeg har mulighed for at hente jeres resultater på Hundeweb og sætte dem på listen - hvis jeg glemmer nogen når I har sendt mig resultater.

Pia Schurman Laursen har lovet at hjælpe mig med at samle alle DCH resultaterne og sende dem til mig. Det er rigtig svært for mig at holde styr på alle jer dygtige DCH hundefører fordi jeg ikke færdes i jeres miljø til dagligt og derfor kun opsnapper lidt på Facebook i ny og næ. Søde Pia har lovet at hjælpe mig det er jeg meget taknemlig for !

Jeg håber at I har forståelse for dette og at I vil deltage aktivt med at holde konkurrencen igang ved at sende mig jeres resultater. Tusinde tak.




fredag den 8. januar 2016

Hagrid i nye klæder...

Hagrid har nu været hos os i godt en måned. Han har udviklet sig helt enormt. En af de første dage han var hos os, gik jeg tur på marken med hele flokken. Hagrid stødte en hare og løb efter den hare ad helvede til - så jeg måtte løbe på mine små korte tykke ben og med hele resten af flokken af hunde ud over markerne og næsten over i Sebberup skov og hente ham. Det gik ikke stille af, kan jeg sige. Jeg pustede som en damptromle, og Hagrid var ikke itvivl om at det var ikke det klogeste "move" han havde lavet den dag.

Igår var vi atter på tur på marken og for første gang siden sidst stødte han igen en hare. Han nåede at tage de første 3 galop spring efter haren. Denne gang behøvede jeg bare sige "Hey! hvad laver du..." så stod han ved min side og smilede og sagde ups! det var vidst også en fejl. Han er bare en sød dreng og rasende kvik i pæren.

Han kan nu apportere op langs rækken af hunde, han kan kaldes hjem blandt andre hunde og mennesker, uden at han skal hilse på alle. Han har stadig lidt issue på hans apportering - når han samler op, så leder han eller kigger med dummy i munden - så det arbejder vi stadig lidt med.

I går gik han 2 søg. Først et alene, hvor han gik helt perfekt, hentede 7 stk og i super fart og god søge teknik. Så fik han en pause i bilen og så gik han et søg mere med Pasta. Her kom hans hamstrings gen så lige lidt op til overfladen, så han på den første dummy forsøgte at søge videre, men jeg løb ud og hjalp ham hjem med det samme. Så han byttede ikke og kom straks hjem. Efterfølgende hentede han 6 stk i super fint samarbejde med Pasta. Han søgte hurtigt og effektivt og ignorerede sin mor. Perfekt, hvor er jeg stolt af ham. Det er så hurtigt at han har rykket sig, herligt.

Han leger hver dag med Skimmer. De to er bare lige skøre og fjollede, så de får sig nogle gode løbeture sammen og får tumlet og hygget sig. Han trives rigtig fint i vores flok og selvom Silke er i løbetid nu, så bliver han stadig luftet med hende og resten af flokken og har lært at tæverne skal man holde sig fra.

Lige i denne tid løber han rundt med halen bundet ind. Han har slået hul på sin hale igår, så jeg måtte lige et smut ned til den kloge spaniel dame Sanne A. og få ham tapet ind. Sanne rådede os til at tape ham i et stykke tid så halen heler helt op. Så skal han klippes på hårene så de bliver tættere med tiden og beskytter halen mere.

Det er uhyre sjældent at labrador slår hul på deres haler, specielt labber med tyk pels som Hagrid har - men han kan have revet hul på den for han går noget festligt til terrænet. Nu skal det fikses så det forhåbentligt holder permanent.

Hagrid er efter Leadburn Donald og Pasta. Han er sort, han er ren i røntgen og han skal startes på prøver her i foråret. Han er kommet retur til os fordi han ikke harmonerede med sin tidligere ejer Torsten. Det er dejligt når hundene får en ny chance. Hvis man ikke trives med sin hund, så skal man give den fra sig. Både af hensyn til en selv og af hensyn til hunden. Så det var en god beslutning for både Hagrid og Torsten, tænker jeg.


mandag den 4. januar 2016

Når farver bliver på mode...

Jeg har startet mit opdræt på en brun labrador tæve. Den gang var de brune ikke noget særligt i forhold til sort og gul, men det blev de pludselig. Der gik mode i farven brun. Øv det fik mig til at opgive denne farve og nok også model labrador.
Når der går mode eller popularitet i nogen - næsten lige gyldigt hvad - så er det sjældent til gavn for den eller det som der går mode i. Sådan var det bestemt også for den brune labrador.

Brown Hunt's Mono
Rigtig mange af de avlshanner der er gået i avl fordi de var brune ville aldrig have fået en eneste parring hvis de havde været sorte eller gule. Ofte er der adskillige fejl og mangler på disse hunde men de bruges alligevel i avl fordi de har den rigtige pelsfarve.

Det samme gælder absolut for tæverne. Flere burde aldrig være brugt i avl - men fordi de er brune og denne farve er meget populær så anvendes tæven i avl og gerne med en brun han som avls partner så man er sikker på kun at få brune hvalpe.

Det har resulteret i at vi i DK i dag har en population af brune labrador inden for racen. En gruppe af brune hunde som er nært beslægtet og som ikke alle er lavet på de bedst papirer ej heller med de bedste intentioner.

Brune labrador ses i dag i mange brune nuancer, fra lys nougat til mørk brun chokolade. Sidst nævnte er den oprindelige og den ønskede variant af brun labrador - mørk brun med brune øjne.

Brown Hunt's Mono


Fornyligt kiggede jeg på en kombination på hundeweb. Det var en han og en tæve (begge brune) der sammen havde lavet 5 kuld hvalpe. Ingen af dem var DNA testet, ingen af dem havde en prøve eller en mentalbeskrivelse, der bare fortalte lidt om temperamentet, ej heller et udstillings resultat. Faderen var øjenlyst med RD, moderen havde C hofter. Alligevel har disse to hunde fået 5 kuld brune hvalpe sammen - som alle er solgt uden problemer.

Havde ovennævnte forældre været sorte eller gule - så havde de være usælgelige, alene fordi begge forældre dyr ikke er raske. Sørgeligt men sandt. De brune labrador er i DK standard labrador (labrador af udstillingslinier).

Jeg ville have forsværget at dette ville ske for jagt labradorene. Men i det seneste år er der dukket et væld af mørke gule labrador frem. Begrebet fox red bliver slynget rundt i mange henseender, ikke altid i den rigtige henseende :-)

En gul labrador tæller alle nuancer af gul, præcis som den brune. Fra fløde hvid til ræve rød, her af navnet fox red. Men fox red er den yderste mørke nuance og det er den med mørk pigment og rød pels, der er den "rigtige" Fox red se billederne. Alle andre nuancer er blot en variant af gul.

Min egen Indy er en gul labrador - det er de to gule i ser her på billedet også - men de er betegnet som fox red fordi de har det røde skær i pelsen og deres pigment kan have et lilla skær, så en hund der har farven Fox Red er egentlig let genkendelig. Har man set den en gang er man ikke itvivl.

Denne farve har en stor portion mode over sig. Pludselig er det blevet interessant at få en mørke gul. Jeps jeg ved det jeg har selv en mørk gul variant af racen og netop han er årsagen til dette lille skriv. Jeg har nemlig henvendelser på ham fra tæve ejere der ønsker at bruge ham fordi han er mørkere gul.

Det syntes jeg er sørgeligt. Jeg håber at flere besinder sig omkring de mørke gule - så vi ikke også her ender med en population af mørkegule som vi egentlig syntes mangler karakteristika som kende tegner en god labrador, men som er meget gul måske endda FOX RED !

 Når dette er skrevet så er det naturligvis skrevet i en god mening. Der er opdrættere der laver fine og ordentlige brune labrador og der er også opdrættere der laver fine og ordentlige gule - ja selv mørke gule labrador :-)

En god labrador har ingen farve, den har alt det som kende tegner en rigtig labrador. Gode vildt findende egenskaber, Stabilt temperament, samarbejdsvilje/lyst, den er velbygget  og den er sund og rask, nævnt i de store træk. Det kan være svært nok som opdrætter at få alt dette frem i et kuld - så farven bør være en detalje.


lørdag den 2. januar 2016

Dejlige fri dage .... mens vi venter...

Vi har haft en del skønne fri dage som er blevet brugt i selskab med gode venner. Masser af hundetræning og i dag har vi også fået malet lidt på for gangen og op ad mod første salen - jo jo der sker da lidt i ny og næ.

Vi havde en skøn nytårsaften sammen med Marlene og Kim, Ulla og Peter og en hel flok hunde. Det er efterhånden ved at være tradition at vi holder nytår sammen, og det fungere rigtig fint med alle vores hunde sammen og så er vidst alle lidt Casual så vi er ikke til den vilde ståhej :-)

Igen i år var det super hyggeligt og med skøn mad. Kim og Marlene havde den skønneste elg steg med som Kim tilberedte til UG kryds og slange - nøj den var god :-)
Peter brillierede som sædvanligt med det ene kunstværk efter det andet og nøj hvor smagte det godt. Dejlig forret og skøn dessert. Det er nu nemt at holde nytårs aften når gæsterne laver det meste af maden - tusinde tak søde venner det var en dejlig aften !

Vi går nu og venter på at Zig Zag skal føde lidt hvalpe - hun er ved  at være ret rund så min første prognose om at hun nok bar på et lille kuld - er jeg ved at trække i land igen. Zig Zag har altid været SÅ svær at bedømme for hun bærer sine kuld rigtig flot - tæt på kroppen intet der hænger og svinger og det gælder stadig - trods flere drægtigheder på bagen.

Paddy skal være far til dette fine kuld og vi glæder os rigtig meget til at følge kuldet og se hvor fine de bliver. Der er bestilt hvalpe til flere forskellige formål i dette kuld så jeg glæder mig meget til at få lov at følge hvalpene hos deres kommende ejere.

Ellers går det nu meget stille og roligt. Det har været skønt at kunne træne hund i flere dage i streg omend det i dag var bidende koldt.

Sluttede dagen i dag med at tage i svømmehallen med de fleste af hundene - de fik en rigtig god tur i bassinet og nu er der ro :-) Alle er trætte og vel tilpasse. Imorgen står den på træning i potepower regi og så skal vi male færdig - så der får vores egne hunde fri - de må nøjes med en god lufte tur :-)