Top billede

Top billede

søndag den 7. januar 2018

Tid til opdatering.....

Mit nytårs foresæt for 2018 er at jeg skal opdaterer min hjemmeside oftere og knap så meget facebook.

Ikke let at balancere det af - for mit firma Potepower har største delen af kommunikationen via Facebook, men det skal kennel Brown Hunt helst ikke lide under. 2017 var et skrækkeligt år hvad det angik - så nu strammer jeg lige op.

Jeg ændre lidt på resultat siden så den bliver forenklet, på den minimalistiske måde - for den er lidt svær at opdaterer med streger og udfyldninger - nu bliver det blot det "kliniske snit" af resultatet :-)

Jeg får ind imellem lidt kritik af at jeg nogen gange skriver kæmpe tillykke og andre gange bare tillykke - så nu i fremtiden står der bare tillykke, så er der ingen der behøver at tænke over det - som opdrætter er jeg glad og stolt af hver eneste resultat :-)

Årspokalen køre som altid. Alle officielle resultater tæller. Jeg har justeret lidt på pointene således at Champion titler og mesterskaber giver flere point - samt resultater opnået i udlandet. Udstillingshunde laver jeg ikke mere - så derfor får man samme point om man får EXC, VG eller G på udstilling for det er lidt op til dommeren og ikke rigtig noget vi har indflydelse på :-)

Jeg håber at flere vil sende resultater ind til Årspokalen og hvis der sidder en kær sjæl ude i det ganske land som gerne vil hjælpe med at holde årspokalen opdateret mere flittigt end jeg - så tager jeg gerne mod hjælp :-) Det er ikke altid let at nå det hele så godt som jeg egentlig gerne vil det :-)

Det er ingen hemmelighed at Åbenklasse A og RJK Markprøve Åbenklasse, er mit avls mål og derfor bliver jeg altid rigtig glad, når mine hvalpekøbere opnår en 1.pr. eller Udmærkelse på disse prøver. Det er bare helt særligt.

I 2017 var der ikke mindre end 4 Brown Hunt'ere der fik 1.pr. / Udmærkelse.
Joan og Holly, Jeanette og Merlot, Mads og Citrus fik alle 3 en 1.pr. på Åben A, Andreas og Cenzo fik Udmærkelse på RJK Markprøve i åbenklasse. Stolt er opdrætteren 💪💖

I skrivende stund er det første officielle resultat for 2018 rullet ind. Andreas og Cenzo fik den 5. januar 2018 en flot 1.pr. på åben A i DRK regi. Så lige nu er det Andreas der fører i konkurrencen om pokalen i 2018 :-)

Jeg håber at flere af jer vil stræbe efter at nå dette mål, ikke for min skyld alene - men også fordi det ofte giver en bedre forståelse for racens egenskaber at deltage på disse prøver. Her stilles krav til både hund og fører og det giver en bedre forståelse i ens træning.

A-prøver er the real stuff. Working Test og B-prøver er fine træningsprøver, men A-prøverne er dem som viser om hunden har det en retriever skal have. Ro, koncentration, effektivitet, vildt finder egenskaber og samarbejdsevne.

Rigtig godt nytår til jer alle 💗