Top billede

Top billede

søndag den 26. maj 2019

Travlhed .....

Som altid har vi alt for travlt i vores lille hus, men det er svært at begrænse sig når det er noget man brænder for og det er bestemt ikke blevet bedre efter at vi har købt Dummyshoppen og det er blevet vores levebrød alt det her hunderi.

Men vi nyder det hver eneste dag !

Punktums fantastiske kuld hvalpe efter Michnos Friend Chandler Bing alias Zacho, er rejst ud i verden. Jeg får dagligt tilbagemeldinger fra de skønne hvalpekøbere og nyder at høre hvor nemme og omgængelige hvalpene er i daglig dagen - det er skønt.

Det er helt sikkert at vores nye socialiserings tiltag på vores hvalpekuld er kommet for at blive. Jeg bruger lidt mere tid på træning af hvalpene de sidste 2 uger hos os, istedet for at køre meget rundt med dem så får de kun et par ture i bil og til nye steder - istedet betinges de på klikkeren og jeg starter de første træningsøvelser så de er lettere at gå til for de kommende hundeejere.

Det er vildt spændende og jeg syntes rigtig godt om at arbejde med præcis disse øvelser der forbereder hvalpene til et liv som jagt og familie hund.

I den kommende weekend er der ikke mindre en 3 store arrangementer som Dummyshoppen er en del af.
DM for hold i Danmark, nærmere bestemt i Nordjylland og Kent med Brown Hunt's Seven er med på holdet fra region Centrum, det er vi meget stolte af.

DRK afholder deres store Jubilæums udstilling over 3 dage som Dummyshoppen leverer en hel del til både i form af sponsor præmier, men også fordi denne udstilling tæller en del udenlandske udstillere så for at de får lidt for deres gavekort har vi bestilt en stor portion lækre sunde godbidder de kan få de ikke rejser hjem med et gavekort de ikke kan bruge til så meget.

Hurra for Anita Bendix Jensen vores søde og myre flittige hvalpekøber der p.t. sidder i Udstillingsudvalget og som knokler for at skaffe sponsor præmier til alle de som udstiller - og som også hjælper os - bl.a. er hun SÅ flink til at køre forbi os og hente det som skal med rundt på udstillingerne - af hjertet TAK Anita alle burde have en Anita til at gøre lidt for sig.

Det sidste arrangement der løber at staben denne weekend er IWT2019 i Holland. IWT er en international Working Test for hold over hele FCI, så alle lande må stille med 3 nationale hold og konkurrerer mod de bedste i Europa.

Både Tommy og jeg er udtaget til at repræsenterer Danmark og vi glæder os rigtig meget. Det er nogle super gode hold vi er på, med nogle søde og sjove mennesker så vi får med garanti en kanon fin tur. Det er min første store internationale konkurrence så jeg er virkelig i samtale med mig selv hver dag om ikke at blive for nervøs.

Vi har forberedt os rigtig godt og vores hunde er super trænet så jeg er sikker på at vi ikke falder igennem, vi er klar og vi vil gøre vores bedste.

Vi vil gerne takke Mystique og Pinewood for de flotte sponsorater vi har modtaget fra begge firmaer.
Det er SÅ Sejt at være en del af et team der bakker op om os når vi skal ud og vise fanen frem.

Men disse tre arrangementer har betydet en del travlhed i Dummyshoppen. Der er skåret meget tekst og der er lavet veste og tasker og kasketter og T-shirts til den store guld medalje.

Nu er vi snart klar og rejser Torsdag morgen. Tak til alle jer der passer hunde og hus for os mens vi er væk - uden jer gik det slet ikke :-)