I 2013 rejste jeg mig i min fulde højde, på DRK’s generalforsamling og spurgte MU om ikke godt de ville tage hånd om en ændring af DRK’s unghundemesterskab. Flere har bidraget til denne debat efterfølgende, hvilket resulterede i at vi i år fik et nyt koncept.
Wau for et super flot arrangement Østjylland igen havde lavet til stor glæde for alle os andre. MU, Morten Jakobsen og alle hans hjælpere havde virkelig lavet et super flot bud på fremtidens mesterskab. Posterne var alle super fine og på et niveau hvor hundene stille og roligt skilte sig ud dagen igennem.
Den første post var en enkelt markering på en due. Indy bragte duen direkte. Når duen var bragt gik vi fri ved fod i en halv bue rundt, så vi kom lidt tættere på det område duen var faldet i. Imens vi gik denne fri ved fod, udlagde hjælperen en kanin. Da vi var på plads, blev der skudt til denne kanin og Indy skulle så sendes ud til samme område, men fra en lidt anden vinkel. Jeg så de fleste af formiddagens hunde og ingen havde problemer med at sende ud på kaninen. De som faldt fra på denne post gjorde det på, vildt behandling, fri ved fod eller fordi hunden manglede fokus og derfor gik af hånd i området. Indy hentede kaninen rigtig fint og vi opnåede 20 point. Herlig start.
Post 2 var en fin enkelt markering over vand. Duen faldt næsten helt synligt for de fleste (rigtig god kaster) og skulle hentes på en svømmetur på ca. 35m over blankt vand. Jeg syntes det var en rigtig fin opgave. Jeg meldte klar og Indy kiggede fint ud på kasteren. Jeg ved at han markerede duen super fint, men i det jeg sendte ham bemærkede jeg at han kiggede over på skytten, han stoppede på kanten af vandet og tøvede med at gå i vandet.
Jeps det er sådan det er med de unge hunde. Jeg tog ham hjem igen og sendte ham som en dirigering og glædede mig over at jeg trods alt havde dette lille værktøj i værktøjskassen. Indy svømme direkte over og hentede duen, men det koster naturligvis så vi gik fra denne post med 8 point. Nogle vil måske syntes det er lidt men det var helt rigtige point. En retriever må ikke tøve på vandkanten til en enkelt markering på denne afstand og der var nuancer i denne apportering jeg ikke vil kede jer med.
Post 3 var to enkelt markeringer med fri ved fod imellem. Dejligt at man på unghundemesterskabet har valgt at prioriterer lydighedsøvelserne mere og at dommerne også dømte andet end bare apporteringen. Mange unghunde er set ødelagt på at træne og udfører svære markeringer, men fri ved fod, afleveringer og roen om føreren har været virkelig dårlig og er ikke blevet prioriteret i bedømmelsen de senester år, efter min mening. I år var der taget hånd om dette og det var en glæde.
Denne post løste vi helt perfekt. Indy plukkede begge markeringer og gik en flot fri ved fod. Vi høstede 20 velfortjente point.
Det nye i år var at hunde der havde gennemført post 1 til og med 3 med mere end 5 point på hver post og mere end 30 point i alt, kunne fortsætte til post 4 - Søget.
Post 4 var et frit søg. Terrænet i Bjerregrav mose er håbløst til at lave frit søg i - så jeg kan ikke sige at jeg var begejstret for søget - men jeg er sikker på at det var den bedste løsning Morten har kunnet finde. Området er slået græs eller meget høje siv omkring vand, så dette søg var som tidligere år, fladt græs og så en mur af høje siv/græs, og det var svært for nogle af hundene. De kommer lettest til at se lidt dumme ud, når de skal søge i sådan et terræn. Vildtet lå på det åbne og i det lukkede og med den sommer varme og fluer, så var det bestemt ikke optimalt - selvom de søde udlæggere gjord hvad de kunne for at vildtet var frisk og klar til hundene.
Jeg var bestemt ikke tilfreds med Indy’s præstation på denne opgave. Han er en stærk hund som normalt går gode søg. Men jeg dummede mig max. Jeg var så heldig at der ingen kø var på nogen af posterne så jeg ”ræsede” igennem til post 4. Set i bagklogskabens altid så klarer lys så behøvede Indy en pause.
Men jeg gik direkte på og han var lidt oppe og køre. Han gik hårdt til opgaven, men tøvede med opsamlingerne af fasanerne ude i det åbne. Han rullede dem alle inden han samlede dem og kom hjem med dem. Det ser virkelig dumt ud, men han søgte fint og havde ikke problemer med at krydse terrænskiftet mellem det flade og den høje vegetation. Jeg ved godt at der kan være fluer i vildtet sådan en sommer dag meeeen hans opsamlinger var ikke gode nok. Vi kom helt fortjent ud fra denne post med 13 point i bagagen.
De hunde der nu havde gennemført post 4 og havde mere end 5 point på alle poster og til sammen mindst 40 point, blev godskrevet for en 1.pr. i begynderklasse. Virkelig fint efter min mening. Det svarede så godt og vel opgave mæssigt til en begynderklasse og samtidigt var der plads til lidt ”usikkerhed” i opgaveløsningen hos en unghund.
Jeg vil tillade mig at nævne at jeg var SUPER STOLT af katalog nr. 47 Peter Kristensen og Brown Hunt's Handy som gennemførte dette års UHM med virkelig flotte point. I sidste weekend gennemførte de Vildtspor UHM også med en flot 1.pr.
Det er mig bekendt første gang at der er en hund der har gennemført begge Unghundemesterskaber i DRK. Tillykke Peter og Handy det var helt utrolig flot.
Nu var det frivilligt om man ville fortsætte til post 5. Jeg husker ikke at der var nogen som takkede nej til dette men det kan ske at der var nogen. Vi havde 61 point Indy og jeg. Yes selvfølgelig skal post 5 prøves.
Post 5 var en herlig opgave på så godt og vel åbenklasse niveau. To vandhuller med en lille sivbremme på ca. 5 meter, der så fortsatte over i et levende temmelig lukket hegn, der adskilte de to vandhuller.
Opgaven var en dobbelt markering på linie kastet i sivbremmen og så i det bageste af vandhullerne. Pyha den så virkelig svær ud og var det også for rigtig mange hunde. For mit eget vedkommende kan jeg sige at opgaven, som det så ofte er, så meget sværere ud fra tilskuer pladsen end fra selve standpladsen.
Den første markering har hundene let ved at hente. Det svære i denne opgave er at få hunden til at gå igen og så få dem til at passere det område de allerede har hentet fugl i.
Indy hentede begge fugle helt selvstændigt, men skulle desværre overbevises om at han godt kunne hente nr. 2 han tøvede på bredden, jeg forsøgte at skubbe ham med kommando i vandet, valgte at tage ham hjem og sende ham som en dirigering. Endelig lykkedes det at overbevise ham og da han først var i vandet løste han opgaven i en lige linie uden problemer med at passerer området han havde apporteret i. Det er sådan det er med unghunde de bliver usikre og skal have hjælp, men på helt forskellige steder i en opgave.
Der var, med forbehold for fejl, 38 hunde der gik videre til post 5 og ca. 17 hunde der løste opgaven på post 5.
Jeg var rigtig stolt af Indy – jeg syntes han havde været igennem et lidt ”forsømt” forår, hvor jeg har gået syg med en discusprolaps og han derfor netop ikke har fået den fornødne træning på vand. Så jeg vidste at det var vandarbejdet der haltede.
Unge hunde skal lærer at svømme på mange forskellige vandhuller og opbygge selvtillid i vandarbejdet og der må jeg nok sige at jeg kørte ham på naturtalentet :-)
Vi sluttede med 72 point og det var desværre ikke nok til at vi fik lov at deltage i finalen, men jeg var meget godt tilfreds alligevel.
Der var 13 hunde der kom med i finalen. Tommy og Skimmer kom med og var nr. 6 med flotte 88 point. Det var bare sejt af Skimmer og Tommy.
Finale posten var en dobbelt markering på linie over et vandhul fyldt med Åkander og en meget svær og tæt sivbremme der skulle forceres for at komme op på land på modsatte side.
Det viste sig at være en meget svær opgave. Jeg tror roligt at jeg kan sige at både prøveleder og dommere virkede noget slukøret efter finalen. Kun en hund ud af de 13 hunde løste opgaven. Gudskelov for det !
Det var ikke en hvem som helst der løste opgaven, det var selveste Hr. Unghundemester Stig Andersen og hans fine sorte tæve Blackthorn Rosa. Jeg er imponeret over Stig’s evne til at skabe den helt rigtige unghund. Selvtilliden er i orden, de er veltrænede og de føres så let at det for alle os andre ser let ud. Det var meget velfortjent. Tillykke Stig og Rosa.
Tak for et helt nyt og meget flot Unghundemesterskab. Jeg vælger at se Mesterskabet i en helhed og der må man sige at alt klappede og var en stor fornøjelse at deltage på.
Jeg startede som katalog nr. 56 og jeg blev mødt af friske og søde dommere, der dagen igennem knoklede og dømte rigtig mange hunde. Hjælperne er jo helt uvurderlige sådan en dag. Af hjertet tak til hver og en af jer, måske et særligt tak til Bjarke på post 5 – der løftede en arm da min hund havde samlet nr. 2 fugl op i søen bag ved – det var nu det bedste håndtegn nogen har kastet efter mig i lang tid.
Tak er et alt for lille ord. Men alligevel TAK, Morten Jakobsen fordi du atter en gang har lavet dette utrolig flotte Mesterskab til glæde for alle os andre. Til side sat egne hunde, brugt mange mange timer på forberedelsen, fået skaffet alle hjælperne, sørget for vildtet var i orden og sidst men ikke mindst gjort denne dag uforglemmelig for os der deltog.
Tak til MU for et nyt og rigtig godt koncept. Jeg glæder mig til at deltage på fremtidens Unghundemesterskaber.