Top billede

Top billede

lørdag den 10. oktober 2015

Mentalbeskrivelse af drengene...

I dag har Indy og Skimmer været med mig på fyn for at deltage på mentalbeskrivelse. Det var et super fint arrangement som Anja Buhl-Westermann havde lavet for Raceledelsen for Curly. Der var bare styr på alt og super god information til os der skulle have beskrevet hund.

Jeg valgte at starte med Indy fordi jeg var ret sikker på at han var bund solid i hovedet, og det ville give mig den fordel at jeg havde prøvet banen og så lettere kunne støtte Skimmer hvis han fik brug for det.

Begge drengene overraskede med at være noget stærkere i psyken end jeg forventede. De var super cool og lyn hurtige til at afreagere det ubehagelige. Indy var god til at gå tur og tage kontakt med fremmed og mægtig god til at lege. Han havde ingen flugt, men lidt sikkerhedsafstand på kedeldragten og kæden. Begge dele skulle han have hjælp til at komme hen til, men afreaktionen var så umiddelbar. Spøgelserne var han ikke vild med, men han sagde ikke noget og han blev ved mig.

Skimmer var ikke så vild med at gå tur med en fremmed, men han lod sig håndtere og ville også gerne lege efter lidt overtalelse. Kedeldragten og kæden havde han heller ingen flugt på og var hurtigere til at gå frem til begge dele end Indy - surprise :-)

Spøgelserne var han vred på - han knurrede som en gal kat. Han skulle ligesom Indy med mig ud til spøgelserne for at turde sætte næsen på. Begge var hurtigt færdige med spøgelserne.

Ingen af dem løb på haren og ingen af dem havde problemer med skud. De fik begge meget ros af testlederne og jeg fik af vide at jeg havde to skønne drenge som var utrolig fornuftige i hovedet, dejligt !

Tak til Anja for et godt arrangement.