Top billede

Top billede

tirsdag den 17. januar 2017

Masser af planer i 2017

I 2016 havde vi to kuld hvalpe på Ketchup - to skønne kuld omend det ene kom lidt for tidligt da Indy tyvparrede Ketchup i juli :-)

I 2017 har vi ikke planer om at lave hvalpe. Ketchup parres i slutningen af 2017, men forventes at løbe i Juli og igen i december og det bliver december løbetiden hun parres på, så bl.a. Nina i det Norske kan få en hvalp fra det kuld :-)

I 2017 har vi derfor lidt flere rejse planer. I juni rejser jeg til Sjøøn i Sverige på en dejlig hundeferie og Tommy tager på en jagt rejse til Polen med gode jagtkammerater. Dejligt at kunne tage på tur hver for sig og også nyde det.

Sammen skal vi både til Norge og England i år. Vi tager en kort tur til Mesterskabet i Norge i september, for at starte både små og store hunde på prøve i skønne Norge. Vi elsker at besøge Norge med deres fantastiske terræn og dejlige og meget gæstfri mennesker. Vi glæder os meget til årets Norges tur.

I slutningen af september tager vi en tur til UK igen. Det er stærkt vanedannende og vi nød de fine trænings pas i et meget smukt land. Vi må klart en tur på The Moore igen, for vi fik slet ikke nok af de store vidder og fantastiske terræn.

Så vi behøver pasning af Navy, Ketchup, Silke og Topper i September :-) Hvis nogen skulle få lyst til at låne et par gode jagthunde og kysse lidt på Gamle Silke.

Ellers har vi planer om at holde Workshop i marts med Trond Gjøtterud og Aase Ramsrud - en weekend vi ser frem mod, for det er SÅ skønne træningstimer med de to skønne Nordmænd. Altid god stemning, altid positiv træning, altid gode grin :-)

Senere på året håber vi at have en Englænder på besøg. Det hele er endnu ikke faldet helt på plads men vi håber at det lykkedes, så vi snart kan løfte sløret for endnu en spændende weekend med en af Englands dygtige kvindelige tophandlere.

Der er opdateret lidt på hjemmesiden med bl.a, nye billeder af DuDer og Punktum.

På lørdag har vi årspokal uddeling og det glæder vi os rigtig meget til - det er altid en utrolig hyggelig dag. Weekenden efter kommer Trond og Aase på besøg for at hjælpe på Apporterer for Livet - mod Cancer mini WT'en. Så skønt at venner gider at rejse fra Norge for at hjælpe med at løfte denne vigtige sag. Søndag skal vi træne og hygge .... åååhhh livet er godt !