Top billede

Top billede

mandag den 28. oktober 2019

Jagt dage er skønne dage....

I øjeblikket bruger vi en hel del tid på at være på jagt og opsamling med vores hunde. Selvom vi elsker at træne hundene og gå på prøve med hundene så er jagtsæsonen årsagen til at vi i det hele taget har hundene. Vi bare elsker denne tid og vores hunde elsker jagterne højere end noget andet.

I går var jeg afsted på et godt lille område hvor der er små såter og hvor det er perfekt at tage en unghund med på en enkelt såt.

Twitter fik derfor lov at komme med ud inden frokosten og fik lov at få 3 fine apporteringer. Hun er en ung og blød tæve så hun har brug for lidt erfaring i at hente fugle mens der sker andet omkring hende. Igår havde hun lidt svært ved at abstraherer fra de andre hunde som også hentede fugle omkring os. Hun blev lidt tøvende og lidt afventende - hvilket passede mig helt perfekt for alternativet kunne have set helt anderledes ud.

De fugle hun løb sikkert på, blev også bragt sikkert. Hun samler spontant op på alt og hun fik en fin anskudt fasan som hun tog hurtigt og effektivt og hun løber vildt hurtigt både ud og hjem - dygtig lille pige.

Indy og Paddy og DuDer fik super fine træningsfugle ud over de fugle som vi henter i løbet af jagten. Jeg var heldig at have godt samarbejde med de øvrige apportører så jeg fik vildt fine "træningsfugle" til både Indy og DuDer. Træningsfugle er de fugle som er udfordrende over lange afstande og gennem terrænskift, eller som kræver dirigeringsarbejde.

Det var en skøn dag med masser af gode oplevelser og virkelig fint hundearbejde - jeg nød at se både Brown Hunt's Merlot, Brown Hunt's Spica, Brown Hunt's Mango og Brown Hunt's Seven, der alle brillierede i løbet af dagen med super fine fugle og gode apporteringer.

Så er det bare skønt at være opdrætter 💓💓💓

I den kommende uge skal vi afsted yderligere 2 gange og på lørdag skal Indy og jeg på vores første prøve i Sverige. Det bliver sikkert ikke den sidste, for jeg har aldrig været på prøve i Sverige, så jeg aner ikke hvad jeg går ind til eller hvordan deres prøver forløber så det bliver rigtig spændende.

Vi glæder os helt vildt og jeg elsker at være på tur med finest Indy drengen så det bliver helt sikkert rigtig godt.