Jeg startede morgenen med at trække katalog nr. 12 - ud af 16 hunde, og Sven trak nr. 11, så vi skulle ind i den sidste flok af hunde. Så vi startede med at gå i galleriet og kigge på de første hunde der kæmpede sig vej gennem skoven der var tæt og over et væld af grøfter. Mit venstre knæ er ikke så godt i denne tid og jeg var urolig for om jeg havde holdt til turen gennem skoven, hvis jeg havde trukket et lavt nummer.
Så det var heldigt for mig at jeg ikke gjorde det - trak et lavt nummer. Der var heller ikke mange fugle i skoven - så flere af hundene gik lang tid i linjen inden de fik deres 2 fugle og så kunne skiftes ud. Allerede på turen gennem skoven faldt der hunde fra.
Da vi nåede enden af skoven, stod vi på et fint eng areal med en stor sø på vores venstre side. Herfra gik linjen med venstre fløjt tæt på søen, frem gennem engen langs søen. På det første korte stykke falder der en del fugle.
Der arbejdes på fuglene og nogle af hundene melder sig selv ud. Sven og Carla er nok inde i kæden i 10 sekunder, så falder der en fugl og Carla knalder for fulde gardiner. Sådan går det nogen gange og dermed var prøven slut for dem.
Endelig bliver det min og Indy's tur. Vi starter på højre fløj og der skydes 3 fasaner i et siv område i kanten af søen. Den første fugl hentes af holdet på venstre fløj, anden fugl hentes af min makker hund og 3. fugl bringer Indy uden de store problemer.
Vi går yderligere ganske få meter så skydes der igen en fugl næsten i samme område som de 3 andre men længere ud mod søen. De to hunde på holdet i venstre side prøves på fuglen uden held. Vi flyttes til positionen i venstre side og min makker hund prøves på fuglen uden held. Så er det min og Indy's tur. Jeg har set at de øvrige hunde tøver i kanten af sivene og de har været svære at presse ud i den åbning der er i sivene, så jeg prøver faktisk at sende Indy lidt til højre for den åbning, da jeg tror at der må være et eller andet i terrænet der som standser hundene.
Men Indy går lige på samme område som de øvrige hunde - men han går ret på igennem åbningen og derefter kan jeg ikke se ham længere men blot give områdefløjt på dommerens anvisning læs stok der snorre i luften.
Efter noget der føles som en evighed kommer Indy med fuglen. Den er tydeligvis hentet på vandet da både fugl og hund er driv våde. Det er en skøn fornemmelse når ens hund bringer fuglen efter at 3 andre hunde er prøvet på fuglen, men det er nu aldrig rart at sende andre ud af konkurrencen.
Herefter fik vi en fugl i et helt lukket område hvor jeg igen ikke kunne se ham men blot sende ham ind i området og lade ham løse opgaven selv. Det gjorde han fint.
Næste fugl var igen i et siv område hvor jeg var sikker på at den fugl var dødskudt og at den ville vi bare hente - men men som så ofte før så er fasaner uforudsigelige. Indy går til området og holder området pænt - finder ikke fuglen. Herefter prøves en anden hund som forlader området og tager forkert fugl. Så prøves 3. hund på fuglen og finder heller ikke fuglen og så leder dommerne og finder heller ikke fuglen.
Vi er stadig med. Næste fugl er en fasan der skydes på åben mark og løber. Terrænet buer så vi kan ikke se retningen den er løbet i. Jeg sendes nok lidt sent på denne fugl, men Indy gør det fint han tager foden op og går på foden til en sivkant som han også forsvinder ind i men bringer ikke fuglen. Herefter prøves igen 2 hunde på fuglen hvor af den sidste har præcis samme mønster som Indy. Vi finder ikke fuglen og det gør dommerne heller ikke.
Så får vi en ny fugl, igen i et område hvor jeg ikke kan se ham og skal handle ham på dommerens anvisning. Det er noget vi er nød til at træne mere i for det er virkelig en trend at vi ikke kan se hundene og skal kunne handle dem "blindt" med kommandoer til højre og venstre og bagud uden at hunden kan se os.
Denne dirigering bliver for omstændig. Selvom jeg bringer fuglen så var det noget skrammel og her ryger jeg for alvor ned i kvaliteten.
Min sidste fugl denne dag bliver en katastrofe. Uheldet er i den grad med mig. Dommeren vil flytte mig på langs af terrænet og da det er lidt ufremkommeligt når jeg ikke at komme op på siden af dommeren inden der skydes en fugl.
Jeg ser ikke fuglen, Indy ser ikke fuglen øv. Jeg bliver sendt og får mens Indy løber i retningen anvist området fuglen skal være i, men jeg er ikke sikker på området og da Indy er passeret gennem en vildt ager kan jeg ikke længere se ham.
Her går det helt galt med handlingen både for mig og for dommerne. Det er håbløst at handle hund på en besked der går via radio fra en dommer til en anden dommer. Når beskeden når mig så er hunden et helt andet sted i terrænet. Der lærte jeg virkelig noget. Send aldrig din hund før du har fået anvist området og bring dig i en position hvor du kan se hunden - så må dommeren sige fra hvis du flytter dig for meget.
Øv vi får ikke fuglen hjem og er der med ude af prøven.
Det var en barsk afslutning - jeg var SÅ frustreret at jeg kørte hjem inden præmie overrækkelsen, det var så uartigt og ikke pænt gjort i forhold til prøven - men jeg blev virkelig ked af det og måtte bare være lidt for mig selv.
Jeg har rystet det af mig og jeg træner videre - Indy har formatet men jeg skal lærer og jeg må bare ud og have mere erfaring og blive bedre til at handle roligere og ikke lade mig rive med eller blive stresset i situationen.
Elsker ham stadig højt min fine gule dreng 💕
