Top billede

Top billede

torsdag den 16. februar 2017

Planlægning af skønne ture med poterne :-)

Sidder her en stille time på kontoret og melder hunde til prøver. I år vil jeg satse på lidt prøver i RJK regi. Jeg var lidt uheldig sidste år med en masse runde fødselsdage i familien som gjorde at vi ikke kunne starte på prøver i RJK regi som planlagt - men i år skal vi afsted og prøve kræfter med en lidt anden type prøver og det glæder jeg mig til.

Paddy er tilmeldt i vinderklasse på Working test, Indy og Skimmer på åbenklasse Working Test og Ketchup skal starte helt fra begyndelsen, så vi snupper en Apporteringsprøve samme dag som Indy og Skimmer er på Åbenklasse.

Jeg håber også at de to små piger DuDer og Punktum når at blive klar til en apporteringsprøve i år - det kunne være godt nok at få dem igennem den prøve også.

Jeg glæder mig meget til at komme på prøve - syntes jeg har trænet meget i denne vinter og været utrolig uheldig på de to vinder A prøve jeg har deltaget på - så jeg blev temmelig desilliusioneret og opgivende. Jeg er nok bedst til at forholde mig til at hundens niveau ikke er ok eller at der er noget jeg skal træne bedre. Men at tage hjem fra en prøve og ikke rigtig vide hvad jeg skal forbedre og heller ikke rigtig være blevet klogere på bedømmelsen er ikke noget for mig.

Så det skal jeg arbejde med - det der med at sige pyt og så bare komme videre, 520 kr., en stak tid og kilometer fattigere, men trods alt stadig med min fine hund i god behold :-)

I denne uge har vi haft behandlingsdag med Tove Due. Paddy fik igen en behandling og det er tydeligt for mig at hvis han får en behandling hver 2-3 måned - så fungere alt godt. Så jeg kan dermed sig at han er helt som vores øvrige hunde. De som er med i krigene, træner, bruges på jagt og prøve de hunde får nogle knubs, som gør at de skal justeres ind imellem.

Topper og DuDer var også på briksen og få justeret skelettet, få myofacielerne løsnet så leddende atter har fuld bevægelighed. Specielt Topper blev justeret noget hvor Paddy og DuDer mere blev forebygget og løsnet lidt - så måtte Topper igennem den store tur :-)

Dejligt at både Mento og Mega blev behandlet også - de to hvalpe havde begge lidt der skulle rettes - Mega i fronten og Mento i bagparten - så dejligt at de nu begge kan vokse rigtigt, uden risiko for at de stramme muskel hinder, laver ballade.

Nu glæder jeg mig til at træne videre og i aften kommer alle de små fine M'er og træner, det er skønt at se de fine hvalpe. Se dem i god kontakt med deres fører og se dem arbejde intenst med alle de fine ting hvalpe skal kunne i denne alder og de er rigtig gode til det meste.

Jeg glæder mig meget over at to af dem er flittige til at spor træne også - det er så skønt. Annie/Maggie og Bjarke/Marley er myre flittige i spor træningen og knokler på i skoven. Spor træning kræver sin mand/kvinde, for der er meget planlægning og mange ture til skoven - det kommer ikke af sig selv det ved jeg om nogen :-) Så jeg er stolt og glad.