Top billede

Top billede

mandag den 22. juli 2019

Dansk Retriever Klub 60 års Jubilæum

I lørdags havde Tommy, Brian, Suzanne og jeg arrangeret et Power Poofer Mesterskab for Dansk Retriever Klub i anledning af klubbens 60 års Jubilæum.

Dagen startede noget kaotisk. Aftenen før havde vi pakket bilen med Poofere og Dummyshoppen, idet den oprindelige plan var at jeg skulle have dummyshoppen med på tur.

Da vi kørte hjemmefra sagde den gamle transporter en mærkelig lyd. Hmm tilbage og hente Ford'en så vi kunne køre i to biler som backup.

Ca. halvejs måtte Tommy op og køre og vi måtte flytte hunde og poofere og lade Dummyshoppen strande på motorvejen med et punkteret for dæk, så den mærkelige lyd var ikke årsagen - men hurra for Falck abonnement.

Afsted det gik til Karup for at holde dette lille for sjov Mesterskab. Og nøj det var bare SÅ sjovt.
Jeg endte med at dømme begynderklassen og Per Yttrup dømte Åbenklassen.

Jeg havde 39 hunde igennem og Per havde 27 hunde igennem. Vi knoklede fra kl. 10 til kl. 17. men I guder hvor var det mega sjovt. Deltagerne var SÅ kreative og tog imod det skøre mesterskab med højt humør, masser af bestikkelse, masser af sjov og ballade.

Som enkelte episoder stod Lars Krabbe nok for ret meget underholdning sammen med Marianne Klitgaard. Hos mig valgte Marianne at fører Lars Krabbe på prøven - og nøj den køter var ulydig :-)

Hos Per Yttrup havde de fundet Per's hund Bandit og den gik Lars Krabbe op med hos Per, der dog lurede noget på at hunden helst ville gå fri ved fod hos Per ha ha !

Om aftenen festede vi i teltet og dansede til noget mega godt musik. Spiste lækker helstegt Pattegris med masser af lækkert tilbehør. Fik super lækker cheesecake til dessert og ja så dansede vi og pralede om kap og fejrede Dansk Retriever Klubs fødselsdag.

Det er 3 gang vi er med til en Rund fødselsdag i DRK og det har været lige fantastisk hver gang. Jeg elsker min hundeklub og har så mange gode timer, gode venner og fede oplevelser i denne klub, svært at finde noget negativt frem efter sådan nogle skønne dage.