Top billede

Top billede

fredag den 19. februar 2021

Vi venter hvalpe....

Både DuDer og Punktum er scannet drægtige. Det er rigtig glædeligt for jeg tør godt at fortælle det nu - men det gjorde jeg ved gud ikke for nogle uger siden.... Men jeg havde to rigtig mærkelige parringer med begge tæverne.


DuDer og Floyd parrede helt perfekt 2 dage i streg - men hver gang de lige var vendt og stod med måsen mod hinanden - så gled de fra hinanden. Så det var med bævende hjerte at jeg lod DuDer scanne og så med stor glæde alle boblerne der lå i hendes mave - YES nogen gange behøver det ikke at være som det plejer - der kommer hvalpe alligevel.


Da jeg parrede Punktum - var jeg sådan i tvivl om hvorvidet jeg var kommet forsent. Punktum plejer at svinge halen til side og sige kom - til hannerne - Men med Cracker satte hun sig ned straks han snusede til hende. Da Cracker var ret ivrig og rigtig gerne ville parre hende, valgte han at springe på hende selvom hun sad ned og vupti så rejste Punktum sig og gik ned i forbenene og bød sig til og så sad han der øjeblikkeligt.
Da jeg kørte hjem fra Fyn, besluttede jeg at Progesteron måle Punktum for at se hvor vi var og den var 9.97 altså helt perfekt.
Så hende scannede jeg med mere sikkerhed - men utrolig dejligt at begge tæver er drægtige og jeg ved der er så mange af jer der glæder jer helt vildt - så nu er det bare at holde ud. Der kommer Påske hvalpe hos kennel Brown Hunt, både sorte og påske gule ;-)