Top billede

Top billede

søndag den 4. september 2016

Unghundemesterskabs vinder og Retrievermester 5.vinder !

Startede igen morgenen med at ønske Jeanette og Nana et stort knæk og bræk i det norske.

Så gik tiden med at pakke ud og vaske tøj og ordne duer, og lufte hunde og og og alt imens jeg klamrede mig til min telefon for at være sikker på at jeg ikke missede en sms.

Efter ALT for lang tid uden at have hørt noget som helst, gik jeg på Facebook for at se om jeg kunne se nogle resultater der. Ingen ting - men tilgengæld opdagede jeg at de flinke norskere live streamede fra mesterskabet.

Så lavede jeg ikke mere den dag.... jeg så alle livestreams - både Nana's finale - Som gav mig gåse hud så flot var det. Jeg så Jeanette på den ene semifinale og på finalen og nøj hvor var de to seje. De stod der helt nye i selskab med gamle erfarende og garvede hundefører og alligevel gjorde de alt helt cool og så flot.

Sådan en dag er det helt utrolig dejligt at være opdrætter, at kunne nyde både Jeanette og Nana klare sig så fint med to skønne hunde og også vide at de har trænet hos og med os fra små hvalpe. De har begge lyttet og lært og er nu dygtige hundefører, der får valuta for alle deres træningstimer.
Nana bor i Sæby og køre hver uge til træning hos os, det er i sig selv en flot præstation at holde gejsten til at ville køre så langt hver uge. Så du fortjener virkelig dette flotte resultat.

Jeg er SÅ stolt af jer begge to.

Nana og Turbo hold hovedet koldt hele dagen og bare øgede forspringet til de øvrige konkurrenter - no worries - just fun :-)  Kæmpe tillykke med det Norske Unghundemesterskab - det første markprøve Unghundemesterskab kennel Brown Hunt har taget i hus - så det er naturligvis helt særligt ! Tusinde tak Nana for din flid, dit engagement og dit altid sprudlende humør.

Jeanette og Merlot, holdt også hovedet koldt klarede semifinalen så flot at de var blandt de 6 der gik videre til finalen, wau !!! Nu ville jeg personligt have rystet i bukserne :-)
Jeanette er heldigvis ikke sådan en kylling som mig - hun er mere den der ranker ryggen og giver den gas :-) De lavede en fin finale post og sluttede dagen som 5. vinder på det Norske Retrievermesterskab. Hvilken utrolig flot præstation på jeres aller første start i denne klasse. Hvor er jeg stolt af dig og Merlot, det er SÅ flot ! Kæmpe tillykke !

De to seje tøser i smukke Norge !