Top billede

Top billede

mandag den 21. november 2016

Et flot spor resultat...

I søndags imens jeg var på opsamling, tikkede der en skøn sms ind fra Lone og Karl.

Karl og Dukan var til Schweissprøve i det nordjyske og de to gik et solidt spor og fik en flot 1.pr. på 400m/20 timer.  For jer der måske ikke er så meget inde i termerne om spor arbejdet - så kan jeg berette at Dukan er blot 7 måneder gammel, og det spor han har udredt er 400m langt og mindst 20 timer gammelt.

Sporet starter med anvisningen af et område på 20 x 20 meter. I denne firkant skal hunden selv finde spor start og komme rigtig ud af "boksen" som vi kalder det. Sporet går igennem skoven og har 2 vinkel rette knæk. I det ene knæk er der en "tilbage gang", hvilket betyder at sporet ganske vidst knækker i en vinkel 90 grader til siden - men det fortsætter også 20 m fremad som en distraktion for hunden, når den skal finde sporet i knækket.

Dertil kommer at der er afledning af vildt og hvem der ellers har passeret i skoven fra sporet er lagt og til hunden sættes på sporet mindst 20 timer senere.

Det er en meget flot præstation med så ung en hund. Jeg er super stolt af Karl og Dukan, kæmpe tillykke fra mor Ketchup der jo var et helt år gammel før denne prøve kom i hus og naturligvis fra søster DuDer som syntes at hendes bror er SÅ sej !