Top billede

Top billede

lørdag den 12. november 2016

I dag rejser Mjølner til Mandø

I dag rejser Brown Hunt's Mjølner til sin familie på Mandø. Det har været herligt at have Mjølner en uge ekstra sammen med Milton. De to små drenge har været så skønne sammen og det er så dejligt at have bare to hvalpe, så de har rigtig været med på tur.

De har været med ude og kigge på de store maskiner der har gravet og stampet og lastbiler der har læsset grus af. De har været med oppe og fodre duer og kigget meget på duer, men også jagtet dem lidt - det må man gerne når man er lille, det giver lidt selvtillid.

I Tirsdags var de med i Rødding, da de guleste skulle øjenlyses. Vi gik en dejlig tur i hundeskoven i Rødding og de små drenge fik leget i bladene og hygget med mor Ketchup og onkel Paddy og far Indy. Det var bare en herlig tur og de nyder selskabet af de gamle hunde.

Hele vores matrikel er gravet op i denne tid. Kommunen er ved at separerer spildevand og regnvand - så Remmerslundvej har været gravet op i de seneste 2 måneder og nu er turen kommet til os - så hele vores indkørsel og gårdsplads er gravet op.

Det giver også lidt miljø træning af hvalpene når de leger i haven med alt den larm af maskiner omkring sig. De tager det i stiv pote og ofte kigger de med gennem hegnet - hvilket giver mange søde klap og kys fra de søde entreprenør arbejdere :-) Selv store stærke drenge har bløde hjertet kan I tro.