Top billede

Top billede

søndag den 27. november 2016

Småt og godt...

Sikke en herlig weekend vi har haft. I torsdags ankom Trond Gjøtterud og Aase Ramsrud for at bo hos os, mens Aase skulle starte Riff på Eliteprøven. Det er altid hyggeligt at have besøg af vores skønne norske venner og vi nyder gode grin og dejlige samtaler om vores fælles interesse.

Fredag aften efter dag 1 på eliteprøven ankom også Tom og Susanne, for at overnatte hos os til dag 2 på Eliteprøven. Fredag havde jeg undervisning på formiddagen og om eftermiddagen ankom Jakob for at hente Milton hjem til Bornholm.

Uhhh jeg syntes det var svært at sende Milton ud af døren. Jeg er virkelig ikke god til at beholde mine hvalpe længere end de 8 uger, så kommer jeg til at knytte bånd og det bliver pludselig svært for mig at slippe dem igen.

Milton får det skønt hos familien Holst på Bornholm, men han vil som vores hvalp altid have en stor plads i vores hjerter. Vi glæder os til at følge Milton og Jakob på markprøverne i fremtiden.

Vi havde en skøn fredag aften med dejlig mad og herligt selskab af de søde norskere og de sjove tossede sjællændere :-)

Lørdag var jeg med som tilskuer på Eliteprøven, samtidigt med at jeg opdaterede DRK's facebook side med informationer fra prøven. Det var helt utroligt interessant og få lov at følge prøven så tæt på. Jeg kunne høre dommernes samtaler over radioen, jeg kunne følge hundeførerne helt tæt på, jeg kunne se flot spaniel arbejde og dygtige skytter. Det var en vidunderlig dag.

Mine klarer favoritter efter lørdagens apporteringer, var Jimmy Henneberg og Luise Rasmussen som jeg syntes havde lavet virkelig flot arbejde dagen igennem. Jeg var rundt og spørge en del forskellige personer  - både deltagere og tilskuer hvem deres favoritter var, inden afgørelsen faldt. Ingen af de 5 deltagere der var tilbage ville udtale sig om hvem der vandt - og når jeg nævnte mine favoritter så var de slet ikke enige - så måske de alle følte sig tæt på at kunne vinde :-)

Jeg lagde ikke skjul på mine favoritter og fik en del sjove kommentarer på den baggrund ha ha - men det var nu herligt at dommerne havde set det samme som jeg for Jimmy vandt og Luise blev nr. 3 - det var super fint syntes jeg.

Det var også de rigtige hunde der var tilbage syntes jeg. Jeg var heldig at stå tæt på dommerne og prøvelederen så hvis jeg havde spørgsmål så kunne jeg hele tiden spørge. Blandt andet fik jeg en fin forklaring på begrebet "First dog down".

Jeg troede at hunden blot skulle sendes inden for meget kort tid, efter fuglen var faldet, MEN dommeren skal også være sikker på at hunden har markeret fuglen, ellers gælder reglen ikke. Så det betyder at selvom de har 4 hunde på en fugl og dommeren ikke finder fuglen, så er det ikke altid at der er en hund der ryger ud på First dog down.

Søndag var vi en lille gruppe på 8 hundefører der havde hyret Trond og Aase til at køre lidt træning for os. Det var som altid helt kanon godt. De er så dygtige på at sætte op øvelser og arbejde med vores handling af hundene på en positiv og motiverende måde. Dejligt med hundetræning fuld af sjove grin, god stemning og glade hunde der arbejder fordi de har lyst og er trygge, også når de laver fejl.

Tak til alle for en skøn weekend.