Top billede

Top billede

mandag den 24. april 2017

De gode dage...

Sikke et par fantastiske weekender det har været :-)

Lørdag var der B-prøve i Dons hvor Christian Bagger startede Brown Hunt's Cimba (Labdom Poachard - Brown Hunt's ZigZag) i begynderklassen og fik en flot 1.pr. - Tillykke Christian.

I åbenklasse startede Mads Nørsøller med kuldsøsteren Brown Hunt's Citrus. Det var deres debut i åbenklasse og de opnåede en fin 3. pr. - op på hesten igen Mads - der ligger lidt trænings justeringer forud og så kommer I igen :-)

I vinderklassen startede Tommy og jeg de to unge englændere. Det var en mocktrail på det mest fantastiske terræn. Mocktrail er en prøve på dummyer, hvor prøven køres som en trampejagt - så apporteringerne kan være meget forskellige både i sværhedsgrad på terræn og afstande.

Det var denne også :-) Tommy og Skimmer kom rigtig godt fra start og de gjorde det SÅ flot næsten helt til sidst, hvor de røg ud i 4. runde.
Indy og jeg startede for os rigtig uheldigt. Vi var sidste hund så der var 29 hunde der hver fik 2 markeringer, inden det blev vores tur. Det er lige rigeligt for den unge dreng at rumme i hans hoved, inden han selv skal på.

Brown Hunt's Maggie (Castlemans Syrian - SEVCH DKSCH(V) Brown Hunt's Ketchup) var igen på schweissprøve, men denne gang var det ikke med Annie som fører men med Peter som fører. Det gjorde nu ingen forskel for Maggie, hun susede igennem de 400m 3 timer gamle spor og sluttede med en flot kritik fra dommeren.

Kæmpe tillykke til Annie og Peter - med det flotte arbejde i har lavet indtil nu, det kræver flid at lave en god spor hund.

Nu venter træningen i overnatnings spor og næste udfordring må være 400m/20 timers spor. Tænk at denne lille dame allerede er så dygtig, det lover godt for næste år - hvor Vildtspor Unghundemesterskabet kunne være et mål at sigte efter :-)

Søndag stod den på Working Test i Ørum. Vi elsker Working Test og specielt i vores baghave - smukke Ørum. En svær prøve hvor Indy og jeg tog revance fra dagen før og sluttede som WT7.

Men det er slet ikke interessant i sammenligning med WT1 der opnåede flotte 86 point i skarpt selskab af alle de gamle elefanter som faldt fra som fluer :-) Jeanette Bundgaard og Brown Hunt's Merlot opnåede denne flotte placering som vinder af Working Testen. De to slog 32 hunde, der i løbet af dagen forlod konkurrencen.

Kæmpe tillykke til Jeanette og dygtige Merlot - det var SÅ velfortjent og I var SÅ seje !!!