Top billede

Top billede

onsdag den 14. juni 2017

Afsked med en helt særlig hund....

Idag har Anita Bendix Jensen taget afsked med sin sorte stjerne. En helt speciel hund som var Anita's helt unikke ven, hund og på alle måder en sort stjerne, der altid gjorde sit bedste også når hun var til spas og løjer :-)

SEVCH NOVCH DKSCH(V) NORDSCH(V) DKCH LP1 Rally-BKBHVV16 RGCVW16
Brown Hunt's Pathfinder Alias Diesel ♥ RIP ♥

Diesel var bedre kendt som den sorte slyngel. Hun er uden tvivl den hund jeg har opdrættet med flest titler og eneste Udstillings Champion jeg har opdrættet. Hun bar faktisk to udstillingstitler både den Tyske veteran Champion titel og Dansk Udstillings Champion, samt Københavns vinder titlen.

Det er absolut ikke min fortjeneste, at hun havde alle disse flotte titler, det var suverænt Anita's fortjeneste.

Anita elskede at arbejde med Diesel. Hun startede med at gå spor med hende og opnåede at blive Champion i Norge, Sverige, Danmark og dermed Norden. Efter dette spor eventyr tog udstillingerne dem med storm. Anita og Diesel var afsted hver weekend det meste af året. De kørte landet rundt og lidt syd for grænsen blev det også til.

Jeg har ikke tal på alle de utrolig flotte rosetter som de to har båret hjem sammen, unikke oplevelser som både Diesel og Anita elskede.

Ved siden af udstillingerne trænede Anita også lydighed og Rally. Her tog de naturligvis også en del titler hjem, men mest af alt tror jeg at de nød samarbejdet på det grønne græs. De to var et. De to var noget helt særligt.

Tak Anita fordi du passede Diesel og gav hende så rigt et liv !
Tak Anita fordi du kæmpede så hårdt for at få hver en titel hjem !
Tak Anita fordi du elskede Diesel af hele dit hjerte !

Jeg er stolt og taknemlig over at Diesel levede i 13 år sammen med dig, sikke en fest I to ofte har haft og sikke et fantastisk liv Diesel har haft.

RIP skønne sorte slyngel !