Top billede

Top billede

fredag den 18. december 2015

Juletid er hygge tid ... planer lægges ... tid til refleksioner !

Disse skønne dage.... Åh hvor jeg elsker julen :-)

I år er jeg rigtig godt med - og har alle gaver klar og styr på det meste så der er tid til hygge. I dag har jeg sendt en lille julepakke til både Philippa og Birgitta.  To skønne kvinder som har betydet en del for mig de seneste år. Dygtige piger som begge har bidraget til mit trænings niveau, piger som ikke lægger skjul på hvad de mener og også tør sige det højt. Jeg elsker mennesker der taler lige ud af posen, de er så lette at omgås og forstå.

Ketchup er startet med at fælde helt vildt - så jeg tror at hun løber før tid. Hannerne er begyndt at snuse hende, så hun ender nok med at løbe i januar i stedet for i februar - men det gør absolut ingen ting :-) Jeg kunne rigtig godt tænke mig at fører hende på lidt prøver i år - så måske kan vi nå noget af sæsonen på denne måde :-)

Hvem skal hun så parres med jaaaaa..... det er jo lige det. Hun er en super fin tæve og jeg er i den heldige situation med hende at jeg har en del spor folk der rigtig gerne vil have hvalp fra dette kuld, så jeg kigger dybt i krystal kuglen og vælger en han med ro i hovedet og evnen til at koncentrerer sig. Navy har lavet et virkelig godt kuld med Ketchup. R-kuldet er snart 8 måneder og de er så fine. De er alle vokset meget harmonisk og de er så arbejdsivrige og stærke hunde mentalt.

Det er skønt at kunne se et kuld vokse til og have mulighed for at vurderer dem under opvæksten. Det er det som gør det så spændende at være opdrætter :-)

Jeg tror nok at mit valg til Ketchup denne gang falder på Indy. Han er en stærk og smidig hanhund, han arbejder med stor vilje og han spore rigtig fint. Det bliver hans første kuld i Danmark - så det bliver spændende at se hvalpene fra dette kuld.