Top billede

Top billede

mandag den 13. marts 2017

Forårs tid er hvalpe tid....

I uge 10 blev der i Finland, født 10 skønne hvalpe efter Kayteens Star at Meadowlark. Da Iiris blev parret med Paddy var det hen over det nye år og derfor tilbragte Susanna nytåret hos os. Det var nogle rigtig hyggelige dage og vi lærte hinanden godt at kende. Da Iiris startede opblokning var Susanna så sød at skrive til mig på messenger. Det var skønt at få lov at følge med i fødslen helt oppe i det Finske. Vi havde joket en del med at der ville komme mange gule, for Susanna er ikke til gule labber og hun skulle selv beholde en sort tæve fra kuldet.

Det blev nærmest en gyser eftersom de første 8 hvalpe alle var gule og 4 af hvert køn ha ha - men så kom der en sort pige og en sort dreng, et stort flot kuld på 10 hvalpe, herligt. Alle hvalpene var solgt på forhånd, virkelig flot for kennel WaterFowler.

I denne uge har Paddy en Tysk tæve til parring. Viva blev parret i dag og hun er en skøn sort tæve en lille arbejds maskine så de hvalpe skal nok blive nogle fantastisk jagt og prøve hunde. Her er det lidt omvendt for Heike vil rigtig gerne have en gul tæve, så nu håber vi at Paddy ikke har smidt alle de gule gener til Finland :-)  I uge 20 kommer der et skønt kuld Paddy børn hos kennel Quick Steppers i Tyskland.

I næste uge bliver der født hvalpe hos kennel Midtlab v/Erling Sørensen, det er Indy's andet kuld der kommer til verden. Erlings fine tæve Fie (Midtlabs Cadillac) er meget tyk, så her kommer der nok også et stort kuld hvalpe, dejligt med disse fine frugtbare tæver. Jeg glæder mig SÅ meget til dette kuld kommer til verden - det er altid spændende at se afkom efter vores skønne drenge.

Ellers kan jeg fortælle at jeg har brugt lidt tid på at optage lidt video af DuDer som verdens bedste Maria har sat sammen til en lille film - det er faktisk en lille prøve film for Maria har store planer med video materialet - herligt :-)