Top billede

Top billede

torsdag den 30. november 2017

Dag 59.


Ketchups tykke mave.... Jeg er godt nok spændt på hvad den gemmer på af små fine drum-sticks :-)

Hun er i mægtig humør og hun spiser godt. Hun løber stadig omkring i galop men kønt er det nu ikke at se på, yndefuldt ville være for meget sagt :-)

Billedet herover tog jeg igår på dag 58. - hun kan principielt føde når som helst - men hun virker helt rolig og afbalanceret.

Faktisk har vi en meget sød tæve på besøg. Abby er til parring med Indy og hun bor hos os i disse dage. Ketchup, Silke og Abby går omkring hinanden som om de aldrig havde prøvet andet - det er derfor jeg har labrador, de er bare altid søde og venlige mod alt og alle.

Ketchup har ikke rigtig haft nogen graven eller rumsteren endnu, min personlige teori er at hun er parret lige i den tidligste ende af sin løbetid, så jeg tror at jeg måske for første gang i min tid som opdrætter, risikerer at opleve at hun går over de 63 dage fra første parring. Det vil betyde at hun først føder i næste uge. Vi får se...  Hun må nu rigtig gerne føde i weekenden - det ville være SÅ dejligt !

Vi skal INGEN ting i weekenden netop fordi vi forventer at fødslen kan ligge der. Jeg glæder mig helt vildt, til dette kuld. Jeg er jo ikke kørt til Østrig for sjov - så der må gerne komme nogle meget fine og skønne hvalpe som kan sprede glæde og fine oplevelser hos deres kommende hunde ejere :-)