Top billede

Top billede

tirsdag den 5. december 2017

Så kom de endelig til verden...

Klokken 13.20 blev den første hvalp født, en fin gul pige og kl. 22.30 blev den sidste hvalp født - en flot sort dreng. Et fint kuld på 7 hvalpe. Der tæller 3 gule tæver, 1 sort tæve, 2 sorte hanner og 1 gul han.

Ketchup er en utrolig rolig og behagelig tæve at være omkring i daglig dagen - men det er hun også når hun føder. Hun er den tæve jeg har haft som har haft de længste fødsler, helt uden at det har været kompliceret. Hun er bare typen der føder en hvalp og så skal hun lige have en lur, inden hun føder den næste og sådan går tiden :-)

Hun føder let og ubesværet, presser typisk med 4-5 kraftige veer og vupti så er hvalpen ude, men SÅ skal vi også lige sove lidt ha ha ! Hun sover hele tiden, under sådan en fødsel :-)

Det sjove er at hun i den sidste del af opbloknings fasen nærmest går amok, men når først hun får veer - bliver hun helt rolig og lægger sig bare i bassinet og føder og sover :-) jo jo det er helt specielt at føde med Ketchup.

Klokken er nu 00.42 og der har været ro i 3 timer. Ketchup har egentlig haft travlt, hun har været ude og gå tur, spist aftensmad og så har hun ren gjort alle 7 hvalpe i alle ender og kanter. Den sidste time har hun sovet som en sten og det har hvalpene faktisk også. Så der er helt roligt her i hvalpe rummet.

I er mange der har ventet på hvalp fra dette kuld, så det er skønt at de nu endelig er landet. Nu er der så noget med køn og farver der skal fordeles lidt, nogle af jer har helt styr på det, andre skal lige i tænke boks :-)

Der er også nogen der har rykket for et bogstav som hvalpe navnene skal starte med, det får I også imorgen, det bliver nok T som i Tango eller P som i Plastic  :-)

De næste 3 døgn er de mest kritiske for hvalpene - så vi må se om de alle klarer sig igennem. I skrivende stund kan jeg sige at alle hvalpene er store, faste og trivelige at se og mærke på. Men i løbet af de kommende 72 timer skal alle organer i brug, og det kan være en kritisk tid.

Nu vil jeg gå i seng og sove dejligt og glæde mig over det fine kuld hvalpe Ketchup endnu en gang har leveret, samt alle de skønne hvalpekøbere jeg får lov at følge i de kommende år, det bliver så godt.