Top billede

Top billede

søndag den 17. maj 2015

Dygtige DCH hundeførere med Brown Hunt'ere !

Igen i denne weekend er der kommet nogle meget flotte DCH resultater i hus, for dygtige Brown Hunt'ere. Margit og Zaxo har i den grad gjort utrolig flot reklame for vores opdræt. Det er vi Margit meget taknemlig for.

Margit er en super dygtig hundefører og hun har virkelig fundet sin soulmate i Zaxo og de to kan ligesom ALT sammen. Sidste år var et helt fantastisk år hvor Margit og Zaxo vandt DM i E-klassen og blev nr. 2 i Elite turneringen. Resultater som mange kun tør drømme om !

I år går det igen der ud af for de to og de seneste to søndage har de vundet E-klassen. Vi er umådeligt stolte over de mange flotte resultater dette fantastiske team konstant slæber hjem.

Kurt og Focus har også haft en helt fantastisk uge kan jeg vidst godt tillade mig at sige. Den 10. maj blev de bedste hund på en 400m/20 timers Schweissprøve, den 14. maj tog de 2.pladsen i B-klassen i DCH og idag tog de så 1.pladsen i B-klassen i DCH. Vi er vildt imponeret og naturligvis meget stolte.

Jakob og Frey fra DCH Fyn har ligeledes lavet to super flotte 1.pladser i foråret i B-klassen. Vi ved at Bent/Aron, Michael/Ajax og Rolf/Surfer træner målrettet i DCH med deres unge hunde så jo der kommer flere DCH resultater susende inden vi aner det.

Her hjemme i kassen ligger Zaxo's søster Zig Zag med 10 fine sorte hvalpe og også en af dem skal ud til en super aktiv DCH pige nemlig Pia Laursen. Og hvem ved måske er vi heldige at der kommer flere til med årene.

Dette har sat lidt tanker igang hos Tommy og jeg, for vi syntes at de dygtige DCH folk fylder lidt i vores flotte resultat regnskab. Vi har derfor besluttet at vi vil lave en Årspokal for DCH hundene. Denne pokal kan kun vindes med minimum et DCH resultat fra B-klassen.

Vi glæder os til at finde årets vinder i 2015, som er 20 års jubilæums år for kennel Brown Hunt og derfor passende for indførelsen af en pokal mere !

Håber at DCH folkene vil tage godt imod pokalen og sende resultater ind til os så vi kan følge den spændende kamp om pokalen !