Top billede

Top billede

tirsdag den 6. oktober 2015

Sveriges tur... aaahhh tiltrængt :-)

Nu skal jeg kun sove en gang mere så går turen til Sverige. Helle, Jeanette og jeg suser en tur op til Birgitta Staflund-Wiberg og træner hund i to dage. Det bliver SÅ dejligt.

Tommy har lovet at være vikar på mine to hold onsdag aften - så det blev muligt for mig at komme afsted. Dejligt at de to skøre tøser fra Fredericia vil med på tur :-) Alle mine 4 gule bæster kommer med så de også får lidt kvalitets tid med mig og det glæder jeg mig RIGTIG meget til.

Jeg arbejder vildt meget i denne tid så jeg har ikke fået brugt nok tid med egne hunde så nu skal vi rigtig hygge i to dage, det bliver skønt.

Jeg glæder mig så meget til et gensyn med Bjørkåsen og til at slappe af i et par dage og blot koncentrere mig om egne hunde og om at blive rusket lidt af Birgitta.

Skimmer, Indy og Ketchup har lige deltaget i en lille reklame fotografering, for Siccaro dækner. Det bliver dejligt at se dem på reklame hos Hundeogkattefodershop.dk   Det var faktisk lidt sjovt at skulle håndterer hundene på en lidt anden måde end i normal træning. De var alle 3 rigtig dygtige og tålmodige :-)

Der er fuld gang i Potepower.dk  og det er så dejligt. Jeg har nogle meget søde og meget engagerede kursister og jeg glæder mig til hver eneste time. Vores bane med lys fungere rigtig godt og det er faktisk også sjovt at arbejde med hundene periodisk i de mørke områder. Hundenes øvrige sanser bliver klart stærkere når synet bliver begrænset.

Der er masser af muligheder i træningen om vinteren. Når der ind imellem er afbud på et hold så deltager Tommy med en af sine hunde. Jeg går med Indy på det ene dirigeringshold om onsdagen hvor Tommy underviser. Det er skønt at vi på denne måde kan få vores hunde ud blandt andre hunde og få trænet lidt lydighed hen over vinteren. Det nyder vi begge og ikke mindst hundene.