Top billede

Top billede

lørdag den 10. oktober 2015

Velkommen til Kayteens Star at Meadowlark

Jeanette, Helle og jeg havde en skøn tur til Sverige. Birgitta er super skarp og læser os og hundene utrolig godt, så vi fik nogle prygl på den gode måde.

Skønt med special træning designet til præcis dig og din hund og med en super skarp instruktør som tør at gå ordentligt til os som handlere. Vi har vidst alle 3 lidt små ting vi skal hjem og polerer lidt på.

Jeg var SUPER godt tilfreds med både Ketchup og Indy. De har begge fået op arbejdet de gode lige linier. Ketchup mangler nu lidt selvstændighed, hvilket altid kommer efter meget dirigeringstræning så det er jeg ikke urolig for. Der skal arbejdes mere med passage af gammel fært og fastholdelse af området.

Indy er bare en stjerne og hans niveau er SÅ højt for hans alder. Jeg arbejder stadig hårdt med nogle lydighedsmæssige ting - for hans fri ved fod bliver en livs lang vedligeholdelse tror jeg - han skal bare "prøve til" hver dag og hver dag må vi så starte med at gå lidt line føring og fri ved fod inden han skal arbejde med apporteringerne.

En lidt uventet afslutning på ferien var at Birgitta fortalte at Paddy skulle omplaceres. Både Tommy og jeg har været ret vilde med Paddy altid - så vi blev noget overrasket. Paddy fik for 2 år siden en rygskade under en jagt. Det betyder at hans ryg er svag så han ikke kan holde til f.eks.  at springe og gå i meget hårdt terræn. Birgitta har lidt for mange hunde og syntes at han skulle ud og have lidt mere opmærksomhed.

Jeg nævnte det for Tommy i telefonen og ind imellem så overrasker hr. Langelund meget - for han sagde at jeg skulle tage ham med hjem ? Hmm aftalte med Birgitta at vi tog ham hjem en måned for at se om han trives hos os og om han kan enes med vores hanner.

Han har nu været her i 2 døgn og han er SÅ sød. Alle Elsker Paddy !