Top billede

Top billede

fredag den 2. oktober 2015

Nu med opdrætter uddannelse....

I sidste weekend sad jeg på skolebænken i 2 dage. DKK's opdrætter uddannelse var på programmet og jeg har længe godt ville have denne uddannelse på mit "CV", men tid og prioritering har været en væsentlig faktor, eller årsag til at den først nu er kommet i hus.

Allerede i marts måned meldt Marlene Birkebæk og jeg os til uddannelsen og så lovede vi hinanden at vi SKULLE afsted og at vi ville hjælpe hinanden med at få det prioriteret. Det kan lyde lidt mærkeligt for det burde jo være "et kald" :-)

Men når man som Marlene og jeg har opdrættet i mange år så er det lidt med blandet følelse at bruge 1000 kr og en hel weekend på en uddannelse der er målrettet nye opdrættere. Vi måtte også erkende at der ikke var meget nyt under solen til os. Sagt helt uden at det skal opfattes negativt. Det er blot svært at finde begejstring når vi kender det hele på forhånd.

Men nu er det fine logo i hus og vi kan sige at vi har taget uddannelsen - også selvom alt erfaringen er høstet for år siden :-)

I min evaluering til DKK har jeg skrevet mange positive ting for jeg syntes bestemt at uddannelsen har sin berettigelse. Jeg savner at DKK er mere synlige og med til at "danne" de nye opdrættere. Der var lidt for meget af det man ikke skulle gøre - istedet for at de nye opdrættere fik lidt mere viden om hvad der anses som god etik, god behandling af hvalpekøbere, og gode forslag til god service af hvalpekøberne.
Jeg savnede et stærkt DKK der viste vejen til den opdrætter de gerne vil anbefale !