Når farver bliver på mode...

Jeg har startet mit opdræt på en brun labrador tæve. Den gang var de brune ikke noget særligt i forhold til sort og gul, men det blev de pludselig. Der gik mode i farven brun. Øv det fik mig til at opgive denne farve og nok også model labrador.
Når der går mode eller popularitet i nogen - næsten lige gyldigt hvad - så er det sjældent til gavn for den eller det som der går mode i. Sådan var det bestemt også for den brune labrador.

Brown Hunt's Mono

Rigtig mange af de avlshanner der er gået i avl fordi de var brune ville aldrig have fået en eneste parring hvis de havde været sorte eller gule. Ofte er der adskillige fejl og mangler på disse hunde men de bruges alligevel i avl fordi de har den rigtige pelsfarve.

Det samme gælder absolut for tæverne. Flere burde aldrig være brugt i avl - men fordi de er brune og denne farve er meget populær så anvendes tæven i avl og gerne med en brun han som avls partner så man er sikker på kun at få brune hvalpe.

Det har resulteret i at vi i DK i dag har en population af brune labrador inden for racen. En gruppe af brune hunde som er nært beslægtet og som ikke alle er lavet på de bedst papirer ej heller med de bedste intentioner.

Brune labrador ses i dag i mange brune nuancer, fra lys nougat til mørk brun chokolade. Sidst nævnte er den oprindelige og den ønskede variant af brun labrador - mørk brun med brune øjne.

Brown Hunt's Mono

Fornyligt kiggede jeg på en kombination på hundeweb. Det var en han og en tæve (begge brune) der sammen havde lavet 5 kuld hvalpe. Ingen af dem var DNA testet, ingen af dem havde en prøve eller en mentalbeskrivelse, der bare fortalte lidt om temperamentet, ej heller et udstillings resultat. Faderen var øjenlyst med RD, moderen havde C hofter. Alligevel har disse to hunde fået 5 kuld brune hvalpe sammen - som alle er solgt uden problemer.

Havde ovennævnte forældre været sorte eller gule - så havde de være usælgelige, alene fordi begge forældre dyr ikke er raske. Sørgeligt men sandt. De brune labrador er i DK standard labrador (labrador af udstillingslinier).

Jeg ville have forsværget at dette ville ske for jagt labradorene. Men i det seneste år er der dukket et væld af mørke gule labrador frem. Begrebet fox red bliver slynget rundt i mange henseender, ikke altid i den rigtige henseende :-)

En gul labrador tæller alle nuancer af gul, præcis som den brune. Fra fløde hvid til ræve rød, her af navnet fox red. Men fox red er den yderste mørke nuance og det er den med mørk pigment og rød pels, der er den "rigtige" Fox red se billederne. Alle andre nuancer er blot en variant af gul.

Min egen Indy er en gul labrador - det er de to gule i ser her på billedet også - men de er betegnet som fox red fordi de har det røde skær i pelsen og deres pigment kan have et lilla skær, så en hund der har farven Fox Red er egentlig let genkendelig. Har man set den en gang er man ikke itvivl.

Denne farve har en stor portion mode over sig. Pludselig er det blevet interessant at få en mørke gul. Jeps jeg ved det jeg har selv en mørk gul variant af racen og netop han er årsagen til dette lille skriv. Jeg har nemlig henvendelser på ham fra tæve ejere der ønsker at bruge ham fordi han er mørkere gul.

Det syntes jeg er sørgeligt. Jeg håber at flere besinder sig omkring de mørke gule - så vi ikke også her ender med en population af mørkegule som vi egentlig syntes mangler karakteristika som kende tegner en god labrador, men som er meget gul måske endda FOX RED !

 Når dette er skrevet så er det naturligvis skrevet i en god mening. Der er opdrættere der laver fine og ordentlige brune labrador og der er også opdrættere der laver fine og ordentlige gule - ja selv mørke gule labrador :-)

En god labrador har ingen farve, den har alt det som kende tegner en rigtig labrador. Gode vildt findende egenskaber, Stabilt temperament, samarbejdsvilje/lyst, den er velbygget  og den er sund og rask, nævnt i de store træk. Det kan være svært nok som opdrætter at få alt dette frem i et kuld - så farven bør være en detalje.