Top billede

Top billede

onsdag den 29. juli 2015

Inspiration.....

Til jer der ude som savner mere inspiration til træningsøvelser med klikkeren - husk at I kan kigge på Helle Lund's fine blog  Clever Cookies Corner - her finder I masser af god inspiration og små video der viser forskellige træningsøvelser. Jeg kan varmt anbefale at kigge forbi.

http://clevercookiescorner.blogspot.dk/2015/03/hvad-har-vi-trnet-de-2-frste-uger.html

Rutta og Raska vokser støt og roligt og er med os i de daglige gøre mål. Vi nyder de to små sorte piger som i den grad er skønne at have omkring os. De er rolige i hovederne og har en fornuftig tilgang til alt nyt. De er ikke bange for noget og nye oplevelser er bare nye udfordringer som de tager op straks.

Træningen af vores voksne hunde går også støt og roligt fremad. Vi arbejder med gode selvtillids øvelser hos de to unge hunde og de to gamle arbejder solidt med dirigeringsopgaverne og de bliver bedre og bedre må vi sige. Det er en fornøjelse at se både Ketchup og Navy have knækket koden og virkelig køre på nu.

Vi træner på vildt flere gange i ugen i denne tid for weekenden byder på både B-prøve og WT. Dejligt med eget dueslag så vi altid har lidt vildt i fryseren. Det er også hyggeligt at have et dueslag så det kan jeg varmt anbefale.

I næste uge skal vi en tur til Magtor i Hinnerup, så hundene kan blive mærket igennem så de er klar til turen til Norge - de skal være fit og stærke i kroppen og hvis nogen kan fikse det så er det Hr. Hembo, så vi glæder os til at besøge Magtor !

Jeg kan varmt anbefale alle jer der har små hvalpe at besøge Magtor i Hinnerup. Christian gennemgår jeres hvalp og retter evt. skævheder eller ureglmæssigheder så de vokser korrekt. Det er noget jeg altid selv gør med egne hvalpe.

www.magtor.dk