Top billede

Top billede

torsdag den 16. juli 2015

Tweed er taget på ferie ...

I dag rejste alle T-rillingerne hjemme fra. Ja faktisk rejste Tony i går til Århus hos Per og Mariann. I dag rejste Turner ud til Søren Andersen og Vibeke i Horsens. Lille Tweed skal heldigvis blive hos os - meeen da vi har Rutta og Raska at tage hånd om prægningsmæssigt inden de kan rejse til Norge og Sverige, så bliver der alt for lidt tid til Tweed, i en periode af hendes liv hvor hun har brug for opmærksomhed og prægning på så meget som muligt.

Derfor var glæden stor da Lena Nørgaard tilbød at passe hende i de næste 7 uger. Tænk at være så heldig at en dygtig hundepige som Lena gider at bruge en masse tid på min lille hundehvalp, så hun får en masse gode oplevelser med i rygsækken. Jeg føler mig meget heldig.

Lena tager Tweed med på job i Møgeltønder Kirke, lidt kongelig har man da lov at være :-)  Lena bor inde midt i Bredebro by, så Tweed er i dag flyttet til et helt andet miljø, end det hun kommer fra. Hun var lidt betuttet over Lena's tre sorte labber, som var meget venlige og søde ved hende - men måske bare lidt overvældende. Jeg tænker at hun hurtigt er tøet op og er blevet tryg ved dem. Hun var i alle tilfælde straks tryg ved Lena :-)

Tak til alle jer skønne hvalpekøbere, jeg hele tiden får små søde historier fra og skønne tilbagemeldinger på jeres hvalpe. Dejligt at høre fra jer! Det giver mig ro i maven at høre hvor glade i er for dem og hvor godt det går hos jer alle !