Top billede

Top billede

fredag den 17. juli 2015

Ro i huset igen....

Efter nogle hektiske måneder med en meget dårlig ryg og 3 kuld hvalpe i huset, er her pludselig stille og fredeligt. Rutta og Raska er så søde og nemme og følger mig over alt, så de er stadig i hundegård nogle timer om dagen alene for at sikre mig at de får sovet :-)

Jeg har fået tid til at gøre rent og få ryddet op i hundetæpper og legesager og ikke mindst fået huset støvet af. Det trængte det virkelig til kan jeg bare sige :-)

Årspokalen er også blevet opdateret og søde venner lad mig endelig høre hvis der er noget jeg har glemt - det er jo status nu - så første halvår skal være modtaget inden 1. august - så alle kan følge konkurrencen og jeg ikke skal sidde i sidste øjeblik og indtaste resultater fra foråret :-) så please send mig alle jeres resultater så de kan komme med i regnskabet !

Indy, Skimmer, Navy og Ketchup syntes rigtig godt om at vi har fået mere tid. De bliver trænet målrettet og det nyder de alle rigtig meget. Forberedelserne er gået i gang - vi skal nemlig til Norge igen i år og vi glæder os helt vildt.

Vores elskede VW transporter har imidlertid besluttet at olie pumpen ikke rigtig vil mere så der er ikke olie tryk på den piv. Da den har gået 456.000 km kan man vel godt sige at den er kørt til :-) Det er nok den mest trofaste bil vi nogensinde har haft og nøj hvor har vi kørt mange gode ture i den. Det er med et vidst vemod at vi må erkende at den ikke skal fragte os til Norge i år.

Det skal den her til gengæld:


Vi har været så heldige at finde en årgang 2008 som nu skal shines lidt og så er den klar til at tage på tur med hundetosserne og vi glæder os. Tommy er i fuld gang med lidt justeringer. Den skal isoleres og der skal bygges ny indmad med de justeringer vi ønsker ændret i forhold til den vi har - det bliver om muligt en endnu bedre udgave af vores tidligere VW.

VVS installatøren er pillet af :-)  Meeen vi får ikke råd til så flot en dekoration som der var på den gamle men vi må se hvad vi kan finde på - lidt deko skal der være :-)