Top billede

Top billede

søndag den 21. august 2016

Novice coldgame test UK

Vi startede begge på prøve i dag i UK. Det var en virkelig skøn dag. Solen skinnede og det blæste helt vildt.

28 hunde til start, Tommy og Skimmer med nr. 15, Philippa og Bina med nr. 16 og Indy og jeg med nr. 26. Alle var virkelig søde og tog pænt imod os på parolen om morgenen hvor prøveleder fra The Three Ridings labrador club ønskede os en god dag, så pænt af ham.

Vi startede forenden af en mega stor roemark og gik diagonalt på marken. Linien i midten og ca. 20m til venstre og højre og ca. 50-60m både foran og bagved kæden gik en kaster. Så de 4 kasterer dannede en firkant og linien gik i midten.

Der er forskellige regler for om hundene får lov at få mere end en apportering på en Novice, hvis de laver en eliminerende fejl. Denne dag var vi alle garanteret 3 apporteringer. Faktisk fik de 4 vinderplacerede hunde eller rettere de 9 hunde der kom med i finalen alle 4 apporteringer og herefter var vinder placeringerne fundet. Så enkelt kan det gøres hvis man dagen igennem skære alt helt ind til benet.

Tommy og Skimmer var på først af os 3 og de gjorde det virkelig fint. Et stop og et område fløjt på første apportering. Plukkede næste fugle perfekt, så her forlod han linien igen. Hurtig ind og hurtig ud igen. Philippa var inde samtidigt med Tommy og fik også meget hurtigt sine to apporteringer, Bina plukkede begge fugle perfekt.

Hverken Skimmer eller Indy havde nogensinde hentet en Grouse før, så vi var ret spændt på om de ville tage dem ind, som en hvilken som helst fugl. Men de apporterede begge uden tøven de fine fugle.

Maxine var i linien hele tiden med hendes kamera så vi er SÅ spændt på at se billederne fra dagen.

Efter lang tid in the galleri som Englænderne kalder gruppen af hunde som følger linien ude i siden inden man bliver kaldt ind, så blev det endelig min tur. Nøj hvor var jeg nervøs. Det er bare noget lidt andet at stå i "hovedlandet" med nogle af de bedste og skulle føre hund piv jeg rystede og var virkelig nærmest dårlig. Det er længe siden jeg har prøvet det.

Vi gik først i midten af linien, hos stewarden i lang tid inden en af hundene på siderne havde fået sine to apporteringer og dermed forlod linien og vi blev kaldt til dommer holdet til venstre. Jeg stod til venstre for dommerne og hunden til højre for mig nr. 25 som endte med at vinde :-) skulle have sin nr. 2 fugl.
Den bragte fuglen perfekt og så blev jeg flyttet over på højre side af dommerne og nr. 27 kom ind i rækken. Første fugl ville blive min. Den faldt bag linien så vi skulle vende, jeg ved at Indy markerede fuglen og jeg selv markerede den så godt jeg kunne i en hel ren roemark uden noget andet at forholde sig til en helt ens roeblade og naturligvis en kaster. Men markerer hundene ikke fuglen eller lægger sin linie så den præcis går fejl vind af fuglen, så skal der handles og det skal være hurtigt og effektivt.

Indy overmarkerede fuglen og gik for langt - jeg stoppede ham og trak ham hjem af, men istedet for at gå lige linie hjem mod mig gik han skrå til højre. Vinden kom fra venstre og her kunne man fristes til at tro at det var en fordel - men som jeg skrev tidligere så blæste det kraftigt og færten var ligesom overalt. Jeg fik stoppet ham og forsøgte at sende ham til venstre ind til fuglen - men han ville bagud, jeg fik to forsøg og blev så bedt om at kalde ham hjem. Helt fair han skal gå til venstre når jeg siger det.

Hvor var jeg glad for at jeg har trænet mit hjemkald så positivt med bold bagud, for Indy kommer altid hjem med fuld damp straks jeg fløjter ham hjem, det ser trods alt lidt bedre ud og er mindre til gene for den hund der nu sendes på fuglen.

Min makker hund nr. 27. plukkede fuglen perfekt og fik det til at se enkelt ud :-) på denne måde var jeg ude på en teknisk eyewipe. Da det er en novice fik jeg naturligvis endnu en apportering - men dommerne besluttede at nr. 27 skulle have sin 2. fugl før jeg fik min anden fugl da han stadig var inde i konkurrencen. Igen lavede den et flot stykke arbejde og fandt fuglen.

Så var det igen min tur. Igen faldt fuglen bag kæden så vi skulle vende - Indy vendte igen perfekt og markerede fuglen perfekt. Denne gang plukkede han fuglen perfekt - YES det var dejligt. Ud af linien igen. Gik igen i Galleriet lang tid. Tommy og Skimmer fik deres fugl nr. 3 perfekt og det samme gjorde Pips og Bina, virkelig flot arbejde og de var tilbage i galleriet.

Så blev jeg sendt ind i linien igen for at få min 3. fugl, for det andet dommer hold. To søde ældre herre som var søde til at forklare mig lidt undervejs - det var ret fedt og da jeg nu var ude slappede jeg af og nød at være der. En flatcoat fik sin fugl nr. 3 blev ulydig i roerne blev kaldt hjem - piv jeg skulle nu sende på denne fugl. Fik linet up perfekt og sendt Indy og han gik direkte til området og søgte ganske lidt inden hans hoved dukkede op over roebladende med en fin grouse i munden og fuld fart hjem.

Virkelig skønt. Da jeg gik retur til galleriet - var der flere der komplimenterede denne flotte apportering det var rigtig dejligt at slutte sådan. Vi fik ros for healwork, afleveringer og Indys fart i roerne - det var tydeligt at ikke alle hundene syntes om at løbe i roerne - flere nærmeste hoppede i arbejds galop hjem eller travede i mellem rækkerne.
Dejligt at føle at vi ikke faldt igennem iforhold til de dygtige Englændere, ja ja jeg ved godt at vi røg ud men vi træner videre på at kunne gå til siderne op i vinden som Indy syntes er svært :-)

Fed dag - tak søde Pips for at gøre alt dette muligt for os. Jeg købte lodder i deres tombola og vandt to flasker vin og en æske chokolade så lidt fik jeg med hjem ha ha !

Tommy og Skimmer var med i finalen - Philippa og Bina ikke - det afsted kom nogen diskussion mellem dommerne fordi de 3 af dommerne havde rene A'er på Bina, men ordførende dommer havde en bemærkning om at Pips havde sagt Marker til sin hund på alle 3 markeringer og det var ikke tilladt i følge reglerne.

Tommy sluttede som nr. 4 efter en mærkelig opgave hvor de første kørte et drive i roerne - så vendte sig 180 grader og skulle sende gennem roemarken ud på en stubmark og hente en kanin. Her var der på forhånd udlagt 9 stykker vildt - mellem stubmarken og roe marken gik der en grusvej og mange af hundene endte med at løbe frem og tilbage på vejen og førerne kunne ikke se dem et langt stykke mellem roemarken og et godt stykke ud på stubmarken grundet en niveau forskel. Skimmer gik direkte hele linien ud til kaninen - sejt !

Efterfølgende fik vi af vide at den ordførende dommer tog fejl - man må godt sige marker eller leave it til sin hund på en prøve - så det var synd for Pips og Bina at de gik i den fælde men det sker vidst ind imellem. Dommeren her havde overset et nyhedsbrev med netop denne rettelse til reglerne :-)

Vi kørte herfra direkte til kennel Smithsteads hos George og Polly Dunkley i Nord england tæt på den skotske grænse i en lille by Carlisle. Vi landede sent om aftenen og fik et hurtigt måltid mad og så blev vi indkvarteret i det skønneste hus i kan tænke jer :-)