Top billede

Top billede

fredag den 26. august 2016

Shopping og skønne fri dage....

De sidste to dage har vi nydt lidt afslapning på Buttercramb. Torsdag kørte vi til Lakeside og trænede vand. Det var et fantastisk område med 3 store søer med øer eller halv øer i alle områderne. Vi fik trænet diagonalt over vand, vi trænede fra en ø til en anden og vi trænede fra land siden over to øer. Der var store flokke af canadiske gæs og grå gæs som ikke flyttede sig for hundene, så det var virkelig en god distraktion at krydse vandet imellem gæssene - og ret underligt at have så "tamme" gæs i disse søer :-)

Efter træningen spiste vi frokost i cafen på Lakeside og så gik turen videre ud for at shoppe lidt. Vi startede i The Ballon Tree, en rigtig lækker farmshop hvor de havde et væld af specialiteter. The Ballon Tree er en familie ejet virksomhed som dyrker egne grøntsager, har husdyr drift så kødet kommer fra eget opdræt og så forhandler de alle mulige specialiteter i mad og vin, godt brød og lidt forskellige gave artikler.

Vi købte lidt af hvert og det er blevet vores favorit butik og også den nærmeste butik fra Pips. De har bare alt - ost i alle afskygninger og så har de en skøn cafe hvor man også kan spise.

Herefter gik turen til BATA som er UK svar på Land og Fritid. Jeg har nemlig glemt mit regntøj hos Polly Dunkley og eftersom det regner HELE tiden - så var jeg nød til at købe en regnjakke, jeg havde ekstra regnbukser.
De forhandlede også Ariat støvler og jeg købte et par meget lækre støvler, korte med en lynlås foran så de er lette at komme i og af igen - de er vandtætte og de er skønne at have på, så dem er jeg SÅ glad for :-)

Så gik turen hjem til Buttercrambe hvor vi lige nåede at hilse på Philippa inden hun skulle køre til kennel Tweedshot og hente hendes nye hvalp. Hun kom tilbage senere med den skønneste gule tæve hvalp Tweedshop Crystal - som skal kaldes Rio og sendes på Gold. Herligt !!

Rio er efter Mango's bror så det bliver skønt at følge denne tæve og se om den bliver lige så talentfuld som Mango :-)

Fredag holdt hundene fri dag for de er godt nok blevet trænet meget så det var FRIDAG - kun lufte ture og afslapning for os alle. Tommy og jeg kørte en tur til Castle Howard som vi har været på tidligere og som er et helt fantastisk sted. Meget smuk park og inde i slots gården er der cafe og en fantastisk gave butik.

Jeg kunne have købte lidt af hvert der - købte en del men beherskede mig - men jeg tror jeg er nød til at tage der hen igen - de havde så mange fine ting :-) og vi lever kun en gang så ......

Det var det skønneste vejr - efter  så mange dage med regn så var det virkelig kærkomment med en hel dag med sol og afslapning i gårdspladsen. Hundene ud og hygge og få bilen tørret helt indvendig og alle tæpper tørret i solen.

Vi har lånt en hundegård af Philippa og det er skønt for så kan hundene komme ud af bilen lidt på skift og særligt Ketchup har brug for at være mere sammen med os så hun er med os omkring, alle drengene får træning så de har mere brug for afslapning.

Ketchup er virkelig tyk og har 3 uger igen inden hun skal føde så jeg er lidt bekymret for at jeg får en mega kuld denne gang. Hun er sulten hele tiden og hun er i mægtigt humør så jeg syntes hun ser godt ud og hun nyder at være i centrum :-)