Top billede

Top billede

torsdag den 22. januar 2015

Nye mål ligger klare og tydelige....

Både Tommy og jeg træner myre flittigt med hver vores poter. Skimmer er virkelig dygtig og en helt speciel hund at arbejde med. Han skal bare se og forstå øvelsen 2 gange så sidder den fuldstændigt skarpt i hans lille hoved. Tommy er SÅ glad for den lang benede sorte dreng og det kan jeg godt forstå. De to er et rigtig godt makker par, der nok skal sætte nogle solide pote aftryk i den danske muld rundt omkring.

Navy og Ketchup arbejder med at blive mere stabile i dirigeringerne og de rykker begge rigtig fint på træningerne. Vi glæder os meget til at fører dem lidt i vinderklasse her i foråret. De er begge blevet stærkere mentalt til at kunne deltage i denne klasse, så det bliver spændende hvad året bringer. Forhåbentligt får Ketchup et kuld hvalpe i sommer, som sætter hende lidt ud af spillet, men Navy vil være i vælten er jeg sikker på.

Indy drengen er mors lille dreng. Han følger mig som en skygge og er en utrolig sød hund at arbejde med. Han er lidt langsom til at lærer og skal have øvelserne grundigt og flere gange før han arbejder med sikkerhed, men når først de sidder i skabet så er han så lækker at se på.

Vi er lige startet op på spor arbejdet igen efter en pause på 2 måneder. Jeg har simpelthen ikke gidet at gå spor i det møgvejr der har været. Men pauser er altid godt. Indy går kanon godt og jeg er sikker på at han er klar til prøve i april.

Det er en god adspredelse for ham, at spore og det styrker hans selvtillid :-) Men vi gør det naturligvis primært fordi vi ikke kan lade være :-)

Indy er lidt som Ketchup en hund der rummer det hele. Han elsker at apporterer og han elsker at spore, de hunde findes der ikke så mange af så jeg føler mig usædvanligt heldig igen :-)