Top billede

Top billede

onsdag den 18. februar 2015

Skønne stunder ....

Startede dagen med en skøn gå tur i det smukkeste solskinsvejr. Hundene var så sjove, helt tydeligt at de også fornemmede det dejlige forårs vejr. Drengene legede og pigerne trissede rundt i hver en krog og snusede.

Fik en skøn opringning fra min søde hvalpekøber Ida der bor på solskins Øen Bornholm. Ida ejer to Brown Hunt'ere - Kaos der er bror til Ketchup og Puff der er bror til Pasta. Vi fik en skøn lang snak som man kun får, når man ses for sjældent og har så meget at fortælle hinanden. Vi blev ret hurtigt enige om at Puff og Pasta tror, at de er på senior ordning og at den ordning omfatter en hvis form for ulydighed :-)

Vi fik nogle skønne grin over de to gule bæsters uartigheder specielt hen over jagtsæsonen - men også en snak om hvor herlige de er, de to hunde. Vi talte også lidt om livet i almindelighed. Det er altid berigende at tale med Ida. Hun er en klog og dejlig pige som kæmper for at opretholde en normal hverdag, midt i et kræft forløb. Hun er en af de sejeste jeg kender.

Har også bestilt tid til Røntgen af de to små drenge - pyha det er en af de dage som jeg lige tager lidt tilløb til. Der er absolut ingen indikation af at de to drenge skal fejle noget som helst - de løber hurtigt som vinden, har gode muskler og har ikke haltet i deres opvækst, så vi krydser fingre for gode ben :-)

Weekenden byder på træning lørdag og generalforsamling søndag - har læst alle beretninger igennem. Der har været travlhed i DRK i 2014. DRK har været vært for IWT med stor succes og det er altid spændende at læse markprøve udvalget beretning for at blive gennem frisket på de mange succes'er de dygtige danske markprøve hunde har taget hjem i løbet af det forgagne år. Jeg syntes at alle beretninger bør indeholde vindere af danske og evt. udenlandske mesterskaber, og udstillingstrofæer som f.eks. Københavnsvinderen. Antal Champions kunne også være interessant at få oplyst. Generelt en god reklame for aktiviteter og resultater i det pågældende udvalg.

Det burde være helt naturligt at hylde de dygtige hunde og fører som i den grad fortjener et skulder klap. Synd at det kun er Markprøve udvalget der mestre dette.

Nu vil jeg ud og træne lidt hund og så vil jeg hjem og prøve og bage Lena's lækre krydderi kage. Det må være dagens gode gerning, inden jobbet kalder i aften.