Top billede

Top billede

mandag den 27. april 2015

Certifikat på udstilling & kvalifikation til Crufts - Wau !

Selvom jeg altid vil forsøge at lave en labrador der ligner en labrador og at eksteriør aldrig bliver en tilfældighed i mit opdræt så er arbejds labradoren mit hjertebarn og jeg prioriterer ikke eksteriør før egenskaber og sundhed, omend sundhed og eksteriør går hånd i hånd.

Derfor er det en meget stor oplevelse når en hund jeg har opdrættet vinder et certifikat på udstilling. Dels fordi det trøster mit gamle labrador hjerte at der stadig er dommere der vægter en labrador der tydeligt i udseende og bevægelser viser at den vil kunne gå på jagt en hel dag. Men også fordi der bag en sådan labrador står en myre flittig hundeejer der utrætteligt er kommet igen udstilling efter udstilling.

Igår havde Anita taget turen fra det jyske til Roskilde for at deltage på udstilling lørdag og søndag. Anita's hund Brown Hunt's Pathfinder er efter min nu afdøde og meget specielle tæve Brown Hunt's Happy end of Luka, som stammer helt tilbage fra det sidste kuld, på min første avls tæve Avons Tongue-Twister alias Luka, der af navnet.

Anita's Diesel er en kopi af Happy :-) Fræk som en slagter hund og umådelige charmerende og så er hun lidt en klassisk labrador. Lidt old fashion coat der bølger lidt på ryggen af hende og så kan hun løbe en hvilken som helst hund midt over i en udstillingsring. Hun har super fine bevægelser og det er nok den force der har givet hende flest top placeringer i ringen.

Igår søndag den 26. april 2015 opnåede Diesel og Anita deres 2. certifikat i ringen. Diesel vandt veteranklassen i en alder af 11 år og med CK så hun gik videre i Bedste tæve. Vandt Bedste tæve og dermed det eftertragtede Cert. sluttede dagen som BIM (Bedst i modsat køn, hannen vandt). Denne udstilling kvalificerede samtidigt Diesel til deltagelse på Crufts 2016, hvilken ære !

Diesel er tysk veteran udstillingschampion og nu mangler hun et Cert i Danmark for at være Dansk udstillingschampion. Diesel har bestået kvalifikationsprøven og hun er der udover Nordisk, Norsk, Svensk og Dansk vildtsporchampion og hun har bestået LP1 og hun er Rally-Begynder mester.

Sikke en hund og sikke en rejse Anita er på med denne helt særlige hund. Anita elsker at udstille og de seneste år er hendes tid brugt ved ringsiden til stor glæde for Diesel der også elsker at showe.

Jeg vil ønske Anita og Diesel et kæmpe tillykke med dette flotte resultat og jeg håber inderligt at I når i mål. Nu har I kæmpet så hårdt så nu håber jeg inderligt at det sidste Certifikat kommer i hus.

Tillykke Anita og Diesel.