Top billede

Top billede

søndag den 22. november 2020

2 uger drægtig....


Twitter er nu 2 uger drægtig talt fra sidste parring. Hun er glubende sulten hvilket absolut ikke ligger til Twitter så det bliver spændende om mine forudanelser holder stik, jeg tror nemlig hun er drægtig.


Hun er som altid utrolig kælen og hun elsker at hænge på mig så ind imellem er det svært at få noget fra hånden med sådan en kælegris i huset.

Denne korona tid er virkelig en prøvelse. Vi prøver så godt vi kan ikke at mingle for meget med nogen og eftersom jeg skal opereres den 9. december så skal jeg helst heller ikke smittes af nogen. Hvad gør man så lige når der er aftalt parring med en tysker ???

Jo man køre til Hinnerup dyrehospital og får tappet Indy og sendt sæden til Tyskland. Det har vi godt nok aldrig prøvet før men der er jo en første gang for alt og det gik SÅ fint.

Kathrine tappede ham på nul komma dut og søde Karin Nordenhof lagde løbske Duma til - så Indy havde noget lækkert at snuse til. Herefter blev sæden farvet og næret til rejsen mod tyskland. Et fint spermogram fik jeg på mail om aftenen og sørme om ikke han har top sædkvalitet. 92% og 5 i karakter og det er vidst det højeste man kan få altså 5.

Jeg må vidst hellere tage mig sammen og få frosset noget sæd fra ham snart inden det går ned af bakke med kvaliteten.

Ellers er vi stort set kommet på plads i huset  - vi mangler lige det sidste.... ha ha !

Dummyshoppen køre for fulde damp og vi går ind i ugen med Black Friday ... så vi får travlt.



søndag den 15. november 2020

Twitter parret ....Sorte eller gule!

 Nyt fra vest fronten .... Undskyld jeg er så længe om at opdaterer.... MEN nu kommer det :-)

Torsdag den 12. november er Twitter parret første gang og vi har grundet Covid19 og min forestående operation - valgt at parre hende indenfor egne rækker.

Faktisk er det blevet en rigtig spændende parring fordi....  

Min favorit kombination med Twitter på hendes første parring hvor vi ikke ved hvad hun giver videre rent genetisk, har hele tiden været Paddy. Men Paddy er egentlig  taget ud af avlen fordi han er fyldt 10 år. Men heldige mig - fik en forespørgsel fra Tyske kennel Femba på en parring med Paddy og de turde godt at parre med ham selvom han var blevet en aldrene herre.

De kom og parrede for 7 uger siden og sørme om ikke fineste Femba's Lieke er stort drægtig. Hun er mega tyk og fuld af hvalpe.

Så tænkte jeg ..... Det gør jeg også parre med Paddy, og som sagt så gjort. Paddy parrede hende torsdag og lørdag og ..... ja så kom den lille stemme inde i mig og sagde ..... hvad nu hvis han alligevel ikke er fertil.

Så søndag aften insiminerede jeg Twitter med Skimmer også. Det var på absolut slutningen af hendes drægtighed så nu bliver det virkelig spændende.

Paddy og Twitter kan kun lave gule hvalpe. Skimmer er dominant sort så efter ham kommer der kun sorte hvalpe - så ..... Får vi et rent gult kuld er det Paddy og Twitter, får vi et rent sort kuld er det Skimmer og får vi både sorte og gule hvalpe - har vi et kuld med 2 forskellige fædre.

Jeg kunne godt ønske mig det sidste, mest fordi det er to rigtig gode hunde og fordi at det er blevet åbnet op i DKK for 2 år siden at vi må parre med flere hanner.

Så hvorfor ikke....  Men nu ved I at der er to hanhunde i spil og at det er helt lovligt. For at registrerer dette kuld skal jeg DNA teste kuldet, så hvalpene kan få korrekt stambog. Ellers foregår alt helt normalt.

Vi har mange bestillinger på tæver så vi skriver ikke flere op til tæve hvalpe.


torsdag den 5. november 2020

Hvalpefoster udvikling - Twitter parret

Drægtighedens længde er hos hund i gennemsnit 63 dage. Der er dog en variation fra 54 - 72 dage, efter den dag hvor tæven har accepteret parring første gang.

Hvis man regner med gennemsnittet på 63 dage, svarer dette til 9 uger, og i det følgende beskrives hvalpens udvikling uge for

uge - fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født.

 

 

Dag 1

Sædceller vandre op gennem tævesn livmoderhal.Inden for få dage, vil sæden nå æggene og befrugtningen finder sted. Efter en vellykket parring transporteres de befrugtede æg ind i æggeledere, hvor celledelingen starter.De første 3 uger bør du holde tæven i ro og ikke udsætte hende for stressede situationer.

 

Tæven er i 1. drægtighedsuge.
Efter en vellykket parring transporteres de befrugtede æg ind i æggelederen, hvor celledelingen starter. Der er gået 0 dag og der er 62 dage tilbage til forventet fødsel.

 

Dag 2

Sædceller søger efter et modnet ægcelle.
Det er vigtigt ikke at stesse tæven de første 3 uger.

Tæven er i 1. drægtighedsuge.
Der er gået 1 dage og der er 61 dage tilbage til forventet fødsel

 

Dag 3

Sædceller når æggene i æggelederne.

Tæven er i 1. drægtighesuge
Der er gået 2 dage og der er 60 dage tilbage til forventet fødsel.

 

Dag 4

Sædsceller når æggene i æggelederne.

Tæven er i 1. drægtighedesuge.
Der er gået 3 dage og der er 59 dage tilbage til forventet fødsel.

 

Dag 5

Sammensmeltning af sædcelle og æg sker i æggelederne, som går fra æggestok og leder til livmoderen.

Tæven kan små bløde et par dage efter parring, dette kan været et tegn på drægtighed.

Tæven er i 1. drægtighedsuge.

Der er gået 4 dage og der er 58 dage til bage til forventet fødsel.

Dag 6

Sammensmeltning af sædcelle og æg sker i æggelederen, som går fra æggestok og leder til livmoder.

Befrugtede æg vandre ned mod livmoderen og ind i livmoder hornene. Fosteret begynder at udvikle sig til - et embryom. Under denne vandring vil ægget gro ind i livmoderens slimhinde.

Tæven er i 1. drægtighedsuge.
Der er gået 5 dage og der er 57 dage tilbage til forventet fødsel.

Dag 7

Befrugtede æg vandre fra æggelederen til livmoderhornene. Forstret begynder at udvikle sig til - et embryom. Under denne vandring vil der ske delinger af cellerne i det befrugtede æg og ægget vil blive til en større og større celleklump - et embryom.

Tæven er i 1. drægtighedsuge.
Der er gået 6 dage og der er 56 dage tilbage til forventet fødsel.

 

Dag 8

Befrugtede æg vandre stadig mod livmoderhornene.

Efter ca. 8 - 12 dage består fosteret af 16 celler, også kaldet morula-stadiet, og i den størrelse kommer det ind i livmoderen.

I livmoderen fortsætter celledelingen. Fosteranlægget er i den kommende uge ikke fæstnet til livmodervægen, men flyder frit omkring.


Tæven er nu i 2. drægtighedsuge.
Der er gået 7 dage og der er 55 dage tilbage til forventet fødsel.

 

Dag 9

Befrugtede æg vandre stadig mod livmoderhornene.

Tæven er nu i 2. drægtighedsuge.

Der er gået 8 dage der er 54 dage til forventet fødsel.

 

Dag 10
Befrugtede æg vandre stadig mod livmoderhornene.

onsdag den 28. oktober 2020

Pigerne er gået i løbetid.....

Egentlig skulle Twitter først løbe i December - MEN nu løber Fawn og det syntes hun åbenbart ikke at hun kan sidde overhørig 😋

Så nu har jeg pludselig lidt travlt .... Men gør det så meget når det er noget jeg glæder mig til !

Twitter er startet løb her til morgen - så der går 12-14 dage inden hun er parringsklar. Hun er vældig sur på drengene der har tjekket hende i dagene op til - den lille heks ha ha !

Sikke en smuk morgen jeg stod op til i dag. Efter en grå og meget regnfuld dag i går, så er det bare så skønt når solen titter frem og varmer alting op. Jeg har dog på fornemmelsen at det ikke helt vare ved resten af dagen så det er med at nyde det NU !

Senere skal jeg træne lidt hund og plante lavendel - kan man leve uden lavendel ..... NEJ !



tirsdag den 20. oktober 2020

Træning og atter træning...

 I denne tid træner jeg Indy myre flittigt hver morgen. Det er A-prøve sæson og jeg håber virkelig snart det er min tur til at komme på prøve. Indy får hver eneste morgen træning i højre, venstre og Back.

Lyder virkelig kedeligt men det er bare en utrolig nødvendig træning. Jeg træner ham hvor han kan se både håndsignal og høre min kommando - og jeg træner ham hvor han ikke kan se mig men kun høre min kommando.

Jeg syntes at han er mega skarp på træningen, så jeg håber at det også virker når der er mange fristelser iform af fært og fugle.

Hans linjer og stopfløjt er fantastiske - nærsøget bliver bedre og bedre. Men at se ham snurre i luften i fuld fart når stopfløjtet lyder..... det er bare SÅ fantastisk og ja jeg roser ham højlydt HVER gang for jeg tager aldrig et stopfløjt for givet.

Nærsøg er en virkelig balance med ham. Han er ganske signal følsom og let at få kontakt med så kunsten er at få ham til at arbejde uden at spørge om lov eller bekræftelse.

Den mest almindelige fejl jeg ser hos hundefører - har Rita Kokeny beskrevet utrolig fint i en af hendes træninger. Hun skriver:

The dog must stop moving 100%, let the speed out of the legs, focus its mind on you before you can give him a handling command. This means his legs should be grounded (like a car at the Stop sign – the wheels must not move!) and his full attention must be on you. To achieve this, you have to wait at least 2-3 seconds, after the dog stopped, before you give any handling (or hunting) command.

Det er helt korrekt. Men hvor er der mange der giver hunden signaler mens den løber og det er det samme som at skyde sig i foden.

A-prøverne som jeg jagter hvert år er for mig cremen af alle hundeprøver. Det er SÅ utroligt svært fordi det ikke KUN er en apporteringsopgave. Du skal følge jagten, du skal se hvor fuglene lander, du skal læse terrænet, hvor vinden komme fra og du skal være heldig med fuglene.

Samtidigt er der ikke ret mange af disse prøver så at være heldig i lodtrækningen er også en del af gamet, selvom vi i de danske klubber har et rigtig fint og fair system.

Der er stor søgning til disse prøver og jeg ville ønske at det var et krav at man havde bestået en Mocktrail eller WT for at få lov at deltage på vinder A. Mest fordi vi på denne måde sikre at hundene har et vidst niveau og at førerne også har et vidst niveau.

Jeg er helt med på at vi alle skal have lov at være nye og skal starte et sted...... MEN A-prøverne er altså i en klasse for sig og bør ikke misbruges af hunde der ikke er klar til det niveau.

Jeg har fået en prøve den 17. november og jeg vil gøre ALT for at klare mig godt igennem. Trænes bliver der og Indy er i topform - det er straks værre med mig - min balance evne er dybest set væk og jeg tumler rundt som en helt klovn - piv.




mandag den 5. oktober 2020

Flytningen er klaret....

SÅ har vi afleveret nøglerne til Østergaard og er flyttet ind på Floritsmølle. Det er SÅ fantastisk et sted og vi nyder hver en time.

Alt står i kasser og vi har ingen lamper hængt op og vi kan ikke finde vores ting.... Men hvad gør det når vi har den smukkeste natur lige uden for døren og en stor skøn terrasse hvor vi kan nyde den sparsomme september sol.

Vi har også nået at træne lidt hund på vores fine areal og det er bare skønt og gå omkring for finde vilde æbletræer og buske med både hindbær og brombær - sidst nævnte er knap så velkommen ha ha.

Hundene stor trives i deres nye hundegårde og på det lækre terræn. Alle hundene er faldet godt til og slapper af når de er i hundegård og når de er inde.

Det har været mere hårdt for os at flytte end vi nok lige havde forventet.... :-)  Vi har heldigvis haft et væld af gode venner der har knoklet for os. Hjulpet med at male, hjulpet med at slæbe og gøre rent. Af hjertet tak for det.

Vi kunne rigtig godt tænke os at spise en middag sammen med jer og vise jer vores nye hjem - men jeg har på fornemmelsen at det bliver en julefrokost istedet :-)

Vi har alle travlt med opsamlinger og jagter, og jeg har lige en operation jeg skal igennem den 21. oktober - så lad os se om ikke vi kan finde en dag og spise en god julefrokost sammen og træne lidt hund.

Vi vil I alle tilfælde godt sige jer alle et KÆMPE TAK !!!!




 

fredag den 28. august 2020

Flytning....

 

Som tidligere nævnt har vi solgt Østergaard og købt Florits Mølle i Klovborg. Vi flytter i tiden fra den 1. september og så længe vi nu skal være om at flytte et helt liv, en butik og 10 hunde til Klovborg :-)

Det bliver fantastisk at få mere plads til Dummyshoppen og at få lov at indrette en helt ny hunde afdeling - det glæder vi os virkelig meget til.

På Østergaard har vi 6,5 hektar jord - og nu får vi 14,4 Hektar jord. Vi har to små vandhuller nu - men vi får et stort dobbelt vandhul adskilt af en tange, der går hele vejen over vandhullet, så det er delt i to. 

Vi får skov, brede levende hegn, marker og mose, kuperet og fladt, hvad mere kan man ønske sig når man elsker at træne hund :-)


Det bliver skønt at få mere plads i Dummyshoppen og ikke mindst at Tommy får to nye legehuse :-) Jeg tror også at hans legekammerater Bob (Bobcatten) og John (Traktor John Deer) syntes rigtig godt om at de får deres ejet hus at bo i sammen med alt det andet store maskin kram. 

Tommy får en super fint værksted med varme på så han kan skrue i Power Poofere sommer og vinter uden at fryse eller få det for varmt fordi der både er varme på og en stor port der kan åbnes.

Vi kommer ikke til at have B&B mere meeeeen vi har naturligvis 2 gæste værelser til alle vores skønne venner. 

Vi kommer til at bo tættere på vores skønne norske venner Trond og Aase, så det bliver herligt at ingen af os skal køre så langt når vi skal træne sammen og vi begge har fine terræner.

Suzanne og Brian, Marlene og Kim, Lasse og Marlene kommer også tættere på os men der er også gode venner der skal køre lidt længere for at besøge os og det håber vi meget at I vil ellers køre vi til jer 💕

Vi glæder os rigtig meget til alle de fantastiske gode timer vi skal have her på denne skønne plet.

Lige nu er vi i fuld gang med at pakke Dummyshoppen ned, naturligvis med gode venners hjælp. Vi føler os SÅ priviligeret over at så mange mennesker har tilbudt at hjælpe os det er fantastisk og hvor har vi allerede nu fået mange gode grin... 

De næste dage bliver hårde men også spændende......

mandag den 24. august 2020

Gode tæver til parring.

Indy har fine Astraglen Wye alias Faith til parring og hun er virkelig en sød og sjov tæve. På en måde lidt blød og forsigtig og på den anden måde virkelig fræk. Hun er herlig at have omkring sig - og virkelig hurtig og stilfuld i terrænet. Hun er ejet af Kennel Batmoor v/Iben Pytlich og Thomas Plambeck.

Oliver Kiraly var forbi os igår og træne lidt. Han var på vej til Tyskland og havde Kingsdale Meadow Crossby med som er efter Indy og Holy Auguzannis. En skøn unghund der i den grad ligner vores Canvas. hans bror. De har begge fået deres mors lidt crazy legs - så vi var ret enige om at det skal styres en lille smule, uden at tage for meget pust fra dem. Til gengæld er de super lækre på temperamentet - præcis som Indy og Holy. 

De arbejder så let med linjer og er super stop lydige, de går gennem alt terræn uden at tøve - faktisk mere så man ind imellem bliver lidt bange for at de kommer til skade. Oliver kunne fortælle nogle ret vilde historier om Crossby ha ha.

Skønne unghunde og jeg glemte at tage billeder så dumt af mig. De var meget forskellige af udseende - Canvas er en lille kraftig hanhund - Crossby er en lidt større og knap så kraftig i bygningen.

Dejligt at se ham og ikke mindst Oliver.

I næste uge kommer INTFTCH Fendawood Dark Velvet til parring med Indy. Det er en virkelig lækker sort tæve som er søster til Fendawood Drummer, som er far til T-kuldet, vores Twitter - så det bliver lidt sjovt at se hende og møde Martina der ejer hende og kommer hele den lange vej fra Østrig.

I sidste uge var jeg på prøve med Twitter og Fawn, Tommy var afsted med Canvas.  Alle 3 hunde fik en 2.pr. og det er sådan set helt ok .... der er bare lige det at vi kommer efter en 1. pr. ha ha!

Fawn og Canvas havde små marginaler vi lige skal have tunet på. Fawn fordi hun bare er vild på den skønne måde og jeg kan godt lide vilde unghunde - men nu tæmmer vi lidt på løvinden når hun kommer hjem fra Norge.

Helle Stockfisch har nemlig hentet hende igår og skal have hende til den 7. september, hun mangler en hund at fører på det norske unghundemesterskab - så hun spurgte om hun måtte låne Fawn med og det må hun selvfølgelig gerne.
Spændende om lille Fawn opfører sig bare en anelse pænt for hun er jo min frække gule bandit og hun er allerede savnet helt vildt her i huset.

Vi er i fuld gang med vores flytning. I den kommende weekend skal vi lave udendørs hundegårde til hundene altså mest noget med belægningssten og det starter vi på fredag og fortsætter lørdag....

I den indvendige del af huset skal vi i denne uge nå at gøre rent og male vægge, samtidigt med at jeg skal nå og pakke alt der bestilles i Dummyshoppen inden vi lukker på fredag.

Det bliver en hektisk uge og hvis nogen kan hjælpe så meld jer endelig under fanerne - jeg mangler i den grad nogen der kan bidrage med noget mad eller kage i løbet af fredag eller lørdag...

Billedet herunder viser stalden inden vi startede - det bliver SÅ spændende at vise jer et billede af stalden når den er bygget helt færdig. Allerede nu ser det ganske anderledes ud :-)






søndag den 23. august 2020

Hunt the area....

 Verdens bedste Indy træner i øjeblikket ganske hæftigt på nærsøg. Jeg har næsten i al den tid jeg har haft Indy, døjet lidt med nærsøget. Han er ikke god nok til at holde sit område og han er også blevet lidt doven og det er min skyld.

Det er på mange måder lidt skørt at sige at han er doven for han elsker jo at løbe....  MEN han er doven på den måde at jeg har hjulpet ham for meget og nu løber han ud og så kigger han sig lidt omkring og så hvis han ikke lige finder noget så kigger han på mig og spørger om ikke lige jeg kan pege på den dummy han skal finde.

Det er SLUT nu :-) Nu træner vi at han ikke får hjælp - men masser af god belønning når han gør det godt. Tak Suzanne for at kigge på os og komme med et anderledes forslag end alt det jeg tidligere har forsøgt. Det her virker - han er blevet langt mere ihærdig og han er begyndt at elske opgaven, som han før fandt lidt kedelig.

Det er faktisk ret fedt at træne på denne måde og jeg nyder at se hans entusiasme når han søger nu. Indy og jeg bruger rigtig meget tid på at polerer højre, venstre, back og nærsøg. Det er nok det vi træner mest af alle de øvelser vi laver ja så slave træner vi hver uge disse 4. 

Nærsøget har altid været noget vi gjorde fordi jeg vidste at han var dårlig til det - og det har aldrig rigtig været fedt at træne denne øvelse fordi vi altid endte med at være utilfredse begge to. Indy fordi han ikke havde motivationen og jeg fordi jeg blev irriteret på ham over at han spurgte.

Vores problem med at kigge hjem er naturligvis ikke løst endnu - når det har været der længe så tager det tid at fjerne en dårlig vane og skabe en stærk motivation... men vi er på rette vej nu og nu er vi begge motiveret fordi vi kan se at det bliver bedre. Fedt !

fredag den 21. august 2020

Blodøre....

 For snart en måned siden fik Navy et blodøre. Det var så stort og voldsomt at dyrlægen lagde ham i narkose og tømte øret og syede en svamp på øret. Desværre er det kommet igen. Vi har ikke den store erfaring med blodøre - ja det er faktisk første gang vi har en hund med blod øre så vi aner ikke hvad dette bære med sig.

Navy fungere sådan set fint den første uge - så begynder øret at hæve igen.... øv Navy bliver nu sat på en ret høj dosis prednisolon i 10 dage - herefter tømmes øret uden bedøvelse hvilket Navy tager helt afslappet så det er åbenbart ikke ømt længere. Vi sendes atter hjem med prednisolon i samme høje dosis og skal så efter 4 dage trappe ned på halv dosis.

Det når vi så ikke for øret hæver igen.. så nu står den på endnu en gang bedøvelse og tømning af øret og rensning af øreflappen og igen en svamp syet på...  Spændende om det virker denne gang.

Navy er ret upåvirket af det hele og syntes at livet er ret godt .... det er mest os der syntes det er skrækkeligt med det øre ....



tirsdag den 18. august 2020

Twitters debut i Åbenklasse!

 

Idag har Twitter og jeg været et smut på prøve sammen. En fyraftens prøve i Centrum - nærmest i vores baghave Horsens.

Jeg har i den seneste træning med Twitter haft rigtig mange stop i hende og hun har været super skarp på mine anvisninger. Hun søger rigtig fint og har super pæn vildt behandling. Jeg tror faktisk hun er den af mine tæver der er den bedste vildt finder.

Så nu var det tid til at prøve kræfter med Åbenklasseprøven. Åbenklasse er som navnet antyder en Åben prøve hvor den færdig trænede jagthund bedømmes. Twitter var med mig på opsamling det meste af sidste sæson og gjorde det rigtig fint. Hun fandt mange fugle i løbet af sæsonen og var super rolig ved min side og fulgte med i jagten.

Så egentlig syntes jeg at jeg var ret godt klar til prøven i dag :-) men der blev jeg alligevel lidt overrasket..... 

Det var en virkelig fin prøve med mange gode elementer i prøven. Vi startede med en lang enkelt markering på et stort vandhul der lå lige om ad motorvejen. Den hentede hun uden problemer. Mens hun var på vej hjem over vandet - blev der kastet og skudt til en fugl ca. 45 grader til højre for den hun lige havde hentet - men på land.
Så da hun var vel hjemme med første fugl - lå den ny kastede fugl som en dirigering over vand. Det gik virkelig ikke helt efter min plan ha ha. Sendte hende lige på - men hun begyndte at svømme mod samme område hun lige havde været i. Jeg lod hende komme godt ud på vandet inden jeg vinklede hende ind til højre. Det to 2 fløjt at overbevise hende om at hun skulle gå til højre. Da hun så kom på land var hun ret ulydig og ville ikke det samme som jeg ville, så jeg blev bedt om at kalde hjem hvilket var helt fair, jeg havde fået tid og chance til at rette op og det lykkes ikke.

Så fik vi et lille søg og her fandt hun hurtigt en and og søgte så rigtig fint rigtig længe og kom ganske meget omkring uden at finde fugl. Jeg ved ikke om det var fordi at udlæggeren stod ude i søget og hun så ikke helt turde på til det område omkring udlæggeren, for der lå en fugl på begge sider der. Men det skal jeg tjekke i min træning.

Herefter gik vi et godt stykke fri ved fod begge hunde ved siden af hinanden frem til et område på højre hånd - her blev Twitter sendt først og bragte ret hurtigt en and, uden at forstyrre eller lade sig forstyrre af den anden hund - de søger samtidigt - så det var jeg godt tilfreds med.

Så gik vi lidt igen og fik endnu et søg på højre side, her blev min makker hund sendt først og så blev Twitter sendt. Der stod en Camplet inde i skoven som var slået ud og den skulle Twitter lige have styr på inden hun kunne finde en fasan :-) ja ja !

Videre fri ved fod til et nyt område hvor vi fik en dobbelt markering. En på land og så en på vand i modsat retning. Her dummer jeg mig - jeg sender min hund lige i det samme som dommeren siger - katalog nr. 7 - men det var virkelig samtidigt at jeg sendte som han gav mig lov at sende - og den søde dommer sagde at det var ok - hun var helt rolig ved min side og ikke på noget niveau i nærheden af at gå før tid det var mig der lige fik en hjerneblødning og glemte at jeg først må sende når dommeren siger til jøsses !!!
Hun hentede begge fugle rigtig fint, det samme gjorde makker hunden. Mere fri ved fod rundt om vandhullet til en dirigering mere ud i vandet igennem noget siv. Når vi havde sendt hunden måtte vi flytte os så vi kunne se hunden på modsat side at sivene - det gjorde hun også rigtig fint så der var jeg godt tilfreds.
MEN fri ved fod ...... jeg kunne have kvalt hende den lille spirrevip .... altså ikke bogstaveligt men nøj hun var fræk - hun gik og lallede og fulgte mig fint nok - men var SÅ ukoncentreret og slet ikke fokuseret.
MEN MEN.... Så er det bare skønt at møde en dommer der fremhæver alt det gode vi lavede. Jeg var så irriteret inden kritikken at jeg blev helt glad inden i da dommeren fremhævede alle de fine ting og dem var der trods alt flest af. Jeg var helt klar over at jeg ikke skulle have en 1. pr. - men hvor var det dejligt at møde en dommer der fokuserede på alle de gode ting og blot til slut nævnte at vi desværre ikke fik første dirigering hjem og at fri ved fod skulle forbedres lidt.
TAK Lars Mouritsen - det var så dejligt at du lige mindede mig om at Twitter faktisk lavede en masse gode ting på den prøve - jeg havde kun fokus på de negative så skønt at få en positiv kritik på en 2.pr. 

Desværre er der ikke flere åbenklasse B prøver i år som jeg kan deltage på så det bliver til næste år at vi kommer igen - med mindre der dukker en prøve frem på DRK's kalender :-)

Ellers tager vi en sæson mere på Jagt og opsamling og træner videre - det vil vi gerne hygge os med lidt endnu :-)

søndag den 16. august 2020

Super dygtige Brown Hunt'ere viser poterne frem....

Det har været en bagende hed dag i dag. Jeg tror faktisk nok at hvis jeg havde vidst på forhånd at det blev så varmt så ville jeg nok ikke have meldt på prøve. Alene af den årsag at det var lidt urimeligt at byde hundene at arbejde i disse varme grader og så var der INGEN vandpost altså ingen vandarbejde til at køle ned på i løbet af dagen,

Men når der er tilmelding flerer uger i forvejen så aner man jo ikke noget om vejret så vi kom afsted på en varm dag.

Først vil jeg fortælle om Peter Kamstrup og Maggie der deltog på Schweiss foreningens årlige Eliteprøve. De var tilmeldt 1000m/20 timer med en afsluttende 500m Hetz. Altså i alt 1500 meter spor.
De sidste mange uger har det været utrolig varmt og tørt i Danmark. Det betyder at skovbunden er tør og alt hvad der er i skovbunden af levende kryb mangler vand eller væske om man vil. Så når der så lægges en lille smule blod ud på et par færtsko - ja så er blodet enten ædt af diverse insekter eller tørret ind så det nærmest ligner lack.
Alligevel formår de kære hundenæser at adskille de forskellige dufte i skoven og udredet et 1 km langt spor med minimum af blod og tørke så langt næsen rækker....
Ja det er vilkårende og Peter og Maggie startede på denne prøve i dag. Jeg er utrolig stolt over at kunne fortælle jer at Peter og Maggie klarede dette svære spor under svære vilkår i utrolig flot stil. 

Det tog dem 30 minutter at udrede de 1000m spor og så tog det Maggi bare sølle 4 minutter at udrede de 500 meter Hetz. Denne fine præstation udløste en flot 1. præmie.

Kæmpe tillykke til Peter og Maggi og ikke mindst Anni som også deltager i træningen og spor udlægning til Maggi. I er et sejt trekløver 💓💓💓


Lidt længere sydpå var vi nogle der deltog på DRK sydjyllands fine Working Test i Stensbæk Plantage. Det var et hede/lyng område med super lækkert kuperet terræn. Små buske var enest bevoksning så det var meget svært at finde skygge til hunden og os selv.

Nøj hvor jeg følte med Dommere og hjælpere der knoklede for os hele dagen. I var de sejeste og jeg bøjer mig i støvet for jer.

I begynderklassen var Jeanette Bundgaard og Brown Hunt's Feel Happy i startfeltet og de gjorde det SUPER flot. Jeanette og Happy lavede ikke mindre end 118 point ud af 120 mulige. Det er bare rigtig flot og specielt når vejret er så varmt. Det vidner om at Happy kan holde sit hoved koldt og ikke lader sig påvirke af varmen, herligt.
Jeanette holdt også sit hoved koldt og førte hende super flot !!!


De blev slået på stregen af en lidt ældre hund fra Tyskland nemlig Borby's Born to be Wild Charlie Chaplin der blot satte 1 point til. Fine Chaplin er efter vores Paddy (Kayteens star at Meadowlark) så det blev i familien og sejt af dem begge. Det er jo så små marginaler der skiller tingene ad sådan en dag.

I vinderklassen havde Sven Spangsberg og Brown Hunt's Carla vovet sig til en start i vinderklasse. Det var deres debut i vinderklasse på Working Test så der er så meget at holde styr på i den klasse med læsning af terræn, vindforhold, opgaven - huske dummy'erne hvor de er faldet osv.

Men sikke en fin debut. De lagde lidt fladt ud men gjorde så super flot på de sidste poster og bestod med 72 point ud af 100 mulige - super sej debut som jeg tror gav lidt mere blod på tanden.

Indy og jeg startede på post 1 hvor Indy gik en super flot linje direkte til området, og hentede en dummy - så det gav 19 point, god start.
Så gik jeg til post 2 og der dummede jeg mig MAX. Opgaven var en dirigering med en kastet distraktion og istedet for at sende direkte på dirigering som jeg ved han er godt til - så syntes klovnen her at jeg skulle vinkle lidt væk fra markeringen - det blev noget omstændigt skrammel og jeg smed 5 poing og gik fra posten med 15, og ærgerede mig grumt for det var en opgave vi skulle have løst på 1 stop.

Nå men så gælder det jo om at hive sig op og sige NU træner vi hund for resten og gør vores bedste - ikke bare Indy men også MIG!
Det gjorde vi så, og lavede 18, 20, 18 og slutted dagen med 90 point på kortet. Det rakte til en 4. vinder som vi var super glade for - vi var a point med 3.vinder som havde 2 x 20 på kortet så derfor sluttede vi efter.
Jeg var super stolt af ham - han holdt hovedet koldt, havde masser af energi på opgaverne og var super lydig. Han er og bliver min fantastiske Indy dreng - elsker ham til månen og tilbage igen. Han gør altid sit bedste og han tilgiver altid mine fadæser - sikke en hund 💓

Så er han iøvrigt far til både Maggi og Happy 💓

Tak til Erik Aalund GILPA for fin foder præmie og naturligvis havde Dummyshoppen sponseret vinder dummy'er som jeg også fik en af - så er det dejligt at det er en fin gul sommer dummy der minder en om en varm dag.




søndag den 2. august 2020

Et super flot resultat ved Vildtspor Unghundemesterskabet 2020




I søndags var der Unghundemesterskab i Vildtspor.  Her deltog Per Christensen med Vincents LabTrack Emma. De to gik et super flot spor og sluttede som vindere af Unghundemesterskabet.

Det er vi super stolte af hos Kennel Brown Hunt. Emma er nemlig efter Castlemans Syrian og Brown Hunt's Kiwi.

Derfor kan vi naturligvis ikke bare smykke os med lånte fjer som man siger - for at lave en hund der er så stærk på sporet kræver rigtig meget træning og der er Henriette og Per der har stået for den del. De er nærmest spor nørder og begge to er Schweisshundefører og næsten alle deres hunde går spor.

Men hvor vi glæder os på deres vegne og klapper i vores små hænder over dette flotte resultat !

onsdag den 22. juli 2020

Opdræt...



Her sidder Paddy, Fawn og Indy.  Paddy er Fawn's Morfar og Indy er hendes far.  Fawn ligner faktisk Paddy en hel del i udseende men hun ligner sin far rigtig meget i sind og arbejdsmoral.

Jamen hvad så med Fawn's mor DuDer, har hun slet ikke haft indflydelse....
Jo det har hun bestemt - for Fawn er virkelig en robust tæve og det er hendes mor også, men det er hendes mormor og oldemor også så har hun nu det fra sin mor....

At have hunde i flere generationer i sit hus er virkelig sjovt. Og det er rigtig sjovt at have halvsøskende og kusiner og tanter og onkler og fædre og bedste forældre.

Vi ser så meget gå igen i vores linjer hele tiden - derfor er det også ind imellem svært at vælge en hanhund udefra til sine hvalpe - for ikke alle hanner passer på vores tævelinje. Ind imellem får vi lavet noget som vi syntes er knap så godt og andre gange laver vi noget vi er super godt tilfreds med.

Det er sådan det er at opdrætte....  Vi følger vores afkom tæt de første år. Ikke dem alle for det er ikke alle vores hvalpekøbere der har lyst til at holde kontakten - men heldigvis har langt de fleste lyst til at fortælle os lidt om deres hunde og rigtig mange af dem ser vi også på prøve rundt i landet og der får vi mulighed for at se og følge hundene. Vurderer deres egenskaber og se deres konstruktion - så vi har et godt billede af hvad de forskellige hunde nedarver.

Det er en vigtig information for os som opdrættere og det er super dejligt at se hundene på prøver. Ikke bare fordi det ofte giver gode resultater - men bestemt også fordi hundene elsker det. Når først man har trænet en labrador i apporteringens kunst så ved man hvor stor betydning det har for den at få lov at apporterer og bruge sine medfødte anlæg for at søge og finde og apporterer. Hvad enten det foregår på et schweiss spor eller en jagtprøve.


fredag den 29. maj 2020

Så kom der hvalpe omend lidt kaotisk...

Pyha vi havde en noget sej dag i går. Ketchup startede opblokning den 27. maj sent om eftermiddagen og det er helt normalt for hende at hun blokker op i et døgns tid. Natten mellem 27. maj og 28. maj var forholdsvis rolig og først sent på formiddagen den 28. maj tog intensiteten til.

Pludselig forandrede forløbet sig fra hendes tidligere fødsler. Om eftermiddagen begyndet hun at drikke meget vand blot for korttid efter at brække det hele op igen. Det er usædvanligt fordi tæverne normalt ikke indtager noget som helst når de er igang med en fødsel.

Samtidigt begynde der at dryppe lidt væske fra Ketchup. Det var klart og fint så umiddelbart ikke alarmerende.... MEN NOTE TIL MIG SELV .... UANSET HVORNÅR DER DRYPPER VÆSKE SÅ TAG DET KEJSERSNIT MED DET SAMME.

Nå det er altid let at være bagklog og både dyrlægerne og jeg var itvivl om hvorvidt Ketchup bare ikke var langt nok i sin opblokning eller om der egentligt var noget galt.

Så klokken 18.00 fik hun en kalk insprøjtning og lidt oxytoxcin for at hjælpe veerne på vej hvis det skulle vise sig at det var vand der var gået.

MEN der skete absolut ingen ting. Jeg har SÅ lang erfaring med hvalpefødsler og fødselsforløb at jeg ofte vejleder andre opdrættere. MEN når det er ens egen tæve så er der lidt mere adrenalin og lidt for lidt fornuft involveret - så kl. 21.00 ringede jeg til en sød opdrætter kollega Pia Rix - som fuldstændig klart i telefonen sagde  Få de hvalpe ud NU!

Afsted til Kejsersnit kl. 22 og det blev lidt af en gyser. Vores 2 fantastiske dyrlæger Bonnie Horne og Dorte Lebech stod klar og åbnede Ketchup hurtigt og smidigt.

Det stod hurtigt klart at Ketchup aldrig ville have født dette kuld selv. Der var 2 hvalpe der samtidigt var gået ud i fødselskanalen og sad fast der. Den ene var desværre død, men det lykkedes os at redde de 4 andre hvalpe i Ketchup.

Under sådan et Kejsersnit er det Tommy og jeg der tager imod hvalpene og masserer og frottere hvalpene til der kommer liv i dem. De er alle lidt bedøvet når de kommer ud så der skal arbejdes lidt på at få gang i blod omløbet og holde dem varme.

Mens vi stod og masserede hvalpe - kunne vi pludselig fornemme at dyrlægerne blev hektiske. Pludselig droppede Ketchups blodtryk til 25 over 25 og hendes hjerterytme blev meget ustabil. De næste mange minutter var SÅ frygtelige. Jeg var SÅ urolig for at miste hende og jeg må indrømme at jeg i denne situation - bliver helt ligeglad med hvalpene og gerne bytter deres liv for deres mors. Undskyld men sådan er det for mig.....

Heldigvis blev Ketchup stabiliseret - men den næste halve time hvor han ikke ville vågne efter narkosen og var længe om at trække vejret selv, var virkelig nervepirrende.

Vel hjemme igen, med en meget grokky og ustabil Ketchup og 4 super friske hvalpe som vi næsten ikke kunne holde kassen for de var bare sultne og ville have mad hos deres mor. Straks Ketchup lå i bassinet pakket ind i varmepuder og min dyne - så diede alle hvalpene med største tilfredshed. Sjov men den mindste af hvalpene var ham der var hurtigst til at finde en pat og gå i krig.

Ketchup og jeg sov on/off i nat. Ketchup vågnede for at slikke sine hvalpe, jeg vågnede konstant fordi jeg var bange for at hun ikke var ok.

Her til morgen måtte jeg tvinge hende ud af kassen og gå en tur. Hun skal op og gå og have gang i blod omløb og maven - så vi gik en lille runde og hun var stadig lidt dingel af narkosen. Vel hjemme igen har hun spist og drukket hver anden time og været på benene og gå tur flere gange så nu tegner alt rigtig godt.

Hvalpene er stærke og spændstige. Så dem er jeg ikke så urolig for omende de næste 72 timer bliver de mest kritiske.

Der er desværre mange af jer der bliver skuffet og må sendes videre til andre opdrættere fordi vi ikke har fået hvalpe nok. Kuldet tæller 1 tæve og 3 hanner alle sorte.



søndag den 24. maj 2020

Sidste uge og fødslen nærmer sig....

Så er bryggerset gjort klar til den kommende fødsel. Vores tæver føder altid i et badebassin fordi det er super blødt og rart for tæven at ligge i og de luftige ringe der danner væg, er blide mod tævens yver når den træder ind i bassinet for at die sine hvalpe og hvalpene kan ikke komme i klemme mellem tæven og kanten - da ringene altid bare giver sig hvis hvalpen ønsker at kravle bagom tæven.

Men bedst af ALT - det er så let at gøre klar. Der skal ikke slæbes tunge trækasser frem og tilbage. Ej heller samles trækasse. Når hvalpene forlader bassinet kan det smides ud og dermed overføres ingen bakterier mellem kuldene.
Og så er det super let at rengøre mens hvalpene er i bassinet. Det tørres let rent med en vådklud.

Jeg har klippet nogle vet bed tæpper i en cirkel som passer i bassiner med 150 cm i diameter - så ligger både tæve og hvalpene blødt og tørt.

Ketchup har i dag gravet lidt udenfor. Så nu begynder hun at forberede sig på at give slip på de fostre hun har båret og beskyttet i snart 9 uger. Det giver altid lidt uro i kroppen som oftest giver sig udslag i en smule graven og rumsteren.

Ketchup kan godt finde på at grave i flere dage op til fødslen så det er ikke et tegn på at hun er på vej i fødsel - mere et udtryk for forberedelse.

Hun spiser stadig med største velbehag og tigger som en vanvittig når vi spiser. Hun syntes at hun har fortjent en bid af alt hvad der er på bordet så det får hun selvfølgelig ha ha !

Hun er en erfaren dame hvad fødsler angår og hun tager alting med største ro - og det gør hun også når hun føder. Hun plejer at føde 1-2 hvalpe og så lægge sig til at sove i 1-2 timer, før hun så igen føder 1-2 hvalpe osv. - det er ikke noget for mig kan jeg sige jer. Jeg vil gerne have fødslen overstået hurtigt så jeg ved at hvalpene er ude og alt er fint. Men den går ikke med Ketchup, hun føder som hun finder det bedst og så må jeg finde mig i det :-)
Jeg er så også blevet en erfaren dame som godt kan sove sammen med Ketchup og vågne når hun har veer, så det er sådan det er at føde med Ketchup. Hun tester min tålmodighed he he !

Til gengæld er hun en super mor og passer hvalpene til UG kryds og slange så i ugerne efter fødslen kan jeg bare slappe af og nyde de små hvalpe. Så laver hun alt arbejdet i hvalpekassen.

Hun er ved at være pænt rund så det bliver rigtig spændende hvor mange hvalpe der kommer i den kommende uge. Jeg håber inderligt at alle får deres ønsker opfyldt 💓



torsdag den 21. maj 2020

8 uger drægtig!


Ketchup i topform og sådan ser hun slet ikke ud lige p.t. - hun er tyk og prustende og ikke fit og hurtig som på billedet herover fra sidste sommer 💖

Ketchup har 63. dag fra første parring lørdag den 30. maj 2020. Så om ca. 8 dage er hvalpene født. Ketchup har ikke tidligere gået tiden ud på et kuld så jeg forventer fødsel i næste uge.

Hun er mægtig i hopla og ikke særligt besværet, så jeg vil tro at der kommer et sted mellem 4 og 6 hvalpe. Vi glæder os til at de små sorte banditter ser dagens lys og spændende om der er hvalpe til jer alle der venter i spænding.

Som altid fødes vores hvalpe i vores bryggers og der bor de de første 5 uger af deres tid hos os. De sidste 3 uger bor de vores kennel område, med adgang til vores store have hvor de kan lege og boltre sig og udforske den store verden.

Det er en stor fordel at hvalpene har mulighed for at gå ind og ud selv, hvilket ofte betyder at vores hvalpe er renlige når de forlader os. Dermed ikke sagt at der ikke kan ske et uheld i deres nye omgivelser  - men så er det ofte fordi vi mennesker ikke er hurtige nok når hvalpen skal ud.

Jeg følger op hurtigst muligt med information og billeder - når hvalpene melder sin ankomst.



onsdag den 13. maj 2020

Corona tid hos kennel Brown Hunt

I år har kennel Brown Hunt 25 års jubilæum. Det ville vi utrolig gerne fejre... MEN Corona Virus skaber en del ændringer i alles programmer i år og det gælder også vores både år og fejring.

Som nogen af jer allerede ved så har vi de seneste 2 år nærmest boet på en byggeplads. Lejerbo har købt jorden, rundt omkring os og bygger huse klods op og ned af bondegården. Det er virkelig ikke specielt sjovt og SÅ ærgerligt når nu vi er så glade for at bo lige her.

Så bondegården er solgt og vi er gået på jagt efter vores nye bolig. Det er ikke en let opgave og slet ikke når vi har så mange krav til jord, hus og udhuse til Dummyshoppen og hundene. Men vi må se hvad tiden bringer.





mandag den 27. april 2020

Ketchup er drægtig 💓


Vi venter hvalpe i uge 22 efter Ketchup og Skimmer.

Ketchup er tyk og rund og det bliver så spændende at se hvad hun gemmer på. Skimmer har ikke rigtig nogen gule aner i sin stamtavle og han er selv ud af et kuld der kun var sorte hvalpe i, så vi tror at han er dominant sort 💓

Hvis det holder stik så kommer der kun sorte hvalpe trods Ketchups fine gule farve. Hos labrador er sort den dominerende farve som altid opstår i et kuld hvis den ene forælder er sort. Men en sort hund kan godt give brune eller gule hvalpe - hvis de bærer en eller begge de to farver recessivt.

Men denne gang tror jeg at vi kun får sorte hvalpe. Efter to utrolig søde og blide forældre hunde så det bliver nogle søde og meget samarbejdsvillige hvalpe.

Vi har allerede nu reserveret både tæver og hanner. Det er altid dejligt når hvalpekøberne er med helt fra starten og får mulighed for at følge kuldet.

søndag den 1. marts 2020

Uofficielle prøver i DRK!



Lørdag var jeg afsted på prøve med Fawn.

Inden jeg starter min lille beretning - så vil jeg gerne ROSE alle hjælpere og dommere og prøveleder for en virkelig dejlig dag og for at stå der og svinge dummyer og skyde, i silende regn så vi andre kunne lege med hunde - af hjertet tak. Når det så er sagt, så håber jeg at I forstår at vi er nød til at reflekterer over prøverne, for at blive bedre og for at vi udvikler os. Så derfor kommer mine reflektioner her.

Det var debut for Fawn, der blot er 14 måneder gammel. Samtidig havde jeg to af mine hvalpekøbere med og denne prøve var også debut for deres hunde og for dem. De har begge haft hund før - men aldrig trænet og startet hund på prøve.

Vi glædede os alle 3 og de to nye havde talt om det længe på vores onsdags træninger, om de nu var klar og om de nu turde...

Jeg satte mig derfor for at tale med hele holdet (de er nemlig 10 der går til træning om onsdagen hos mig) om det at have debut på prøve. Jeg fik forklaret at de er super heldige for de er medlem af en klub som godt ved at det er svært at være ny og skulle starte. Derfor har vi uofficielle prøver. Prøver som nye medlemmer og gamle medlemmer med nye hunde og alle andre kan starte på, som en "træningsprøve".

Det syntes de var super godt alle sammen, så vi blev enige om at de der havde lyst og kunne skulle melde sig til. Vi talte om succes kriterier og om at det er ok at få nul på en post hvis bare man er tydelig for sin hund og ikke byder den mere end den har lært.

Samt en masse andre ting omkring prøven, bl.a. hvad det betyder når der dispenseres fra Markprøve reglementet og om at dommerne ikke er autoriserede. UWT'er og C-prøver er vel træningsprøver ikke, eller ??

Når jeg kommer med min unge hund på en uofficiel prøve, så er det fordi jeg vil se, hvor vi er rent træningsmæssigt. Jeg har ingen ambition om resultater, jeg har et klart defineret succeskriterie for dagen og i lørdags var det f.eks. at Fawn skulle være i ro omkring mig, både i fri ved fod, lineføring og når jeg hilste på dommeren, fik instruktion og inden hun blev sendt på opgaven. Der ud over var mit eget mål for dagen, at forsøge at give Fawn så tydelige signaler, som muligt. Der ud over ville jeg hygge mig med Kristina og Ann-Mari der begge skulle debuterer. Jeg ville gøre hvad jeg kunne for at hjælpe dem så de fik en god dag.

Det blev virkelig også nødvendigt.... Ikke fordi de to piger ikke er super kvikke og har dygtige hunde, for de er begge kvikke og har dygtige hunde. Det startede på parolen om morgenen. Pludselig så jeg hvor svært det er at være ny i min skønne hundeklub. Prøvelederen startede med nogle praktiske oplysninger som var let forståelig. Så kom vi til prøven. Her fik vi alle besked om at post 1 startede inde af et skov spor - der hvor den plejer at ligge ? hmm hvis man nu er fra Nørre Nebel ved vestkysten så aner man ikke hvor post 1 i Tarup Davinde "plejer" at starte !!! Det næste vi erfarede var at vi skulle have fulgt regionens instrukser på hjemmesiden, og selv have printet sedlen med hvilken post vi skulle starte på. Der kunne man jo også om morgenen hænge 1 seddel op med hold inddelingen og sige at vi alle kunne tage et billede af den :-) Nå, men vi fik lov at kigge i prøvelederens papirer og fandt ud af at Ann-Mari og jeg skulle starte på post 1 og Kristina på post 5.

Vi fandt ned til vente linien og fandt hurtigt ud af at posten var 2 x enkelt markering. Ann-Mari spurgte med det samme om de kastede begge dummy'er på en gang. Så vi havde lige en snak om markeringer og hvad forskellen var på enkelt og dobbelt markeringer. Da jeg kom ind på posten fik jeg fin instruktion og vi startede med ca. 15 m fri ved fod frem til en stok og her fra meldte man klar og så gik første markering til venstre for kasteren. Når den var hentet og hunden havde afleveret dummyen, blev der med det samme skudt til næste markering, så det var med at være klar. Når den var hentet, var opgaven færdig. Alt i alt en fin opgave, men jeg kunne ønske mig at der blev tænkt over at fremme roen og omhyggeligheden hos de unge hunde - frem for fart og hurtighed.

Næste post var en markering med en tilbagesending, hørte vi på vente linjen. Fint jeg fik talt med Ann-Mari om hvad det muligvis kunne være for et scenarie.

Vel inde på posten fik jeg lidt af et chok. Det var en markering skudt af med en airlauncher - hvilket var ganske fint. Når hunden havde hentet den - så lagde en hjælper en ny dummy ud ca 10 grader til venstre for nedfaldsstedet af markeringen. Altså en reel dirigering i begynderklasse. Vinden kom bag fra så den var ikke til megen hjælp. Jeg tænkte lidt over hvordan jeg ville løse det og besluttede ret hurtigt at jeg måtte sende Fawn og lade hende søge og hvis hun var heldig så ville hun udvide sit søge område og falde over dummy'en. Det var helt nøjagtigt hvad der skete så jeg var heldig at få dummy'en hjem. Næste opgave var et lille søg i et fint terræn med lidt brombær som tydeligvis psykede mig væsentligt mere end Fawn :-) opgaven var helt reel og super fin.

Sidst post var igen en dirigering. Hunden skulle sendes ca. 20 m frem i terrænet, hvor der så lå 2 dummyer i græsset med god afstand - således at når hunden kom der ud så ville den let finde en dummy. I højre side stod en kaster der skulle kaste en enkelt markering når dirigeringen var løst.

Så altså endnu en dirigering, samt en enkelt markering.

Prøven bestod kun af disse 4 poster. Herefter skulle de 3 hunde med højest antal point i en finale post. Her skal en begynderklasse, en åbenklasse og en vinderklasse hund afprøves sammen.

Da jeg kun havde sat 3 point til og vi var 3 hunde der havde præcis samme point - så skulle disse 3 hunde i en run off opgave for at finde den hund der så skulle deltage som en af de 3 hunde i finalen.

Altså skulle de unge begynderklasse hunde nu pludselig i 2 finale runder, istedet for at få en post 5 som er normalen på en UWT/WT. Jeg valgte med mit erfarende hjerte at det skulle Fawn ikke. Jeg trak mig.

Jeg ville langt hellere have haft en post 5 at deltage på, så jeg kunne vurdere lidt mere på min hunds evne til at holde koncentrationen og på opgaver målrettet en begynderklasse hund.

I min optik er C-prøverne og UWT'erne oprindeligt lavet for at nye og uerfarende hundefører kunne få en "træningsprøve". Vi kunne komme ud og prøve vores hunde af i prøvemiljøet og vi kunne få en fornemmelse af, hvor hunden var træningsmæssigt og hvor de nye retrievere ejere kunne få en fair chance, for at prøve at starte deres hund på en "prøve".

Sidste år var Twitter unghund og blev startet i begynderklasse, i år er det Fawn.

Jeg oplever at prøverne er blevet til eksperimenter for kreative personer der ønsker at "prøve" forskellige scenarier af oftest som ikke er tilladt i vores markprøve reglement.

Det kan der være noget meget positivt i fordi det er udviklende for vores prøver. Jeg har bare et stort ønske og det er om ikke dette kan foregå i vinderklassen. I vinderklassen kan I for min skyld afprøve os i hvad som helst.

I begynder og åbenklasse, syntes jeg det er ærgerligt og jeg syntes vi skal passe på at vi ikke gør begynderklassen sværere end den er tiltænkt i markprøve reglementet. Det kan godt være at I der har været med i mange år syntes at begynderklassen er kedelig og alt for let. Men tro mig - en helt ny hundefører syntes ikke den er kedelig, ej heller let. De går ind med rystende knæ og bævende stemme og forsøger at holde hovedet koldt. De skal have en chance og dine ambitioner er ikke nødvendigvis deres.

I lørdags var der 2 dirigeringer i begynderklassen, jeg har tidligere set dirigering i begynderklasse - hvilket jeg på ingen måde finder rimeligt, når det ikke er en del af markprøve reglementet. Jeg havde 2 helt nye hvalpekøbere, der debuterede på begynderklasse og de fik noget af en hovsa oplevelse på de to poster. Er det rimeligt at de ikke aner, hvad de skal træne frem mod, hvad der kan forventes af dem, blot fordi kreativiteten stikker af for de gamle garvede ?

Husk på at når der i tidernes morgen blev besluttet at der kunne dispenseres fra markprøve reglementet, så handlede det om at vi kunne vælge vand fra i de kolde måneder, eller f.eks. benytte andre vildt arter ved mangel på gængse typer vildt osv, som hørte årstid eller andet til. Det var ikke for at vi kunne skrue op for niveauet, fordi vi ønskede at lufte egne ideer eller ambitioner.

Det er naturligvis super dejligt at nogle af alle de gamle tænker nye tanker og ideer ind i prøvesystemet - men det må være i vinderklassen at der skal eksperimenteres. Ikke i begynderklassen.

Så kære DRK, kære dommere, prøveledere, postmestre, prøve tilrettelæggere, hjælpere vil I ikke nok lade begynderklassen være for "begynderne". Lad de nye komme på prøve og få en god oplevelse, få den der fantastiske fornemmelse, vi alle kender når vi går ind på en post og vi kan se at træningen bære frugt. Lad de nye blive smittet af den samme glæde, som du og jeg har for det at fører hund på prøve.

Lad de nye få en overkommelig opgave, som det er i dag at træne frem til en begynderklasse. Lade de nye blive mødt af en prøveleder der har tænkt på dem, tænkt de tanker en helt ny deltager har, når de står der første gang. Lad de nye være dem vi alle tager hånd om fordi de måske er fremtidens medlemmer, hjælpere, postmestre, prøvetilrettelæggere, prøveledere, dommere, bestyrelsesmedlemmer....

Vi må ikke glemme hvor vi selv startede, vi skal alle huske hvor vi kom fra!

tirsdag den 25. februar 2020

Unghund til salg!


Brown Hunt's Tasco er til salg for egnet køber.

Det er med blandet følelser at vi ser os nødsaget til at sælge Brown Hunt's Tasco, men vi har ganske enkelt for mange hunde og specielt det at vi har 4 hunde under 2 år er for stor en træningsmæssig udfordring.
Tasco er en sort labrador han hund på 2 år. Han er røntgen fotograferet med A/0, øjenlyst u.a. og han har 1.pr. i begynderklasse og har i denne sæson været med både som drivende og apporterende jagthund.

Tasco går i vores flok med 5 hanner og 5 tæver og fungere rigtig fint. Han kan være inde eller i hundegård, han omgås alle mennesker og hunde trygt og fint.

Han går fri ved fod, han afleverer til hånd både fra land og vand, han bringer alle vildt arter og anskydninger, han er stop lydig men ikke færdig trænet på dirigering men kan sendes på linjer og bag ud og til siderne på korte afstande.

Tasco er efter Int.FTCH Fendawood Drummer og DKSCH(V) SEVCH Brown Hunt's Ketchup. Tasco er født den 5. december 2017.

Han er en ganske legesyg hund så han er flokkens play maker og er aldrig interesseret i konflikter. Tasco er vant til børn.

Tasco sælges til dig der kan tilbyde ham et aktivt liv. Tasco egner sig ikke som en hund der skal tulle rundt i familien - uden opgaver, men han vil være en super familiehund for den som giver ham opgaver og stimulerer ham i hverdagen. Han vil være en fantastisk jagthund for den som har interessen for at gå på jagt og have jagthund.

Pris kr. 25.000,00.

Har Tasco din interesse så send os en mail på pernille@brownhunt.dk










mandag den 20. januar 2020

International A prøve på Lykkesholm!

Foto Kirsten Lynge.

Søndag den 19. januar 2020, deltog Indy og jeg på den internationale A-prøve på Lykkesholm Slot på fyn. Det var årets sidste A-prøve for os, alene af den årsag at der ikke er flere A-prøver i år.

Terrænet på Lykkesholm er kendt for at være meget kuperet og meget alsidigt terræn - men i guder hvor var det hårdt. I efteråret har jeg tabt 10 kg, men dagen igår fik mig hurtigt til at indse at der må 10 kg. mere af kroppen hvis jeg skal fortsætte med at dyrke denne fantastiske hobby.

Desværre for prøven igår var der for få fugle i de områder vi afviklede prøven på. Det resulterede i at vi gik inde i kæden i optil en time fri ved fod, i virkelig svært fremkommeligt og vådt terræn. At kravle over træstammer og zig zagge ud og ind mellem træer og gå i vådområder fri ved fod det var virkelig svært og det kostede også en del hunde på dagen.

Når vi går fri ved fod - så er det ok at give en heal kommando når vi starter med at gå - men ellers er der ingen kommandoer undervejs. Vi gik på skråninger med brombær og glat mudder og våde grene og rødder som underlag, vi gik i engarealer med græs og siv i mandshøjde og vand til midt på skinnebenet, vi gik i underskov i vådområde med træer så tætte at vi var nød til at zig zagge frem ad.

Samtidigt skal du hele tiden holde dig tæt på skytterne og give din hund de bedste muligheder for at markere en evt. skudt fugl. Du er mentalt og fysisk på overarbejde.

Skråningen med brombær, vi kæmpede på - Foto Kirsten Lynge.


Jeg var super stolt af Indy der mesterede denne opgave så utrolig fint. Han fulgte mig i tykt og tyndt og over og under og når jeg snublede ventede han bare på mig med den største selvfølgelighed. Han er og bliver min fantastiske hund.

Det var Boye Rasmussen og Keld Jørgensen fra Danmark og Mark Demaine fra england og Peter Vijties fra Belgien der dømte prøven.

Jeg gik min første runde for Mark Demain og det var en fantastisk oplevelse. Han gjorde alt hvad han kunne for at hjælpe os. Han vejledte os på at finde den bedste plads i kæden, han gentog hele tiden at vi skulle følge med skytterne og ikke tænke eller vente på ham - ergo ville han ikke have en hundefører på hver side af sig - men han ville have at vi gjorde vores bedste for at bringe vores hunde i en position der tillod os at få den bedste chance for at markerer en evt. skudt fugl.

Når fuglen var nede - så sendte vi hunden og så løb han med os frem i terrænet så vi kunne se hunden og hjælpe og handle hunden på opgaverne.
For første gang i år har jeg været på en A-prøve hvor jeg hele tiden har kunnet se min hund og dermed hjælpe ham hvis det var nødvendigt.

Hvor har jeg mange gange i år stået og handlet min hund i blinde fordi dommerne ikke har villet flytte os frem så vi kan se vores hunde. Det er nærmest blevet lidt "mode" at vi skal handle vores hunde på anvisninger givet via radio fra en dommer ude i terrænet og til en anden dommer ved siden af hundeføreren. Det er for mig helt logisk, at dette ikke kan lade sig gøre og er helt urimeligt at stille hundeføreren, i sådan en situation.

Foto Kirsten Lynge
Da jeg hentede min 4. fugl igår - var situationen sådan at jeg ikke kunne se Indy de sidste 30m fra han krydsede en å og til han var fremme ved fuglen. Og tænk jer lige - Mark Demaine undskyldte overfor mig at han bragte mig i den situation - trods det at opgaven lykkedes. Jow Jow det håber jeg at flere af de danske dommerer der var med på prøven tager med sig hjem. Jeg var i alle tilfælde ret overrasket og det var absolut positivt.

Det var også meget tydeligt for mig at alle de 4 dommerer var meget bevidst om hvad der var svært i terrænet - de holdt hovederne kolde og hjerterne varme og arbejdede deres bedste for at vi fik gode betingelser.

Det kan naturligvis ikke undgås at jeg reflekterer lidt over denne prøve, fordi vi ikke fik gjort prøven færdig. Men hvor er det let at sidde i bagklogskabens altid så klare lys og kloge sig. Men vi må omvendt også reflekterer for at blive klogere.

Der hvor jeg ser at tiden skrider er på det sidste drev. Der skulle drevet nok være kørt 3 - tredjedele. Så vi havde arbejdet på de første fugle og fået dem i hus. Have kørt en tredjedel mere af drevet, stoppet drevet og arbejdet på de fugle - og til sidste den sidste del af drevet og arbejdet på de sidste fugle.
Jeg syntes at terrænet var så svært tilgængeligt for hundene, at det ikke havde betydet alverden, at hundene havde arbejdet på fuglene med det samme. Så havde vi måske heller ikke mistet de fugle vi aldrig fandt.- men som sagt det er altid let at være klog bagefter.

Indy og jeg havde en skøn dag - alt vores træning kom os til gode denne dag og jeg trængte virkelig til en god dag oven på et par A-prøver hvor jeg har følt mig lidt snydt. Nu er energierne tilbage og jeg glæder mig over hvor fin den prøve var og hvor godt den blev dømt.

Jeg kunne ønske mig at DRK brugte lidt penge på at få dommere med erfaring i stil med Mark Demain til at sparre med de danske dommerer på A-prøve bedømmelserne.

Alternativt inviterer flere engelske dommere til at dømme og sparre med danske dommerer.

Kunne det ikke også være en ide at nogle af de nye dommerer,  havde dømt sammen med eller måske været assistenter på prøven - Boye og Keld er super erfarende dommere, der selv førere hunde på Vinder A og som jeg ikke oplever på laverer niveau end Mark og Peter.

Indy's 3. fugl - hentet ude i sumpen - foto Kirsten Lynge