Top billede

Top billede

tirsdag den 26. juli 2016

Vigsø 2016

Endelig blev der tid til en opdatering... :-)

Sikke en fantastisk weekend vi har haft i Vigsø. Må absolut starte med at sige et kæmpe tak til Jeanette og Ove, Helle og Lars for kanon selskab, for fantastisk forplejning, for gode grin og dejlig hundetræning.

Nå men vores tur startede fredag hvor vi satte kursen mod Løkken, hvor Navy er far til 12 virkelig lækre hvalpe hos Marlene og Kim, kennel Pinnmoors.
Det var en helt fantastisk skøn dag, med masser af gode grin og kyssen hvalpe, dejlig mad og altid hyggeligt selskab.

Hvalpene var SÅ fine. Vi har selv haft næsten samme kombination, Ketchup og Navy hvalpe, og jeg syntes virkelig godt om denne kombi. Saga der er helsøster til Ketchup, har i den grad leveret varen. Hvalpene var super harmoniske, trygge og sociale. Fantastisk at se Saga gå roligt rundt mellem de 12 hvalpe, stadig lade dem die hende blot for hyggens skyld, i en alder af 6½ uge. Virkelig dejligt at se Saga i mor rollen - den klæder hende og hun er helt utrolig dygtig til at passe sine hvalpe.

Det var en stor fornøjelse at se det utroligt fine kuld. Virkelig flot prægnings og socialiserings arbejde Kim og Marlene havde lavet - hvalpene var utrolig fine.

Så gik turen videre til Vigsø, hvor Jeanette og Ove havde Parkeret deres bil lidt på tværs så der blev en plads til os, fedt ! Vi landede lidt sent fredag aften men det er jo ALDRIG for sent til Asti og Portvin så vi måtte hygge lidt inden sengen kaldte.

Lørdag morgen stod den på B-prøve med en del Brown Hunt'ere tilmeldt. Vi skulle selv stille i åbenklasse med de to unge hanner Skimmer og Indy. Helle skulle også stille Spica i åbenklasse og i begynderklassen startede de helt unge på bare 14 måneder Nana med Turbo, Per med Tony og så stillede ham den dygtige DCH'er Kurt Laursen med Focus, på 3 år, men som havde debut på prøve i DRK regi.

Vi skulle alle op om formiddagen - så jeg fik ikke set begynder hundene - men Nana og Turbo lavede en fin første præmie. Kurt og Per bøvlede begge med en enkelt tøven på et stykke vildt i søget. Lidt øv fordi kvaliteten på vildtet var elendig - men dog en trøst at de ikke normalt ser problemer med vildt behandlingen - men altid lidt træls at få en 2.pr. på det. Alt andet var super fint og det skal I glæde jer over drenge. Næste gang sidder den i skabet.

I åbenklassen gik Helle og Spica en fuldstændig fejlfri prøve. Det var så imponerende at se de to - der blev ikke sat en pote forkert og det gav naturligvis en flot 1.præmie til Spica, på hendes debut i Åbenklasse.

Tommy og Helle var oppe næsten samtidigt så jeg fik fotograferet lidt på dem begge det var herligt. Tommy og Skimmer gik også en solid prøve - men de lavede også lige en lille gyser, idet at Tommy kom til at sende før han fik tilladelse af dommeren, på dobbelt markeringen. Der var ikke antydningen af knald apportering - Skimmer var helt rolig, det var en dum fører fejl. Heldigvis blev de ikke lastet for denne detalje, men fik en fin 1.pr.

Indy og jeg kom op lige inden frokost. Vi skulle dømmes af Luise Rasmussen og det var en stor fornøjelse. Jeg var af en eller anden årsag virkelig nervøs. Egentlig nok mest fordi jeg kunne mærke at Indy virkelig var hot. Jeg følte at kontrollen med ham hang i en tynd tråd, så jeg var meget koncentreret om at fører ham korrekt.
Han var utrolig fin på alle opgaverne. Han bøvlede en anelse med søget fordi makker hunden blev handlet noget højrøstet, hvilket fik ham til at løbe tom hjem to gange. Klassisk for Indy hvis nogen skælder ud så skal han hjem og læne sig op af mig :-) Han er jo bare en lille dreng ha ha. Men det var let at sende ham igen - så han fik hentet vildt fra alle rækkerne og han gik i høj fart og kom let omkring i søget.
Luise gav os en rigtig fin kritik, hun så fint igennem problemerne i søget, så jeg glædede mig meget over at få en fin 1.præmie i hus. Jeg syntes også vi havde gjort os fortjent til den :-)

Jeg fulgte "de 3 nye piger i klassen" Birgitte Larsen, Lisa Poulsen og Luise Rasmussen, på et par af deres bedømmelser i løbet af dagen. Hvor er DRK heldige at have fået sådan nogle dygtige og smilende piger i dommer staben. Det var virkelig en fornøjelse at blive dømt af dem, alle tre - det blev jeg nemlig på WT'en søndag hvor jeg blev dømt af Lisa og Birgitte i både åben og vinderklasse.
Super gode piger - jeg glæder mig til at blive dømt af dem igen.

Til parolen blev vi glædeligt overrasket !!! Helle og Spica blev Bedste Hund for Luise Rasmussen og Tommy og Skimmer blev Bedste Hund for John Juul - Weeee så var der fest !
Virkelig sejt at Helle og Spica for de blev også bedste hund i Vigsø sidste år i begynderklassen - så det var bare så sejt at de tog den hjem i åbenklassen også.

Lørdag eftermiddag da prøven var færdig - tog vi ud og trænede lidt hund. Vi fik udvidet lidt på åbenklasse opgaverne til Indy, Paddy, Navy og Merlot. Helle lod Spica tage en velfortjent lur og kastede istedet for os andre, men Ove og Lars gjorde klar til aftensmad hjemme på pladsen. Luksus at have så fine muligheder.

Dejlig aftensmad blev indtaget i Kombi Campen hos Ove og Jeanette. En god dag gik på hæld og vi sluttede den i dejligt selskab med skøn mad - uuuuhhhh livet er godt.

Søndag stod den på Working Test og meget varmt vejr.... Både hunde og mennesker var ved at smelte væk så vi badede hundene i en sø der lå langs vejen til de enkelte poster og trods det så var varmen hård ved dem.

Jeg var lige ved at tro at Paddy var syg - men det viste sig at det bare var varmen. Indy derimod var helt utrolig upåvirket. Han slappede helt af imellem posterne og når vi gik ind på en post så fyrede han den af som var det en helt almindelig dag. Han gik kanon fint. Vi sluttede dagen på 90 point, og blev WT4  på vores WT som var nr. 1.
Tommy og Skimmer sluttede som WT6 og Per og lille dygtige Tony på bare 15 måneder gik kanon og sluttede som WT4 i begynderklassen - ret sejt må vi sige. Paddy og jeg bestod lige akkurat - han var ikke vild med varmen og han kæmpede lidt med nogle af opgaverne, og jeg bommede max på den ene opgave. Men igen kom vi igennem ved fælles hjælp og mange scorede nul på en af posterne, så vi var ikke så mange der gennemførte. Så det var nok ret godt trods alt, selvom vi ikke blev placeret.

På den anden WT som var nr. 2 - var Helle og Spica igen urørlige. De satte bare 7 point til på hele dagen, sluttede med 93 point og blev WT1 - sådan ! Sikke en Weekend.


Jeanette og Merlot kæmpede med varmen. Merlot var virkelig belastet af det tryggende og tunge vejr, så de kæmpede sig gennem posterne. Bestod med fine point som rakte til en WT6, SEJT !
I begynderklassen var både Nana og Kurt uheldige. De måtte indkasserer et nul, men var ved godt mod og jeg ved at de kommer igen :-)

Tusinde tak til Dummyshoppen og Hunde og katte fodershop for de fine sponsor præmier - tak til prøveleder og hjælpere der gjorde denne weekend til noget helt særligt :-)

onsdag den 20. juli 2016

En varm dag og et flot debut resultat...

Her til aften har vi været prøveledere på en RJK apporteringsprøve. Det var en skøn aften - startede varmt om eftermiddagen men det luftede mere og mere så temperaturen blev tålelig for alle.

16 hunde var til bedømmelse og her i blandt Andreas og Cenzo. Jeg syntes RJK's apporteringsprøve er en rigtig fin prøve, den minder meget om DRK's begynderklasse prøve, men der indgår også en dirigering på 35 m med terrænskifte.

Her til aften var de oftes denne opgave der voldte problemer. Hundene var ikke helt lydige og opgaven blev ikke løst. Men alle tog det med godt humør, så der var en dejlig stemning aftenen igennem.

Jeg så ikke alle hundene og desværre kom jeg forsent til at se Andreas og Cenzo, men det glædede mig at flere af de deltagerer der så hans prøve og også hjælperne sagde at katalog nr. 9 gik helt kanon. De fleste vidste ikke at det var min hvalpekøbere - f.eks. vidste hjælperne det ikke for Andreas bor på sjælland men er i Jylland på sommerferie.

Da Niels Henrik skulle tage Bedste Hund ud så var han ikke et sekund itvivl han sagde katalog nr. 9 med det samme - det var sgu lidt fedt.

Så det var en super flot debut for Andreas og Cenzo. Tillykke !!


søndag den 17. juli 2016

Sort og Hvidt, med orange nuancer :-)


En dejlig trænings weekend med Lars Mejlby stod på programmet i denne weekend. Nøj hvor blev vi rusket og fik feed back på vores handling af hundene. Det gav stof til efter tanke...

Vi var ikke enige om alt - vi syntes at sort og hvid godt må krydres med lidt orange :-) men vi forstod bestemt principperne. Vi skal være mere tydelige - vi skal vise hunden vejen - vi skal træffe alle beslutningerne både de store og de små, det er os der bestemmer og os der styre :-)

Vi havde utrolig mange gode grin og sjove episoder. Jeg nyder sådan at være i selskab med de skønne mandags piger Suz og Anne Grete, når så weekenden speedes up med Joan fra det sjællandske og Eva fra det svenske, så blev det til grine flip og totalt god stemning. Det er så sjovt at se hvordan vores gode humør og grin smittede af på hundene. Den noget seriøse gun dog hat, blev afløst af burka og krydret med snaps og god mad. Vi havde det herligt.

Håber at drengene havde det lige så sjovt :-)



fredag den 15. juli 2016

Oooopppsss ..... :-)


I foråret forsøgte jeg at parre Ketchup med min unge hanhund Castlemans Syrian alias Indy. Om det var fordi at Indy var ung eller Ketchup ikke rigtig syntes det skulle være ham - det er svært at sige....

I dag havde jeg lukket ham ind i baggangen og Ketchup og Silke gik i køkkenet og der var et børnegitter imellem. Jeg skulle bare ud med skrald og Indy har ikke vist interesse for Ketchup så jeg var ikke urolig. Leverede skraldespanden, talte kort med Tommy - gik ind igen og der stod de så midt i forgangen :-)

Ikke planlagt til denne tid af året, skulle have været til foråret 2017, men trods alt glædeligt. Ketchup får nu et kuld skønne gule hvalpe i uge 37, salgsklare i uge 45, en fantastiske kombination så vi glæder os.

Magelig var han også - han gad ikke stå op så længe :-) Godt Ketchup er tålmodig med den unge herre !


torsdag den 14. juli 2016

Reklamer .......


Det sker ind imellem at vores hunde bliver brugt i reklame sammenhæng. Billedet herover af Brown Hunt's Zig Zag, bruges i dag af Dummyshoppen på deres hjemmeside og DRK har også haft Zig Zag på forsiden af kataloget til IWT2014 da det blev afholdt i DK.

Billedet her over er af Brown Hunt's Trick or Treat kaldet Tot. Det billede har Raceledelsen for Labrador ofte brugt i deres annoncering af et arrangement i Retrieveren. Det er også et billede jeg har vundet en konkurrence med - faktiske med en flot præmie med Dummy taske og dummyer i.



Senest har Indy og Skimmer været Sicarro modeller hos Hunde og Katte foder shoppen. Super gode dækner som vi gerne reklamerer for :-)

Dejligt når jeg får taget billeder som også andre kan få glæde af. Jeg får slet ikke fotograferet nok i denne tid - må vidst se at komme lidt igang igen :-)


Hvalpe efter Brown Hunt's Navy


Vores fine dreng Brown Hunt's Navy er blevet far til et stort kuld hvalpe hos kennel Pinnmoors. Navy er en stærk hund der går hårdt i alt terræn. Han er stærk på vand og han er en eminent vildt finder på jagt.

Kuldet tæller 12 hvalpe. Deres mor Brown Hunt's Saga er hel søster til vores egen Ketchup, så vi vil med stor fornøjelse anbefale dette fine kuld. Marlene og Kim er super dygtige til at præge og socialisere hvalpene, så her vil du få en super kommende jagt og prøve hund, med det rette fundament i bagagen.

Se mere på www.pinnmoors.dk 

tirsdag den 12. juli 2016

UWT tirsdag aften på Fyn!

Sikke en skøn aften jeg har haft.

Indy og jeg har været til UWT på fyn, på militær terrænet i højstrup. Det var en svær åbenklasse prøve - måske egentlig en svær prøve i det hele taget - men den var reel. Det var super gode dommere og der var kanon god stemning, så jeg nød en dejlig aften med min søde gule dreng.

Der var naturligvis en stribe Brown Hunt'ere med. Joan Clausen med Holly var kørt helt fra Sjælland for at deltage - hun er bare en gæv pige og de to debuterede i åbenklasse. Der ud over var Trine og Huxi og Mads og Citrus med i begynderklassen.

Tak for super godt selskab og for jeres altid gode humør. Dejligt med dygtige og aktive hvalpekøbere der suser afsted på prøve en tirsdag aften - det var SÅ dejligt at se jer alle.

Super flotte point til Joan og Holly i jeres debut i åbenklassen, at du så har en knald apport som udløser et nul - det er en detalje der kan trænes væk, men du løste nogle svære poster, så super flot debut i Åbenklassen, jeg syntes I var seje.

Mads og Citrus lavede vildt flotte point i begynderklassen og indkasserede så et nul på sidste post - åååhhh det er bare svært at stå med et flot score kort og så lige synke et nul. Men tænk på alt det super flotte i lavede Mads. Citrus er ung, så I kommer igen.

Trine, du og Huxi har virkelig fundet rytmen, jeg nød at se jer imellem posterne, hvor skrappe Trine holdt totalt kontrol på gade drengen og i bestod med super flotte point, lige uden for placerings rækken - totalt sejt !!! Tillykke til jer alle !

Jeg var stolt af Indy, han var rigtig træt da jeg nåede sidste post, som for os er en svær post fordi det var over vand og et virkelig langt stykke over vand. Han kæmper en brav kamp for at finde dummyen, på modsatte side i det høje græs og han fik den hjem. Pyha vi sluttede som WT4 ikke prangende, men der var kun 4 hunde der bestod Åbenklassen og vi var en af dem - det var dejligt. Tak fordi I sørgede for at vi fik taget et billede, godt initiativ. DuDer's første UWT og forhåbentligt ikke hendes sidste ha ha !

Tak til alle de søde hjælpere og dommere, Tak til Gert og Lobke for en rigtig fin prøve.




mandag den 11. juli 2016

En halv og en hel fridag ....

Ja det er ikke mine hunde der har fået en halv fridag :-) Nej det var nu mig, så mine hunde fik lidt 
ekstra træning igår. Først trænede Suzanne og jeg - Flash og Paddy. Det var super fin træning og Paddy hentede for første gang med mig en dobbelt markering selvstændigt. Dejligt når træningen lykkes og hundene knækker koden til forskellige detaljer.

Paddy bliver skarpere og skarpere og vores samarbejde bære præg af en langt bedre forståelse. Jeg tror det er svært for en hund som Paddy at skifte fører og det har taget lidt tid at forstå hinanden, men det har rykket et stort skridt, den seneste tid.

Om eftermiddagen var jeg heldig at der var et afbud hos Sanne Ammitsbøl, på et jagt forstyrrelses hold. Det var så sjovt og Indy var ret uimponeret over alle de skøre ting så det var lidt fedt. Jeg havde væddet med Sanne om hvorvidt hun kunne få Indy til at knalde. Det kunne hun ikke YES- men så blev jeg lidt ivrig, efter at få de andres hunde til at knalde, med det resultat at Indy knaldede - hvem sagde nemesis ha ha ! Nå men vi havde det virkelig sjovt og det var dejligt.

Jeg fik også trænet med DuDer og lokkede Suz til at kigge på - hun er jo en klikker haj. Det var godt til os, så fik vi justeret lidt på belønings positionen og start positionen i de forskellige opgaver. DuDer er vildt kvik, jeg elsker hende højt allerede. Hun har virkelig taget mit hjerte med storm. Hun er en skøn blanding af Ketchup og Paddy, på den bedste måde. I kan bare vente jer alle sammen - hun bliver svær at slå :-)

I dag går turen til Fyn, hvor Indy og jeg skal på UWT, det glæder vi os til - det er måneder siden at vi har været på WT sammen så nu giver vi den gas :-)


søndag den 10. juli 2016

De skønne Paddy børn...

Der er ikke noget så livsbekræftende og herligt som at have hvalpe og unghunde gående i flokken :-)

Vi har to dejlige Paddy børn i vores flok. Lille DuDer på bare 3 måneder og en langbenet Punktum på næsten 6 måneder. Begge hvalpe er SÅ underholdende. Vi får rigtig mange gode smil hver dag i samværet med de to banditter.

Men vi reflekterer også over avl. Punktum er suverænt den mest mentalt stabile hvalp vi har set efter Zig Zag til dato. Hun er vild og ustyrlig i dagligdagen - men straks vi træner med hende er hun rolig, fokuseret og utrolig samarbejdsvillig.

Vi er så heldige at have 5 ud af 7 hvalpe til træning hos os. Det er et skønt kuld og vi glæder os over hvor hurtigt de lærer, hvor rolige og fine de optræder i alle miljøer og ikke mindst hvor stor en glæde de er for deres ejere. Dette kuld rykker helt vildt og vi ser nærmest fremskridt hver uge.

Lille DuDer er min lille gule is prinsesse :-) Hun er SÅ festlig. Også hun er utrolig koncentreret når vi træner og Lone og jeg træner sammen hver torsdag - da vi kun er os to. Paw's Viggo og Franks Don er for langt væk til at de træner med os, så Lone og jeg må træne med hinanden så det gør vi.

I torsdags trænede vi i 40 minutter. Vi havde to korte pauser, men ellers kørte hvalpene på med forskellige klikker øvelser og nøj hvor var de dygtige. Jeg syntes at Lone og DuKan er super seje og de rykker helt vildt. Lone kom i torsdags og sagde at hun ikke kunne få "dæk" øvelsen til at fungere. To sekunder senere havde både Lone og DuKan styr på den øvelse - jo jo de er bare kvikke de to.

Min fine DuDer er en stor fornøjelse at træne med. Hun er SÅ kvik og lyn hurtig. I dag knækkede hun koden på Baljen og rykkede for første gang helt ind til mit ben - weeeee !!!  Vi fik gået lidt i positionen "heal" samt bakket med øjenkontakt og hun er bare sej.

DuDer har en stor kærlighed for vildt. Den deler hun suverænt med Punktum. Disse to hvalpe tøver ikke et sekund. Når de præsenteres for vildt så samler de op i farten ud til vildtet. Jeg har faktisk været lidt spændt på deres apporteringer fordi Paddy er så utrolig blød i munden, at han nogen gange taber en dummy hvis han ikke får korrekt fat. Men de to hvalpe er helt spontane og dygtige i deres opsamling og greb. Herligt !

Jeg tilbyder altid mine hvalpe vildt i en tidlig alder. Dels for at se deres naturlige anlæg/tilgang til vildtet. Det ses kun på hvalpe der ikke har lært sig at apporterer :-) og jeg ser helst at de bare samler op med godt greb.

Ikke alle hvalpe har dette medfødt. Det betyder ikke at de er dårligere apportører i voksen livet - men nogle kan der være lidt ekstra træning i opsamling, greb eller deres lyst til at bringe alle vildt arter.

DuDer har efterfølgende været en slags "uheldig" idet at vores duer bader en del i denne tid og de så bliver våde i fjerdragten og så er lidt "tunge" når de skal lette. Det har resulteret i at DuDer to gange har haft succes med at fange en due.

Det har den lille dame fået smag for - så nu går hun dicideret på jagt efter duerne. Ketchup hendes mor er den værste af vores due  jægere men også Paddy hendes far har taget et par duer i ny og næ. Forskellen er bare lige at de har overlevet - det har de to duer DuDer har taget også - men det var fordi jeg fik befriet dem inden DuDer slog dem ihjel :-)

Jo jo Prinsessen er en ægte jæger :-)

De to skønne Paddy døtre har meget til fælles. De har f.eks. begge to skønne tykke pelse, de har super lange ben der bærer dem hurtigt omkring, de har begge fået skønne udtryk - her ligner de mest deres mødre og det er nok godt nok. Jeg elsker Paddy og han er alt hvad man kan drømme om hos en labrador, men hans hoved og udtryk er lidt for feminint for min smag. Men den eksteriør fejl opvejes så rigligt af hans unikke temperament og hans altid ærlige arbejds indsats.

DuDer og Punktum er to meget lovende hvalpe og vi nyder begge hver vores hvalp og når hvalpe er så lette at træne så bliver man hooked på at træne dem - det er virkelig skønt.

fredag den 8. juli 2016

100 års fødselsdag og skønne gæster fra Norge :-)

Endelig er der lidt tid til at opdaterer hjemmesiden.

I lørdags holdt vi 100 års fødselsdag med skønne venner, familie og en del hundetosser :-) og sikke en pragtfuld dag.

Vi fik mad leveret fra Castberggård. Der har vi før fået mad fra og vi er aldrig blevet skuffet heller ikke denne gang. Vi fik utrolig lækker buffet og vi nød den gode mad dejlig vin og øl, omgivet at alle jer som vi holder så meget af.

Vi havde en helt fantastisk fest. Vi havde inviteret 100 - det måtte være rimeligt på en 100 års fødselsdag, og der kom 65 og fejrede os. Det syntes vi er helt utrolig flot i denne sommer tid og vi havde en virkelig skøn dag, aften og nat. Flere af vores venner kom langvejs fra, Nina og Ellen kom helt fra Norge. Holle kom helt fra det nordjyske og Lena fra sydjylland, tænk at have venner, der rejser så langt for at fejre os - tænk at have venner og familie der er så skønne at være sammen med, det er helt unikt.

Tak til alle jer der gjorde denne dag, så helt igennem unik. Tak for alle de utroligt flotte gaver.

Om eftermiddagen dansede vi Linedance, det fik de store grine flip igang. Vi havde det så sjovt og jeg tror godt jeg kan sige at alle hundefolkene aldrig har holdt en linje så ringe ha ha - men vi havde det skønt.

Nogle blev hængende til langt ud på natten og det var rigtig dejligt. Vi fik sunget skønne norske sommer sange, lidt gasolin og da vi alle var enige om at vi havde drukket rigeligt - ja så gik vi over til små glas, et lille shot kan man vel altid have indebords ha ha.

Selvom vi gik i seng kl. 03 så var vi oppe og nogenlunde friske kl. 8.30. Spiste skøn morgenmad sammen, fik ryddet lidt op og så besluttede vi at træne hund. Med lidt tømmermænd fik vi stavlet os ned i marken og fik lavet nogle pænt svære opgaver for de unge hunde så de gamle måtte vise vejen - men det var nu en fin måde at slutte en 100 års fødselsdag på med hundetræning søndag eftermiddag.

Tak Cha, for dit altid sprudlende humør selv med tømmermænd.

Nina og Ellen fra Norge blev hos os til onsdag. Det var SÅ dejligt at have dem på besøg, vi svinger så utroligt godt med disse to skønne norske kvinder og vi fik så mange gode snakke, gode ture og naturligvis hunde træning, vores fælles passion.

Det er helt skrækkeligt at vi ikke skal en tur til Norge i år - vi savner ferie og afslapning i Norge med skønne trænings timer i den fantastiske norske natur. Men I år går turen til England og vi glæder os til at få denne skønne oplevelse med i bagagen. Vi kommer til Norge i 2017 ingen tvivl om det :-)

søndag den 26. juni 2016

Endnu et godt træningsseminar.

I dag har jeg været kursist på et rigtig godt træningsseminar afholdt af region Østjylland. Rammerne var sat på naturskolen på Fussingø - et skønt sted med en pragtfuld natur.

Instruktøren på dette kursus var Kerstin Andersson kennel Ringlets fra Sverige. Kerstin har præsteret at lave ikke mindre end 5 jagtchampions og det er en utrolig flot præstation i sig selv - men hvis nu jeg siger at det er Curly coatet retrievere så vokser respekten helt enkelt til nogen ganske stort.

Kerstin var en virkelig dygtig formidler, hun var dygtig til at sætte tankerne igang hos os hundefører og arbejdede med både vores og hundenes mentale tilstand i forhold til en opgave. Vi fik en hel del at tænke over og jeg syntes at Kerstin var ganske troværdig i alt hvad hun arbejdede med.

En dygtig instruktør, som dagen igennem lavede mange fine opgaver til hundene og som var klar i sine informationer og fik os til at blive tydeligere for vores hunde.

Tak til region østjylland for et rigtig godt arrangement. Jeg håber at det bliver gentaget næste år - gerne med samme instruktør så vi kan få endnu mere bygget på.

Tænk hvis alle regionerne lavede sådanne fine arrangementer for medlemmerne hvert år, det ville være så fantastisk dejligt.

Jeg syntes det er så givende at mødes med andre - få rystet sin grund opfattelse lidt, blive sparket lidt på alt det som vi godt ved men som vi ind imellem slagger lidt på, få nye detaljer at polerer på og ikke mindst få udvekslet gode og givende samtaler hundeførerne imellem.

Tak for en fin dag til alle der deltog.


lørdag den 25. juni 2016

Skønne billeder fra Bent Jørgensen

Sidste weekend var vi på træningsweekend med Wayne Mitchell hos Musmanden og Niels Henrik. Det var en rigtig god weekend og vi vendte hjem trætte og mættet af gode oplevelser. En ekstra bonus ved denne weekend var at mester fotografen Bent Jørgensen var der og fotograferede.

Bent Jørgensen var så sød sidste år at sætte en fotosession på auktion på min Indsamling Apporterer for Livet - mod Kræft. Kim Sørensen var så sød at byde på denne fotosession og vandt den. Kim trak dette trumf kort til denne weekend og Bent sagde ja. En win win for os alle. Lige på nær Bent der fik en masse arbejde i to dage - men skønt at være i selskab med Bent en hel weekend der er så meget vidunderligt over hans billeder.

Jeg har lagt billederne ind i galleriet og jeg glæder mig over hvert et billede fra denne weekend. Det er helt unikt at få så mange fine billeder af hundene i trænings situationerne - tusinde tak til Bent Jørgensen og Kim Sørensen.






fredag den 24. juni 2016

Skønne oplevelser ...

I dag har jeg trænet hund med Jeanette. Vi har desværre begge lidt for mange formiddags jobs til at vi får trænet så meget mere - men jeg nyder de få dage vi kan mødes og træne. Det er altid hyggeligt at træne med Jeanette.

I dag var vi i vinding og træne vand dirigering. Hundene var super dygtige eller også gjorde vi det ikke svært nok :-) men mine hunde trængte nu til lidt opbyggende træning så vi kørte diagonalt og på langs med mine hunde og med Merlot stod den på lige ud og til højre og venstre - han var bare sej.

Da vi kom tilbage til bilen var der ankommet en hel 1. klasse der holdt skole afslutning. Så Jeanette syntes at mine hvalpe skulle ud og lege med børn og det var en rigtig god ide :-)

Både børn, hvalpe og voksne hunde hyggede sig gevaldigt. Indy var nærmest omringet på et tidspunkt og Paddy kastede sig ind i den ene børne cirkel efter den anden - det var et herligt syn.




onsdag den 22. juni 2016

Midsommer i Danmark

De har lovet regn og atter regn i dag hvor det er Skt. Hans, midsommer. Så er det godt at vi bare skal træne hund som vi plejer :-)

Dagen starter med træning af mine egne hunde uanset vejret så skal jeg slave dirigerer i dag og pudse på et par detaljer.

Duder skal også en tur på baljen, lidt kontakt og lidt liv og død, så må hun vente til i eftermiddag hvor hun skal træne med bror mand Dukan.


tirsdag den 21. juni 2016

Træning og atter træning.

Foråret har været fyldt med gode Workshops med meget erfarende instruktører. Vi har været afsted 4 gange og på søndag deltager jeg i region Østjyllands Workshop også.

Det er skønt at være afsted på disse altid meget inspirerende kurser. Jeg får altid noget nyt med hjem og får et spark på de ting jeg har slagget på. Kurserne er vigtige for mig for at holde en hvis standard på min træning og for at holde fingeren på pulsen.

I år har der været mange input, jeg har taget meget med mig fra hver eneste af kurserne. Instruktørernes tilgang til træningen har været meget forskellig i metoder, men helt ens i opgaver, så det har været lærerigt at se flere metoder på de samme opgaver.

De to englændere David Latham og Wayne Mitchell arbejdede med mange ens opgaver, men med forskellige metoder til at nå målet. Begge var utroligt dygtige til at arbejde med hundeføreren, se alle de små detaljer og virkelig sparke til mig, på de ting jeg slaggede på. De fleste af deres øvelser var afprøvning ingen opbygning men det var for at vi nåede igennem så mange øvelser som muligt for at vi fik flest mulige input. Så det var helt ok - men hårdt for hundene der ikke altid lykkedes med flere opgaver i streg.

Trond Gjøtterud, Aase Ramsrud og Birgitta Stafflund-Wiberg er enormt dygtig til at opbygge opgaverne og træne hundene. De er begge kanon gode til at læse hund og fører, få ændret detaljer så ekvipagen, får større præcision i opgaven. Opgaverne bygges trinvis sværer og der er ikke afprøvning på opgaverne før de er trænet færdig.

Jeg syntes at kombinationen af den skandinaviske metode med at løfte hundene ved at bygge opgaverne er super god, men englænderne får sparket en ud af comfort zone. De får vist en vigtigheden af hundetræningen. Træn hunden - lad være med bare at hente dummyer.

De piller i hver eneste lille detalje. Line up, udløb, opsamling, retur løb, aflevering. Alt splittes ned i atomer og alt bliver poleret og der ser jeg tydeligt en stor forskel på UK og DK :-)

Når jeg er afsted på alle disse workshops, så bruger jeg meget tid efter workshoppen på at skrive noter og lave tegninger. Disse notater og tegninger kommer mig til gode med andre hunde eller de kommer mine kursister til gode. Jeg kan ikke huske alle detaljerne hvis jeg ikke skriver dem ned og jeg syntes også at det er sjovt at se udviklingen i træningen over tid.

For mig er det rigtig vigtigt at jeg også sorterer i alt det jeg lærerer. Jeg oplever mange af mine kursister sige til mig - jeg gør sådan her fordi det gør .. og så nævner de navnet på en eller anden tophandler i DK. Det er rigtig fint syntes jeg at man tager ting til sig fra de dygtige hundefører, man skal bare vide hvorfor man vælger præcis den løsning. Uanset hvad man gør med sin hund så skal det nemlig have et formål.

Når man træner i Potepower regi er der absolut metode frihed - man må line up, rette sin hund og lave sine afleveringer som man vil. Men det hænder at jeg spørger "Hvorfor" gør du dette eller hint og der er det ikke nok at sige at det er fordi det gør den og den og de vinder.

Jeg syntes ikke man skal kopiere andre man skal lave sin egen stil og være tro mod den. Det tror jeg at man når længst med.

Jeg talte med David Latham om det at Line up og sende. Vi fik sådan nogle gode grin sammen over netop dette emne. David (Birgitta, Trond, Aase og Wayne) mener at det vigtigste er at komme så langt frem foran hunden som muligt når man peger ud. David er en ikke bare slank nej virkelig slank mand med lange arme og ben. Han ønskede at jeg skulle undlade at tage et skridt frem men blot bøje ned i knæ, række armen frem og sende min hund. Men da jeg viste ham det og forklarede ham at tykke piger i dummyveste, ikke kan anvende denne metode af flere årsager. Blandt andet fordi armen bliver kortere, røven er så bred at dummyvest lommen skubber til hunden, så grinede han ikke længere, men tog det meget alvorligt og roste mig for at være bevidst om lige præcis dette, så min hund fik de bedste betingelser.
Derfor skal man tænke over om man kan kopiere andres metoder eller man rent faktisk må kompenserer og gøre noget andet fordi det er bedre til lige præcis din hund.

I løbet af disse trænings weekender har jeg taget flere forskellige ting til mig som jeg vil ændre i min måde at fører hundene på. Jeg kan ikke ændre det hele på en gang, det vil være for svært for mine hunde, så jeg kobler tingene på gradvist. Men hvor jeg glæder mig over at have haft alle disse skønne oplevelser, med så mange dygtige mennesker  i år.

I august rejser vi til England og skal træne med Philippa Williams - det glæder jeg mig SÅ meget til. Specielt fordi træningen med Pips altid er fuld af gode grin. Vi træner i ramme alvor men vi griner bare også rigtig meget af hinanden og roser hinanden for alt det vi er pisse gode til og det vi virkelig er dårlige til det filmer vi og analyserer på, retter og filmer igen.
Jeg glæder mig helt ubeskriveligt til vores englands tur og til at se Indy's søskende og til gode grin, dejlig træning, dejlig mad og hygge.


tirsdag den 14. juni 2016

Fantastiske fine resultater ....

Så er det vidst tid til lidt opdateringer.

Pasta er kommet hjem i en urne og står på min reol. Jeg kan på en måde ikke helt grave hende ned endnu, er pludselig i tvivl om hun skal graves ned. Men dejligt at hun er hjemme eller en slags hjemme :-) Hun er meget savnet ...

Der er på flere måder kommet rigtig mange fine resultater til huse. Nogle af de resultater der er kommet ind er røntgen resultater. Vi lavede 20 hvalpe sidste sommer og største delen af dem er blevet røntgen fotograferet her i Maj. Der mangler Nikolajs Ringo og de to i Norge og Sverige fra Ketchup/Navy kuldet og så mangler Kenneths Cato, fra ZigZag/Poacher kuldet.

Det forløbige resultat ser således ud:

Cali A/0, Citrus A/0, Cougar A/0, Cimba A/0, Cæsar C/0, Carla A/0, Chinook A-0, Cenzo A/1, der ud over er Cargo opereret på en albue og derfor ikke HD fotograferet - men han er registreret i DKK med sin dårlige albue.  Det er første gang Zig Zag har lavet et kuld med 3 anmærkninger.

Tony A/0, Turner A/0, Tweed A/2

Royal A/0, Runner A/0, Remix A/0, Rufus A/0,

Men ud af 16 hunde er der 14 x A, 1 x C, 13 x 0 og 3 x ikke nul på albue. Det er statistisk godt - selvom jeg kunne ønske mig A/0 på alle :-) så ved jeg også at det ikke er realistisk desværre.

Heldigvis går hundene på deres ben og ikke på deres røntgen billeder og bortset fra Cargo er der ingen af de øvrige hunde der halter eller ved at de har en anmærkning, det er værd at glæde sig over.

Rigtig mange Brown Hunt'ere har været afsted på prøver i foråret og klaret sig super flot. Vi er rigtig stolte af at så mange af vores hvalpekøbere er så myre flittige.

I weekenden var Tommy og jeg også på prøve med en stor flok af helt nye hvalpekøbere hvor af flere var afsted for første gang. Det var en svær prøve i Fjellerup, der var mange opgaver som flere af hundene bøvlede med. Alligevel bestod alle Brown Hunt'erne i de klasser de blev startet i og i begynderklassen vandt Nana og Turbo (jeg fristes til at skrive IGEN !!) og kurt og Focus blev nr. 2. I åbenklasse vandt Kent og Seven, det var vildt sejt for det var som sagt en svær prøve - Tommy og Skimmer bestod åbenklassen.
I vinderklassen var der 17 hunde til start og kun 8 hunde gennemførte og mine to banditter var de 2 af dem - dog uden placering men det var dæleme ikke en let prøve så jeg var skisme stolt.
Traditionen tro kørte vi til Vaffelhuset og spiste kæmpe is som afslutning.



søndag den 29. maj 2016

Sorgen har brug for plads ....


Den sidste fugl er hentet
Der er blæst jagt forbi
Min bedste avlstæve
Min bedste jagthund
Min bedste ven
Savner dig ubeskriveligt !

Jeg ville skrive om vores prøver i weekend men jeg orker det ikke.... 

Jeg kommer igen når jeg har overskuddet!


fredag den 27. maj 2016

RIP - Verdens Bedste Pasta ....

På sådan en smuk dag .... mistede vi en af de bedste tæver vi har haft. Hun havde skræntet et stykke tid, men hun var en stærk hund så vi så det for sent.

I dag var hun på operationsbordet og jeg må indrømme at jeg var utrolig bange inden. Jeg syntes forløbet mindede om Miko's forløb. Den manglende appetit, den stille ubemærkethed i hverdagen. Det at de pludselig fra den ene dag til den anden ser tynde ud og det pludselig står lysende klart for en at noget er helt galt.

Pasta havde en stor tumor på tyndtarmen og kræft i en stor del af tarmen. Dyrlægerne turde ikke fjerne det for de kunne ikke finde start og slut og de var bekymret for at det blot ville sprede sig efterfølgende. Pasta fik lov at sove ind.

Et hjerte holdt op med at banke
fire flittige poter fik ro.
En frodig groende ranke
holdt pludselig op med at gro.

Vi tænder et lys i mørket
så du bedre kan finde vej,
for det blev din sidste rejse
og vi savner dig !


onsdag den 25. maj 2016

Æv Pasta er syg igen...

I dag har vi igen været hos dyrlægen med Pasta. Samtidigt døjer jeg med min ryg og har været til kiropraktor igår og er bestemt ikke frisk - så hmm vi skranter Pasta og jeg.

Alle Pasta's tal er fine - men vi mistænker at hun har et eller andet i maven som ikke skal være der. Hun er p.t. på skåne kost og kvalmestillende. Hun har helt normal afføring men kaster op og det er primært væske, for hun drikker også for meget vand.

På røntgen i dag kunne vi se en lidt forkert skygge i maven så nu håber vi faktisk på at det måske er et mavesår. Så skal behandlingen nemlig hjælpe, på det så lige nu krydser jeg fingre for at hun ikke kaster op inden weekenden :-)

Hun er jo desværre en hund der kan leve på en sten og får ofte ikke ret meget mad - så det kan være årsagen til at hun så danner for meget mavesyre. Men hun har tabt sig 2 kg siden hun sidst var syg så - nu håber vi at de kan finde årsagen denne gang.

Hun er slap og slet ikke sig selv. Vil frygtelig gerne have mine gamle Pasta tilbage :-)


mandag den 23. maj 2016

Hvilken herlig weekend...

I weekenden havde vi besøg af Trond og Åse fra Norge. Det var en helt speciel weekend. Virkelig god stemning og mange sjove grin. 

Det er altid berigende at møde dygtige hundefører og trænerer. Trond og Åse var ingen undtagelse - de var super velforberedte og arbejdede med fundamentet i træningen som vi syntes er så vigtigt, roen og kontrollen inde omkring hundeføreren.

Det var nærmest A-prøve træning vi blev udsat for. Ikke mange apporteringer men rigtig mange distraktioner at forholde sig til, både som hund og fører. Alt det som er utrolig meget vigtigere end at hente dummyer, fik vi i rigt mål.

Særligt begynderklasse hundene fik masser af lydigheds træning og træning i ro, træning af vendinger, signal givning og ind imellem nogle apporteringer. Selvom jeg toner min træning meget ind på lydigheden, så kunne jeg se at det skal meget længere ned i gear. Der skal kastes en del men hentes få, så hundene ikke får bygget forventninger om at alt der kastes skal hentes af hundene.

Det var fint at se at flere af hundene til sidst lagde sig ned i en erkendelse af at der nok ikke skete noget de skulle deltage i. Og netop når roen var helt der nede så fik de en apportering :-)

Åbenklassen arbejdede også med lydigheden, med signal givningen og poleringen af nogle af de vigtige øvelser. Om søndagen arbejdede vi med 8 hunde i linien og med 6 forskellige apporteringspunkter bygget op over et par opgaver. Også her skulle vi selv ud og hente bolde og dummyer i det høje græs - vi blev efterhånden gode til at markerer :-)

Der blev stresset max i linien ved at kaste markeringerne hen over hovedet på hundene så vi skulle vende i linien flere gange for at hundene kunne nå at markere det der faldt. Spændende opgaver og super fint koncept.

Tak til alle for en utroligt dejlig weekend, for jeres gode humør og åbne sind. Det er altid en fornøjelse når hundefører møder med åbent sind og en god portion humor og det må jeg sige at I gjorde - hvor har vi grinet og haft det sjovt - Tak alle sammen.


torsdag den 19. maj 2016

Vi glæder os til weekenden.

I dag har Navy parret Dorte Lebech's brune tæve Fulla. Så får Dorte små sorte lakridser for første gang - det bliver nok ganske nyt i Vrønding :-)

I weekenden kommer Trond og Aase. Det glæder jeg mig helt vildt til for jeg nyder at være til træning og bare kunne læne mig tilbage og koncentrerer mig om min egen hund. Det er rart ikke at være på og det er rart at andre har lavet oplægget og svinger pisken, specielt over mig ha ha !

Vi føler os meget priviligeret over at få mulighed for at være på Flemming og Betina's fine terræn i Dons. Det er luksus at have så fine træningsmarker at boltre sig på. Fantastiske Lone laver frokost til os så jeg skal virkelig slappe af - skal kun stå for morgenmad og aftensmad - så det bliver bare totalt cool.

Indy er så godt gående i denne tid - det er en fornøjelse at træne den hund og han gør mig glad hver eneste dag. Ketchup er så småt ved at træne kondition og hun giver den virkelig gas. Det er tydeligt at hun syntes at hun har ligget stille længe nok nu. Jeg har meldt hende på et par vinderklasse prøver og glæder mig til at skulle føre hende igen :-)

Håber så bare at hun lige venter lidt med at løbe :-) ha ha - men hun vil virkelig gerne igang og er skarp i sit hoved så jo - det bliver en skøn sommer.

tirsdag den 17. maj 2016

Endelig er det ved at lykkes ....

Jeg har i længere tid haft et underligt issue med Indy. Han springer i vand og elsker vand - men i nogle situationer har han tøvet på kanten af bassinet :-) Et helt almindeligt unghunde problem hvor de ofte tøver når de skal arbejde på de længere afstande og de bliver usikre på opgaven.

Igår var vi i Kulsø. Jeg havde kursus i vand arbejde for en stribe hunde om formiddagen og skulle selv træne om eftermiddagen. Jeanette optog denne fine film af Indy der løser en dobbelt markering uden at tøve.

Bøllemosen i Kulsø er tuff terræn og der kan laves så fantastisk meget sjovt med hundene i det terræn. Men de bliver trætte de kære hunde og de arbejder hårdt.

Indy arbejdede på alle opgaverne med super god energi. Han er en stærk hund og når han er sikker på opgaven så er han så herlig at se på, for han er så stålfast på at løse opgaven. Han gik super fint hele eftermiddagen, og jeg glædede mig over at han er rykket på sit lille issue.

Ketchup var med i Bøllemosen. En dejlig pause fra hvalpe ræset og hun nød at få lov at arbejde. Hun starter næsten der hvor jeg slap hende inden hvalpene - fantastisk. Hun er virkelig en dejlig tæve som jeg glæder mig over hver eneste dag :-)

Her kommer lidt film af Castlemans Syrian alias Indy :-)


torsdag den 12. maj 2016

Gåse vingen og onkel Indy

I dag er hvalpene præcis 6 uger gamle - de er så stærke og meget nysgerrige. De leger og tumler og kommer rundt i haven, uden nogen tøven.

I dag har de jagtet lidt med duerne, på en lille tur rundt i gårdspladsen, det var bare sjovt syntes de. Duerne er vant til vores hunde så de gider nærmest ikke at flytte sig for hvalpene, så de får rig mulighed for at øve snig, angreb og skuffelse he he !

De fik også besøg af onkel Indy i dag. Han er egentlig ikke deres kødlige onkel men den søde onkel, der finder sig i alt fra de små bæster. Han syntes de er søde og lidt tossede. Men jeg fik taget lidt billeder af deres første møde med en voksen han, som ikke lige var deres far.

Så fik den gåse vinge og lege med i haven - det var bare et hit og de nød at kapre deres bytte og suse rundt i deres telt system - det er virkelig også et stort hit at lege i.

De ville alle gerne slås om vingerne så det var dejligt at se stort gå på mod hos dem alle 4. De slås og trækker og kapre og spurter væk med deres bytte.

Nyd videoerne af dem her under.





tirsdag den 10. maj 2016

4 måneder gammel og allerede fast på sporet....

Hvor er jeg vildt stolt af Kim og Platon der i søndags startede på deres første schweissprøve sammen. Platon er bare 4 måneder og 3 dage gammel og mestre et 400m langt mindst 3 timer gammelt spor til UG kryds og slange. Det er bare sejt ! Jeg tror det er den yngste Brown Hunt'er der er stillet på et 3 timers spor - husker i alletilfælde ikke nogen der har været så unge. Jeg ved at jeg selv har stillet et par gange med 5-5,5 mdr. gamle hvalpe - men 4 måneder - det er altså bare 2 måneders træning og så er han klar - SEJT !!!

Kæmpe tillykke til Kim der i den grad har æren for dette flotte resultat !

I det midtjyske har Jonny Damholt og BH Freja som er halvsøster til Platon også givet den gas. Jonny og Freja har jeg nævnt tidligere hvor de 2 gang i år er startet på 400m/20 timers prøve og begge gange blev bedste hund.

I lørdags startede de på 1000m/20 timer og igen lavede de en solid 1.pr. !! Kæmpe tillykke Jonny det er så super flot !!!

Tommy og Skimmer har vi også lige fået lidt sjove nyheder om. Vi var til Dual Dag i Bække i Torsdags og pludselig i fredags kom Henrik Dam kørende ind i vores gård med en stor præmie - det vidste sig at Tomme og Skimmer blev Bedste Hund hos Henrik i Torsdags - herligt.

Tak til Erik Aalund /Gilpa og Dummy shoppen for den flotte sponsor Præmie !!!


tirsdag den 3. maj 2016

Hvalpe på vej efter Navy!

Hos kennel Pinnmoors er Brown Hunt's Saga blevet konstateret drægtig. Det glæder vi os rigtig meget over. Saga er hel søster til vores egen Ketchup, som har R-kuldet med netop Navy som far. Nogle vildt skønne hvalpe, med masser af motor, elsker at arbejde og så ser de også godt ud - det er jo ikke så tosset endda. Vi håber at hvalpene efter Saga og Navy bliver lige så fine.

I kan se mere om dette kuld på www.pinnmoors.dk

I går blev den første hvalp efter Ketchup og Navy røntgen fotograferet - det var Carstens Balder eller Brown Hunt's Royal, som han hedder officielt. Han var fri på hofter, albuer og skuldre - det var bare en dejlig nyhed. Nu afventer vi at DKK syntes det samme :-)

Smukke Navy :-)


lørdag den 30. april 2016

Skøn start på prøve sæsonen !

I dag har vi været på årets første officielle prøve. Det var en fantastisk prøve og både Tommy og jeg var rigtig godt tilfredse med vores hunde - trods det at vi begge måtte indkasserer et 0 på dagens sidste post.

Det er altid ærgerligt at indkasserer et nul. Jeg tror nok at jeg ærgerede mig lidt for jeg syntes Indy havde gjort det rigtig fint i en svær åbenklasse. Rigtig fine opgaver og meget jagt realistiske, men desværre kikser den sidste opgave lidt i flere dele.

Opgaven er en tramp hvor der bliver kastet 2 markeringer, første hund er Indy og han skal hente den først kastede. Det er der som sådan ikke noget svært i for Indy, der er bare den lille detalje at han ikke ser den først kastede men kun den 2. kastede. Så pludselig har jeg en dirigering med distraktion, det blev for svært for den lille gule dreng.

Samtidigt - lod jeg mig distraherer og er nok årsagen til at han ikke markerer den først kastede. Min makker hund startede trampen med line på (når man er nervøs så sker så noget bare). Dommeren opdager det umiddelbart inden opgaven sættes igang og jeg kommer til at kigge til venstre for at se hvad det er som går galt med makker hunden, dumt for Indy følger naturligvis mig og kigger også til venstre hmm øv øv. Note til mig selv, Koncentrere dig om opgaven og ikke makker hunden !

Men for pokker hvor var han sej den lille Indy på alle de øvrige opgaver. Altså slet ikke så sej som Helle og Spica der var helt suveræne i dag - så dejligt at følge dem.
Kent og Seven var også vildt seje, havde super flotte point 20 19 18 18, men måtte desværre indkasserer et nul på post 2.

Vi gjorde det super godt i dag - så pyt - vi kommer igen og giver den gas.

I DCH har Margit og Pondus debuteret i A-klassen og sørme om ikke de vandt klassen. Jeg syntes det er vildt sejt at der nu i to weekender er 3 Brown Hunt'ere der har debuteret i A-klassen og alle 3 har vundet. Det er jeg rigtig stolt af ! Tillykke Margit og Pondus !

Næste prøve er sidste weekend i maj - så nu skal der trænes videre og justeres lidt små ting :-)

torsdag den 28. april 2016

Weee officiel ejer af Paddy :-)

I dag er jeg blevet officiel ejer af Kayteens Star at Meadowlark. Det var en rigtig fin aftale vi havde med Birgitta Stafflund-Wiberg om Paddy men det er lidt bøvlet at han ikke officielt ejes af mig når han er tilrådighed i avlen i DK og skal startes på prøver i DK.

Så jeg valgte at købe ham :-) Dejligt at han nu helt sikkert er vores og skal bo her resten af sine dage - han er en helt unik hund som jeg glæder mig over HVER ENESTE DAG !

Tak Birgitta, for at jeg fik denne mulighed til glæde for os alle og ikke mindst for Paddy :-)


tirsdag den 26. april 2016

En helt fantastisk weekend er slut :-)

Vi har haft den mest fantastiske og inspirerende weekend. Kursus med Birgitta Stafflund-Wiberg der har rusket og sparket os der hvor vi godt vidste at vi var ømme :-) Dejligt med en dygtig instruktør der sætter fokus på hvor tydelige vi er i vores signaler og kommunikation med hundene. Husker os på at der skal være balance i vægtskålen, hvis vi vil irettesætte så skal vi også rose.

Jeg var så glad for at der var så mange af vores hvalpekøbere der deltog denne weekend og fik udbytte af weekenden. Vi har fået rigtig mange dejlige tilbagemeldinger på denne weekend, det glæder vi os meget over. Det er et stort arbejde at planlægge og organiserer disse weekender og uden Peter Kristensen vores fantastiske frokost maker, Steen Højgaard der venligst udlånte sit fine terræn og huset, ja så havde alt dette slet ikke været muligt - kæmpe tak til Peter og Steen.

Masser af Brown Hunt'ere har vist poterne frem ikke bare på Workshoppen men på prøver i det ganske land :-)

Jonny Damholt og Freja har været på Schweiss prøve 400m/20 timer og blev bedste hund, Gunnar og Runnar var også på 400m/20 timer og opnåede en fin 2.pr. Selv om jeg godt ved at Gunnar helst ville have en 1.pr. så var det din første prøve med et reelt tab. Et tab af sporet på en 20 timers prøve, hvor du selv skal finde tilbage til sporet og videre ud til dyret. Det er dit mål at komme i registret - det var den første test og den klarede I super flot - tillykke til de dygtige drenge.

I DCH var Kurt og Focus afsted lørdag med deres 2. start i A-klassen og sørme om de ikke også vandt klassen denne gang - det er SÅ flot.
Søndag debuterede Jakob og Frej i A-klassen og de var helt suveræne og vandt klassen med mere end 10 points forskel til 2. pladsen - super flot ! Tillykke til drengene med deres fine F'er.

Søndag var Kent og Seven til RJK's apporteringsprøve og bestod - super flot tillykke Kent !

I den kommende weekend skal jeg på prøve med Indy og Tommy med Navy så det glæder vi os til at komme lidt ud og prøve lidt af tingene af. Indy debutere i åbenklasse på WT så det bliver spændende om han kan stå distancen :-)

søndag den 17. april 2016

Træning

Mit liv er på mange måder fyldt med træning - vel og mærket hundetræning. Enten træner jeg egne hunde eller også er jeg instruktør for andre. Det er en spændende verden og et utroligt sjovt og givende job.

Personligt arbejder jeg mest med mig selv, i min træning af egne hunde. Det handler oftest ikke så meget om selve hunden, men mest om hvad jeg gør i min træning af hunden. Hundene er ikke så forskellige, de gør hvad der kan betale sig for dem. Så hvis vi ønsker at de skal yde, så må vi tilrettelægge vores træning, så det kan betale sig for hunden at yde. Uanset hvilken form for ydelse vi ønsker. Hvis der er noget der halter i vores træning så skal vi arbejde med det, ikke med alt det hunden kan.

At være god til at læse sin hund, være god til at reflekterer over sin træning, at være kreativ i sin træning, det giver en dygtig hundefører. Men det kræver at man får nogen til at kigge på sig. Kigge på detaljerne i det man gør og som er villig til at give en noget konstruktiv kritik for det de ser.

Jeg har en håndfuld personer som jeg får undervisning af. Nogle af dem bor langt fra mig (england og Sverige) andre findes lidt tættere på mig. Men fælles for disse personer er at det er mennesker jeg kender og har tillid til. Mennesker der er dygtige med egne hunde og som ser på mig når jeg handler mine hunde og kritiserer det job jeg laver, til fordel for hundene.

Jeg tager ofte afsted på forskellige træninger/workshops, men ikke altid for at udvikle på mit forhold til egne hunde, det kan også være for at udvikle mig som instruktør og få inspiration fra andre dygtige instruktører.

De seneste år har jeg holdt en del Workshops med instruktører udefra. En af de ting jeg oplever i den forbindelse er at i lille Danmark, der skal der en ny instruktør til hver gang for at kurset kan sælges. Det undre mig rigtig meget. I min verden vil det mest optimale være at følge en bestemt instruktør og få denne til at udvikle mig. Sådan ser de færreste på det. Hvis jeg inviterer den samme instruktør to gange - så er det så få at de kan tælles på en hånd, der kommer igen, til denne instruktør.

Jeg har derfor besluttet at det i år vil være sidste år at vi inviterer instruktører udefra til workshops i den nuværende form.

Fremover vil jeg hellere samle en gruppe mennesker der har hunde på samme niveau som Tommy og jeg, så vi går sammen om at hyre en instruktør specielt til os.

Sådan to workshops, skal vi på i år. Sidste år var vi afsted og trænede for Wayne Mitchell, det skal vi igen i år og det glæder jeg mig helt vildt til. Vi skal også på en anden Workshop med David Latham og ham har vi også haft på besøg forrig år. Jeg glæder mig til at få nogle spark, få nogle kritiske øjne på det som jeg gør eller kan gøre bedre.

I uge 35 og 36 skal vi til england og træne med bl.a. Philippa Williams. Det glæder vi os også rigtig meget til - det bliver SÅ givende at få så mange gode input fra en masse dygtige mennesker.

Så til alle jer der skal på vores Workshop med Birgitta Stafflund-Wiberg i april og Trond Gjøtterup i Maj - glæd jer det bliver lige så fantastisk som det plejer - men det bliver vores sidste workshops.

lørdag den 9. april 2016

Flere fine resultater og træningsstart for P'erne !

Sikke en skøn dag i skoven. Lena & Tweed, Indy og jeg har været til 400m/3 timers schweiss prøve og vi opnåede begge en fin 1.pr. - Lena's noget flottere end min hun kan det der med 5 tallerne - super seje Lena :-)

Men vi var begge godt tilfreds og hvor var det dejligt at se Tweed igen og jeg blev rigtig glad for at hun tydeligt kunne kende mig. Hun susede ind mellem mine ben som hun plejer og stod der og blev kløet på halsen. Den hund kan man kun elske - hun er helt særlig. Jeg er SÅ glad for at hun bor hos dygtige og meget søde Lena, som har hund på samme måde som vi har og som stiller krav til sine hunde om at arbejde og være lydige. Det er bare så dejligt at vide at Tweeds fine potentiale er i de absolut bedste hænder. Tusinde tak søde Lena.

Selv om jeg er kørt lidt sur i det der spor dims så var det fedt at være i skoven igen. Indy og jeg har haft super fine trænings dage og dejlige stunder i skoven, som kun er os spor nørder forundt. Jeg har nydt det meget og nydt at se de fremskridt han lyn hurtigt har gjort på bare 10 træningsspor inden vi gik til prøve i dag. Jeg over vejer om jeg skal tage en 20 timers prøve med i købet nu jeg er igang :-)

Men jeg er løbet tør for blod og orker nærmeste ikke at hente blod inden jeg har træningshold onsdag formiddag, så nu får vi se om jeg kommer i gang :-)

I torsdags startede P-kuldet til træning hos os. Hvor var det skønt at se dem alle igen og hvor var de vildt fine. Jeg er SÅ tilfreds med de virkelig fine hvalpe jeg syntes at Paddy har leveret. De har stor vilje, ro i hovedet og så er de kanon lærer nemme.

Kim's fine hanhvalp Platon går 500m spor 3 timer gammelt med spidsvinkel, wiedergang og sårlejer og han løser bare sporene som om det var en leg. Fantatisk må jeg sige og meget imponerende. Men de øvrige hvalpe var lige så fine. Dejligt kuld må jeg sige og meget søde ejere de også alle har fået.

Jeg var også imponeret over at Mette og Pedro var igang med sporene. Dejligt med så aktive og engagerede hvalpekøbere. Jeg glæder mig til at følge dem alle. Punktum var uden tvivl den ringeste trænings mæssigt, men det kan jo ikke komme bag på nogen - vi er altid sene startere meeeen vi kommer stærkt igen :-)

Glæder mig allerede til torsdag med mere træning med de små sorte Polka prikker !

søndag den 3. april 2016

Sikke en sæson start for Brown Hunt'erne

Hvor er der mange dygtige Brown Hunt'ere der har været på prøve dette forår. Jeg er super stolt af jer alle og jeg beklager hvis jeg ikke altid når rundt til jer alle med en lykønskning, ofteste fordi jeg ikke har set at I har opnået et flot resultat - så please send mig en sms, så jeg får chancen for at glæde mig på jeres vegne.

Vores 3 hvalpe kuld fra sidste sommer har næsten alle været til brugsprøve og bestået, det er sgu ret sejt syntes jeg !!!

Pasta's kuld er alle bestået brugsprøven, tillykke til Lena & Tweed, Søren og Turner, Per og Tony.

ZigZag's kuld har Mads & Citrus, Birgitte & Cali, Sven & Carla, Martin & Chinook og Christian og Cimba alle bestået brugsprøven - super sejt.

Ketchup's kuld har Nana & Remix bestået brugsprøven. I dag har Gunner & Runner opnået 1.pr. og bedste hund på 400m/3 timers schweissprøve. I Norge er Linn & Rutta klar til kvalifiseringsprøve (magen til vores brugsprøve) og skal afsted i denne måned.

Jo jo de gør det så fint de unge poter og deres skønne ejere.

Det fine H-kuld efter Pasta og Leadburn Donald viser også poterne frem positivt i denne tid. Joan & Holly har bestået to WT'er og blevet bedste hund i begynderklasse på C prøve. Trine og Huxi har bestået UWT og blev nr 6, og opnåede en 3.pr. på B-prøven i weekenden. Hagrid og jeg har været på UWT og blev også nr. 6. Sandra og Heartbreaker Finlay har været på flere WT'er i foråret og bestået og været vinderplaceret 3 gange - super sejt.

Jeanette og Merlot, Annie og Bounty har i dag opnået en flot 1.pr. i åbenklasse på C-prøven i Kulsø, Helle og Spica opnåede en fin 2.pr.

I begynderklassen startede Søren Andersen sin unge Pasta søn Turner på bare 10 måneder og opnåede en flot 1.pr.

Kæmpe tillykke til jer alle - jeg er SÅ stolt af jer alle !


torsdag den 17. marts 2016

Foråret er på vej ....

De seneste dage har det været skønt forårs vejr. Både hundene og os nyder solen når den endelig titter frem og man bliver "høj" af glæde :-)  Det er blevet til nogle rigtig dejlige træninger de sidste dage. Jeg syntes ikke jeg laver meget andet end at træne hund i denne tid. Hvis ikke det er egne hunde så er det andre der træner hunde hos mig. Sikke et fantastisk liv.

Indy er meldt på Schweissprøve og vi er så heldige at have fået en plads, det samme har Lena med Tweed så det bliver en hyggelig dag.

Tommy træner på livet løs med de sorte hanner. Han arbejder mod åbenklassen med Hagrid og Skimmer, Navy trænes mod starter i vinderklasse i år. Senere er det meningen at han skal overtage Punktum. I skrivende stund er det mig der miljø træner og klikker træner Punktum, ind til jeg forhåbentligt skal i gang med en ny hvalp efter Ketchup og Paddy i slutningen af maj.

Jeg træner Indy og Paddy, så vi ender op med 4 hunde hver pyha :-)  Vi har travlt. Det er nu ikke meningen at vi skal beholde Hagrid, så kommer den rette køber så sælges han, men det er vigtigt for os at han kommer til en familie der vil fortsætte med at træne ham. Han er en super jagthund og han fortjener et aktivt liv.

Sjovt at vores hunde er farve opdelt - jeg har de gule og Tommy de sorte, men det virker bedst for mit elendige syn at arbejde med de gule :-)

lørdag den 5. marts 2016

Flotte prøve resultater til Brown Hunt'erne :-)

Så er prøve sæsonen skudt igang og Brown Hunt'erne er kommet godt fra start :-)

I sidste weekend var vi på Lykkesholm på UWT. Lykkesholm er nærmest blevet en tradition for os - tror det er 6 år i streg at vi deltager på denne prøve. Det var skønt vejr og dejligt selskab.

Prøven var i den lette ende af skalaen hvilket jeg syntes er rigtig fint på denne tid af året hvor vi alle er lidt rustne efter jagtsæsonen og der er mange debutanter der fik hund i 2015 som nu skal prøve kræfter med begynderklassen.

En af dem var Nana Hingelberg med Brown Hunt's Remix (Ketchup-Navy). De to gik en helt vildt fin prøve og Nana førte Turbo som hun kaldes, så flot. De opnåede 4 x 20 og 1 x 19 point. Så ud af max 100 point opnåede de 99 point på deres første prøve. Det var SÅ flot. Nana og Turbo dyret vandt begynderklassen. Jeg førte Brown Hunt's Hagrid i begynderklassen og opnåede at blive WT6 hårdt slået af Nana - herligt !!

Anne og Kosmo startede i åbenklasse og opnåede en flot WT6. Indy og jeg debuterede også i åbenklassen og opnåede 77 point, hvilket egentligt var ret fint, men som tidligere nævnt var det en let prøve og jeg var ikke tilfreds med 3 ud af 5 poster, så jeg kunne konstaterer at han ikke var klar til åbenklasse endnu :-) men vi bestod og træner videre.

Tommy og Skimmer derimod gjorde det super fint og blev WT3 i Åbenklassen. I vinderklassen blev Tommy og Paddy også WT3.

Per Kejlstrup og Tony bestod brugsprøven og blev bedste brugsprøve hund, Sejt !!

I dag har vi været en tur i Dons på Flemming og Bettina's smukke terræn. I dag var det IKKE en let prøve kan vi vidst roligt sige, men det var vildt fine opgaver og så er terrænet bare fantastisk.

Birgitte og Brown Hunt's Cali, Sven og Brown Hunt's Carla bestod begge brugsprøven, dejligt at den er I hus.

I begynderklassen startede Trine og Brown Hunt's Huxi og de bestod og blev WT6 - SÅDAN Trine - hvor var det dejligt for jer at det gik så fint, måske han har godt af at blive udfordret lidt :-)  Lena og Brown Hunt's Fanta var helt suveræne og ikke helt til at slå for de andre så de vandt klassen - weee tillykke Lena det var sejt.
Per og Brown Hunt's Tony debuterede i begynderklasse men prøven i dag var for svær for Tony og han opnåede desværre et 0 på trampe posten hvor dummyerne faldt i noget meget høj vegetation som gjorde dem svære at finde. De havde ellers super flotte point på de øvrige poster, men jeg ved at Per kommer igen :-)

I vinderklasse startede Tommy med Brown Hunts Navy, og jeg med Paddy. Nøj det var en svær prøve. Det var et virkelig stærkt felt som talte flere af de hunde og fører der er udtaget til at repræsenterer Danmark ved IWT2016, så jeg rystede allerede i bukserne om morgenen ved tanken om at skulle i selskab med alle de dygtigeste.

Jeg startede rigtig skidt på post 1 med en lang dirigering i modvind ca. 150m og med en distraktion på. Paddy trak voldsomt på distraktionen og jeg havde 7 stop inden jeg fik dirigeringen hjem - det var noget rod - og det gav os kun 8 point - dømt helt efter bogen det var ikke mere værd. Så arbejdede vi os op på resten af posterne, og sluttede med en rigtig fin kritik på post 5, hvor vi lavede dagens flotteste dirigering, dejligt. Vi sluttede dagen med Bestået og blev sørme også WT3, det var jeg stolt af for det var en svær prøve og rigtig mange fik flere nuller, så der var kun 5 der bestod.

Tommy og Navy startede også med at lave 9 point på post 1 og senere lavede de 5 point på post 4 - så de havde bestemt også en svær dag - men med rigtig gode point på resten af posterne svingede de sig op på 61 point så de bestod og blev WT4 hvilket siger lidt om hvor højt niveauet var i dag.

Vi sluttede dagen med maner ved at køre fast på terrænet så søde Flemming Roed måtte have fat i hvad som helst for at trække os fri - skønt med automatgear bare ikke når det er lidt fedtet :-)

Tak til alle vores skønne hunde venner for dejligt selskab :-)

I det sjællandske var der også UWT i dag hvor Joan og Brown Hunt's Holly bestod i begynderklassen og Heidi med Brown Hunt's Saldo blev WT5 i vinderklassen - også de var på en udfordrende prøve med højt niveau, så et stort tillykke til de dygtige piger.

Vel hjemme blev både Picasso og Platon hentet så nu er her godt nok stille. Punktum er træt og sover i køkkenet med sin far der også er ret træt :-)

Dejligt at have fri imorgen. Skal igang med at klikker træne Punktum og om eftermiddagen skal vi ud og træne med de unge drenge - det bliver fint.





tirsdag den 16. februar 2016

Paddy testet og Clear på EIC

Kayteens Star At Meadowlark er testet for EIC og også her er Paddy Clear.

HD: A
AD: 0
EIC Clear
CNM Clear
SD2 Clear
PRA Clear

2.vinder m/cert på vinder A

Paddy bliver ført på WT, A og B-prøver i den kommende sæson.

Men ovenstående er blot en lille del af denne fantastiske hund. Hans temperament burde være målet i avlen af labrador. Han er den sødeste, venligeste og mest stabile hanhund, jeg til dato har mødt. Han arbejder med stor motor og han er altid klar til at yde sit absolut bedste.



Hvalpe ventes i uge 13/14 2016

Den 1. februar 2016 blev verdens bedste Ketchup parret med fine Paddy. Det var egentligt planlagt som et kuld i 2017 og Ketchup skulle have haft kuld i år med Indy, men unge fine Indy kunne ikke helt finde ud af at parre Ketchup, som jo er dronning af Østergaard, og ikke så let at indsmigre sig hos, så der måtte en ældre og mere erfaren hanhund til.

Nu venter vi hvalpe et fint gult kuld kommer til verden i uge 13/14 2016, som er lige i starten af april. Jeg glæder mig meget til dette kuld og vi skal selv beholde en tæve fra kuldet. Det bliver rigtig spændende at følge dette kuld, da der er bestilt hvalpe til både Schweiss arbejde og til markprøve og jagt. Det er altid en stor fornøjelse at sælge hvalpe til aktive formål, så ved vi at hvalpene får et godt og aktivt liv.

I skrivende stund træner vi myre flittigt med de unge drenge Indy, Hagrid og Skimmer, Paddy og Navy bliver "fanget ind" efter en aktiv jagtsæson som uvilkårlig giver lidt unoder og lidt rigeligt med initiativ hos hundene. Det er en skøn tid, når lyset begynder at komme og vi kan nå at træne lidt i dagslys. Prøve sæsonen ligger for døren og vi glæder os til at komme ud og få testet formen af :-)

Vi har trænet både andres og egne hunde i skæret fra lygterne hen over vinteren og vi har vidst aldrig haft, så velgående hunde lydighedsmæssigt som vi ser dem nu. Det er dejligt at detaljerne er ved at sidde i skabet.

Nytårs aften som efterhånden er længe siden .... Men der kom vi til at tale lidt med Marlene og Kim om ZigZag skulle have sidste kuld hvalpe og om at tiden flyver afsted og at hun allerede er 7 år. Om det at nyde sin pensionist tilværelse i gode trygge rammer, få lov til at gå på jagt og nyde tilværelsen efter at have afsluttet en virkelig fin tid som avlstæve.

Kim mangler en jagthund til at gå på opsamling med de kommende år, og Marlene har altid elsket vores hunde højt - så de syntes at ZZ skulle på pension hos dem, det grinede vi lidt ad og lod det ligge.

I sidste uge kom vi igen til at tale om det. Denne gang var det mig der spurgte Kim og Marlene om de mente det. Dels fordi jeg ved at Tommy syntes det er en god ide, jeg syntes det er svært at sende vores hunde videre - men har også forståelse for at der skal være plads til nye kræfter og vi ikke kan træne og håndterer flere hunde en vi p.t. har.

Marlene og Kim sagde straks ja, så nu er det aftalt at Zig Zag skal flytte til Nordjylland og have en fantastisk pensionist tilværelse i en mindre flok hunde, tæt på den store strand med skønne svømme og løbeture, på jagter i hele jagtsæsonen og Kim skal starte sin markprøve karrierer med Zig Zag i DRK regi - det bliver en skøn tid for både Kim og Zig Zag.

Tak Marlene og Kim for at I vil passe på hende længe endnu :-)



torsdag den 11. februar 2016

Når vi får blod på tanden ....

I skrivende stund har vi et skønt kuld hvalpe til at storme rundt om vores fødder. Vi nyder dem og nyder at møde de nye hvalpekøbere og mærke deres begejstring og glæde. Det er vores ønske at sælge alle vores hvalpe til aktive hundefolk der ønsker at træne og gå til prøve med deres hund. En gang imellem sælger vi også en hund der skal være jagthund og hvor ambitionen om prøver ikke ligger først for.

Når så vi starter hvalpetræning og de nye hundeejere møder hinanden, oplever hvor let det er at træne hundene, oplever fællesskabet og de skønne stunder, mærker følelsen når en apportering eller en lydighedsøvelse sidder "lige i skabet" - så er det at det magiske øjeblik opstår..... og man får "blod på tanden" !

Vi har, blandt vores hvalpekøbere, MANGE eksempler på dette.... Gudskelov fristes jeg til at skrive, for det er til stor glæde for hundene, men også for klub livet i DRK og RJK, men bestemt også til glæde for mig som opdrætter. At få lov at se hundene på godt og ondt, se hvad der er let for den helt nye og uerfarene hundeejer, for det er på dem vi skal måle kvaliteten af hundenes evne til at samarbejde og yde deres bedste.

Hunden kan naturligvis ikke kompenserer for alt hos en ny hundeejer, det kræver sit at være hundefører og "handler" som vi kalder det i markprøve verden. Det er bestemt ikke let at træne og føre hunde til flotte resultater. Det kræver flid, indsigt, vilje og ikke mindst evnen til at turde fejle, at turde bede om hjælp, at søge god træning hos instruktører, der har fingeren på pulsen og som ved hvad der skal til for at nå et mål.

En dygtig englænder sagde en gang til mig, at det er godt med en hund med en fin stamtavle - men at lave et top resultat er ofte 80 % handler og 20% hund :-) Så det er ikke kun hunden der skal have kvaliteten, det er absolut også handleren :-)

Det kuld vi har gående lige nu er solgt til mange forskellige formål.
Kim skal bruge Platon som Schweisshund i Registeret
Inge skal bruge Pepsi i DCH
Søren skal bruge Picasso i DCH
Bjørn skal bruge Pippi til jagt og markprøver
Mette skal bruge Pedro til Jagt og markprøver
Anja skal bruge Pelle til både markprøver og agility
Vores egen Punktum skal helt sikkert på markprøve og forhåbentligt er hun så dygtig og fin at hun kan føre slægten videre som avlshund, men det må tiden vise :-)

Dejligt at vide at alle hvalpene skal ud og have et aktivt liv med masser af gode oplevelser og sjove timer med deres nye ejere.

Vi knokler de næste uger med at give hvalpene, så mange oplevelser med i rygsækken, som det overhovedet er muligt. For alle hvalpene skal ud og være familie hunde og det kræver, at man er godt rustet til den nye store verden som de skal møde alene inden længe.

Vi kunne rigtig godt bruge nogle børn i alderen 2 år til 7 år, hvis nogen af jer har børnebørn eller kender nogle søde børn, så må I meget gerne aftale et besøg hos os - så hvalpene kan møde små mennesker :-)

I aften har vi træning med hvalpene fra vores kuld sidste sommer. De er efterhånden alle blevet store og flotte hvalpe. De er 8 måneder nu og et par af dem har været til brugsprøve, nogle af dem er klar til brugsprøve men venter på en prøve i nærheden, og atter nogle af dem mangler den sidst fin pudsning. Dejligt at se dem alle en gang om ugen.

Vi har hvalpekøbere der køre fra Sæby, fra Thisted, fra Haarby og Vissenbjerg, det syntes vi er SUPER flot. Dejligt at I har lyst til at træne hos os og vil køre så langt for disse skønne aftener. Vi glæder os til at se jer i aften.

søndag den 7. februar 2016

En travel kalender ...

I denne tid er min kalender godt nok fyldt noget op og jeg syntes at jeg løber hvor vejen er jævn :-)

Træningshold, foredrag, hvalpe besøg, parringer og ja egne hunde som også skal nå at trænes og passes - der er gang i den må vi sige :-)

Men det er virkelig dejligt at Potepower går så godt. Jeg syntes jeg har nogle skønne kursister og jeg har nogle rigtig dejlige timer på marken. Glæder mig over at de opnår fine resultater fordi de er så myre flittige.

Vores egne hvalpekøbere giver den også gas i denne tid, hvor prøvesæsonen så småt begynder at starte. Det er dejligt !

I mandags blev Paddy blodprøvet for at blive EIC testet og allerede fredag lå der svar fra Laboklin det var godt nok hurtigt. Paddy var clear på EIC også, herligt.

Vi elsker virkelig Paddy højt han er nok en af de sødest hunde vi nogensinde har haft, vi glæder os meget til at have ham lidt med på prøve i den kommende sæson og til at følge hans hvalpe :-)

Det har været en travl weekend. Fredag var Inge forbi og kigge på hvalpene, hun skal have en af tæverne, om aftenen holdt jeg foredrag for en ordentlig flok. Det var en skøn aften med gode grin og masser af læring. Jeg elsker disse foredrag for det er lige så ofte at jeg selv bliver klogere :-)

Lørdag var vi til 50 års fødselsdag hos Helle Golstrup, sammen med en flok andre skønne hunde tosser. Det var en dejlig dag og aften med skøn mad, hygge og masser af gode grin. Ham Lars Mejlby er virkelig en god kok uha da da !

Søndag stod på hvalpe besøg og parring og nu job i lufthavnen. Jeg har lavet et eller andet tåbeligt med min højre ankel, så jeg er meget spændt på om jeg kan gå imorgen - det går ikke specielt godt lige p.t.  meeeen vi må se om det bliver bedre i løbet af natten :-)



onsdag den 3. februar 2016

Det går ikke altid som præsten prædiker....

Nu har jeg i nogle dage forsøgt at parre Ketchup med Indy. Et kuld som vi har annonceret og ja en gang imellem så er det ikke så let med disse parringer.

Ketchup bød sig veldigt til allerede fra dag 10. i hendes løbetid, så eftersom Indy skulle parre for første gang så fik han chancen - så han fik lidt dage at øve sig i. Men den unge herre syntes godt nok det var lidt underligt at hende den normalt ret skrappe madamme pludselig var med på den værste.

Indy tog desværre tilløb lidt for længe, så da Ketchup var på 13.dagen så gad hun ikke ham mere, og så blev han da godt nok forvirret. Tydeligt meget højløbsk, læs alle vores hanner var grænse psykotiske :-), så valgte jeg at lukke Paddy ind i varmen og bingo han parrede hende fluks.

Dagen efter var Indy så fuldstændig tosset for at komme til Ketchup, men da var hans chance forpasset og han måtte nøjes med at se til da Paddy fik lov igen :-)

Så i stedet for at vente hvalpe efter Indy - venter vi nu et gult kuld efter Paddy og Ketchup. Det betyder ikke så meget for os, fordi vi ville have lavet denne kombination alligevel blot planlagt til næste år. Nu bliver det så omvendt at Indy får chancen igen næste år :-)

Vi skal stadig beholde en tæve fra dette kuld og vi glæder os meget til at se disse hvalpe som er linie avl på FTCH Bedgebrook Excalibur kaldet Scally, en nu afdød men meget fin labrador.

FTCH Bedgebrook Excalibur